Betænkning afgivet den 10. december 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    L 59

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l59/bilag/7/2954977.pdf

    Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 10. december 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet og sundhedsloven
    (Indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
    patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
    [af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
    1. Ændringsforslag
    Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 1 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne
    Danmarksdemokraterne bakker op om ambitionerne bag
    lovforslaget og formålet om at forenkle og fjerne bureaukra-
    ti og regler. Danmarksdemokraterne bemærker samtidig, at
    ministeren tilkendegiver, at det er forventningen, at den nye
    forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger ikke fører
    til væsentlige prisstigninger for patienterne. I forlængelse
    heraf noterer Danmarksdemokraterne sig, at ministeriet ar-
    bejder med en ny model for voksentandplejen. Danmarksde-
    mokraterne ser frem til kommende politiske drøftelser om,
    hvordan vi sikrer en voksentandpleje, der understøtter til-
    gængeligheden af tandplejen i hele landet og samtidig sikrer
    en god behandling for dem, der har et behov. Set i det lys
    kan Danmarksdemokraterne bakke op om lovforslaget.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 3
    1) I stk. 2 ændres »anmeldt til Patienterstatningen« til:
    »forårsaget«.
    [Kun skader forårsaget efter lovens ikrafttræden er omfattet
    af forsikringspligt]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Forslaget medfører, at kun skader sket efter lovens ikraft-
    træden den 1. januar 2025 er omfattet af de privatpraktise-
    rende tandlægers erstatningspligt. Skader forårsaget før den
    1. januar 2025 vil ikke være omfattet af erstatningspligten
    og dækkes af regionerne.
    Formålet med forslaget er at sikre en velfungerende for-
    sikringsordning fra begyndelsen, hvor forsikringspræmierne
    i rimeligt omfang afspejler den økonomiske byrde, der føl-
    ger med forsikringspligten. Ved at indføre de foreslåede
    vilkår – udviklet i tæt dialog med branchen – opnås der
    en mere hensigtsmæssig løsning end først foreslået. Denne
    løsning harmonerer bedre med de almindelige betingelser
    for forsikringsdækning.
    Ændringen er et resultat af dialog med branchen, som
    har påpeget udfordringer ved ekstraordinært at skulle dække
    skader forårsaget før forsikringspligtens ikrafttræden af hen-
    syn til størrelsen på præmierne.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2024-25
    AX030741
    Offentligt
    L 59 - Bilag 7
    Sundhedsudvalget 2024-25
    Forslaget medfører ændrede økonomiske konsekvenser
    for regionerne, som fortsat vil være ansvarlige for erstat-
    ninger for skader forårsaget før forsikringspligtens ikrafttræ-
    den. Denne erstatningspligt vil vare længere end først anta-
    get, men aftager gradvis over de kommende år.
    Endelig er Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet op-
    mærksom på, at det kan blive svært for forsikringsselskaber-
    ne at nå at tegne alle privatpraktiserende tandlægers forsik-
    ringer til den 1. januar 2025.
    Da det ikke skal komme tandpatienterne til last, bemær-
    kes det i forhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at forsik-
    ringsaftaler indgået senest den 1. april 2025 med forsik-
    ringsdækning fra den 1. januar 2025 betragtes som i over-
    ensstemmelse med loven. Formålet med denne periode er at
    sikre, at alle privatpraktiserende tandlæger kan nå at tegne
    en forsikring, der er gældende fra den 1. januar 2025.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2024 og var til
    1. behandling den 12. november 2024. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte
    den 4. juli 2024 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del
    – bilag 351, folketingsåret 2023-24. Den 23. oktober 2024
    sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og
    et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
    til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S)
    Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
    Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
    Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Signe Munk (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Stinus Lindgreen (RV) Helene Brydensholt (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2