Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget

1
UPA2024/32
2. oktober 2024
Pipaluk Lynge
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod stalking,
kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.)
og udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Pipaluk Lynge, Medlem af Inatsisartut
Ordførertale:
Inuit Ataqatigiit er taknemmelige og glade for Naalakkersuisuts forslag.
I disse år kan man i de sociale medier se og mærke, at man krænker en persons ære,
misbrug af brugernes identitet, svindel med identitet samt at man ændrer og spreder
en persons handlinger og udtalelser, ligesom at stadigvæk flere og flere voksne
forsøger at tage kontakt til børn og unge. Disse understreger behov for denne lov,
hvorfor vi må handle og derfor takker vi Naalakkersuisut for forslaget.
I denne valgperiode fremsatte vi en ligestillingslov. Alle mennesker er lige og lige
værdige.
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Ligeledes har vi i denne valgperiode gjort det ulovligt at udøve psykisk vold, hvor
man nu kan politianmelde personer for at have sagt nedværdigende udtalelser og gjort
en trøstesløs.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit at der er behov for denne lovforslag.
En person skal ikke have et liv, hvor vedkommende er forfulgt og det er naturligt at
man i dag sætter grænser for at man kan forfølge og udsprede løgne om en person i
de sociale medier.
Det er ligeledes naturligt at borgerne ved hvordan man skal agere i de sociale medier
og hvad man kan blive retsforfulgt for.
I dag er den digitale udviklingen gået stærk med AI, hvor vi kan blive fotograferet og
indspillet og at man kan sprede løgne om os, derfor er det nødvendigt at man vi kan
blive beskyttet – også digitalt og Inuit Ataqatigiit har understreget at det er naturligt
at det sker.
Vores lovgivningsmæssige beskyttelse bliver styrket, denne lov vil medvirke at
forfølgelse i sociale medier, hvor man krænker en persons fredelige liv, gentagne
forsøg på kontakt bliver ulovlige.
Det er naturligt at en person bliver beskyttet af loven og vi har fra Inuit Ataqatigiit
bemærket, at den hurtige udvikling har medført at man på de sociale medier krænker
en person, nedværdiger personers ære og man på andre måder forsøger at forvrænge
en persons udtalelser samt at man forfølger børn er blevet sådan, at det er nødvendigt
med sådanne love.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit mærket at man i forbindelse med høringen af denne
lovforslag, at der er kommet reaktioner fra den grønlandske
menneskerettighedsinstitution, Institut for menneskerettigheder, Kommune
3
Qeqertalik samt andre hvor de er taknemmelige for, at denne lov vil blive
implementeret, hvor de søger at denne lov beskytter personer, kvinder og børn. Inuit
Ataqatigiit har mærket hvor meget man værdsætter kampen mod vold mod kvinder
og at børn har trøstesløse omgivelser.
Da man i høringssvarene blandt andet efterlyser hvordan man kan hjælpe de personer
der krænker og forfølger andre mennesker og at man laver oplysningskampagner om
hvordan man kan lade være med at krænke andre mennesker og hvor man har givet
svar om man kan afhjælpe disse gennem straf.
I år har man udgivet en letlæselig udgave af konvention om kvinders rettigheder som
blandt andet indeholder at en stat har pligt til at udarbejde lov for at sikre at mænd og
kvinder er lige værdige, at man i regler og handlinger ikke skal behandle kvinder eller
krænke dem og at vi skal udarbejde love der og udføre handlinger der forhindrer at
kvinder bliver stillet svarer eller krænket.
Derfor rækker økonomisk lighed ikke for Inuit Ataqatigiit, men også lighed i
dagligdagen kår, idet vi prioriterer et trygt og ligeværdigt liv.
Efter vi har tilsluttet os Istanbulaftalen – hvor Istanbul aftalen blev godkendt af
Inatisartut i 2022 – er disse forhold samt de forpligtelser og opgaver vi har for at øge
ligestillingen mellem mænd og kvinder en del af opgaverne.
