Henvendelse fra Kultur & Arv

O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
København, den 12. december 2024
VEDRØRENDE LOVFORSLAG L50 – NYBYGGERI PÅ NYBORG SLOT
MULIGT GRUNDLOVSBRUD
Kære Søren Gade,
Som Folketingets formand har du en afgørende rolle i at sikre, at lovgivningsarbejdet i Danmark
forløber lødigt og i overensstemmelse med Grundloven, herunder at borgernes retssikkerhed
opretholdes.
Med nærværende skrivelse gøres du i forlængelse af mediernes dækning høfligt opmærksom på,
at der er begrundet risiko for grundlovsbrud, hvis Folketinget vedtager lovforslag L50 “om
anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot”. Nærværende skrivelse er
derfor en opfordring til at tage de fornødne skridt til at undersøge sagen, idet vi forbeholder os
ret til at nuancere skrivelsens indhold og gøre opmærksom på yderligere forhold.
Bekymringerne for grundlovsstridighed funderes i følgende:
En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom
motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I denne type projekter er proportionalitetsprincippet
og hensynet til samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og der for
eksempel afskæres klageadgang. Anlægsloven for Nyborg Slot er i modsætning hertil i realiteten
singulær lovgivning, der alene vedrører et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at
vedtage en anlægslov, der bl.a. suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder
relevant lovgivning. Dette strider imod de gældende principper i et retssamfund.
Side af 9
1
Offentligt
L 50 - Bilag 14
Kulturudvalget 2024-25
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
1. GRUNDLOVSMÆSSIGE PROBLEMATIKKER
1.1 Brud på magtens tredeling (Grundlovens § 3)
Hvis kulturministeren får lov at fungere som både lovgiver, forvalter og retsinstans (ved at være
klageinstans), udfordrer det magtens tredeling og balancen mellem statsmagterne. Lovforslaget
er problematisk i lyset af Tvind-dommen (U.1999.841H), hvor Højesteret fastslog grænserne for
Folketingets kompetence til at afgøre enkeltsager. I Tvind-sagen blev lovgivningsmagten anset
for at handle i strid med Grundlovens § 3 ved at fratage en konkret gruppe adgang til
domstolsprøvelse gennem en særlov.
Ifølge dommen kan Folketinget ikke lovgive om konkrete sager, idet afgørelsen af retstvister
indebærer en overtagelse af den dømmende magts funktioner. Dommen etablerer, at
lovgivningsmagten ikke må tilsidesætte afgørelser truffet af domstole eller
forvaltningsmyndigheder, der fungerer som domstolslignende instanser.
I tilfældet med lovforslag L50 tilsidesættes eksisterende lovgivning og kontrolmekanismer
indeholdt i VVM-processen og miljø- og fredningsreglerne, hvilket reelt afskærer
offentligheden fra at udfordre projektet. Dette kan ses som en overtagelse af den dømmende
magts funktion og et alvorligt brud på magtens tredeling. Tvind-dommens præmisser
understreger, at Folketinget ikke må træffe beslutninger, der har karakter af domsafsigelse i
konkrete sager, hvilket gør L50 yderst problematisk.
Ved at tilsidesætte eksisterende lovgivning såsom museumsloven, bygningsfredningsloven og
naturbeskyttelsesloven, bliver lovforslaget en afgørelse, der normalt ville blive truffet under det
forvaltningsmæssige og dømmende system. Endvidere har loven til formål at afgøre en
eksisterende retstvist, der allerede er kendt og har været behandlet med en inappellabel
afgørelse, hvor staten var tabende part, truffet af en domstolslignende myndighed. Staten har
ikke indbragt denne afgørelse for domstolene.
1.2 Særlovens karakter og proportionalitet
Det er uden fortilfælde at anvende en anlægslov til at lovliggøre et underkendt kulturprojekt
som nybyggeriet på Nyborg Slot. Reelt kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om en
anlægslov i egentlig forstand. Samfundsnytten ved projektet overstiger ikke de betydelige
indgreb i eksisterende lovgivning og borgerrettigheder – eller i fortidsmindet. Anvendelsen af
Side af 9
2
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
en særlov i dette tilfælde forekommer ikke proportionalt og risikerer at skabe en farlig
præcedens.
Det er tidligere vedtaget at opføre Statens Naturhistoriske Museum ved en anlægslov. Men
tilfældene er ikke analoge: Staten havde ikke først forsøgt at fremme dette projekt inden for
rammerne af gældende lovgivning, før man vedtog en anlægslov. Desuden er Statens
Naturhistoriske Museum en national institution med en bredere og mere åbenlys
samfundsmæssig nytte, hvorimod projektet ved Nyborg Slot har en anden, lokal og specifik
karakter. Endelig er Nyborg Slot et kulturhistorisk mindesmærke i særklasse og derfor vigtigere
og mere enestående.
I kraft af de langt større fredningsværdier og kulturhistoriske interesser, der er på spil med
Nyborg Slot, bliver tilsidesættelsen af gældende ret og de lovbestemte kontrolinstanser i det
aktuelle tilfælde så meget desto mere kritisabel. Det er desuden ikke prøvet juridisk, om
anvendelsen af en anlægslov for Statens Naturhistoriske Museum eller museer i det hele taget er
proportional i forhold til samfundsnytten. Formålet med loven (formidling) er ikke strengt
nødvendigt og kunne opnås inden for gældende regler. Midlet indebærer alvorlige indgreb i
retssikkerheden, som ikke står i rimeligt forhold til formålet. Der findes mindre indgribende
alternativer.
Proportionalitetsprincippet er princippet om mindst indgribende foranstaltning. I det aktuelle
tilfælde vælger Folketinget (blandt min. 5 af Staten fremlagte alternativer) den objektivt mest
invasive, uopretteligt ødelæggende, mindst bæredygtige, men samtidig ubestridt dyreste løsning.
2. KLAGEADGANG OG RETSSIKKERHED
Lovforslaget afskærer klageadgange og koncentrerer klageinstansen hos kulturministeren. Hvis
kulturministeren får vidtgående beføjelser til at gennemføre et anlægsprojekt ved Nyborg Slot,
som beskrevet i lovens resumé, kan det føre til flere grundlovsmæssige problemstillinger,
herunder i forhold til Grundlovens § 63, der sikrer, at borgerne har ret til at få prøvet
forvaltningsafgørelser ved domstolene.
