Fremsat den 11. december 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 11. december 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, søloven
og forskellige andre love
(Fratagelse af retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord eller i relation til
tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører, justering af årlig afgift for skibe og ikraftsættelse for Grønland af ændringer til
søloven og lov om sikkerhed til søs)
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221
af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7.
marts 2023 og ved § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 29 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Retten til at gøre tjeneste om bord kan ved dom
frakendes den, som har gjort sig skyldig i overtrædelser af
straffeloven, såfremt forbrydelsen er sket om bord eller i re-
lation til tjenesten, og forbrydelsen er egnet til at fremkalde
utryghed om bord.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der følger
af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også anvendelse på
handlinger foretaget i udlandet.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
2. I § 29 e, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
§ 2
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af
17. januar 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 400 af 2. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 8, indsættes efter »1995«: »med senere ændrin-
ger«.
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »original«: »papirform eller
i en flagstatsgodkendt elektronisk form« og efter »og« ind-
sættes: »skal uanset formatet«.
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i
stk. 2 anførte kvalifikationskrav i følgende tilfælde:
1) For passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets
indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.
2) Ved sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegen-
skaber.
3) Ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt
udstyr.
4) Ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.«
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold til
bestemmelserne i Konventionen vedrørende Standarder for
Træning, Certificering og Vagthold (STCW-konventionen)
regulation I/3 forøge eller formindske kravene ved sejlads
uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet
lands kystfart under forudsætning af, at både detaljerne for
de pågældende områder og andre relevante betingelser er
specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande
eller berørte parter.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 6 indsættes som nye stykker:
»Stk. 7. Uanset de i stk. 2 påkrævede uddannelsesniveauer
og bevispåtegninger kan skibsførere og navigationsofficerer
i passagerskibe under 500 BT i stedet besidde et bevis i
henhold til skemaet nedenfor, såfremt skibets besætnings-
fastsættelse giver mulighed for det:
Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2024-25
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2023109039
CQ003100
Bruttotonnage Passagerskib i fart i indre dansk territorialfarvand
Skibsfører Styrmand
20-499 Færgefører Færgenavigatør
Stk. 8. Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet
i stk. 7, kan Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering
tillade undtagelsesvis sejlads uden for indre dansk territori-
alfarvand med et passagerskib, som er omfattet af skemaet,
såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foran-
staltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog
altid begrænset til det havområde, som er fastsat i passa-
gerskibets fartstilladelse, og skal altid ske under gunstige
vejrforhold og uden passagerer om bord.«
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023,
som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 249 af 21. marts
2012 og ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 15 a affattes således:
Ȥ 15 a. Registrerede ejere og noterede befragtere af ski-
be, der er optaget i skibsregistret eller Fartøjsfortegnelsen,
skal betale en årlig afgift for hvert skib, der er registreret, jf.
dog stk. 5.
Stk. 2. Den årlige afgift beregnes på grundlag af skibets
bruttotonnage på følgende måde:
1) For skibe med en bruttotonnage på under 30 udgør den
årlige afgift 1.025 kr.
2) For skibe med en bruttotonnage på mellem 30 og 500
udgør den årlige afgift 3.075 kr.
3) For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover
udgør den årlige afgift 9.225 kr.
Stk. 3. For skibe, der alene er registreret med en målt
bruttoregistertonnage, fastsættes afgiften efter stk. 2 på bag-
grund af denne.
Stk. 4. For skibe, som hverken er registreret med en brut-
totonnage eller bruttoregistertonnage, fastsættes den årlige
afgift som for skibe med en bruttotonnage på under 30, jf.
stk. 2, nr. 1.
Stk. 5. Ejere af skibe med bevaringsstatus, er fritaget for
betaling af årlig afgift.
Stk. 6. Ejere kan anmode Søfartsstyrelsen om refusion af
årlig afgift for skibe, der har været anvendt som passagerski-
be i en hel afgiftsperiode, og som besejler færgeruter, der er
omfattet af ordningen i § 21 b i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for skibe, hjemme-
hørende i Grønland, som ejes af en person med bopæl i
Grønland eller af juridiske personer med hjemsted i Grøn-
land.
Stk. 8. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for skibe, der i
medfør af § 24, på grundlag af en bareboatbefragtningsafta-
le, er optaget i et udenlandsk skibsregister og midlertidigt
fører et andet nationalitetsflag end det danske.
