Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Oversendelsesbrev til BEU.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l75/bilag/10/2955666.pdf

    Folketingets Beskæftigelsesudvalg
    lov@ft.dk
    Beskæftigelsesministeren
    Holmens Kanal 20
    1060 København K
    T +45 72 20 50 00
    E bm@bm.dk
    www.bm.dk
    CVR 10172748
    J.nr. 2024-55919
    13. december 2024
    Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
    Jeg ønsker hermed at trække ændringsforslag nr. 2 til lovforslag nr. 75 tilbage, idet
    der har vist sig behov for at indsætte en yderligere bestemmelse i den del af lov-
    forslaget, som ændringsforslag nr. 2 vedrører.
    Jeg vedlægger derfor et nyt ændringsforslag (ændringsforslag nr. 12) som erstat-
    ning for ændringsforslag nr. 2.
    Den nye foreslåede bestemmelse handler om, at det nye Arbejdsmarkedsråd skal
    afgive indstilling om fordelingen af midler til arbejdsmiljøindsatsen, og at der skal
    skabes mulighed for at fastsætte regler herom. Dermed imødekommes Beskæftigel-
    sesudvalgets ønske om, at fordelingen af partsmidlerne fremgår af loven.
    Herudover er der foretaget mindre ændringer i den del af lovforslaget, som æn-
    dringsforslaget nr. 2 vedrører. Det drejer sig om, at beskæftigelsesministeren får
    bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdsmarkedsrådets og de regionale be-
    skæftigelsesråds organisering, fx om forretningsorden og sekretariatsbetjening. Vi-
    dere er der foretaget en mindre justering i § 29, stk. 6, hvormed forpersonen udgår
    af bestemmelsen. Forpersonen reguleres i § 29, stk. 7, og var ved en fejl indsat i
    stk. 6.
    De ændringer, der hidtil er fremgået af ændringsforslag nr. 2, er bibeholdt i det nye
    ændringsforslag nr. 12.
    På baggrund af den nye foreslåede bestemmelse om, at Arbejdsmarkedsrådet skal
    afgive indstilling om fordelingen af midler til arbejdsmiljøindsatsen, har det været
    nødvendigt også at foretage ændringer i lovforslaget om ændring af arbejdsmiljølo-
    ven. Disse forslag fremgår som nr. 13 og 14 i vedlagte ændringsforslag. Se evt. en
    nærmere beskrivelse af forslagene i bemærkningerne til ændringsforslagene.
    Offentligt
    L 75 - Bilag 10
    Beskæftigelsesudvalget 2024-25
    2
    Venlig hilsen
    Ane Halsboe-Jørgensen
    

    Bilag - Ændringsforslag til L 75.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l75/bilag/10/2955667.pdf

    1
    Ændringsforslag
    til
    Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov
    om arbejdsmiljø og forskellige andre love
    (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
    Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål
    m.v.) (L 75)
    Af beskæftigelsesministeren
    Til § 1
    12) Nr. 9 affattes således:
    »9. Afsnit III affattes således:
    »Afsnit III
    Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd
    Kapitel 4
    Arbejdsmarkedsrådet
    Formål
    § 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at
    rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for
    beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
    Sammensætning
    § 24. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 forperson og 18 andre medlemmer.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter de i rådet repræsenterede
    organisationers indstilling. Der udpeges
    1) 8 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
    2) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
    3) 2 fra Kommunernes Landsforening,
    4) 1 fra Akademikerne og
    5) 1 fra Danske Regioner.
    Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet
    Offentligt
    L 75 - Bilag 10
    Beskæftigelsesudvalget 2024-25
    2
    repræsenterede organisationer, dog 2 suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I
    perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets
    møder uden stemmeret.
    Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets forperson og en suppleant for denne efter
    indstilling fra rådets medlemmer.
    Stk. 5. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 1 repræsentant for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for
    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 1 repræsentant for Medarbejder- og
    kompetencestyrelsen og 1 repræsentant for Børne- og Undervisningsministeriet.
    Stk. 6. Medlemmerne, herunder forpersonen, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede,
    udpeges for 4 år ad gangen. Rådets første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025.
    Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår.
    Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
    Opgaver m.v.
    § 25. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets organisering og
    opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på
    arbejdsmiljøområdet.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at Arbejdsmarkedsrådet kommer
    med en indstilling om fordelingen af partsmidlerne til arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne
    fordeles.
    Kapitel 4 a
    En central pulje
    § 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som
    kan anvendes til en særlig indsats.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse
    og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.
    Kapitel 5
    De regionale beskæftigelsesråd
    Formål
    § 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at
    følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på
    beskæftigelsesområdet.
    3
    Geografisk afgrænsning
    § 28. Der nedsættes fem regionale beskæftigelsesråd, der har følgende geografiske afgrænsning:
    1) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Nordjylland, der dækker kommunerne Aalborg,
    Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,
    Thisted og Vesthimmerland.
    2) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Midtjylland, der dækker kommunerne Aarhus,
    Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder,
    Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og
    Viborg.
    3) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Syddanmark, der dækker kommunerne Assens,
    Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding,
    Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder,
    Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.
    4) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Sjælland, der dækker kommunerne Faxe, Greve,
    Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted,
    Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.
    5) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Hovedstanden, der dækker kommunerne
    Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg,
    Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Glostrup, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev,
    Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk,
    Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk og Bornholms Regionskommune.
    Sammensætning
    § 29. Et regionalt beskæftigelsesråd består af 18 medlemmer.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet
    repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 4. Der udpeges
    1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
    2) 5 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
    3) 1 fra Akademikerne,
    4) 1 fra regionsrådet og
    5) 5 fra kommuner i regionen.
    Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem, jf. dog
    stk. 4.
    Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af
    beskæftigelsesministeren 1 medlem af rådet eller 1 suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en
    suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.
    Stk. 5. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant for erhvervshuse, 1 repræsentant for VEU-
    området og enten 1 repræsentant for erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller
    en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte
    institutioner eller fora.
    4
    Stk. 6. Medlemmerne, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede, udpeges for 4 år ad
    gangen. Rådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes
    herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
    løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
    Stk. 7. Rådets forperson og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt
    rådets medlemmer.
    Opgaver m.v.
    § 30. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds organisering
    og opgaver, herunder rådets drøftelser.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar og udveksling,
    indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for
    Arbejdsmarked og Rekruttering.
    Underretning om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats
    § 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af
    virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for
    Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende
    det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og
    pladser med løntilskud.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger
    efter stk. 1.«
    [Tilføjelse af sammensætningen af Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd m.v.]
    Til § 2
    13) Nr. 6 affattes således:
    »6. I § 68 a, stk.1, udgår »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.
    [Ændring som følge af, at beskæftigelsesministeren skal fordele partsmidlerne til
    arbejdsmiljøindsatsen i stedet for at fastsætte regler om fordelingen]
    14) Nr.7 affattes således:
    »7. I § 68 a, stk.1, udgår »til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. §
    66, stk. 6, og«.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 13]
    Bemærkninger
    5
    Til nr. 12
    I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås der indsat et nyt afsnit III i lov om organisering og understøttelse af
    beskæftigelsesindsatsen m.v. om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd.
    Der fremgår af de foreslåede bestemmelser om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale
    beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om rådenes sammensætning,
    herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og tilforordnede samt udpegningsperiode. Disse
    regler skulle udmøntes på bekendtgørelsesniveau sammen med regler om rådenes opgaver m.v.
    Beskæftigelsesministeriet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at sammensætningen af rådene
    fremgår direkte af loven.
    Afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås derfor
    nyaffattet, således at sammensætningen, herunder antallet af medlemmer, suppleanter og
    tilforordnede samt udpegningsperiode, fremgår direkte af loven, jf. de foreslåede §§ 24 og 29.
    Det foreslås endvidere, jf. det foreslåede § 25, at der i forbindelse med nyaffattelsen også foretages
    ændringer i bestemmelsen om Arbejdsmarkedsrådets opgaver.
    Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 9, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om rådet
    opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på
    arbejdsmiljøområdet.
