Betænkning afgivet den 10. december 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    L 73

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l73/bilag/7/2956120.pdf

    Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 10. december 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
    (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg)
    [af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
    1. Ændringsforslag
    Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-5 til
    lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller ændringsforslag nr. 1 om deling af
    lovforslaget til vedtagelse.
    Et flertal i udvalget (S, V, M, RV og ALT) indstiller
    lovforslag A til vedtagelse med ændringsforslag nr. 2 og
    3. Flertallet indstiller lovforslag B til vedtagelse med æn-
    dringsforslag nr. 4 og 5.
    Et mindretal i udvalget (KF, EL og DF) indstiller lovfor-
    slag A til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3. Mindretallet indstil-
    ler lovforslag B til vedtagelse med ændringsforslag nr. 4 og
    5.
    Et andet mindretal i udvalget (SF) vil hverken stemme
    for eller imod lovforslag A ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for ændringsforslag nr. 2 og 3. Mindretallet ind-
    stiller lovforslag B til vedtagelse med ændringsforslag nr. 4
    og 5.
    Et tredje mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslag
    A til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    for ændringsforslag nr. 2 og 3. Mindretallet indstiller lovfor-
    slag B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for ændringsforslag nr. 4 og 5.
    Et fjerde mindretal (LA) indstiller lovforslag A til for-
    kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for æn-
    dringsforslag nr. 2 og 3. Mindretallet vil hverken stemme for
    eller imod lovforslag B ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for ændringsforslag nr. 4 og 5.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne
    Organdonation er et svært og dilemmafyldt emne. På
    den ene side har vi nogle, der kan være meget desperate
    efter nye organer, på den anden side har vi de pårørende,
    og på den tredje side har vi afdøde, som vi også skal tage
    hensyn til. Rent principielt mener Danmarksdemokraterne,
    at man selv har retten til at bestemme. Et overvejende stort
    flertal af danskerne er for organdonation. Det Etiske Råd
    har peget på, at der er en reel risiko for, at tilslutningen kan
    blive mindre ved den her model. Det Etiske Råd påpeger
    samtidig, at en model baseret på informeret samtykke eller
    aktivt tilvalg efter deres mening stemmer bedst overens med
    principperne om respekt for det enkelte menneske og dets
    integritet og selvbestemmelse. 15 ud af 17 medlemmer var
    således imod en model med formodet samtykke. Det er i
    overensstemmelse med de borgerlige principper, som vi i
    Danmarksdemokraterne står på, men som forslaget til en
    vis grad tilsidesætter. Danmarksdemokraterne stemmer imod
    forslaget, fordi vi mener, det principielt er forkert at indføre
    en model for organdonation, hvor udgangspunktet er, at man
    er organdonor.
    Socialistisk Folkeparti
    Man kan ikke undgå at blive berørt, når unge mennesker
    eller deres forældre beretter om alvorlig sygdom, som kun
    kan behandles med organdonation, og man forstår frustratio-
    nen over manglen på egnede organer til transplantation. SF
    er derfor også enig med regeringen i, at der er brug for
    Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2024-25
    AX030790
    Offentligt
    L 73 - Bilag 7
    Sundhedsudvalget 2024-25
    initiativer, som sikrer større bevågenhed på stillingtagen til
    organdonation.
    Ca. 30 pct. har allerede taget stilling, men undersøgelser
    viser, at endnu flere er positivt indstillede over for orgando-
    nation. Om man på den baggrund kan antage, at manglende
    registrering blot er udtryk for en forglemmelse, som kan
    løses ved hjælp af formodet samtykke, er der imidlertid
    forskellige holdninger til.
    I den bløde model, som regeringen foreslår, vil alle bor-
    gere blive registreret som organdonorer, men registreringen
    har kun praktisk virkning for de borgere, som aktivt har
    bekræftet deres stilling. I praksis vil den nye ordning der-
    for ikke adskille sig fra den nuværende ordning. Om det i
    sig selv har en effekt, er der delte meninger om. I bedste
    fald gør det næppe nogen forskel, idet borgerne stadig skal
    bekræfte det formodede samtykke. I værste fald vil nogle
    borgere tro, at der er taget stilling på deres vegne, og at de
    derfor ikke behøver at foretage sig yderligere.
    I den nuværende praksis er det ofte pårørende, som må
    tage stilling til spørgsmål om organdonation, og et stort
    flertal vælger donation – i samråd med dygtige fagpersoner,
    som kan råde og vejlede i den svære situation.
    Vi skal både rumme hensynet til patienter, som mangler
    organer, og hensynet til organdonorer. I SF tror vi, at vi gør
    det bedst med obligatorisk stillingtagen, hvilket SF allerede
    har foreslået sammen med Det Konservative Folkeparti og
    Dansk Folkeparti. Forslaget sikrer først og fremmest, at vi
    kan regne med de svar, som den enkelte borger selv har
    givet.