Stk. 9. De årlige afgifter efter stk. 2 pris- og lønreguleres
højst én gang årligt med den af Finansministeriet fastsatte
sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter frem-
komne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvornår regulering skal
finde sted.«
2. § 15 b affattes således:
Ȥ 15 b. Registrerede ejere eller noterede befragtere af
skibe, er forpligtede til at betale forfalden årlig afgift til
Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Ejes skibe af partredere, hæfter partrederne soli-
darisk for afgiftens betaling. Ejes skibe af kommanditsel-
skaber, interessentskaber, interessentskabslignende samejer
m.v., hæfter de ansvarlige deltagere eller ejere solidarisk for
afgiftens betaling.
Stk. 3. Årlig afgift forfalder hver den 1. marts og dækker
perioden fra den 1. marts det pågældende år til den sidste
dag i februar det efterfølgende år, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For skibe, som optages i dansk register eller æn-
drer anvendelse eller opnår status som bevaringsværdigt i
perioden fra den 1. marts og til udgangen af februar, forfal-
der en forholdsmæssig afgift for de hele måneder, skibet er
registreret, indtil den førstkommende 1. marts.
Stk. 5. Udslettes et skib fra dansk register, eller opnår det
status som bevaringsværdigt inden den 1. marts, tilbagebeta-
ler Søfartsstyrelsen indbetalt afgift for de hele måneder efter
udslettelsestidspunktet og indtil den 1. marts i det følgende
afgiftsår.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om beta-
ling af årlig afgift, herunder tidspunkt for betaling, beta-
lingsmåden, frister for indbetaling, frister for tilbagebeta-
ling, erindringsskrivelser, rykkergebyrer og renter samt reg-
ler om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav
på betaling.«
§ 4
I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og
forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg
m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes
hjemsted), som ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009,
§ 6 i lov nr. 270 af 26. marts 2019 og § 3 i lov nr. 569 af 10.
maj 2022, foretages følgende ændring:
2
1. I § 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Lovens § 1, nr. 25, som ikke i medfør af stk. 2 er
sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 5
I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af
lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om forhyring
af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om
søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser
om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand
m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, §
4 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, § 6 i lov nr. 618 af 12. juni
2013 og § 4 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, foretages
følgende ændring:
1. I § 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. De dele af loven, som ikke i medfør af stk. 3 er
sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.«
§ 6
I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring
af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven
af 10. april 1895, lov om skibes besætning og
forskellige andre love samt ophævelse af lov om
registreringsafgift for fritidsfartøjer (Gennemførelse af
vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af
passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og
kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe
optaget i skibsregistrene og sanktionering af skibsførerens
forpligtelse til at redde de ombordværende m.v.), som
ændret ved § 8 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lovens § 5, nr. 1, som ikke i medfør af stk. 2 er
sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 7
Loven træder i kraft den 27. februar 2025.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, § 2, nr. 1-5, og § 3 nr. 1 og 2,
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lov om sikkerhed til søs
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Lov om skibes besætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3 Justering af årlig afgift for skibe
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om sikkerhed til
søs
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3 Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs fremsættes
med det formål at gøre det muligt for domstolene at fratage
personer muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe,
hvis de er dømt for bl.a. vold eller seksualforbrydelser.
Forslag om ændring af lov om skibes besætning fremsættes
med det formål at give mulighed for at udstede en ny gruppe
af sønæringsbeviser. Endvidere foretages der mindre juste-
ringer i loven.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den årlige afgift
for skibe, som betales af ejere eller noterede befragtere af
skibe, der er optaget i de danske skibsregistre, beløbsmæs-
sigt opjusteres med gennemsnitligt ca. 115 % således, at
Søfartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af ar-
bejdsopgaver, der påhviler en moderne flagstat.
Samtidig foreslås ordningen forenklet således, at de nuvæ-
rende 4 afgiftsgrupper reduceres til 3. Forslaget reducerer
samtidig antallet af grupper af skibe således, at hvert afgifts-
gruppe udtømmende fastsætter afgiftssatsen for alle skibe
med en given bruttotonnage.
Det foreslås desuden, at færger kan opnå refusion af indbe-
talt årlig afgift, når de besejler ruter omfattet af § 21 b i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Bevaringsværdige skibe vil fortsat være undtaget fra ord-
ningen om årlig afgift. Ved bevaringsværdige skibe forstås
skibe, som er optaget på Skibsbevaringsfondens liste over
skibe med bevaringsstatus.
Det foreslås, at tilbagebetaling af forudbetalt årlig afgift
for skibe, som efterfølgende udslettes af registret i løbet af
en afgiftsperiode, sker automatisk og for alle hele måneder
af den resterende afgiftsperiode. Samtidig foreslås det, at
der for skibe, som optages i skibsregistret i en igangværen-
de afgiftsperiode, betales en forholdsmæssig afgift for den
igangværende afgiftsperiode.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bemyndigelse for
4
erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at satserne re-
guleres med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks.