    Imidlertid er der behov for, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om
    Arbejdsmarkedsrådets organisering, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
    forretningsorden, forretningsudvalg og sekretariatsbetjening af Arbejdsmarkedsrådet.
    Endvidere er der behov for, at det fremgår af loven, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler
    om, at Arbejdsmarkedsrådet kommer med en indstilling om fordelingen af partsmidlerne til
    arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne fordeles. Derfor foreslås det, at der indsættes en ny
    bestemmelse i § 25, stk. 2.
    Dette forslag vil betyde, at Arbejdsmarkedsrådet skal komme med en indstilling om fordelingen af
    partsmidlerne til arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne fordeles, og at beskæftigelsesministeren
    bemyndiges til at fastsætte regler herom.
    Det forventes, at beskæftigelsesministeren bl.a. vil fastsætte regler om, hvornår
    Arbejdsmarkedsrådets indstilling senest skal afgives til beskæftigelsesministeren, bl.a. af hensyn til
    udarbejdelse af regeringens finanslovforslag og udmelding af tilskudsrammer til
    branchefællesskaberne for arbejdsmiljø m.v. Beskæftigelsesministeren vil desuden kunne fastsætte
    regler om, hvad der bl.a. skal lægges til grund for Arbejdsmarkedsrådets indstilling.
    6
    Det foreslås desuden, at den geografiske afgrænsning for de regionale beskæftigelsesråd fremgår
    direkte af loven, jf. det foreslåede § 28, og at der er fem regionale beskæftigelsesråd, som er
    uafhængige af den geografiske afgrænsning, som gælder for de danske regioner.
    Det foreslås endvidere, jf. det foreslåede § 27, at der i forbindelse med nyaffattelsen også foretages
    en ændring af de regionale beskæftigelsesråds formål, således at formålet også rummer rådenes
    opgave med at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
    Det foreslås også, jf. det foreslåede § 30, stk. 1, at der i forbindelse med nyaffattelsen foretages
    ændringer i bemyndigelsesbestemmelsen, så beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om de
    regionale beskæftigelsesråds organisering. Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte
    regler om forretningsorden og sekretariatsbetjening af de regionale beskæftigelsesråd.
    Det foreslås ydermere, jf. det foreslåede § 30, stk. 2, at der i forbindelse med nyaffattelsen indsættes
    en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler
    om fælles dataansvar og regler om udveksling af persondata mellem de regionale beskæftigelsesråd
    og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i det omfang det er nødvendigt for at kunne varetage
    opgaverne, der er fastsat i ved lov eller bekendtgørelse. Det forventes, at bestemmelsen vil blive
    anvendt til at fastsætte regler om, at de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked
    og Rekruttering er fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger, herunder at de
    regionale beskæftigelsesråd skal anvende de administrative systemer, som Styrelsen for
    Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed. De enkelte opgaver forbundet med dataansvaret
    forventes ligeledes fastsat ved bekendtgørelse.
    Ifølge det foreslåede § 30, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fælles dataansvar
    og udveksling, indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
    Herudover forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen
    for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive oplysninger til de regionale arbejdsmarkedsråd, i
    det omfang dette er relevant og nødvendigt for at kunne udføre de opgaver, som er blevet dem pålagt.
    Ved nyaffattelsen foreslås det endvidere, at § 26 i lov om organisering og understøttelse af
    beskæftigelsesindsatsen m.v. videreføres med visse ændringer, jf. det foreslåede § 26. Det foreslås,
    at en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan
    anvendes til en særlig indsats, og at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den
    centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.
    Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelse,
    revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes af bevillingen. Med hjemmel i tekstanmærkningerne nr. 115
    til § 17 på finansloven er der fastsat tilsvarende regler i bekendtgørelse nr. 1184 af 26. september
    2023 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
    Disse regler omfatter også tilskud fra den centrale pulje.
    7
    Ved nyaffattelsen foreslås desuden, at § 31, stk. 1 og 3, i lov om organisering og understøttelse af
    beskæftigelsesindsatsen m.v. videreføres.
