Betænkning afgivet den 12. december 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 77

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/6/2955869.pdf

    Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. december 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
    [af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
    1. Ændringsforslag
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 9 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at det er po-
    sitivt, at kommunale og private aktører med lovforslaget
    i højere grad ligestilles, og at kommunale forbrændingssel-
    skaber kan være med til CO2-fangst.
    EL finder imidlertid, at det er et stort problem, at andre
    partier i Folketinget har vedtaget liberalisering af affaldssek-
    toren, så kommunale affaldsforbrændingsanlæg risikerer at
    miste det affald, som er grundlaget for CO2-fangsten. I en
    sådan situation har udvalgsspørgsmål under lovbehandlin-
    gen afklaret, at det er muligt at importere forventeligt dyrere
    affald for at kunne realisere CO2-fangst.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udval-
    ge:
    Til § 6
    1) Stk. 1 affattes således:
    »Modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangst-
    aktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra
    der leveres opvarmet vand og damp, skal den virksomhed,
    der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget, lægge en værdi
    på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør
    af lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de nød-
    vendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling
    af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere
    ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduk-
    tionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i
    beregningen af støttebeløbet.«
    [Besparelse hos varmeaftagere og konsekvensændring]
    Til § 10
    2) Stk. 2 affattes således:
    »Stk. 2. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på
    indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsva-
    rende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«
    [Kommunens ejerandel ved kapitalindskud]
    Til § 12
    3) I stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 9, 2. pkt.,«.
    [Lovteknisk ændring]
    4) I stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 9«: », 2. pkt«.
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 20
    5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en virksomhed«: »eller
    en kommune«, og »overholdelse af« ændres til: »virksomhe-
    den eller kommunen at overholde«.
    Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2024-25
    AX030771
    Offentligt
    L 77 - Bilag 6
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
    [Afgørelser over for kommuner og sproglig ændring]
    6) I stk. 2 ændres »påbyde overholdelse af« til: »påbyde
    virksomheden at overholde«.
    [Sproglig ændring]
    Til § 29
    7) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 1
    »til prisen« til: »på prisen«, og efter »anlægget« indsættes:
    »eller dets varmeaftagere«.
    [Sproglig ændring og besparelse hos varmeaftager]
    8) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 2 »til
    prisen« til: »på prisen«.
    [Sproglig ændring]
    Til § 30
    9) Efter nr. 2 indsættes:
    »01. I § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til:
    »stk. 10«.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der findes ikke gældende regler om, at virksomheder, der
    ejer et el- eller varmeproduktionsanlæg, skal lægge værdien
    af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter eller beta-
    ling af afgifter på varmeprisen efter varmeforsyningsloven.
    Det har i § 6, stk. 1, været foreslået, at modtager en
    virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el-
    eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet
    vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller varme-
    produktionsanlægget, skulle lægge en værdi til priserne for
    levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om
    varmeforsyning, der svarer til de nødvendige udgifter til
    erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som
    anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varme-
    produktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal
    indgå i beregningen af støttebeløbet.
    Det foreslås, at § 6, stk. 1, affattes således: »Modtager
    en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et
    el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvar-
    met vand og damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller
    varmeproduktionsanlægget lægge en værdi på priserne for
    levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om
    varmeforsyning. Værdien skal svare til de nødvendige ud-
    gifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter,
    som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne
    indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var
    foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af
    støttebeløbet.«
    Det foreslåede § 6, stk. 1, vil erstatte det oprindelig fore-
    slåede § 6, stk. 1. Bestemmelsen er af lovtekniske grunde
    foreslået opdelt i flere punktummer.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., at mod-
    tager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter
    på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres
    opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el-
    eller varmeproduktionsanlægget skulle lægge en værdi på
    priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af
    lov om varmeforsyning.
