Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om tilførsel af bevilling vedr. de minimis-støtte til de små slagterier ()
Aktører:
- Ministerområde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Afsender: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk104/20241_aktstk_afgjort104.pdf
Afgjort den 12. december 2024 104 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. december 2024. a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2024 tilføres 3,0 mio. kr. til § 24.32.45. Støtte til små slagterier med henblik på at finansiere øgede udgifter til kompensation af kødkontroller. Udgiften på 3,0 mio. kr. i 2024 finansieres af de på finansloven for 2024 opførte midler under § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration b. Hensigten med den delvise kompensering af de små slagteriers udgifter til kødkontrol er et politisk ønske om at tilgodese de små slagterier i konkurrencen med de store slagterier. På de store slagterier varetages kødkontrollen af fast tilknyttet personel fra Fødevarestyrelsen, hvorved der opnås stor- driftsfordele i kontrolarbejdet. Kontrollen på de små slagterier sker i forbindelse med kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen, hvilket medfører relativt højere omkostninger pr. kontrol. Gebyrordningen for kødkontrollen på små slagterier omfatter ca. 75 små slagterier (slagterier med højst 35.000 dyreenheder årligt). Den udbetalte støtte afhænger af de små slagteriers faktiske afholdte kontroludgifter, og beløbet bestemmes derved af kontrolaktiviteten på slagterierne. Fødevarestyrelsen opkræver 974 kr. pr. time, som styrelsen er til stede hos virksomheden, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr mv. Kontroludgifterne er derimod faste hos de store slagterier i kraft af det fast tilknyttede personel. Der er i 2024 afsat en bevilling på 11,2 mio. kr. til de minimis-støtte til de små slagterier. I 2024 udgør støtteprocentsatsen 72,2 pct. af slagteriernes gebyrudgifter til kødkontrollen i henhold til § 2, stk. 2 i Bekendtgørelse om støtte til små slagterier. Støtteprocenten er fastsat ud fra den budgetterede aktivitet for året og størrelsen på bevillingen til de minimis-støtte. Hvis der er større kontrolaktivitet end forudsat ved budgetteringen, f.eks. som følge af, at der slagtes mere end forventet, vil der blive udbetalt mere i støtte, idet støtteprocenten følger det fastsatte i bekendtgørelsen. Dette er situationen i 2024, hvorfor der forventes at skulle udbetales mere i støtte end bevillingen på finansloven for 2024. Aktstykke nr. 104 Folketinget 2024-25 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeritet/j.nr.2024-6159 DC001789 På finansloven for 2025 er fremsat forslag om en bevilling på 14,7 mio. kr. fra 2025 og frem til de minimis-støtte til små slagterier. I kraft af den forhøjede bevilling forventes det ikke fremover, at det udbetalte beløb til de minimis-støtte til små slagterier vil overstige bevillingen. Udgiften i 2024 finansieres ved udisponeret bevilling på § 24.33.02. Tilskud til udvikling og de- monstration. Der er et mindreforbrug på kontoen i 2024 som følge af lavere aktivitet på indsatser vedr. forsknings- og udviklingsaktiviteter end forudsat, hvilket muliggør omdisponering. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således: Udgifter Indtægter ---- Mio. kr. ---- § 24.32.45 Støtte til små slagterier (Reservationsbev.) 10. Støtte til små slagterier 45. Tilskud erhverv 3,0 § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration (Reservationsbev.) 20. Forskellige nationale og internationale forsknings- aktiviteter mv. 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil- skud -3,0 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne fastholde og afholde det nuværen- de niveau af de minimis-støtte i 2024 til små slagterier. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der tilføres 3,0 mio. kr. i 2024 til § 24.32.45. Støtte til små slagterier mhp. at finansiere merudgifterne til støtte til de små slagterier, som finansieres af den på finansloven opførte bevilling på § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024 opføres følgende: Udgifter Indtægter ---- Mio. kr. ---- § 24.32.45 Støtte til små slagterier (Reservationsbev.) 3,0 § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration (Reserva tionsbev.) -3,0 2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 4. december 2024 Jacob Jensen / ErikNielsen Til Finansudvalget. Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 12-12-2024 (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlem, der stemte imod aktstykket) Påtegning: Enhedslistens medlem af udvalget stemmer for aktstykket i erkendelse af, at der er brug for at afhjælpe den situation, der er opstået, hvor det er blevet for dyrt at slagte dyr på marken. Enhedslisten opfordrer ministeren til at arbejde for at nedsætte gebyret ved slagtning af dyr på marken gennem brug af videodokumentation af selve slagtningen fremfor tilstedeværelse af dyrlæge, så dyrlægen alene skal gennemføre den lovpligtige AM-kontrol. 3