    I SF tror vi derudover på kampagner, og uanset hvilken
    model man måtte vælge, er der brug for oplysning til borger-
    ne om organdonation, som også kan give bolden op til sam-
    taler i familierne om, hvad vi hver især har af ønsker, hvis
    vi ikke længere selv kan svare for os. Den bedste løsning
    er den, hvor vi respekterer, at organdonation er et personligt
    valg og ikke en samfundspligt.
    Som nævnt er SF enig med regeringen i, at der skal ske
    noget på området, hvis vi også i fremtiden skal sikre organer
    til syge borgere. Vi føler os imidlertid ikke overbeviste om,
    at formodet samtykke i en blød model er den rigtige løs-
    ning. Derfor stemmer SF hverken for eller imod lovforslag
    A.
    Liberal Alliance
    Organdonation er et komplekst og følsomt emne, som
    kræver respekt for både patienters behov, pårørendes rolle
    og den enkeltes ret til selvbestemmelse. I Liberal Alliance
    anerkender vi behovet for flere organdonorer, men vi mener,
    at det lovforslag, der nu er fremsat, bygger på en problema-
    tisk præmis.
    Vi stemmer imod forslaget om formodet samtykke, fordi
    det grundlæggende bryder med princippet om, at organdona-
    tion skal være et aktivt og informeret valg. Det Etiske Råd
    og flertallet af dets medlemmer har også udtrykt bekymring
    for, at formodet samtykke kan risikere at mindske opbaknin-
    gen til organdonation frem for at styrke den.
    Liberal Alliance mener desuden, at det allerede vedtagne
    forslag fra januar 2022 om obligatorisk stillingtagen burde
    være blevet implementeret og evalueret, før man tyer til så
    gennemgribende en ændring af modellen.
    Vi stemmer hverken for eller imod de øvrige elementer
    i lovforslag B, som vi anerkender har gode intentioner,
    men som fortsat hviler på præmissen om formodet samtyk-
    ke. Kampagner og oplysningsinitiativer er vigtige og kan
    styrke organdonationsområdet, men vi mener, at disse ind-
    satser kan stå alene uden at ændre modellen.
    For os er det afgørende, at organdonation forbliver et per-
    sonligt valg og ikke reduceres til en antagelse. Vi opfordrer
    derfor til at fastholde en model baseret på aktivt valg og
    fokusere på at fremme oplysning og dialog.
    Alternativet
    Med L 73 står vi nu over for at omsætte intentionen
    bag B 126, 2023-24, til konkret lovgivning. I Alternativet
    støtter vi forslaget om at ændre samtykkemodellen til en
    blød model med aktivt fravalg. Vores støtte hviler på klare
    fakta og værdier. De fleste og nyeste studier peger på, at
    man får flere organer til rådighed, hvis man har en ordning
    om aktivt fravalg. Derudover ses der i lande, der allerede har
    implementeret en formodet samtykkemodel, en klar stigning
    i antallet af organdonationer, uden at det går på kompro-
    mis med befolkningens tillid til systemet. Den foreslåede
    ændring med L 73 sikrer, at flere borgere tager stilling til
    organdonation. Dette er ikke kun tal – det er menneskeliv,
    der kan reddes. Flere tilgængelige organer betyder kortere
    ventelister og færre dødsfald blandt de patienter, der står og
    håber på en ny chance. Det betyder også, at færre pårørende
    efterlades i en svær beslutningsproces, fordi der ikke er tvivl
    om afdødes ønsker. Samtidig lægger lovforslaget vægt på
    informationsindsatser og påmindelser, så ingen står uforbe-
    redte. I Alternativet tror vi på, at samfundet bedst fungerer,
    når vi balancerer individets frihed med en fælles forpligtelse
    til at hjælpe hinanden. Organdonation er et stærkt eksempel
    på, hvordan vi kan udleve denne balance. Det handler ikke
    kun om statistik, men om at gøre en forskel for de hundred-
    vis af mennesker, der hvert år venter på et livsnødvendigt
    organ.
    4. Ændringsforslag med bemærkning
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (SF og KF), tiltrådt af et flertal (det øvrige
    udvalg):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to dele med følgende titler og ind-
    hold:
    A. »Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring
    af samtykkemodel for organdonation til en blød model af
    aktivt fravalg)« omfattende § 1, nr. 1-7, § 2, stk. 2, og § 3.
    B. »Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bemyn-
    digelsesbestemmelser om målrettede påmindelser og sund-
    2
    hedspersoners behandling af helbredsoplysninger m.v.)«
    omfattende § 1, nr. 8 og 9, § 2, stk. 1, og § 3.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    Af et mindretal (SF og KF), tiltrådt af udvalget:
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
    Til § 1
    2) Nr. 1-7 udgår, og i stedet indsættes:
    »1. § 53 affattes således:
    »§ 53. Fra en person, der er død på eller som død er
    indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv og
    andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom
    eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk.