Forslag om ændringer i anordningshjemler fremsættes med
det formål at ændringer i søloven og i lov om sikkerhed til
søs kan sættes i kraft for Grønland.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lov om sikkerhed til søs
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til
at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ved dom
kan frakendes for den, der har gjort sig skyldig i en række
forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spiritussejlads,
mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende
har foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke,
eller har navigeret eller behandlet skibet i strid med godt
sømandskab. Efter både stk. 1 og 2 kan frakendelsen gøres
betinget.
Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til
frakendelse af retten til at sejle, er udtømmende.
Det følger af samme lovs § 29 e, stk. 3, at ubetinget fraken-
delse kan ske for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år
eller for bestandig.
Stk. 4 beskriver de praktiske foranstaltninger ved gennem-
førslen af en frakendelse, herunder at den dømtes beviser
skal indsendes til Erhvervsministeriet.
Stk. 5 indeholder en nærmere beskrivelse af de vilkår, der
gælder for betingede frakendelser.
Stk. 6 giver politiet mulighed for i tilfælde af spiritussejlads
at inddrage retten til at føre skib eller gøre tjeneste som
styrmand eller maskinmester midlertidigt, hvis det skønnes,
at overtrædelse vil føre til en ubetinget frakendelse.
Endelig giver stk. 7 mulighed for, at frakendelsen alene skal
medføre, at den dømte fremover alene må udføre arbejde i
en stilling af lavere grad.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I oktober 2023 blev en undersøgelse af mobning og chikane
på danske skibe offentliggjort og den viste, at ud af de
søfarende, der har besvaret undersøgelsen, har 17 % oplevet
mobning, mens 11 % har været udsat for chikane.
Udfordringerne med mobning og chikane handler ikke kun
om køn, men relaterer sig også til bl.a. race og kulturel
baggrund.
Som opfølgning på rapporten blev Søfartsstyrelsen bedt om
– i dialog med relevante aktører fra det maritime erhverv
– at kortlægge relevante tiltag til at bekæmpe mobning og
chikane, og dermed forbedre forholdene om bord.
Et af tiltagene fra dialogen handler om at tilføje en mulighed
for ved dom at lade søfarende, der fx. dømmes for vold,
miste retten til at arbejde på skibe, der sejler på dansk flag.
Tiltaget har konkret til formål at udvide domstolenes mulig-
hed for ved dom at fratage en søfarende eller personer, der
er omfattet af bekendtgørelse om minimumsbeskyttelse af
visse kategorier af personer på skibe, muligheden for at få
ansættelse på danskflagede skibe. Domstolene skal således
kunne fratage muligheden for at gøre tjeneste på danskflage-
de skibe ved domfældelse for bl.a. vold, seksualforbrydelse,
frihedsberøvelse, psykisk vold og trusler om vold. Det gæl-
der i forhold til hændelser sket om bord eller i relation til
tjenesten, herunder nødvendig kursusaktivitet, som foregår i
tjenesten.
Forslaget skal medvirke til at fremme forholdene om bord
ved aktivt at arbejde imod undertrykkende adfærd, herunder
sikre forebyggelse af chikane og mobning på søfartsområdet
og dermed øge trygheden på danske skibe.
Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbej-
de i bestemte erhverv efter at være dømt for visse lovover-
trædelser, kendes fra flere områder, herunder medicinske,
pædagogiske, sociale, transportrelaterede, finansielle og ju-
ridiske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og
opretholder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer,
der har begået alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i
betroede stillinger.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Lovændringen har til formål at gøre det mere trygt og sik-
kert at arbejde på skibe, der sejler på dansk flag. Trygheden
øges ved at give domstolene mulighed for at inddrage retten
til at arbejde på danske skibe, hvis man er dømt for visse
overtrædelser af straffeloven begået i forbindelse med udø-
velse af sit erhverv.
Det foreslås, at der i lov om sikkerhed til søs § 29 e indsæt-
tes et nyt stykke 3, hvorefter retten til at gøre tjeneste om
bord ved dom kan frakendes den, som har gjort sig skyldig
i visse overtrædelser af straffeloven, såfremt forbrydelsen er
sket om bord eller i relation til tjenesten.
Forslaget handler om at give domstolene mulighed for at
lade søfarende, der fx dømmes for vold, miste retten til at
arbejde på skibe. Målet er at udelukke folk, der i relation
til deres arbejde til søs dømmes for eksempelvis vold, seksu-
elle forbrydelser, frihedsberøvelse, psykisk vold eller trusler
om vold, fra at arbejde på danskflagede skibe. Dette skal
gælde hændelser, der sker om bord eller i relation til tjene-
sten.
Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbej-
de i bestemte erhverv efter at være dømt for visse lovover-
5
trædelser, kendes fra flere områder, fx. medicinske erhverv,
pædagogiske og sociale erhverv, samt finansielle og juridi-
ske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og opret-
holder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer, der
har begået alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i risiko-
fyldte roller.
Det foreslås at også handlinger, foretaget i udlandet, skal
kunne føre til frakendelse af retten til at gøre tjeneste om
bord.
Frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord med virk-
ning i Danmark for overtrædelser begået i udlandet (herun-
der tilfælde, hvor denne ret er frakendt i udlandet) kræver,
at der af anklagemyndigheden rejses en sag ved domstolene
med påstand om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om
bord i Danmark.
2.2. Lov om skibes besætning
2.2.1. Gældende ret
I 1995 vedtog FN’s søfartsorganisation, International Mariti-
me Organisation (IMO), den internationale konvention om
uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i
fiskeskibe (STCW-F-konventionen). Konventionen vedrører
uddannelseskrav m.v. til personel om bord i fiskeskibe. Der
har ikke før 1995 været fastsat internationalt gældende ud-
dannelseskrav m.v. for personel i fiskeskibe. STCW-F-kon-
ventionen omfatter fiskeskibe med en længde på 24 meter
og derover.
Konventionen indebærer bl.a., at sønæringsbeviser for fiske-
re - ligesom krævet i STCW-konventionen - udstedes med
højst 5 års gyldighed, at fiskeskippere og styrmænd skal væ-
re i besiddelse af sundhedsbevis, at alle fiskere skal modtage
sikkerhedsoplæring, og at fiskeskibe underkastes havnestats-
kontrol. Et af hovedformålene ved STCW-F-konventionen
er gennem sikring af de søfarendes kvalifikationer internati-
onalt at forøge sikkerheden til søs og dermed bl.a. at undgå
forurening af havmiljøet.
Det følger af § 2, nr. 8, i lov om skibes besætning, at der
ved STCW-F-konventionspåtegning forstås, et sønæringsbe-
vis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse
med bestemmelserne i den internationale konvention om
uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i
fiskeskibe fra 1995. Definitionen er indført med henblik på
dansk ratifikation af STCW-F-konventionen fra 1995.
I 1995 vedtoges på en regeringskonference afholdt i den
internationale søfartsorganisation, IMO, tillige væsentlige
ændringer til den internationale konvention om uddannelse
af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konven-
tionen) fra 1978. Sigtet med revisionen var at højne sikker-
heden til søs gennem mere detaljerede uddannelseskrav til
de søfarende, skærpede krav til certificering, skærpet kon-
trol af søfarende fra andre lande end flagstatens og bedre
kontrol med, at de kontraherende lande faktisk lever op til
konventionen.
Kravet om, at sønæringsbeviser skal forefindes i original
om bord, er en konsekvens af den ændrede STCW-konven-
tion. Udformningen af skemaerne er tilpasset ændringerne
i STCW-konventionen med beviser som henholdsvis vagtha-
vende styrmand og vagthavende maskinmester. Endvidere
blev der skabt mulighed for anvendelse af bevis påtegnet i
henhold til STCW-konventionens reglement VII. Der er tale
om den såkaldte alternative certificering, hvorved en person,
der er fuldt kvalificeret til en stilling i enten dæks- eller
maskinafdelingen, tillige kan være uddannet til at varetage
én eller flere funktioner i den anden afdeling.
§ 6, stk. 2, i lov om skibes besætning ratificerer ændringerne
til STCW-konventionen.
Efter lovens § 6, stk. 3, er det muligt for Søfartsstyrelsen
at forøge eller formindske de i § 6, stk. 2, anførte kvalifika-
tionskrav. Det gælder alene for passagerskibe og tankskibe,
og skal ske under hensyn til skibets indretning, udstyr, farts-
område og passagerantal. Bestemmelsen gør det muligt at
tage individuel hensyntagen, når dette er nødvendigt.
Det fremgår af § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni
2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-
ler efter lov om skibes besætning, at Søfartsstyrelsen, efter
en konkret vurdering kan forøge eller formindske de kvalifi-
kationskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2, i
lov om skibes besætning. Der kan ske fravigelse ved sejlads
uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet
lands kystfart under forudsætning af, at både detaljerne for
de pågældende områder og andre relevante betingelser er
specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande
eller berørte parter, jf. STCW-konventionens regulation I/3.