Derfor takker Inuit Ataqatigiit for at man har implementeret Istanbul aftalen, som
medfører forordning om forebyggelse af vold mod kvinder, som også medfører andre
love om beskyttelse af personer, som Inuit Ataqatigiit er taknemmelige for og da
vores beslutninger giver os forpligtelser til at vores opgaver er nødvendige, takker vi
for denne lovforslag og Inuit Ataqatigiit støtter lovforslaget.


01. oktobari 2024 UKA2024/32
1
KalaallitNunaannipinerluttulerinermiinatsisipaammaKalaallitNunaanni
eqqartuussisarnermik inatsisip allanngortinneqarnerat pillugit inatsisip (Malersuineq
akiorniarlugu suliniutit patajaallisaavigineqarnerat, kinaassutsimik atornerluinerup
pinerluutinngortinneqarneraaamma unnerluussuteqarnissamut piffissaliussap
unitsinneqarnera il.il.) pillugu missingiutipKalaallitNunaanni NamminersorlutikOqartussanit
akuersissutigineqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip aamma
Qanilleqqusinnginneq,najugaqataasinnaannginneq aamma anisitsisarneq pillugit inatsisip
allanngortinneqarnerapilluguinatsisit assigiinngitsutKalaallit Nunaannut
atuutilersinneqarnissaat pillugu peqqussutissamutmissingiut
(Inuussutissarsiornermut, Niuernermut, Aatsitassanut, Inatsisit Atuutsinneqarnerannut
Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoq)
Siullermik Siumumiit Naalakkersuisut qujaffingerusuppagut, pinerluttulerinermi aammalu
eqqartuussisarnermi inatsisinik nutarterimmata, eqqumaffigineqarlutillu ullutsinni pinerluutaasartut
nutaatut taaneqarsinnaasut aammalu eqqartuussisarnermi inatsisitigut ulluinnarni
unammillernarsinnaasut eqqumaffingalugit iliuuseqarfigimmatigit.
Siumumiit nuannaartutingaarput Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu
Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigisimasaat piviusunngortilermasigit. Siumumiik
Siunnersuisoqatigiit kaammattorusuppagut suli sulilluarnissaannik, inatsisillu suli
pitsanngorsaavigiuassallugit Naalakkersuisut, Kunngeqarfimmilu akisussaasut suleqatiginerisigut.
Minnerunngittumillu aamma maani Inatsisartuni oqaaseqaatigisartakkatsinnut
malinnaasarnissaannut, tassami pinerluttulerinermut inatsit sorpassuartigut
pitsanngorsarneqarsinnaavoq, ullutsinnut tulluarsarlugu aammalu pinerluutit assigiinngiiaartut
sukumiinerusumik sinaakkuteqarnissaat aammalu pineqaatissiisarnermi sinaakkutit eqqunnissaanut
suliamut malinnaallutik.
Siunnersuummi qulequttat
Ullumikkut eqqartukkagut inatsisaannaanngillat, Inuimmi pineqarput. Inuit toqqissisimanissaannut
tunngassuteqarput aammalu inatsisit pinerluttumut, pinerluffigitittumullu naapertuuttumik
aaqqissuussaanissaannut qanoq qulakkeerinnissinnaanermut tunngassuteqarput.
Malersuineq (Stalking) qinngarnaannarani aamma inunnik malersorneqartunut tarnikkut
innarliisinnaavoq. Ulluinnarni kiffaanngissusiiaasinnaavoq, soorlu arlaannukarusukkaluarluni
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
01. oktobari 2024 UKA2024/32
2
inuttut imminut killilersortoqalersinnaavoq, minnerunngittumillu tarnikkut
kiffaanngissusiiaasinnaalluni. Tamanna Siumumiik akuersaanngilluinnarparput, tulluarsoraarpullu,
pinerlunnermi inatsimmi toqqaannaq inerteqqutaalernissaa innersuutigineqarmat.