    3-5.
    Stk. 2. Personer, der er fyldt 18 år, og som er bopælsregi-
    streret i Danmark i Det Centrale Personregister (CPR), er
    omfattet af Organdonorregisteret.
    Stk. 3. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit
    fyldte 18. år skriftligt har truffet bestemmelse herom i
    Organdonorregisteret. Det samme gælder, hvis personen
    mundtligt eller skriftligt har udtalt sig for et sådant ind-
    greb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgre-
    bet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom i
    Organdonorregisteret eller har truffet anden skriftlig eller
    mundtlig bestemmelse herom, medmindre afdøde har be-
    stemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de
    pårørendes accept.
    Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde må indgrebet
    kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegi-
    velse fra afdøde imod indgrebet og afdødes nærmeste giver
    samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærme-
    ste, må indgrebet ikke foretages.
    Stk. 5. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages,
    såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtyk-
    ke til indgrebet.
    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
    mere regler om drift m.v. af Organdonorregisteret, herunder
    udformning og registrering.
    Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
    mere regler om målrettede påmindelser vedrørende bekræf-
    telse af stillingtagen i Organdonorregisteret.««
    [Lovteknisk korrektion]
    Til § 2
    3) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1-7« til: »Loven«.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1 om deling]
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
    Til § 1
    4) Nr. 8 affattes således:
    »8. I § 53 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
    mere regler om målrettede påmindelser vedrørende bekræf-
    telse af stillingtagen i Organdonorregisteret.««
    [Lovteknisk korrektion]
    Til § 2
    5) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1 om deling]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovforslaget opdeles i to, således at
    det ene lovforslag omfatter regler om ændring af samtyk-
    kemodel for organdonation til en blød model med aktivt
    fravalg. Det andet lovforslag vil omfatte regler omhand-
    lende bemyndigelsesbestemmelse vedrørende målrettede på-
    mindelser om at bekræfte sin stillingtagen i Organdonorregi-
    steret og bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere
    regler om sundhedspersoners behandling af helbredsoplys-
    ninger og andre oplysninger om organdonor og organmodta-
    ger i forbindelse med et donationsforløb.
    Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det un-
    der A nævnte forslag have titlen »Forslag til lov om ændring
    af sundhedsloven (Ændring af samtykkemodel for orgando-
    nation til en blød model med aktivt fravalg)« og omfatte § 1,
    nr. 1-7, § 2, stk. 2, og § 3.
    Det under B nævnte forslag vil have titlen »Forslag til
    lov om ændring af sundhedsloven (Bemyndigelsesbestem-
    melser om målrettede påmindelser og sundhedspersoners
    behandling af helbredsoplysninger m.v.)« og omfatte § 1, nr.
    8 og 9, § 2, stk. 1, og § 3.
    Til nr. 2
    Der er med ændringsforslaget til det under A nævnte
    forslag tale om en lovteknisk korrektion med henblik på at
    sikre en fortløbende angivelse af stykkerne i sundhedslovens
    § 53 i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet af de enkelte
    ændringer. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet indholds-
    mæssige ændringer.
    Til nr. 3
    Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i
    kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 følger det,
    at det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1-7, træder i kraft den 1.
    juni 2025.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at § 2 i det under
    A nævnte forslag ændres, således at »§ 1, nr. 1-7« ændres
    til »Loven«, idet der efter ændringsforslaget om opdeling
    3
    kun vil være et stykke i § 2. Forslaget er en konsekvens af
    delingen af lovforslaget i to dele.
    Til nr. 4
    Der er med ændringsforslaget til det under B nævnte
    forslag tale om en lovteknisk korrektion med henblik på at
    sikre en fortløbende angivelse af stykkerne i sundhedslovens
    § 53 i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet af de enkelte
    ændringer. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet indholds-
    mæssige ændringer.
    Til nr. 5
    Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i
    kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 følger det,
    at det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1-7, træder i kraft den 1.
    juni 2025.
    Med ændringsforslaget foreslås det at ophæve henvisnin-
    gen i § 2, stk. 1, til bestemmelsens stk. 2 i det under B
    nævnte forslag, idet der efter ændringsforslaget om opdeling
    kun vil være et stykke i § 2. Forslaget er en konsekvens af
    delingen af lovforslaget i to dele.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var
    til 1. behandling den 22. november 2024. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudval-
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte
    den 20. august 2024 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm.
    del – bilag 371 (folketingsåret 2023-24). Den 6. november
    2024 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvare-
    ne og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål
    til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S)
    Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
    Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
    Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Signe Munk (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Stinus Lindgreen (RV) Helene Brydensholt (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    4