    Tillægget på varmeprisen af værdien af sparede udgif-
    ter vil skulle ske inden for rammerne af varmeforsyningslo-
    ven. Det vil betyde, at værdien af de sparede udgifter, hvor
    det vil være relevant, vil skulle behandles på samme måde
    som andre udgifter, som opkræves i medfør af varmeforsy-
    ningslovens prisbestemmelse i § 20, stk. 1. Det vil f.eks. for
    affaldsforbrændingsanlæg betyde, at værdien af de sparede
    udgifter, hvor det er relevant i henhold til varmeforsynings-
    loven, vil skulle holdes inden for det affaldsvarmeprisloft,
    som der udstedes regler om i medfør af varmeforsyningslo-
    vens § 20, stk. 4, på samme måde som hvis udgifterne til
    erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling for afgifter efter
    varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, uden CO2-fangst ville
    skulle holdes inden for det nævnte prisloft.
    Tilsvarende vil være gældende, for så vidt angår den
    foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, jf.
    lovforslagets § 29, nr. 7, som fastsætter, at kollektive varme-
    forsyningsanlæg og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på
    over 25 MW uden for statsstøttetilfælde vil kunne lægge
    værdien af sparede udgifter på varmeprisen ved CO2-fangst.
    Der stilles i den foreslåede bestemmelse krav om, at el-
    eller varmeforsyningsvirksomheden af hensyn til statsstøtte-
    reglerne vil skulle opkræve værdien af de sparede udgifter,
    som skyldes statsstøttet CO2-fangst. Det skyldes, at tildeling
    af statsstøtte til CO2-fangst ikke må risikere at føre til, at
    varmeprisen falder, idet det vil kunne medvirke til at skabe
    en indirekte fordel for varmekunder i strid med statsstøtte-
    reglerne. Støtten vil i stedet skulle gå til finansiering af
    CO2-fangst.
    Reglerne om et affaldsvarmeprisloft ses ikke i sig selv
    at være en hindring for, at virksomheden vil kunne opfylde
    kravet om at opkræve værdien af de sparede udgifter. Da
    værdien af de sparede udgifter vil skulle behandles på
    samme måde, som udgifterne ville skulle behandles uden
    CO2-fangst, vil el- eller varmeproduktionsvirksomheden i
    forhold til prisloftet herudover ikke være stillet anderledes
    med CO2-fangst end i en situation uden CO2-fangst.
    I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at værdien efter 1. pkt.,
    vil skulle svare til de nødvendige udgifter til erhvervelse af
    CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden el-
    ler dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis
    der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.
    Det foreslås i bestemmelsen, at der vil skulle opkræves
    de sparede udgifter, som el- eller varmeforsyningsvirksom-
    heden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i
    varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke var
    foretaget CO2-fangst. Det vil således følge af bestemmelsen,
    at også i de situationer, hvor en besparelse i udgifterne til
    erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde
    2
    af CO2-fangst vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirk-
    somhedens varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirk-
    somheden skulle lægge værdien på varmeprisen på samme
    måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmefor-
    syningsvirksomheden.
    En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således
    fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervelse
    af CO2-kvoter på varmeprisen, selv om det er virksomhe-
    dens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden
    CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed
    f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som
    denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeafta-
    ger eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsynings-
    virksomheden kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter
    på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle
    anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi,
    som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6,
    stk. 2.
    Der vil eventuelt kunne være behov for, at varmeafta-
    gerne oplyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om
    omfanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge
    af CO2-fangst. El- eller varmeforsyningsvirksomheden vil
    eventuelt kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne
    om, hvordan udvekslingen af oplysninger bedst kan finde
    sted.
    Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil
    skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive
    behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvar-
    meprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af
    den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen.
    Med stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at værdien vil skulle
    indgå i beregningen af støttebeløbet.