Der er ikke i gældende ret bestemmelser, der regulere fær-
genavigatør, da der er tale om en helt ny uddannelse.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den 1. januar 2026 træder en revideret STCW-F-konvention
i kraft. Arbejdet med revisionen af konventionen har været
i gang i en årrække i FN’s søfartsorganisation IMO. Der
er foretaget en del ændringer i konventionen i forhold til
den oprindelig konvention fra 1995. For at kunne udstede
korrekt påtegnede sønæringsbeviser til fiskere i henhold til
bestemmelserne i den revideret konvention, er det yderst
vigtigt at § 2, nr. 8, ændres, således at der refereres til den
reviderede STCW-F-konvention.
Henset til at samfundet er blevet mere digitalt, og det er
blevet muligt at have elektroniske sønæringsbeviser, er der
behov for at indføre mulighed for, at de beviser, som skal
forefindes om bord, kan være i elektronisk form. I den gæl-
dende regulering er der krav om, at beviserne skal forefindes
om bord i original papirform.
6
Ligesom ny teknologi, nye skibstyper, nye designs og byg-
gematerialer med videre kan medføre, at man kan reducere
kvalifikationskravene til besætningen, så kan selvsamme og-
så medføre, at man kan forøge kvalifikationskravene. Det
kunne eksempelvis være udstyr om bord, som kræver mere
uddannelse, maskineri, som stiller højere krav til maskinbe-
sætningen om bord, højere fart og lettere byggematerialer,
som stiller højere krav til navigationsbesætningen med vide-
re.
I dag reguleres Søfartsstyrelsens beføjelser til at forøge eller
formindske de i lovens § 6, stk. 2, anførte kvalifikationskrav
i henholdsvis lovens § 6, stk. 3, og i bekendtgørelse nr.
916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og
besætningsregler efter lov om skibes besætning. Det findes
uhensigtsmæssigt for erhvervet, at reglerne om dispensation
fremgår to forskellige steder. Der er derfor behov for, at
reglerne gøres mere overskuelige og samles ét sted i loven.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i maj 2024 udstedt
en bekendtgørelse, hvorefter uddannelsen som færgenaviga-
tør bliver permanent.
Den nye uddannelse skal medvirke til at sikre færgerederier-
nes rekrutteringsmuligheder. Uddannelsen giver i kraft af sin
sammensætning kun kompetence til nogle bestemte skibe
i bestemte farvande, og den introducerer endvidere en ny
uddannelsestitel, som ikke findes i den nuværende lov om
skibes besætning. Det er en forudsætning for uddannelsens
succes, at der kan udstedes et sønæringsbevis efter endt
uddannelse. For at kunne fastsætte en skibsbesætning med
uddannede færgenavigatører og udstede et sønæringsbevis
til dimittender fra den nye uddannelse, er en ændring af lov
om skibes besætning nødvendig.
Lovændringen vil sikre, at de, der gennemfører den nye
uddannelse som færgenavigatør, vil kunne få udstedt et sø-
næringsbevis, som afspejler deres kompetenceniveau.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring i § 2, nr. 8, vil indebære, at de
ændringer, som den 1. januar 2026 træder i kraft i IMO’s
uddannelseskonvention for fiskere, STCW-F, vil gælde i
Danmark.
Den foreslåede ændring i § 6, stk. 2, vil indebære mulig-
heden for at anvende elektroniske certifikater i loven som
en del af den generelle digitalisering, og muligheden for
at have beviser om bord i en flagstatsgodkendt form i
stedet for i original papirform. Beviserne vil forsat skulle
have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmel-
se med STCW-konventionens reglement VII, som anført i
skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med
skemaerne i § 6, stk. 2. Den foreslåede ændring i § 6, stk.
3, vil medføre, at samtlige dispensationsregler vil fremgå
af loven, således at reglerne bliver mere overskuelige for
erhvervet ved at være samlet ét sted. Bekendtgørelsen vil
derved blive overflødig og vil blive ophævet.
Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt stk. 4 i samme
bestemmelse. Det vil medføre , at Søfartsstyrelsen i henhold
til STCW-konventionens regulation I/3 tilsvarende vil kunne
forøge eller formindske kravene ved sejlads uden for dansk
kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart
under forudsætning af, at både detaljerne for de pågælden-
de områder og andre relevante betingelser er specificeret i
samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte
parter.
Endelig foreslås det, at der i § 6 tilføjes et nyt stk. 7 og
8. Den foreslåede ordning vil give visse skibe mulighed
for at anvende en ny besætningskategori. Den nye ordning
vil medføre, at der vil kunne fastsættes en skibsbesætning
med uddannede færgenavigatører, og der vil kunne udstedes
sønæringsbeviser til dimittender fra den nye uddannelse. De
foreslåede ændringer vil sikre, at de, der gennemfører den
nye uddannelse som færgenavigatør, vil kunne få udstedt et
sønæringsbevis, som afspejler deres kompetence.