2.1 Enekompetence og manglende forvaltningsafgørelser
Lovforslaget oplyser, at "Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges kulturministeren
til at gennemføre projektet i overensstemmelse med denne beskrivelse af projektet. Anlægsloven
Side af 9
3
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
udgør den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til den administrative
procedure. På grund af de fravigelser af anden lovgivning, som er anført i lovforslaget, vil projektet
kunne gennemføres uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til
umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg".
Lovforslaget giver således kulturministeren vidtrækkende beføjelser til at administrere projektet
uden at træffe egentlige forvaltningsafgørelser. At projektet vil blive varetaget per administrative
beslutninger uden afgørelser er en underminering af borgernes retssikkerhed, idet der reelt ikke
vil være noget, der kan prøves af offentligheden. Grundlovens § 63, som sikrer retten til
domstolsprøvelse, bliver dermed reelt sat ud af kraft. Argumentet om, at der kan anlægges civile
søgsmål, synes illusorisk, thi uden afgørelser er det prohibitivt kompliceret for ikke at sige reelt
umuligt for offentligheden at indgive konkrete søgsmål mod staten. Der vil ikke være
gennemsigtighed i myndighedernes arbejde.
Ministeren skal desuden behandle klager, men uden afgørelser, er der ikke meget at påklage, når
bort ses fra kommunale afgørelser efter byggeloven, m.v. Det er tydeligt, at anlægsloven
koncentrerer magten uden tilstrækkelige kontrolmekanismer.
L50 bemyndiger kulturministeren til at fravige gældende lov og gennemføre det standsede
byggeprojekt “uden tilladelser” og “uden hensyn”. Når lovforslaget samtidig oplyser, at
kulturministeren skal varetage de hensyn, der ligger bag gældende retsbestemmelser, synes det
at være tydeligt, at loven alene har til formål at afskære offentlighedens adgang til at klage (citat:
“Lovforslaget indeholder på nogle punkter fravigelse af reglerne i kultur-, natur-, miljø- og
planlovgivningen, herunder en afskæring af klageadgange. De nævnte hensyn varetages af
kulturministeren.)
Udover det problematiske i at kulturministeren bliver enerådende i sagen som både enevældig
bygherre og klagemyndighed, er det lige så lidt betryggende, at kulturministerens hidtidige
ageren i sagen indikerer foragt for sagkundskab og historisk nøjagtighed. Når kulturminister
Jakob Engel-Schmidt udviser manglende interesse for påpegede fejl i grundlaget for loven og ser
bort fra advarsler fra sagkundskaben, herunder også fra internationalt hold i form af Europa
Nostra i Haag og Bruxelles, så kan borgerne vel næppe heller regne med, at han vil evne at
varetage de meget vigtige hensyn, der ligger bag de omfattende lovkomplekser, der er vedtaget
med det formål at bevare og beskytte Nyborg Slot. Kulturministeren, der er bygherre, få ansvaret
for projektets gennemførelse “uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer og uden
hensyn til umiddelbart gældende forbud”.
Side af 9
4
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
2.2 Retssikkerhed og gennemsigtighed
Når klageadgangen fjernes, og ministeren fungerer som både beslutningstager og klageinstans,
skabes en retlig blindgyde. Offentlig kontrol og gennemsigtighed bliver sat til side, hvilket
undergraver princippet om retssikkerhed. I en række konkrete udtalelser til Politikens
Byrummonitor har advokat (H) Birgitte Nygaard Christensen under henvisning til
grundlovsbrud peget på behovet for en grundig prøvelse af sagen. Advokaten vurderer:
»lovforslaget har karakter af en endelig afgørelse af en konkret retstvist, da konsekvensen vil være,
at man reelt afskærer en domstolsprøvelse af projektets lovlighed, trods kendskab til tvisten herom.
Anlægsloven vil derfor efter min opfattelse være i strid med grundlovens paragraf 3.«
Europas største og vægtigste kulturarvsstemme, organisationen Europa Nostra, der rådgiver
både EU, Europarådet og UNESCO, har i en udtalelse (vedhæftet) bl.a. erklæret: »Efter vores
opfattelse vil dette udgøre et alvorligt brud på retsstatsprincippet, da denne sag ikke berettiger til at
tilsidesætte den danske lovgivning om kulturarvsbeskyttelse eller til at give øgede beføjelser til de
udøvende myndigheder.«
3. INTERNATIONALE FORPLIGTELSER
Afskæringen af offentlighedens klageadgang og koncentrationen af al magt hos
kulturministeren er endvidere problematisk i forhold til de aftaler og konventioner, som
Danmark har tiltrådt. Danmark har forpligtet sig til at beskytte og bevare kulturarven i
overensstemmelse med disse aftaler. Enhver disposition over kulturarven, der afviger fra
gældende standarder, skal og må derfor kunne retfærdiggøres gennem gennemsigtige og
kontrollerbare processer. Det vil de ikke kunne, hvis lovforslaget vedtages.
Det projekt, som kulturministeren agter at gennemføre, er i åbenlys modstrid med flere af
Danmarks internationale forpligtelser. Talrige konventioner, som Danmark har tiltrådt i regi af
FN og EU fastslår, at kulturarven er et fælles gode, der skal behandles skånsomt og med respekt,
hvilket indebærer minimal indgriben. Bevaring og beskyttelse af kulturarven er ikke kun et
nationalt hensyn, men også en international forpligtelse. At give en enkelt minister kompetence
til at træffe så omfattende beslutninger uden uafhængig kontrol eller klageadgang underminerer
disse forpligtelser, ikke mindst når det kommer til at sikre offentlighedens medbestemmelse
over det fælles gode.
Det er særligt bekymrende, at kulturministerens lovforslag giver ham selv uindskrænket magt
Side af 9
5
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
på dette område, når det er kendt viden i hans ministerium, at UNESCOs rådgiver, ICOMOS, ad
hele to gange i 2018 og 2019 på anmodning af bygherre har oplyst, at byggeprojektet vil bryde
med de alment accepterede internationale kulturarvsprincipper om autenticitet og integritet,
hvorfor byggeprojektet i sig selv er i strid med ånd og bogstav i de internationale aftaler. Hertil
kommer, at nationale og internationale eksperter afviser, at projektet er såkaldt reversibelt,
hvilket er en forudsætning.