    Den foreslåede bestemmelse vil medvirke til at sikre, at
    omkostninger til CO2-fangst ikke overvæltes på varmefor-
    brugerne. Dette vil være i overensstemmelse med aftale om
    en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 (Anden
    del af en samlet CCS-strategi) af 14. december 2021, hvor-
    efter modellen for CO2-fangst i forsyningssektoren vil skul-
    le understøtte, at omkostninger ved etablering af CCS ikke
    overvæltes på varme- og affaldsforbrugere. Ved CCS forstås
    Carbon Capture and Storage (CO2-fangst og -lagring). Dette
    følger også senest af aftale om langsigtede rammevilkår for
    CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter »aftalen«), hvoraf
    det fremgår, at det bl.a. er formålet med aftalen at minimere
    risikoen for, at omkostningerne for CO2-fangst i forsynings-
    sektoren overvæltes på forbrugerne.
    Herudover vil tilføjelserne medvirke til at sikre, at stats-
    støttereglerne overholdes, ved at sikre, at varmekunderne
    ikke som følge af statsstøttet CO2-fangst opnår en indirekte
    fordel.
    Endelig vil tilføjelsen medvirke til at sikre, at sparede
    udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2-fangst.
    Herudover er der i bestemmelsen foretaget enkelte sprog-
    lige ændringer og tilpasninger.
    Til nr. 2
    Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, og
    af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners
    deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning
    til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en kommune
    kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med var-
    meproduktions- og kraft-varme-produktionsanlæg omfattet
    af egen varmeforsyningsvirksomhed. Af § 2 f, stk. 4, i var-
    meforsyningsloven fremgår det, at en kommune ikke kan
    yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed
    omfattet af stk. 1. Der er således i reglerne i varmeforsy-
    ningsloven taget stilling til, hvorvidt en kommune kan yde
    tilskud til CO2-fangst, hvilket ikke er tilfældet.
    Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, og
    af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kom-
    muners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed,
    som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter
    elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af
    2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirk-
    somhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af
    egen hovedvirksomhed. Der findes ikke i elforsyningsloven
    bestemmelser om kommuners tilskud til CO2-fangst som
    tilknyttet aktivitet.
    Det har i § 10, stk. 2, været foreslået, at en kommune
    højst vil kunne indskyde kapital efter § 10, stk. 1, for den
    del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer eller
    efter kapitalindskuddet vil komme til at eje.
    Det foreslås, at § 10, at stk. 2, affattes således: »Et kom-
    munalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunk-
    tet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal
    ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.«
    Det foreslåede § 10, stk. 2, vil erstatte det oprindelig
    foreslåede § 10, stk. 2.
    Med den foreslåede bestemmelse vil det følge, at en
    kommune, som indskyder kapital i en CO2-fangstvirksom-
    hed, opnår en øget værdi af ejerandele i virksomheden, som
    svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere
    skyder kapital ind samtidig, kan det ske, ved at værdien af
    kommunens eksisterende ejerandele i virksomheden stiger,
    eller ved at kommunen får en øget ejerandel af virksomhe-
    den. Vurderingen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare
    kommunens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tids-
    punkt, hvor kapitalindskuddet finder sted.
    Bestemmelsen vil både gælde, hvor kommunen indsky-
    der kapital i forbindelse med etableringen af CO2-fangst-
    virksomheden og ved eventuelle efterfølgende kapitalind-
    skud, men vurderingen af størrelsen på den krævede kom-
    munale ejerandel vil skulle foretages for det enkelte kapita-
    lindskud hver for sig. Der vil således potentielt kunne være
    forskel over tid på, hvor stor en ejerandel i virksomheden en
    kommune vil skulle opnå med et bestemt kapitalindskud.
    Bestemmelsen vil ikke hindre, at kommunens ejerandel
    af CO2-fangstvirksomheden er højere end kommunens kapi-
    talindskud i virksomheden.
    Der påtænkes ikke med den foreslåede bestemmelse at
    ændre indholdsmæssigt i § 10, stk. 2, men alene at gøre
    3
    bestemmelsen tydeligere for at undgå eventuelle misforstå-
    elser.