2.3. Justering af årlig afgift for skibe
2.3.1 Gældende ret
Reglerne om årlig afgift for skibe registreret i skibsregisteret
og i Fartøjsfortegnelsen er reguleret i sølovens §§ 15 a og
15 b. Det fremgår af § 8 a i lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, at bestemmelserne om årlige afgifter for regi-
strerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibs-
register.
Den årlige afgift for at have et skib registreret i henholds-
vis Dansk Internationalt Skibsregister, skibsregistret eller
Fartøjsfortegnelsen blev indført i 2013. Afgiften blev indført
for at bidrage til finansieringen af de myndighedsopgaver,
der er forbundet med, at skibe sejler under dansk flag, her-
under driften af skibsregistrene.
Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere
af skibe en årlig afgift for hvert skib, der er registreret
i et dansk skibsregister eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften
er fastsat efter skibets størrelse i bruttotonnage og i visse
tilfælde skibets anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende
grupper:
• Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om
året.
• Fritidsfartøjer med en BT på 20 eller mere betaler 1.600 kr.
om året.
• Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300
kr. om året.
• Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler
1.600 kr. om året.
• Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler 2.400
kr. om året.
7
Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at
betale årlig afgift:
• Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret.
• Skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt er
bareboat-registreret til et udenlandsk register på et bareboat
certeparti.
• Skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i
Grønland.
• Bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbevarings-
fondens liste over skibe, der er erklæret bevaringsværdige.
§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling af
årlig afgift, herunder at den årlige afgift forfalder til betaling
hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1. marts
samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende år.
Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterføl-
gende udslettes af skibsregistret i en afgiftsperiode inden
den 31. august samme år, kan efter udslettelsen anmode om
at få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfartsstyrel-
sen foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte
årlige afgift.
Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om
betalingsmåden, frister for indbetaling, erindringsskrivelser,
gebyrer og renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan
eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige af-
gift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i
kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om re-
gistrering af skibe, herunder bareboat registrering, og rettig-
heder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt
Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig
afgift af skibe med hjemsted i Danmark.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der ved ændring af søloven foretages en
omlægning af den eksisterende årlige afgift fra 2013, hvor
de nuværende takster opjusteres til at finansiere flere af
Søfartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe under
dansk flag, herunder driften af skibsregistrene. Det foreslås,
at den samlede brugerbetaling af Søfartsstyrelsens udgifter
forbundet med at have skibe under dansk flag stiger fra ca. 5
pct. til ca. 15 pct.
Der er tale om en generel ordning for alle skibe under
dansk flag. Med denne ordning opkræves en årlige afgift
fra alle skibsejere, som har et fartøj optaget i et af de danske
skibsregistre eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften opkræves en
gang om året i marts måned. Skibe med hjemsted i Grønland
fritages for betaling af den årlige afgift, da skibe med hjem-
sted i Grønland alene opererer i og omkring Grønland og
ikke er underlagt samme regulering som skibe med hjemsted
i den sydlige del af riget.
Grundmodellen indebærer, at store skibe betaler en forholds-
mæssigt større afgift end mindre skibe, idet omfanget af
myndighedsopgaven hos Søfartsstyrelsen øges i takt med
skibets størrelse. Bevaringsværdige skibe er af hensyn til
ønsket om bevaring af kulturarv fritaget for den nuværende
årlige afgift, og vil også være det fremover. Derudover vil
også færger til småøer med forslaget blive fritaget for den
årlige afgift, i det omfang færgeruterne er omfattet af §
21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
Formålet med grundmodellen i ordningen er, at den årlige
afgift skal bidrage til at finansiere de myndighedsopgaver,
der er forbundet med, at skibe sejler under dansk flag og
driften af skibsregistrene, under hensyntagen til skibets stør-
relse. Den årlige afgift fastlægges på baggrund af fartøjets
størrelse således, at større fartøjer betaler forholdsmæssigt
mere end mindre fartøjer, så afgiften afspejler, at myndig-
hedsopgavens omfang øges i takt med skibets størrelse.
Da en stor del af Søfartsstyrelsens ydelser kommer alle
skibsejere til gavn, er formålet med ordningen, at både fartø-
jer, der anvendes til erhvervsmæssigt brug og fritidsfartøjer
bidrager til finansieringen af disse ydelser. Det bemærkes, at
en række af Søfartsstyrelsens ydelser er direkte gebyrbelagte
og indgår således ikke i de udgifter forbundet med at have
skibe under dansk flag, hvor det ved nærværende lovforslag
foreslås at forøge brugerbetalingen.