Uani inatsimmi pinerluffigineqartoq aamma annerusumik illersungaalissaaq, tassa eqqartuussinermi
illersuisumik pisinnaanera qulakkeerneqassaaq aammalu pinerluttoq iperangaassappat
paasitinneqarnissaminik pisinnaatitaaffeqassalluni. Taamaasilluni pinerluffigitittoq kisimiittutut
misiginissaa annikillissaaq aammalu qulakkeerinnilluni, eqqissilluni angalaarsinnaassalluni,
Inumineq taassuminnga malersorneqarani.
Kinaassutsimik atornerluisarneq annertuumik aamma atungaajartortoq Siumumiik
maluginiarparput. Immaqami aamma innuttaasut malugisimassavaat, inuit attaveqatigiittarfianni
tamakkua pisartut allatigullu internetternermi. Kisianni inatsit tassaniinnaanngittoq atuutissaaq,
tassami aamma internet avataani, pisuni piviusuni aamma atuutissaaq. Siumumiik
isumaqatigilluinnarparput, IT atuungasorujussuanngornerani inatsit taamaattoq pitsaasuusoq.
Unnerluussinissamut piffissaliussisarneq aamma pitsanngorsaavigineqalerput, tassami
takusareerparput, soorlu siornatigut aalisarnermut inatsimmik unioqqutitsisoqarsimappat,
suliassanngortitsisut ajornartorsiutigisinnaangaat, unnerluussinissamut killiliussap
qaangiussimanera. Tamanna uani inatsimmi ajornnanngillisarneqalerpoq, tamakkua
pinngitsoortikkumallugit. Tassa pinerlussimasut pineqaatissinneqaratik inississinnaasarput,
inatsisigut massakkut killilersuimmata, tamanna uani inatsimmi pitsanngorsaavigineqassaaq.
Naggataatigut oqaaseqatigiit
Siumumiit allannguutissat qujaruppagut, isumaqatigaangullu aammalu pissusissamisoortutut
isingalugit. Naalakkersuisunullu kaammattuutingaarput, Inatsiseqarnikkut,
eqqartuussiveqarnikkullu suli danskit qullasinnerpaamik akisussaaffigingaluaraat, eqqaamassangaat
uangut aamma nammineq piumasaqarnissatsinnut akisussaaqataasugut. Tammalumi ullumikkut
upernarsaataalluarpoq.
Siumumiimmi innuttaasut naapertuilluartumik, eqqortumillu pineqarnissaat aammalu
minnerunngittumik pinerluffigitissimasup naapertuilluartumik inatsisitigut illersorneqarnissaa
pingaartipparput.
01. oktobari 2024 UKA2024/32
3
Siumumiik aalangiiffissaq tamakkiisumik taperserparput, pisariaqarpallu Inatsisinut
ataatsimiisitaliamut ingerlateqqinnissaa innersuukkumallugu.
Qujanaq.
Kuno Fencker, Siumut


_______________
EM2024/32
INAIANN – Sags nr.: 2023 - 4028
1
13-08-2024 EM2024/32
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af
påtalefrist m.v.) og udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet) og Ligestilling
Begrundelse
Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Naalakkersuisut har i den forbindelse bl.a.
fremsat ønske om, at der indføres en selvstændig bestemmelse i kriminalloven om stalking.
Lovforslaget har således til formål at styrke indsatsen mod stalking, kriminalisere identi-
tetsmisbrug og forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefristen. Lovforslaget har endvidere til
formål at etablere de fornødne bemyndigelser til at kunne fastsætte regler om udgang m.v. for
personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til retsafgørelser i medfør af
kriminalloven og retsplejeloven.
Med lovforslaget lægges der for det første op til at indføre en særskilt bestemmelse om
stalking i kriminalloven, som sikrer, at en gerningsperson vil kunne dømmes for stalking,
selvom der på forhånd ikke er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning.
Samtidig lægges der op til, at forurettede i sager om stalking skal have mulighed for at få
beskikket en bisidder efter retsplejelovens § 333 på samme måde som forurettede i f.eks.
sager om vold.
Ligeledes skal forurettede i sager om stalking efter anmodning have ret til at blive underrettet
ved gerningspersonens løsladelse og udgang, og der gives mulighed for videoafhøring af børn
under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet i en sag om stalking, hvor
den mistænkte også er en af barnets nærmeste.