    Den foreslåede bestemmelse vil fortsat være i overens-
    stemmelse med aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-
    fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024, hvoraf det
    følger, at kommunerne skal kunne bære risiko uanset anlæg-
    gets størrelse i form af indskud af egenkapital og garanti for
    lån i fangstanlægget.
    Til nr. 3
    Det har i § 12, stk. 6, 2. pkt., været foreslået, at indberet-
    ningen efter 1. pkt. vil skulle angive en beregnet forrentning
    af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem
    til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk.
    10 vil skulle ske reduktion i kommunens statstilskud efter
    lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
    ner.
    Det foreslås i § 12, stk. 6, 2. pkt., at ændre »stk. 10« til
    »stk. 9, 2. pkt.«
    Henvisningen i § 12, stk. 6, 2. pkt., til stk. 10, har ikke
    været korrekt, idet den rette henvisning vil være til stk.
    9. Med den foreslåede ændring indsættes den korrekte hen-
    visning til stk. 9, 2. pkt.
    Der er med den foreslåede ændring alene tale om en
    lovteknisk ændring.
    Til nr. 4
    Det har i § 12, stk. 7, 1. pkt., været foreslået, at kommu-
    ner ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse
    af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 vil kunne fra-
    trække beløb, som i medfør af den foreslåede bestemmelse i
    § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i
    kommunernes statstilskud i medfør af stk. 9.
    Det foreslås i § 12, stk. 7, 1. pkt., efter »stk. 9« at indsæt-
    te », 2. pkt.«
    Henvisningen i § 12, stk. 7, 1. pkt., til stk. 9, har ikke
    været fyldestgørende, og den præcise henvisning vil i stedet
    være til § stk. 9, 2. pkt. Med den foreslåede ændring indsæt-
    tes den korrekte henvisning.
    Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.
    Til nr. 5
    Det har i § 20, stk. 1, 1. pkt., været foreslået, at konsta-
    terer Forsyningstilsynet i sit tilsyn efter det foreslåede §
    17, stk. 1, at en virksomhed ikke overholder kravene i de
    foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1 eller 2, § 11,
    stk. 1, eller §§ 12 og 13 eller regler udstedt i medfør af
    de foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 11, stk. 2, eller §
    14, vil Forsyningstilsynet kunne påbyde overholdelse af det
    pågældende krav inden for en fastsat frist og, når det er
    relevant pålægge krav om tilbagebetaling.
    Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., efter »en virksomhed«
    at indsætte »eller en kommune«, og at »overholdelse af«
    ændres til »virksomheden eller kommunen at overholde«.
    Det foreslås at tilføje en kommune til bestemmelsen, idet
    det vil være en kommune, som har pligt til at overholde
    kravene i de foreslåede bestemmelser i §§ 12 og 13. Det
    vil således ikke være fyldestgørende i bestemmelsen alene
    at nævne, at Forsyningstilsynet vil kunne træffe afgørelse,
    hvor en virksomhed ikke har overholdt kravene i de nævnte
    bestemmelser.
    Med tilføjelsen af kommuner til bestemmelsen bliver det
    tydeligt, at Forsyningstilsynet også vil kunne træffe afgørel-
    ser over for kommuner, hvor disse ikke måtte have over-
    holdt kravene i §§ 12 eller 13.
    Herudover vil der med den foreslåede bestemmelse alene
    være tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd.
    Til nr. 6
    Det er med § 20, stk. 2, foreslået, at klima-, energi- og
    forsyningsministeren ved sit tilsyn efter § 17, stk. 2, ved
    manglende overholdelse af § 5, stk. 1, vil kunne påbyde
    overholdelse af § 5, stk. 1, inden for en fastsat frist.
    Det foreslås i § 20, stk. 2, at ændre »overholdelse af« til
    »virksomheden at overholde«.
    Der er alene tale om en sproglig ændring af bestemmel-
    sens ordlyd.
