B 23 - svar på spm. 3 om, hvor mange årsværk der bruges i Ankestyrelsen til at sagsbehandle spørgsmål om omgørelser af sager på det sociale område
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet. (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
B 23 - svar på spm. 3.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b23/spm/3/svar/2098393/2954750.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 4. december 2024 stillet spørgsmål nr. 3 (B 23) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk, der bruges i Ankestyrelsen til at sagsbehandle spørgsmål om omgørelser af sager på det sociale område?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, som jeg henholder mig til. Ankestyrelsen oplyser følgende: ”Ankestyrelsen omgjorde 3.045 sager i 2023 efter Servicelovens bestemmelser, som indgår i Social- og Boligministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Dette svarer til, at styrelsen har brugt 20 årsværk på at sagsbehandle sager, hvor der blev truffet afgørelse om enten hjemvisning eller ændring (omgørelse).” Ankestyrelsen har i deres bidrag oplyst følgende om forudsætningerne for besvarelsen: ”Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i styrelsens forudsætning for sagsproduktion på det kommunale social- og beskæftigelsesområde i de kontorer, hvor der primært behandles kommunale socialsager. Styrelsens forudsætninger udtrykker den gennemsnitlige sagsproduktion pr. fuldtidsansat medarbejder. Om sagen skal omgøres eller ej, har ikke betydning for forudsætningen for tidsforbruget i Ankestyrelsen. I definitionen af socialområdet anvender Ankestyrelsen servicelovens bestemmelser, som indgår i Social- og Boligministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet.” Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 9080 Doknr. 949478 Dato 11-12-2024 Offentligt B 23 - endeligt svar på spørgsmål 3 Socialudvalget 2024-25 2