Herudover lægges der op til, at der i kriminallovens kapitel om freds- og ærekrænkelser
indsættes en ny bestemmelse, der kriminaliserer den, der uberettiget anvender oplysninger,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden
person, eller uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort brug af sådanne oplysninger
til på utilbørlig vis at manipulere en anden persons fremtræden. Det foreslås, at forbuddet
imod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både når misbruget foregår på og uden for
internettet.
I samme kapitel foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i kriminallovens § 99 a om
sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, som har tilknytning til en overtrædelse af
lovens §§ 94 og 99 (freds- og ærekrænkelser) samt den foreslåede bestemmelse i § 95 a
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
(identitetsmisbrug) med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse af
disse udtalelser mv.
Efter Naalakkersuisuts anmodning foreslås det, at der foretages en ændring af kriminallovens
§ 21, stk. 5, om afbrydelse af påtalefristen, så anklagemyndigheden og politiet får samme
enkle fremgangsmåde til at afbryde fristen, som andre offentlige myndigheder har i dag efter
bestemmelsen i kriminallovens § 21, stk. 5. Det betyder, at der indføres de samme regler, som
findes i Danmark om afbrydelse af forældelse i eksempelvis bødesager for overtrædelse af
fiskerilovgivningen.
Endelig lægges der op til, at der indføres de fornødne bemyndigelser i kriminalloven og
retsplejeloven til at kunne fastsætte administrative regler om udgang m.v. for personer anbragt
i hospital eller institution i henhold til retsafgørelser i medfør af kriminalloven og
retsplejeloven. Hidtil har man anvendt en analogi af den danske bekendtgørelse, der gælder
for personer, der er dømt til anbringelse eller i institution efter straffeloven.
I sammenhæng med indsættelse af en bestemmelse om stalking, foreslås det sluttelig at
ajourføre anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning.
Som led i ajourføringen lægges der bl.a. op til at indsætte en fire ugers klagefrist for
indgivelse af klage over politidirektørens afgørelse om et meddelt tilhold, opholdsforbud og
bortvisning. Ændringen har til formål at modvirke, at sager om overtrædelse af navnlig tilhold
trækker i langdrag og dermed udsætter ofrene for yderligere belastning. Derudover lægges der
op til, at der indføres mulighed for at meddele en foreløbig afgørelse om tilhold (et såkaldt
strakstilhold), som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt medlemmer af
forurettedes husstand, indtil der af politidirektøren kan træffes en endelig afgørelse om tilhold
eller opholdsforbud. Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme
retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser i tilholdsloven. Det
bemærkes, at en klage over politidirektørens afgørelse om et meddelt strakstilhold også vil
blive omfattet af den ovenfor nævnte klagefrist.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at højne
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af Naalakkersuisuts anmodning i prioriteringerne for
2023 (stalking) og 2024 (afbrydelse af påtalefrist og regler om udgang) på Justitsministeriets
område.
Såvel kriminalisering af stalking som identitetsmisbrug er endvidere bestemmelser, der blev
anbefalet af Rådet for Grønlands Retsvæsen på møde i september 2022.
Samtidig er en af anbefalingerne i udkast til Naalakkersuisuts handlingsplan mod vold i nære
relationer 2023-2027 netop, at der indsættes en bestemmelse om stalking i kriminalloven.
Som en konsekvens af en særskilt bestemmelse om stalking, bør der samtidig ske ændring af
bortvisningsloven, således at de ændringer, der blev indsat i den danske lov i forbindelse med
indførelse af en bestemmelse om stalking, også gælder for Grønland. Det vedrører bl.a. regler
om strakstilhold.
3
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ligebehandlingsmæssige konsekvenser
Kriminaliseringen af stalking er, ligesom med kriminaliseringen af psykisk vold og digital
grooming samt indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, et vigtigt skridt i
bekæmpelsen af alvorlige former for vold.
Kriminaliseringen af stalking lever ydermere op til efterlevelse af Artikel 34 i Europarådets
konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen).
