Henvendelse fra Mogens Vedsø

Tilhører sager:

Aktører:


    Skrivelse til Kulturudvalget 10.12.24.docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l50/bilag/13/2954257.pdf

    Nyborg 10.12.2024
    Skrivelse til Kulturudvalget vedr. byggeprojektet Nyborg Slot
    Undertegnede vil hermed takke for et godt og positivt møde med Kulturudvalget d. 17.11.2024, da jeg sam-
    men Frederik Siemssen og Kirstin S. Eliasen havde foretræde for udvalget
    Blande de bekymringer, vi da fremlagde, var spørgsmålet om reversibiliteten af byggeprojektet Nyborg Slot
    af stor betydning for os. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har flere gange på spørgsmål om projektets re-
    versibilitet blot henvist til den af COWI udarbejdede Miljøkonsekvensrapport.
    Definitionen på reversibilitet fremgår af rapporten selv, side 77: ”Som ved konservering af museumsgen-
    stande må alle processer, der anvendes ved restaurering af ruiner være reversible. Det vil sige, at alle mate-
    rialer, der tilføjes, må kunne fjernes igen, uden at de skader den bevarede ruin.”
    Rapporten hævder i afsnittet 8.2.10 Konklusion, side 88, at: ”Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortids-
    minder udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible – og dermed kan fjernes uden at volde skade på
    fortidsminder og de fredede bygninger.”
    Set i lyset af ovenanførte, er det med nogen undren, det konstateres, at der i afsnittet 4.5 Demonterings-
    fase, side 36, anføres at: ”En evt. demontering vil generelt indebære de samme miljøpåvirkninger som i an-
    lægsfasen, men er ikke behandlet yderligere, idet det er visionen, at den genopførte kongeborg skal for-
    blive på stedet i al overskuelig fremtid” (undertegnedes fremhævning). Det vil sige, at rapporten overhove-
    det ikke tager stilling til, om projektet er reversibelt – altså om det er teknisk muligt at fjerne alle tilførte
    materialer uden at tilføje fortidsmindet nogen skade. Sidstnævnte argument er klart i strid med de af inter-
    nationale konventioner og national antikvarisk lovgivning fastlagte krav om reversibilitet. Muligheden heraf
    skal, indlysende nok, fastslås før projektets vedtagelse og igangsættelse – ikke bagefter.
    Jeg anmodede derfor 22.11.2024 Slots- og Kulturstyrelsen om agtindsigt i dokumentation for, at den af re-
    versibilitetsprincippet betingede ’tilbagerulning’ var teknisk mulig. Samtidig afviste jeg miljøkonsekvensrap-
    porten som dokumentation af førnævnte årsager. Efter overskridelse af svarfristen afsendtes en rykker d.
    5.12.2024. I det efterfølgende svar af 6.12.2024 bevilligedes jeg agtindsigt i Miljøkonsekvensrapporten! Jeg
    har efterfølgende, d. 10.12.2024, svaret SLKS, at dette måtte betyde, at de enten ikke kunne eller ikke øn-
    skede at levere en på teknisk grundlag funderet dokumentation for, at projektet er reversibelt, samt at hvis
    dokumentation ikke fremsendtes uden yderligere forsinkelse, måtte jeg se mig nødsaget til at orientere Kul-
    turudvalget om denne alvorlige brist i beslutningsgrundlaget for projektets gennemførelse. Intet svar er
    modtaget.
    Jeg må derfor konkludere, jf. ovenstående, at en teknisk begrundet dokumentation for reversibilitet tilsyne-
    ladende ikke foreligger. Herefter er der kun to svarmuligheder vedrørende Kulturministerens hævdelse af
    projektets reversibilitet: Enten har embedsværket misinformeret Ministeren, eller Ministeren har misinfor-
    meret Folketinget.
    Med venlig hilsen
    Mogens Vedsø
    Vinkelvej 1
    5800 Nyborg
    Offentligt
    L 50 - Bilag 13
    Kulturudvalget 2024-25