Det foreslås, at der ved ændring af søloven fastsættes årlige
afgifter, således at erhvervets samlede brugerbetaling af Sø-
fartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe under
dansk flag stiger. Afgifterne fastsættes med en gruppering
således, at ejerne af større skibe skal betale mere i årlig
afgift end ejerne af mindre skibe. Grupperingen afspejler, at
de administrative omkostninger stiger med skibenes størrel-
se.
• Skibe med en bruttotonnage på under 30 skal betale 1.025
kr. om året.
• Skibe med en bruttotonnage på mellem 30 og 500 skal
betale 3.075 kr. om året.
• Skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover skal
betale 9.225 kr. om året.
Der er tale om en generel ordning for alle ejere af skibe,
der er optaget i skibsregistrene eller Fartøjsfortegnelsen. Sø-
fartsstyrelsens ydelser, som er nærmere beskrevet nedenfor,
er udtryk for det generelle serviceniveau, alle danske skibe
er berettiget til at modtage ved at være optaget i danske re-
gistre. Elementerne, der indgår i dette serviceniveau, udgør
samlet set en pakke, der er nødvendig for, at både store og
små fritidsfartøjer samt store, mellemstore og små erhvervs-
fartøjer samt deres besætninger kan indgå i en dagligdag til
søs.
For alle fartøjer på dansk flag gælder, at der skal foretages
skibsregistrering. Der er behov for sagsbehandling, sikring
8
af ejerrettigheder m.v. i forbindelse med indregistrering. Al-
le fartøjer, som anvendes erhvervsmæssigt, herunder til fis-
keri, skal registreres i de danske skibsregistre. Som flagstat
er der behov for at have en bagvedliggende regulering,
som fastlægger sikkerhedsniveauet og arbejdsvilkårene for
de ombordværende. Arbejdet med reguleringen sker i tæt
samarbejde med erhvervets parter.
Alle skibe skal synes, og synsintervallerne er kortere, jo
større skibene er. Synsindsatsen kan være rettet mod gene-
relle forhold ved skibet eller være fokuseret på mere speci-
fikke aspekter. Et skib synes efter aftale med Søfartsstyrel-
sen i forbindelse med et havneanløb, der indgår i skibets
sædvanlige drift eller i forbindelse med et værftsophold. Der
foretages tillige kontrolsyn af skibe, hvor der har været en
søulykke, fx en kollision, en arbejdsulykke eller anden hæn-
delse. Lovpligtige syn er gebyrpålagt, men Søfartsstyrelsen
udfører i tilknytning til disse syn også
stikprøvekontroller på udvalgte områder og en række myn-
dighedsopgaver, som er forbundet med at have skibe under
dansk flag, herunder i forhold til skibsregistrering, som der
ikke opkræves særskilt betaling for. Den årlige afgift med-
virker til at finansiere disse tilknyttede myndighedsopgaver,
som ligger ud over de lovpligtige syn.
Redere, hvis skibe er optaget i danske registre, har en eks-
tensiv adgang til at kontakte Søfartsstyrelsen for at indhente
rådgivning. Dialogen kan fx tage udgangspunkt i faktiske
forhold, men også angå påtænkte ændringer ved skibene.
Søfartsstyrelsen har tillige udgifter forbundet med at have
skibe under dansk flag, da styrelsen i tæt samarbejde med
erhvervet, forestår en løbende drøftelse og udvikling af
konventioner i FN’s søfartsorganisation International Mari-
time Organization (IMO). IMO-konventionerne fastlægger
globale regler i form af internationale konventioner om sik-
kerhed, miljøbeskyttelse, uddannelse, fælles administrative
instrumenter m.v. Regler, som er et vigtigt grundlag for,
at de danske skibe, som omfattes af konventionerne, kan
operere og konkurrere internationalt. Der er tale om et højt
prioriteret og ressourcekrævende indsatsområde, som dels
underbygger anerkendelsen og betydningen af det danske
flag, dels fremmer erhvervets interesser på området.
En væsentlig generel myndighedsopgave med internationalt
ophæng forbundet med at have skibe under dansk flag, er
de søfartssociale forhold, herunder vejledning om ansættel-
sesretlige regler, hviletid m.v. samt administration af den
særlige sygesikringsordning for søfarende, som ikke finan-
sieres på anden vis. Dertil kommer kommunikation med
Ankenævnet for Søfartsforhold, erhvervet, herunder rederne
og fagforeningerne, samt de søfarende. Endeligt pågår der
løbende regelændringer på området.