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 24. maj til den 21. juni 2024.
Bilag
1. Resume af Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse
af påtalefrist m.v.) og udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
2. Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag
til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket
indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist
m.v.)
3. Udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
4. Kommenteret høringsoversigt


EM 2024/32
J.nr 00.00.00/24EM-LABU-00032 Side 1
EM 2024/32
2/10-2024
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket indsats mod stalking,
kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.) og udkast til Anordning om
ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
(1. behandling)
Jeg står her i dag for at tale varmt for forslaget om en styrket indsats mod stalking via en kriminalisering og
afbrydelse af påtalefrist, som er vigtige og nødvendige dele af vores arbejde for at sikre et trygt og sikkert
samfund for alle borgere.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at stalking, identitetsmisbrug og problemer med
retfærdighedens tidsfrister ikke kun er juridiske eller politiske spørgsmål. Det er sociale og menneskelige
udfordringer, som rammer borgerne direkte i deres hverdag. Når nogen bliver stalket, så bliver deres
grundlæggende frihed og tryghed krænket. Når alvorlige krænkelser ikke kan påtales på grund af strenge
tidsrammer, så efterlader det en bitter følelse af, at retfærdigheden ikke altid sejrer.
Stalking er en adfærd, der i stigende grad skaber frygt og utryghed i vores samfund. Det rammer især
kvinder, men også mænd, og det kan have alvorlige psykologiske og fysiske konsekvenser. En styrket
indsats mod stalking betyder, at vi sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver
forfulgt og chikaneret. Det handler om at skabe beskyttelse for ofre og sikre, at gerningspersoner bliver
stillet til ansvar for deres handlinger. Vi må styrke lovgivningen, så politiet får de nødvendige redskaber til
at agere hurtigt og effektivt, og så stalkere møder konsekvenser for deres vedvarende chikane.
I vores stadigt mere digitaliserede verden bliver identitetsmisbrug desværre mere udbredt. Når en person
bliver offer for identitetsmisbrug, så bliver deres personlige data og identitet stjålet og misbrugt, hvilket
ofte fører til økonomisk eller social skade. En kriminalisering af identitetsmisbrug er derfor ikke kun en
forsikring om, at vi tager moderne kriminalitetsformer seriøst – det er også et løfte om, at vi vil beskytte
borgernes ret til privatliv og sikkerhed både online og offline. Det er på tide, at vi moderniserer vores
lovgivning og holder trit med de udfordringer, som den digitale tidsalder medfører.
Lad os også huske, at den indsats, vi nu fremsætter, ikke kommer ud af det blå. Den er en naturlig
forlængelse af vores tidligere arbejde og en konkretisering af de forpligtelser, vi har påtaget os med
ratificeringen af Istanbul-konventionen, som Inatsisartut valgte at tiltræde på baggrund af et forslag fra os i
Demokraatit. Denne tiltrædelse er et vigtigt skridt i indsatsen i forhold til at styrke beskyttelsen af kvinder
og andre udsatte grupper mod vold og overgreb. Istanbul-konventionen har til hensigt at bekæmpe vold
mod kvinder og vold i hjemmet samt at sikre forebyggelse, beskyttelse og foranstaltning til de skyldige. Det
er ikke blot en forpligtelse på papiret – det er en vejviser for, hvordan vi skaber et samfund, hvor ingen skal
leve i frygt for vold eller chikane.
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
EM 2024/32
J.nr 00.00.00/24EM-LABU-00032 Side 2
Den styrkede indsats mod stalking er derfor en helt naturlig videreførelse af det arbejde, vi har påbegyndt
med vedtagelsen af Istanbul-konventionen. Det er vores ansvar at tage de næste skridt og konkretisere de
løfter, vi har givet om at beskytte vores borgere mod vold og misbrug.
I lighed med de afgivne høringssvar, så vil vi gerne understrege nødvendigheden af, at det er nødvendigt at
tilføre flere ressourcer til at håndhæve de gode hensigter, der vil påføre politiet flere opgaver.