Det skal i den forbindelse gentages, at kulturministeren som bygherre har fremsat et lovforslag,
der skal fremme at projekt, der ifølge en bekymret sagkundskab bryder med bærende
kulturarvsprincipper. Det er derfor illusorisk at tro, at kulturministeren samtidig kan og vil evne
at varetage de fornødne kultur- og miljøhensyn med skyldig grundighed og under hensyntagen
til Danmarks forpligtelser og kulturarvens tarv generalt. Formålet med særloven er at
gennemføre projektet. Man kan ikke både varetage væsentlige miljø- og kulturarvshensyn og
samtidig gennemføre det forelagte projekt. De to ting er ikke forenelige.
3.1 Konflikt med Århus-konventionen og øvrige konventioner
Lovforslaget er således også i konflikt med Århus-konventionen, som har til formål at sikre
offentlighedens ret til at deltage i beslutningsprocesser og til at klage over beslutninger, der
påvirker miljøet.Ved at fravige disse principper forsømmer Danmark på væsentlig vis at leve op
til sine internationale forpligtelser. Kulturministeren oplyser, at der er indsat en bestemmelse
om søgsmålsret i anlægsloven, men der er ikke nogen reel mulighed for at få prøvet f.eks. den
miljøkonsekvensvurdering, der er fremlagt og som er påviseligt fejlbehæftet, ligesom man ikke
kan få prøvet dispensationer fra museumsloven eller dispensationer fra naturbeskyttelsesloven,
idet der ikke skal træffes nogen.
Anlægsloven udgør selve miljøgodkendelsen. Hvor en almindelig miljøgodkendelse kræver
tilladelser og dispensationer efter andre lovgivninger, siger man her, at man ikke skal give
tilladelser. De tilladelser, der omfattes af lovforslagets §4 er i sammenligning mindre væsentlige.
Anlægsloven fratager offentligheden muligheden for at få efterprøvet, om hensynene reelt bliver
varetaget. I fraværet af afgørelser vil alt hvile på skøn og vurderinger, der ikke kan efterprøves.
De aftaler, som Danmark har tiltrådt i regi af EU, nemlig Valletta-konventionen, Granada-
Side af 9
6
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
konventionen og Firenze-konventionen, fastslår også, at kulturarven er at betragte som et fælles
gode. Også dette lys synes det problematisk, at loven skal afskære borgernes medbestemmelse
over dette gode, og det udviser ringeagt for de beskyttelsespraksisser, som konventionernes ånd
og bogstav opsætter for netop enestående kulturmiljøer som Nyborg Slot og den helhed, slottet
indgår i.
3.3. UNESCO-konventionen og ICOMOS’ vurdering
Som tidligere nævnet har UNESCO’s rådgiver. ICOMOS, gentagne gange vurderet, at
byggeprojektet ved Nyborg Slot bryder med principperne for autenticitet og integritet. Ved at
tilsidesætte disse vurderinger og fra statsligt hold tvinge projektet igennem risikerer Danmark
at skade sit internationale omdømme.
4. PRÆCEDENSVIRKNING, LEGITIMITET OG OFFENTLIG TILLID
Hvis L50 vedtages uden nærmere stillingtagen til de grundlovsmæssige udfordringer, kan det
skabe en præcedens, hvor særlove summarisk kan anvendes til at korrigere allehånde
domstolslignende afgørelser, samt til at gennemføre små og lokale projekter, hvor der ikke er
proportionalitet mellem indgrebets karakter og den opnåede samfundsnytte. Dette kan udhule
hele formålet med den almindelige lovgivning og skabe en situation, hvor det pludselig bliver
tilladeligt at lade den politiske bekvemmelighed ved særlove få forrang for gældende ret på
bekostning af retssikkerheden og offentlighedens kontrol.
Lovforslaget risikerer med udgangspunkt i det ovenfor skitserede også at underminere
offentlighedens tillid til, at kulturarven forvaltes ansvarligt og i overensstemmelse med nationale
og internationale regler og standarder.
Lovforslaget kan desuden svække den offentlige tillid til lovgiverne og retstilstanden generelt.
5. LOVFORSLAGET ER FEJLBEHÆFTET
Kulturministeren er opmærksom på væsentlige fejl i lovforslaget. Disse er fremlagt for
Folketingets Kulturudvalg og har dannet basis for spørgsmål til kulturministeren.
Ministeren afviser og henviser til, at alle undersøgelser er foretaget af “landets fremmeste
eksperter”. Konfronteret med en af de mest indlysende og gravrende fejl i lovforslaget, nemlig at
Side af 9
7
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
Nyborg Slot er “en ringborg”, dvs. et cirkulært forsvarsanlæg fra vikingetiden, fastholdt
kulturministeren under et nyligt samråd i Folketinget: »Hvorfor ringborg? Det er fordi det er det,
de arkæologiske undersøgelser, som står på museet i Nyborgs hjemmeside, siger at borgen var. Det
er det, vi har fået at vide af museet.«
Kulturministren er chef for landets formelt mest kyndige fredningsmyndighed, Slots- og
Kulturstyrelsen, der står som bygherre efter delegation fra ministeren. En ting er, hvad
ministeren selv vælger at tro, men burde myndigheden (bygherre) ikke vide bedre?
At lovforslaget indeholder fejl skyldes efter alt at dømme den miljøkonsekvensrapport, som
ministeren støtter sig til, og som har kostet 2,5 mio. kr. at udføre. Til trods for, at den med
ministerens ord er udarbejdet af “landets fremmeste eksperter”, kan der konstateres åbenlyse,
graverende fejl fra side 8 til side 127, jf. vedhæftede fejloversigt.
Eftersom miljøkonsekvensrapporten præsenteres som en del af grundlaget for anlægslovens
godkendelse af et byggeprojekt på Nyborg Slot, skal det gentages: den miljøkonsekvensrapport,
som ministeren fremhæver som bevis for projektets lødighed, er fuld af graverende faktuelle fejl.