    Til nr. 7
    Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens
    § 20 a, stk. 1, at har der i forbindelse med varmeproduktion
    været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangst-
    aktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsy-
    ningsanlæg omfattet af samme lovs § 2, stk. 1, og kraft-var-
    me-anlæg med en eleffekt på over 25 MW med henblik på
    finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en værdi efter
    regler udstedt i medfør af stk. 3 til prisen for de i § 20,
    stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter
    til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som
    anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis
    der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst
    og -lagring.
    Det foreslås i det under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk.
    1, at ændre »til prisen« til »på prisen«, og efter »anlægget«
    at tilføje »eller dets varmeaftagere«.
    Det foreslås at tilføje til bestemmelsen, at der vil kun-
    ne opkræves de sparede udgifter, som el- eller varmeforsy-
    ningsvirksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne
    indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der
    ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring.
    Det vil således følge af bestemmelsen, at også i de si-
    tuationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af
    CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst
    og -lagring vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirksom-
    hedens varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksom-
    heden skulle lægge værdien på varmeprisen på samme må-
    de, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmeforsy-
    ningsvirksomheden.
    En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således
    fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervelse
    af CO2-kvoter til varmeprisen, selv om det er virksomhe-
    dens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden
    CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed
    f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som
    denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeafta-
    4
    ger eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsynings-
    virksomheden kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter
    på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle
    anvende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes vær-
    di, som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede
    bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 3.
    Der vil eventuelt kunne være behov for, at varmeaftager-
    ne oplyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om om-
    fanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge af
    CO2-fangst. El- og varmeforsyningsvirksomheden vil even-
    tuelt kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne om,
    hvordan udvekslingen af oplysninger bedst kan finde sted.
    Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil
    skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive
    behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvar-
    meprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af
    den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen.
    Den foreslåede tilføjelse vil medvirke til at sikre, at
    sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2-
    fangst.
    Herudover er der i bestemmelsen foretaget enkelte sprog-
    lige ændringer og tilpasninger, som ikke vil medføre ind-
    holdsmæssige ændringer.
    Til nr. 8
    Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens
    § 20 a, stk. 2, at en virksomhed, som driver et fremførings-
    anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, højst samlet vil kunne
    lægge en værdi til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydel-
    ser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsy-
    ningsanlæg eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt på
    over 25 MW har pålagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i
    lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
    Det foreslås i den under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk.
    2, at ændre »til prisen« til »på prisen«.
    Der er alene tale om sproglige ændringer af bestemmel-
    sens ordlyd.
    Til nr. 9
    Det foreslås i § 30 efter nr. 2, at indsætte et nyt nummer,
    hvorefter det i elforsyningslovens § 4 a, stk. 10, der bliver
    stk. 11, foreslås at ændre »stk. 9« til »stk. 10«.
    Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring
    som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 9 i § 4
    a, jf. § 30, nr. 2, i det fremsatte lovforslag. Indsættelsen af et
    nyt stk. 9 vil medføre, at § 4 a, stk. 9 og 10, bliver stk. 10 og
    11 og den rette henvisning i stk. 11 herefter vil være til stk.
    10.
    Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var
    til 1. behandling den 27. november 2024. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
    og Forsyningsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
    sendte den 31. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. KEF
    alm. del – bilag 300, folketingsåret 2023-24. Den 6. novem-
    ber 2024 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren hø-
    ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-
    se, som ministeren har besvaret.
    Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V)
    Kim Valentin (V) Christian Friis Bach (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Dennis Flydtkjær (DD)
    Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF)
    Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
    Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    5
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    6
    

    Scanned from a Xerox Multifunction Printer (00D).pdf

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/6/3039656.pdf


    Ændringsforslag til CO2-fangstloven.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/6/3039666.pdf


    Ændringsforslag til CO2-fangstloven.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/6/3039668.pdf


    Scanned from a Xerox Multifunction Printer (00D).pdf

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/6/3039683.pdf