Vi må ikke lade vores samfund blive et sted, hvor chikane, vold og misbrug af identiteter kan finde sted
uden konsekvenser. Ved at styrke indsatsen mod stalking via en kriminalisering og sikre, at alvorlige
forbrydelser ikke kan undgå retsforfølgelse på grund af forældelsesfrister, viser vi vores borgere, at vi står
bag dem. Vi viser, at deres sikkerhed og frihed er afgørende for os og ved at tilslutte os forslaget kan vi
sammen tage et afgørende skridt i retning af mere retfærdighed og tryghed.
Demokraatit støtter forslagets gode hensigter og sender det til udvalgsbehandling forud for 2. behandling,
hvor udvalget bedes forholde sig til høringssvarene.


13-08-2024 EM2024/32
________________________
EM2024/32
INAIANN Sagsnr. 2023 - 4028
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af
påtalefrist m.v.) og udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige
love om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
1. behandling
Lovforslaget skal styrke indsatsen mod stalking, kriminalisere identitetsmisbrug og
forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefristen i bødesager, som er 2 år, hvis der ikke er
foretaget rettergangsskridt. Derudover skal lovforslaget etablere de fornødne
bemyndigelser til at fastsætte regler om udgang med videre for personer, der er anbragt i
hospital eller institution i henhold til retsafgørelser i medfør af kriminalloven og
retsplejeloven.
Stalking dækker over en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og
vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte. At
være udsat for stalking betyder, at retten til en tryg og sikker livsførelse er truet. Stalking er
en voldsom psykisk belastning og kan efterlade ofrene med uoverstigelige problemer –
socialt, psykologisk og økonomisk. Derfor bad Naalakkersuisut i 2023 Justitsministeriet
om at indsætte en bestemmelse, der kriminaliserer stalking i kriminalloven.
Samtidig indføres der mulighed for at meddele en foreløbig afgørelse om tilhold, et såkaldt
strakstilhold, som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt medlemmer af
forurettedes husstand, indtil politidirektøren kan træffe en endelig afgørelse om tilhold
eller opholdsforbud.
Herudover har der på baggrund af en konkret sag om overtrædelse af fiskerilovgivningen
vist sig et behov for at forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefristen, så bødesager ikke
forældes efter 2 år, fordi der ikke er foretaget rettergangsskridt.
Endelig er der behov for at indsætte bemyndigelsesbestemmelser i kriminalloven og
retsplejeloven, der giver mulighed for at udarbejde en bekendtgørelse om udgang til
personer, der er dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital eller anden institution i
henhold til kriminalloven.
Samlet indgår tiltagene som et led i Naalakkersuisuts arbejde for at højne standarden på
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og i overensstemmelse med
befolkningens retsfølelse.
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Med disse ord overlader Naalakkersuisut punktet til behandling i Inatsisartut.


Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Skriv evt. ekstra afsenderidentifikation og tryk F11
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 17. december 2024
L 112
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland. (Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug
og afbrydelse af påtalefrist m.v.).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget. Forslaget
blev ikke henvist til udvalgsbehandling i Inatsisartut, men blev enstemmigt
vedtaget af Inatsisartut den 12. november 2024.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25


Aqqalu C.Jerimiassen EM 2024/32
Atassut 02. oktober 2024
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Styrket indsats
mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.) og udkast
til Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Det er vores ansvar som folkevalgte at sikre, at alle har ret til at leve trygt, uanset deres situation.
Om personen er direktør, kriminel, arbejder, fisker, syg, arbejdsløs eller noget helt andet, så bør
tryghed være en selvfølge.
Ingen skal vågne op om morgenen med frygt eller føle sig forfulgt.
Det er positivt, at der i denne lovændring er indført en bestemmelse om tilladelse til
fiskeriinspektion i forbindelse med fiskeriovertrædelser. Det har længe været en mangel, og nu vil
vores inspektører have det nødvendige grundlag.
Vi har ikke yderligere kommentarer fra Atassut og henviser lovforslaget til behandling i
Retsudvalget.
Offentligt
L 112 - Bilag 2
Grønlandsudvalget 2024-25