Flere af disse fejl er ukritisk overført til lovforslaget, hvorfor lovforslaget også er fejlbehæftet.
Ifølge loven skal miljøkonsekvensrapportens oplysninger være “fuldstændige og af tilstrækkelig
høj kvalitet”, og det er ifølge loven bygherres ansvar at søge for dette. Det vil sige, at det er
kulturministerens ubestridelige ansvar.
Fejl og mangler er ikke blot kritiske for beslutningsgrundlaget. De mange fejl gør, at rapporten
ikke lever op til de lovkrav og processer, som kulturministeren hævder er overholdt.
Her er det passende at lade en bemærkning falde om påstanden om projektets reversibilitet, dvs.
påstanden om at nybyggeriet vil kunne anlægges uden skader og vil kunne fjernes igen uden at
medføre yderligere skader: Når miljøkonsekvensrapporten præsenteres af kulturminister Jakob
Engel-Schmidt som dokumentation for, at projektet lever op til kravene om reversibilitet, må
rapporten være uangribelig. Derfor undrer det, at rapporten ikke indeholder noget objektivt,
kvantificerbart bevis for reversibilitet, men tværtimod konkret oplyser, at man i strid med loven
har fravalgt at regne på den såkaldte demonteringsfase.
Endelig kan en rapport, der er fejlbehæftet på ét område, også være fejlbehæftet på andre
Side af 9
8
O P M Æ R K S O M H E D S S K R I V E L S E
områder. Derfor kan rapportens mange skøn og vurderinger ikke tillægges sandhedsværdi, før
den er gennemgået uvildigt. En uvildig gennemgang bør finde sted.
6. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det bekymrer at loven ikke er tidsbegrænset. Loven bemyndiger ministeren til at tillade
yderligere “ændringer og udvidelser” af projektet, hvilket betyder at projektet indenfor
rammerne af loven vil kunne fortsætte meget længe, og at alle beskyttelsesregler i denne periode
er sat ud af kraft uden krav om transparens.
Når man ihukommer, at projektet aktuelt ikke er færdigkvalificeret, at der udestår mange
beregninger, og at et endelig projekt ifølge Slots- og Kulturstyrelsen ikke foreligger før tidligst i
februar – det vil sige min. 1 måned efter lovens planlagte ikrafttrædelse – er der tale om noget,
der ligner en lovgivningsmæssig blankocheck til kulturministeren. Ministeren vil reelt kunne
lave hvad som helst på det fredede fortidsminde.
Uden en tidsbegrænsning for lovens gyldighed, vil nye “ændringer og udvidelser” kunne
forlænge projektet efter forgodtbefindende, hvilket vil sige, at natur-, miljø- og øvrige
beskyttelseslove og -hensyn vil være sat ud af kraft på ubestemt tid, indtil kulturministeren
finder det belejligt at melde projektet færdigt. Det er uhørt.
7. BEHOV FOR UNDERSØGELSE
Vi opfordrer til, at der iværksættes en uvildig juridisk undersøgelse af lovforslagets forenelighed
med Grundloven, herunder § 3 og § 63 samt Danmarks internationale forpligtelser, mv.
Kulturministeren bør redegøre for, hvordan lovforslaget kan forenes med grundlæggende
principper om retssikkerhed, gennemsigtighed og offentlig kontrol.
På kulturarvens og offentlighedens vegne,
FREDERIK SIEMSSEN
Formand for Kultur & Arv
Side af 9
9


F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
VEDRØRENDE MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR NYBYGGERI PÅ NYBORG SLOT
OVERSIGT OVER FEJL OG MANGLER til Folketingets Kulturudvalg – 29. november 2024
Først og fremmest gøres opmærksom på, at der
fi
ndes to forskellige miljøkonsekvensrapporter.
Den rapport, som kan hentes på Slots- og Kulturstyrelsens (bygherres) hjemmeside er 244 sider.
Kulturministeren har for Folketinget fremlagt en miljøkonsekvensrapport på 215 sider.
Begge har identisk navn (»Miljøkonsekvensrapport Nyborg Slot, Nybyggeri«), identisk
udgivelses- og godkendelsesdato (»2024-06-27«), identisk versionsnummer (»X TRK«), samt
identisk projekt- og dokumentnummer (»A256895-004«).
Rapporterne afviger imidlertid med 29 sider. Dette komplicerer bl.a. henvisninger til sidetal.
Det er både problematisk og kritisabelt, at der er o
ff
entliggjort to forskellige rapporter med
enslydende betegnelse. På denne måde er myndighederne med til at forvirre og potentielt
vildlede o
ff
entlighed og lovgivere. Det vidner ikke om grundighed eller lødighed.
Det kan ikke udelukkes, at der måtte eksistere øvrige forskellige udgaver under samme navn,
versionsnummer og datering.
I det følgende henvises til den udgave af miljøkonsekvensrapporten, der
fi
ndes på Folketingets
hjemmeside som en del af kulturministerens besvarelse af spørgsmål til kulturudvalget.
Miljøkonsekvensrapportens indhold er gennemgået af Kirstin S. Eliasen, Mogens Vedsø og
Frederik Siemssen, der har identi
fi
ceret iøjnefaldende fejl. Der tages forbehold for yderligere fejl,
også på selve miljødelen, og det er vores anbefaling, at rapporten undersøges uvildigt.
E
ft
ersom miljøkonsekvensrapporten præsenteres som en del af grundlaget for anlægslovens
godkendelse af et byggeprojekt på Nyborg Slot, er det væsentligt at gøre opmærksom, at der er
strenge lovkrav til, hvordan en sådan rapport skal være. Ifølge gældende lov skal
miljøkonsekvensrapportens oplysninger “være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet”. Det
er ifølge loven bygherres ansvar at sikre dette.
Det er vores opfattelse, at rapportens oplysninger (jf. omstående sider) ikke lever op til dette
lovkrav. Bygherre er Slots- og Kulturstyrelsen, og denne styrelse har traditionelt repræsenteret
den højeste faglighed på sit område i Danmark. Derfor undrer det, at rapporten giver indtryk af
et meget ringe kendskab til objektet, det fredede fortidsminde Nyborg Slot.
