Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk78/20241_aktstk_afgjort78.pdf
Afgjort den 12. december 2024 78 Finansministeriet. København, den 25. november 2024. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 3,0 mio. kr. til § 07.11.01. Departementet som led i nedsættelsen af en digital taskforce for kunstig intelligens som aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner i økonomiaftalerne for 2025. Udgiften på 3,0 mio. kr. i 2024 finansieres af den på finansloven for 2024 opførte reserve på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. b. Det er regeringens, KL’s og Danske Regioners ambition, at den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. Derfor blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om at nedsætte en Digital Taskforce for kunstig intelligens i aftalerne om kommuner- nes og regionernes økonomi for 2025, jf. Aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2025. Taskforcen nedsættes fra 2024-2027 med 10,2 mio. kr. årligt i 2025-2027. I 2024 afsættes 3,0 mio. kr., som søges udmøntet med nærværende aktstykke. Taskforcen skal sætte retning og ambition for udnyttelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Taskforcens arbejde skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, at reducere administration og til at øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder. Taskforcen har blandt andet til formål at identificere og håndtere organisatoriske, tekniske og juridiske barrierer fx i relation til GDPR- og AI-forordningen og, om nødvendigt, foreslå tilpasning af regler, lovgivning eller organisering. Taskforcen har desuden til formål at identificere og fremme udrulningen af konkrete teknologiske løsninger i den offentlige sektor i samarbejde med relevante myndigheder, institutioner, virksomhe- der og forskere. Taskforcen består af et sekretariat med indlånte medarbejdere fra en række ministerier samt KL og Danske Regioner. Den ledes af en sekretariatschef og har reference til en bestyrelse bestående af en række departementschefer samt direktørerne i KL og Danske Regioner. Taskforcens arbejde er endvidere forankret i et politisk udvalg bestående af finansministeren, digitaliseringsministeren og formændene for KL og Danske Regioner. Aktstykke nr. 78 Folketinget 2024-25 AE003201 Som følge af kongelig resolution af 29. august 2024 er den Digitale Taskforce ressortoverført til Digitaliseringsministeriet. Ressortdelingen indarbejdes først på bevillingslovene fra 2025, hvorfor udgifter til sekretariatsbetjening mv. i 2024 afholdes af Finansministeriets departement. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024 specificeres således: Udgift § 07.11.01. Departementet (Driftsbevilling) 20. Digital Taskforce for kunstig intelligens (Ny underkonto) 22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,5 mio. kr. 18. Personaleomkostninger og lønninger 0,5 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 49. Reserver og budgetregulering -3,0 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på, at der i 2024 kan tilvejebringes finansie- ring til at afholde udgifter forbundet med etableringen af Digital Taskforce for kunstig intelligens. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevil- ling for 2024 optages følgende: Udgift § 07.11.01. Departementet (Driftsbevilling) 3,0 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag. -3,0 mio. kr. København, den 25. november 2024 Nicolai Wammen / Jakob Baadsgaard Til Finansudvalget. 2 Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 12-12-2024 (udvalget med undtagelse af Liberal Alliances, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer, der stemte imod aktstykket) Påtegning: Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at de ikke kan støtte akt- stykket, da partierne mener, at regeringen med taskforcen forsøger at love resultater uden tilstrækkelig planlægning og gennemsigtighed. Taskforcens mål om at frigøre arbejdskraft og reducere administration i den offentlige sektor med henblik på at spare tusindvis af årsværk er både urealistisk og udemokratisk i sin udformning. Partierne finder det problematisk, at regeringen på forhånd sætter mål for nedskæringer i den offentlige sektor uden at tage højde for de menneskelige og økonomiske konsekvenser, og på denne måde tæller fugle på taget. Brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor indebærer risici, som ikke er blevet tilstrækkeligt belyst, og partierne mener, at det er udemokratisk at lade embedsværket alene vurdere disse løsninger uden bred politisk inddragelse. Partierne understreger, at man ikke bør budgettere med besparelser, før de er dokumenterede. Erfaringer viser, at forventede gevinster fra digitalisering og kunstig intelligens ofte udebliver eller forsinkes. Det er der set gentagende eksempler på ved utallige offentlige it-systemer. Partierne frygter, at stat, regioner og kommuner risikerer at blive økonomisk klemt, hvilket i sidste ende kan skade borgernes adgang til velfærdsydelser. Partierne opfordrer derfor regeringen til at sikre en mere åben, demokratisk og ansvarlig proces, hvor konsekven- serne bliver grundigt analyseret og diskuteret i fællesskab. Velfærden må ikke ofres på baggrund af urealistiske forventninger til teknologiske løsninger. 3