    Det foreslås derfor, jf. det foreslåede § 31, stk. 1, at kommunen løbende skal underrette det regionale
    beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats
    efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det
    landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for
    kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser
    i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud.
    Ifølge det foreslåede § 31, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om
    kommunernes underretninger efter stk. 1.
    Til nr. 13
    I lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås det at ændre § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø således, at
    beskæftigelsesministeren ikke fordeler midlerne til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen efter
    indstilling fra Arbejdsmiljørådet, men at beskæftigelsesministeren i stedet fastsætter nærmere regler
    om fordelingen af midlerne til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen. Forslaget skal ses i
    sammenhæng med forslaget om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
    Beskæftigelsesministeren finder det, efter ønske fra beskæftigelsesudvalget, imidlertid mere
    hensigtsmæssigt, at beskæftigelsesministerens fordeling af midlerne til gennemførelse af
    arbejdsmiljøindsatsen fremover skal ske efter indstilling fra Arbejdsmarkedsrådet, i stedet for, at
    beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om en fast fordeling af midlerne til
    arbejdsmiljøindsatsen i bekendtgørelse.
    Det er hensigten, at beskæftigelsesministerens fordeling af midlerne til gennemførelse af
    arbejdsmiljøindsatsen fremover skal ske efter indstilling fra Arbejdsmarkedsrådet.
    Med ændringsforslaget foreslås lovforslagets § 2, nr. 6 nyaffattet, så det fremgår, at det alene er
    indstillingen fra Arbejdsmiljørådet, som udgår af bestemmelsen i § 68 a, stk. 1. Ændringsforslaget
    vil medføre, at beskæftigelsesministeren fortsat fordeler midlerne til gennemførelse af
    arbejdsmiljøindsatsen, og vil desuden give mulighed for, at beskæftigelsesministeren fremover
    fordeler midlerne efter indstilling fra Arbejdsmarkedsrådet. Det betyder, at
    beskæftigelsesministeren ikke – som oprindeligt foreslået - fastsætter regler om en fast fordeling af
    midlerne til arbejdsmiljøindsatsen.
    Forslaget om nyaffattelse af § 2, nr. 6, skal ses i sammenhæng med forslaget om nyaffattelse af § 25
    i ændringsforslag nr. 2, hvorefter det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 25, stk. 2, om, at
    beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdsmarkedsrådet kommer med en indstilling
    om fordelingen af partsmidlerne til arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne fordeles.
    For finansåret 2025 baserer fordelingen af midlerne til arbejdsmiljøindsatsen sig på
    Arbejdsmiljørådets tidligere indstillinger efter § 66, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø. Fordelingen i
    8
    2025 afspejler, at Arbejdsmiljørådet nedlægges, og at der er halvårsvirkning af bevilling til
    Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet i 2025. De resterende midler til arbejdsmiljøindsatsen i 2025 er
    fordelt med 90 pct. til branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og 10 pct. til forsøgs- og
    udviklingsaktivitet. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i den tidligere anvendte fordeling i
    Arbejdsmiljørådets årlige § 66-indstilling. Fordelingen af midler til arbejdsmiljøindsatsen i 2025
    fremgår af finansloven for 2025.
    Til nr. 14
    I lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås det at ændre § 68 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø således, at
    beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordeling af midlerne til gennemførelse af
    arbejdsmiljøindsatsen kan gå til forskning. Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7, at ændre
    § 68 a, stk. 1, således, at beskæftigelsesministeren ikke melder tilskudsrammer ud til
    Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 6. Forslaget skal ses i
    sammenhæng med forslaget om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.
    Imidlertid vil der ikke være behov for en hjemmel til, at midlerne til gennemførelse af
    arbejdsmiljøindsatsen kan fordeles til forskning, når beskæftigelsesministeren med
    ændringsforslaget i nr. 4 fortsat vil fordele midlerne til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen.
    Derfor er der alene behov for, at lovforslagets § 2, nr. 7, indeholder forslag om, at
    beskæftigelsesministeren ikke melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder
    tværgående aktiviteter.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 13.