Side af 11
1
Offentligt
L 50 - Bilag 14
Kulturudvalget 2024-25
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT
Fejl og mangler er kritiske for beslutningsgrundlaget, ikke mindst fordi
fl
ere påviselige fejl og
udokumenterede påstande er kopieret direkte til lovforslaget. Dels gør de mange fejl, at
rapporten ikke lever op til lovens krav. Men når rapporten ydermere af kulturminister Jakob
Engel-Schmidt (M) præsenteres som dokumentation for, at projektet lever op til kravene om
reversibilitet, må rapporten være uangribelig. Derfor undrer det, at rapporten ikke
indeholder noget bevis for reversibilitet, men konkret oplyser, at man har fravalgt at regne på
den såkaldte demonteringsfase. Desuden kan en rapport, der er fejlbehæ
ft
et på ét område
område, også være fejlbehæ
ft
et på andre områder. Derfor bør den gennemgås uvildigt.
GENNEMGANG
(Side 8)
• »Byen og slottet blev planlagt som en samlet helhed« – Dette er faktuelt forkert.
• »I dag indgår væsentlige elementer fra 1200-tallet i midtbyens struktur.« – Denne påstand
er ikke godtgjort eller underbygget. Hvilke væsentlige elementer?
• »Oprindeligt var slottet et borganlæg med
fi
re
fl
øje« – Dette er faktuelt forkert. Slottet var
ved sin oprindelse ikke
fi
r
fl
øjet.
(Side 17) »3. Uddrag af Nyborg Slots historie«
• PÅSTAND: »I Danmark er det yderst sjældent, at borg og by udgør et samlet planlagt hele,
som det er tilfælde i Nyborg.«
Dette er simpelthen ikke korrekt. Nyborg by er ikke planlagt som en del af borgen.
Bebyggelsen
fl
yttes hertil over en lang periode i løbet af middelalderen.
• PÅSTAND: »Nyborg Slot blev bygget som kongeslot af Valdemar Sejr og var sæde for landets
første egentlige parlament: Daneho
ff
et. Danmarks første grundlov blev vedtaget i
Danehofsalen på Nyborg Slot i 1282, og Nyborg blev udpeget som Danmarks første
hovedstad i 1525 af Rigsrådet.«
Dette afsnit indeholder adskillige urigtige oplysninger. F.eks. er det, der blev vedtaget i
den såkaldte »Danehofsal«, en håndfæstning og ikke en grundlov.
Side af 11
2
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
Rigsrådet udnævnte bestemt ikke Nyborg til hovedstad i 1525. En sådan udnævnelse har
har aldrig fundet sted. Danmark havde ingen hovedstad før enevældens indførelse 1660.
• PÅSTAND: »Nyborg var residensby for kongen indtil 1560’erne, hvor kongemagten især
orienterede sig mod Nordsjælland og de østjyske slotte.«
Danmark var et rejsekongedømme, og kongerne havde ingen faste residensbyer i
middelalderen, der i Danmark løber indtil 1536.
• »Østfyns Museer og Syddansk Universitetsforlag udgav i 2019 bogen Nyborg Fæstning
Middelalder & Renæssance (Sørensen, 2019). De følgende afsnit er fra denne bog og giver
en række uddrag af Nyborgs historie.«
Det anvendte kildemateriale for rapportens kulturhistoriske del er meget smalt og burde i
høj grad have været udvalgt bredere end at basere sig alene på en udgivelse fra den
institution, der i ca. 15 år har arbejdet for at fremme det store nybyggeri.
(side 17) »3.1.1 Nyborg Anlægges«
• PÅSTAND: »Storebælt havde en central geopolitisk betydning, som kongemagten sidst i
1100-tallet besluttede at befæste med tre store borganlæg: Vordingborg, Kalundborg og
Nyborg. Alle tre borganlæg udviklede købstadssamfund, men Kalundborg og Nyborg skilte
sig ud som planlagte helheder af borg og by.«
Kalundborg er ikke anlagt af kongemagten. Af de tre nævne borganlæg er det formentlig
kun Kalundborg, der kan betragtes som en planlagt helhed. Nyborg var ikke en planlagt,
anlagt »helhed af borg og by«.
(Side 18) 3.1.2 »Det tidlige fæstningsanlæg«
• PÅSTAND: »Ringborgen blev opført allerførst i 1200-tallet«
En ringborg er et cirkulært forsvarsværk fra vikingetiden.
Nyborg har aldrig været en ringborg. Påstanden vidner om total begrebsforvirring og
uvidenhed.
Men denne graverende fejl er gentaget i bemærkningerne til loven. Hvis loven vedtages
bliver fejlen ophøjet til lov, hvilket er institutionaliseret historieforfalskning.
Side af 11
3
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
(side 19)
• PÅSTAND: »For at få adgang til kongeborgen skulle man igennem byens port og byen, derpå
over voldgraven og gennem vagttårnet.«
Det er faktuelt forkert. Der har aldrig været en port gennem tårnet. Ankomsten foregik
syd om tårnet gennem et såkalt tvingeranlæg.
• PÅSTAND: »Den nordlige åbning regnes som den oprindelige adgang til tårnet.«
Upræcist. Der tænkes formentlig på en højtsiddende dør i nordmuren nær
nordvesthjørnet.
• PÅSTAND: »Arkæologiske undersøgelser har konstateret, at der har eksisteret et muret
”tvingeanlæg” rundt om Vagttårnet«.
Det er ukorrekt. Der er kun tvinger øst og sydøst for tårnet. Det hedder desuden et
tvingeranlæg og en tvinger, idet betegnelsen har tysk oprindelse (Zwinger).
(side 20) »3.1.3 Nyborg som hovedstad«
• PÅSTAND: »I 1525 besluttede Danmarks Riges Råd at gøre Nyborg til hovedstad, og der blev
igangsat store ombygningsarbejder af Nyborg Slot og byens befæstning.«
Nyborg blev ikke gjort til hovedstad. Rigsrådet opfordrede kongen til at vælge et
opholdssted udenfor hertugdømmerne, f.eks. Nyborg eller et andet sted e
ft
er kongens
vilje.
(side 22)
• PÅSTAND: »Konge
fl
øjen blev ført tilbage til perioden omkring Christian III´s tid og ældre
perioder. Herunder blev tagets form ændret fra valmtag til de nuværende kamtakkede
gavle.«
Der er kun kamtakket gavl i syd. I nord er der halvvalm. Det måtte forventes, at man
kender bygningen, men elementære fejl som denne vidner om det modsatte.
Side af 11
4
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
• PÅSTAND: »Der blev udført omfattende skalmuring, og der blev etableret en ny
tagkonstruktion og lagt nyt tag. Desuden blev den sydlige gavl og tårn genopført.«
Det sydlige tårn er genopført, men af den sydlige gavl er det kun gavltrekanten, der er ny.
• »Ambitionen bag Clemmensens restaurering må formodes at være et ønske om at
fremkalde et mere autentisk billede af Konge
fl
øjen i dens storhedstid, hvilket det vanskeligt
kan bestrides at han er lykkedes med. Til gengæld anskueliggør restaureringen ikke, hvad
der er oprindeligt, og hvad der er rekonstruktion, hvilket gør det meget vanskeligt
umiddelbart at a
fl
æse, hvad der er gammelt og hvad der er rekonstrueret.«
Kan næppe formuleres mere knudret end her fremført.
(side 36) »4.5 Demonteringsfase«:
• »Jf. Miljøvurderingsloven skal en miljøvurdering også behandle miljøvirkningerne af en
demonteringsfase. En evt. demontering vil generelt indebære de samme miljøpåvirkninger
som i anlægsfasen, men er ikke behandlet yderligere, idet det er visionen, at den genopførte
kongeborg skal forblive på stedet i al overskuelig fremtid. Tilbygningerne er designet på en
sådan måde, at disse tydeligt kan adskilles fra fortidsminderne.«
Heraf fremgår sort på hvidt, at der overhovedet ikke er gjort forsøg på at dokumentere,
at projektet er reversibelt. Men det er ikke korrekt, at en demonteringen vil indebære de
samme miljøpåvirkninger. F.eks. vil skadevirkningerne ved at skulle
fj
erne udstøbt beton
langt overstige de skader, som selve udstødningen vil medføre.
(side 45)
• PÅSTAND: »Nulalternativet indebærer desuden, at Nyborg Kommune må opgive
ambitionen om at blive optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og nedjustere sin satsning
på kulturarven. Besøgstallet vil være lavere og tage udgangspunkt i niveauet fra 2018, før
påbegyndelse af nedrivning og renovering, hvor besøgstallet var 20-30.000 pr. år.«
Dette må siges at være en udokumenteret påstand. Byggeprojektet har ingen positiv
betydning for en eventuel optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.
Tværtimod har ICOMOS, der rådgiver UNESCO, under henvisning til begreberne
Side af 11
5
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
‘autenticitet’ og ‘integritet’ i 2018 og 2019 oplyst bygherre, Slots- og Kulturstyrelsen, at
byggeriet er uforeneligt med at søge om optagelse på verdensarvslisten.
(side 51) »8.1.1 Lovgrundlag«:
• PÅSTAND: »Det væsentligste lovgrundlag er: › Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1392 af
04/10/2022 › Planloven LBK nr. 1157 af 01/07/2020. Der er ingen lovgivning, der direkte
regulerer landskabelige og visuelle forhold.«
Senere i dokumentet oplyses alligevel, at formålet med “fortidsmindebeskyttelseslinjen
er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til
og udsyn fra fortidsminderne.”
Hvorledes indsynet til og udsyn fra Nyborg Slot fordrejes, ses f.eks. s. 59 med billedtekst
»Nyborg Slot 2023 set fra Torvet. Biblioteket er den lave røde bygning til venstre. Foto
COWI.«
Her er valgt et ikke retvisende billede, der viser 5 meget store grantræer foran slottet,
som ikke står der til daglig Det giver således ikke et retvisende billede af de visuelle
forhold i byen, idet disse træer dækker hovedparten af facaderne på slottet - endog uden
kommentar. Det er ikke retvisende gengivelse af de reelle, visuelle forhold.
(side 57) »8.1.5 Konsekvenser/virkninger i dri
ft
sfasen«:
• (side 60)
PÅSTAND: »Fra udsigtsplatformen på toppen af tårnet vil man kunne overskue
middelalderbyens struktur med omgivende voldgrav, gader, mv.«
Lidt vanskeligt, når hovedparten af såvel gadenet som bygninger er fra 1700-tallet og
senere (undtaget rådhusetsplacering samt kirken og dens omgivelser).
• (Side 67)
»Figur 8-15 Bygningshistoriske udvikling. Bygningshistoriske udvikling. Facadetegning af
byggefaserne fra 1200-tallet frem til 1550´erne. (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016). Årstallet
1520 og visning af Frederik I
fi
guren er af museet oplyst at være en fejl.«
Her angiver rapporten, at der er fejl i en illustration. Dette rejser spørgsmål om
Side af 11
6
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
kvaliteten og fuldstændigheden af de frembragte oplysninger.
Hvorfor inkluderes en fejlbehæ
ft
et illustration, når fejlen kunne være rettet?
• (side 68)
PÅSTAND: »De store fæstningsværker med voldgrav og stjerneformede bastioner er især
bevarede nord og øst for slottet.«
Ingen af Nyborgs bastioner er “stjerneformede” og i øvrigt er fæstningsværkerne
hovedsagelig bevaret mod nord og vest, ikke øst.
(side 75) »8.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen«
• PÅSTAND: »Projektforslagets design og de foreslåede konstruktioner tager hensyn til de
fundne ruinlevn, og nedgravning og fundering vil derfor ikke forstyrre eller bortgrave disse,
jf. afsnit 4.3. Hertil kommer en række yderligere afværgeforanstaltninger, der omtales i det
følgende.«
Her mangler fuldstændigt dokumentation af, i hvilken udstrækning boring af
funderingshuller med en diameter på 60 cm og en »respektafstand« til fortidsmindet på
30 cm vil skade dette. Og dette endda allerede i anlægsfasen. Det således er heller ikke
dokumenteret, hvad der sker, når de støbte betonsøjler i hullerne
fj
ernes igen.
• (side 77)
PÅSTAND: »Området nord-nordøst for det rundet tårn er aldrig undersøgt og kan rumme
ruinlevn. Der vil dog ikke være anlægsarbejde i disse områder og de arkæologiske interesser
her påvirkes dermed ikke.«
En rapport som denne kræver præcision. Hvilket runde(t) tårn tales der om? Slottet har
mindst tre - et i begge ender af vest
fl
øjen, samt et (nu nedrevet) tårn i tilknytning til
porten sydøst for det store tårn.
• (side 78)
PÅSTAND: »Nyt møder gammelt – Hvor der mures oven på bevarede bygningsdele, eller der
bygges til dem, opføres det nye murværk i et udtryk, der adskiller sig fra det oprindelige
gamle murværk, men indgår harmonisk i et samlet udtryk.«
Hvordan harmonerer dette med Anlægslovens påpegning af (side 20), at der ikke bygges
Side af 11
7
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
oven på fortidsminder? Det står i direkte modstrid med det bærende princip om ikke at
fundere oveni bygningsrester og fortidslevn.
• PÅSTAND: »For Ringmur Syd er det muligt at udføre fundering direkte i jord uden pæle.
Dog med den undtagelse, at ringmurens østlige facade syd for Vagttårnet og ud mod
Biblioteksholmen funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige ringmur.«
Hvordan harmonerer dette med Anlægslovens påpegning af (side 20), at der ikke bygges
oven på fortidsminder? Det står i direkte modstrid med det bærende princip om ikke at
fundere oveni bygningsrester og fortidslevn.
• PÅSTAND: »Det er konstateret at Vagttårnet er funderet på intakte a
fl
ejringer i tilstrækkelig
dybde. Da Vagttårnet tidligere har været muret væsentligt højere og tungere, vurderes en
ny overkonstruktion med tilhørende nyttelaster at kunne bæres af de eksisterende
fundamenter (Jaja Arkitekter, 2020).«
Kan man virkelig nøjes med en vurdering og ikke en undersøgelse? Tårnet er
fl
ækket på
langs fra nord til syd, fordi det er opført i to dele på hver side af den ældre ringmur,
ligesom der er talrige skalmuringer, der ikke nødvendigvis hænger godt sammen med
bagmurene, både ude (både øst- og vestfacaden) og inde.
• PÅSTAND: »Det vurderes, at en realisering af projektet ikke vil betyde uoprettelige
ødelæggelser af fortidsmindet. Der er gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser«.
En gennemført arkæologisk undersøgelse forhindrer ikke en ødelæggelse. Ret beset er
den en ødelæggelse i sig selv og bør derfor være af begrænset omfang – ikke en
totalundersøgelse som her. Hvad skal forstås ved »uoprettelige ødelæggelser«? Enhver
skade betyder et endegyldigt tab, som forpurrer fremtidige videnskabelige undersøgelser.
• (side 79)
»Der etableres en ny Slotsbro syd for den eksisterende bro. Den nye Slotsbro udformes med
afsæt i den historiske ”tvinger” både i forhold til placering og forløb. Brodækket er 3 meter
bredt og udføres som en stålbjælkebro med søjlepar i seks fag, der spænder mellem 7 til 11
meter.«
Her nævnes intet om fundamenteringen, blot omtales de fagbærende søjlepar, hvoraf
fl
ere anbringes umiddelbart over det arkæologisk nok mest sårbare område på
Side af 11
8
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
Slotsholmen. Her konstateredes alvorlige skred i fundamenter og bevaret murværk ved
de arkæologiske undersøgelser. Under betegnelsen »Afværgeforanstaltninger« anføres
fl
ere steder i rapporten, at de arkæologiske forekomster ikke må udsættes for tryk.
• (side 81)
»Vagttårnets forhøjelse – Forhøjelsen af Vagttårnet er et relativt stort indgreb. Udformning
af forhøjelsen tager afsæt i de gældende bygningsarkæologiske undersøgelser, så man dels
tager hensyn til fortidsmindet og synliggør de historiske spor, som en del af den
arkitektoniske oplevelse. Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder)
vurderer umiddelbart, at de bevarede dele af den oprindelige mur har en tilstrækkelig
bæreevne til, med de foreslåede konstruktionsprincipper, at bære en nybygget
tårnforhøjelse. Muren er oprindelig bygget til at bære en massiv konstruktion (Slots- og
Kulturstyrelsen, 2019).«
Hvad østtårnet, der er fra 1300-tallet, oprindelig har skullet bære, er ikke relevant her.
En kendsgerning er, at tårnets nord- og sydmur er revnet fra fundament til murkrone,
hvilket er forårsaget af placeringen tværs over den oprindelige ringmur, ligesom hvælvet
har en alvorlig revne svarende hertil. Herudover ses adskillige reparationer overalt i
murværket, jf. de ovenfor omtalte bygningsarkæologiske undersøgelser. Det fremgår til
gengæld ikke af miljøkonsekvensrapporten, at der overhovedet er gjort forsøg på at
dokumentere tårnets bæreevne. Her skal man VIDE, at tårnet holder, ikke VURDERE, at
det gør det. Man må befrygte, at langt større indgreb bliver tilladt, når projektet først er
vedtaget ved lov, og det opdages, at man ikke blot kan bygge videre direkte ovenpå.
• (side 82)
»Kobling mellem fredede bygninger og nye bygninger. Som adgang til Konge
fl
øjens 2. og 3.
stokværk fra den nye udstillings
fl
øj etableres der to gangbroer frem til Konge
fl
øjens
fastlagte vinduesåbninger, der omdannes til døråbninger.«
Endnu engang afsløres ukendskab til bygningen, idet man ikke kender forskel på
vinduer og døre. Der er ikke tale om vinduer, men om to bevarede døråbninger, som
havde forbindelse til trappen i det nedrevne‘Stranges Tårn’.
• (side 88)
»Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner kan absorbere og
Side af 11
9
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
holde til opbygningen af nyt murværk.«
Der mangler dokumentation og redegørelse for, hvorledes man har tænkt sig at sikre
dette.
(side 88) »8.2.10 Konklusion«
• »Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder udføres derfor, så de i princippet er
fuldt reversible – og dermed kan
fj
ernes uden at volde skade på fortidsminder og de fredede
bygninger. Nybyggeriet funderes derfor imellem (ikke oveni) eksisterende bygningslevn og
fortidsminder, og der vil være en tydelige adskillelse mellem ny-tilføjet bygværker og de
historiske bygninger og ruiner.«
Her er det lykkedes i samme sætning at påstå, at der ikke bygges oven på eksisterende
bygningslevn og fortidsminder og dernæst, at når man (alligevel) gør det, skal der være
tydelig adskillelse. Dette er selvmodsigende og følgelig upræcist!
Ovennævnte citerede sætning er desuden overført stort set ordret til lovforslaget,
hvorfor både lovforslaget og miljøkonsekvensrapporten er alvorligt fejlbehæ
ft
ede.
(side 127) »10.2.5 Eksisterende forhold«
»I modsætning til Hjulby Sø har Slotssøen, hvis forbindelse med Ladegård Å desuden er
rørlagt under Bastionen [….]«.
Det er grotesk at oplyse, at vandforbindelsen er »rørlagt under Bastionen«, når vandet i
virkeligheden føres midt mellem to bastioner i en plankedækket kanal gennem voldens
poterne (udfaldsport), som man kan gå på. Det dokumenterer, at rapporten er udført
uden det tilstrækkelige kendskab til fortidsmindet.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Afslutningsvis skal nævnes, at miljøkonsekvensrapporten forsømmer at nævne “rimelige
alternativer”. Kulturministeren foranledigede selv e
ft
er klagenævnets kendelse i december 2020,
at Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdede en portefølje af mulige alternative projekter. Mindst
fi
re
alternative projektmuligheder med oplysninger om areal, beliggenhed, omkostninger og
Side af 11
10
F E J L I M I L J Ø K O N S E K V E N S R A P P O R T
tidsramme for opførelsene er blevet oversendt til kulturministeren og har desuden været
forelagt Folketingets Kulturudvalg. Disse fravalgte alternativer, der er udarbejdet af staten, burde
have været belyst i miljøkonsekvensrapporten.
Flere høringssvar, herunder to fra Kultur & Arv, har gjort opmærksom på rimelige alternativer
til at bygge midt i attraktionen, som ikke er i strid med gældende lovgivning. Disse er ikke
nævnt i det kommenterede høringsnotat, som er fremlagt for lovgiverne. Kultur & Arv har
klaget til kulturministeren over dette forhold med
fl
ere rykkere uden svar eller øvrig
anerkendelse af klagens modtagelse hos myndigheden.
Det bestyrker ikke indtrykket af, at kulturministeren og hans ministerium tager sagen, herunder
inddragelse af o
ff
entligheden og reglerne i miljøvurderingsloven alvorligt. Forholdet er tillige
indklaget til direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen, der har bekræ
ft
et klagens modtagelse.
OM FORFATTERNE
Kirstin S. Eliasen – middelalder- og bygningsarkæolog, tidl. museumsleder Nyborg Museum/
Nyborg Slot samt mange års ansættelse på Nationalmuseet. Talrige publikationer om
bygningsarkæologiske emner, bl.a. Nyborg Slot. Tidligere direktør Færøernes Nationalmuseum,
der bl.a. er øverste antikvariske myndighed. Herudover afdelingsleder for Antikvarisk Afdeling
samt souschef, Sydvestjyske Museer, museumsleder, Museet på Sønderskov m.v. og siden 2009
tillige Skandinaviens repræsentant i det videnskabelige råd for den tyske borgforening, ”Der
Wissenscha
ft
liche Beirat der deutschen Burgenvereinigung”
Mogens Vedsø – middelalder- og bygningsarkæolog med adskillige års ansættelse på
Nationalmuseet, herunder talrige publikationer om bygningsarkæologiske emner, bl.a. Nyborg
Slot. Tillige bygningsarkæologisk konsulent ved restaureringen af Koldinghus og ekstern lektor,
senere censor, ved Middelalderarkæologi på Århus Universitet.
Frederik Siemssen – MA in Comparative Urban Studies (Urbino), formand for Kultur & Arv.
__________________________
Side af 11
11


The Hague / Brussels, 07 November
STATEMENT
EUROPA NOSTRA EXPRESSES CONCERN ABOUT THE SERIOUS THREATS
TO THE INTEGRITY OF THE NYBORG CASTLE IN DENMARK
Europa Nostra, the leading European heritage civil society network, covering over 40
countries, and working closely with the European Union, the Council of Europe and
UNESCO, expresses its concern over the intention by the Danish authorities to build a new
information centre at Nyborg Castle at a listed archaeological courtyard and hence
undertake an invasive construction project which will irreversibly alter the integrity of the
Nyborg Castle.
For the above-mentioned reason, the Danish heritage association “Kultur & Arv”
nominated the Nyborg Castle for the 7 Most Endangered Programme 2025, a civil society
initiative run by Europa Nostra in partnership with the European Investment Bank
Institute. The shortlist of the selected 14 sites will be made public in January 2025.
According to our information, the Danish Parliament is currently discussing a special law
(which is normally used to allow works on vital infrastructure) to push through the
proposed construction of a new information centre at Nyborg Castle in spite of the fact
that this project has earlier been rejected by the official “Board of Complaints”. This
would, in our view, constitute a serious breach of the rule of law since this particular case
does not justify the need for overriding the Danish law on heritage protection and for
giving larger powers to executive authorities.
Europa Nostra does not object to the construction of an information centre, provided that
it is located in an alternative more suitable place. Several NGOs and experts have already
made very sensible proposals with this aim which deserve to be taken into account and
further studied by the authorities concerned. Such an information centre will indeed be
very useful to provide a better understanding of the rich history and importance of the
Nyborg Castle and to increase the tourist attractiveness of the site.
In the light of the above, Europa Nostra remains ready to provide its expertise to help find
a win-win solution that respects Denmark’s laws and heritage, aligns with European and
international standards and ensures a viable and sustainable future of this outstanding
site, for the benefit of Denmark’s and Europe’s citizens.
Offentligt
L 50 - Bilag 14
Kulturudvalget 2024-25