Endelig er Søfartsstyrelsens it-systemer centrale for bl.a.
skibsregistrering, styrelsens tilsyn med danske skibe, samt
det samlede overblik over handelsflåden. Udgifter i forbin-
delse med vedligehold og udvikling af it-systemerne falder
ind under den årlige afgifts formål.
Den årlige afgift er udformet som en generel ordning, der
finder anvendelse for alle ejere af fartøjer, der er optaget i
skibsregistret eller Fartøjsfortegnelsen. De tre afgiftsgrupper
for betaling af afgiften bidrager til at opfylde ordningens
formål om, at alle skibe, ud fra skibets størrelse, bidrager til
at finansiere de myndighedsopgaver, der er forbundet med at
skibe sejler under dansk flag.
Skibe med hjemsted i Grønland fritages for betaling af den
årlig afgift. Det skyldes, at skibe med hjemsted i Grønland
alene opererer i og omkring Grønland og ikke er underlagt
samme regulering som skibe med hjemsted i den sydlige
del af riget. Det vurderes, at disse skibes aktiviteter ikke
påvirker konkurrencen og samhandlen i EU.
Fartøjer, som er bareboatet ud af de danske registre fritages
ligeledes fra betaling af den årlig afgift. Det skyldes, at
fartøjet reelt sejler under et andet flag med de rettigheder og
pligter, som tilfalder under det andet flag. Når bareboatingen
ophører, og skibet igen sejler under dansk flag, vil skibet
være underlagt den årlige afgift på linje med alle andre
skibe.
Bevaringsværdige skibe fritages fortsat fra den årlig af-
gift. Der er tale om en begrænset gruppe af skibe, som
erklæres bevaringsværdige af Skibsbevaringsfonden. Det
forventes, at nogle af fartøjerne udøver erhvervsaktiviteter,
hvorfor fritagelsen kan indebære statsstøtte. I det omfang
det er tilfældet, vil afgiftsfritagelsen blive ydet i overens-
stemmelse med EU’s statsstøtteregler.
For så vidt angår færger til småøer, kan disse opnå refusion
af indbetalt årlig afgift. Færger til småøer vil som udgangs-
punkt have en størrelse på mellem 30-500 BT. Færger til
småøer er i forvejen omfattet af § 21 b i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og fritages in-
direkte fra den foreslåede afgiftsstigning af hensyn til opret-
holdelse af landevejsprincippet. Når der er tale om indirekte
fritagelse skyldes det, at der vil skulle betales årlig afgift
for disse færger, men den årlige afgift vil efterfølgende
blive refunderet. Fritagelsen kan indebære statsstøtte. I det
omfang det er tilfældet, vil afgiftsfritagelsen blive ydet i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
De mindste erhvervsfartøjer, der er optaget i registrene,
modtager den ovenfor beskrevne generelle myndighedsydel-
se fra Søfartsstyrelsen. Der er tale om fartøjer på op til
30 BT. Der er fortrinsvis tale om fiskefartøjer, og sådanne
fartøjer har typisk færre panthavere og mindre komplicerede
ejerforhold end de større skibe.
Den årlige afgift for erhvervsfartøjer og fritidsfartøjer på
under 30 BT modsvarer således disse generelle serviceydel-
ser. Denne afgift foreslås for de mindste fritidsfartøjer fast-
sat til 1.025 kr. om året.
Fartøjer på op til 30 BT skal leve op til international lovgiv-
9
ning. Generelt gælder det dog, at mindre skibe er underlagt
færre krav til deres udstyr og bygning end større skibe. Prin-
cipielt er der tale om at fastholde et sikkerhedsniveau sva-
rende til det internationale niveau for dette skibssegment.
Der vil for denne fartøjstype typisk være en mere begrænset
administration af spørgsmål om søfartssociale forhold m.v.,
herunder i forhold til den særlige sygesikringsordning for
søfarende, generel håndtering af spørgsmål og henvendelser
i forhold til skibe med højere BT.
Jo mindre skibet er, desto mindre specialisering kræver
et syn, ligesom synsintervallet er længere for de mindste
skibe. Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn af mindre
fartøjer foretages endvidere normalt i Danmark, hvorfor op-
gaven med administration, planlægning og tilstedeværelse
ved synet er mere beskeden.
Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre er-
hvervsfartøjer er samtidig mere beskeden og begrænser sig i
praksis til spørgsmål om almindelig drift af søfartsvirksom-
hed.
Ud over de grundlæggende omkostninger, som er indeholdt
i afgiftsgruppe 1, er der en række øgede omkostninger for-
bundet med myndighedsbehandlingen af de mellemstore far-
tøjer.
Den årlige afgift for denne gruppe fartøjer foreslås derfor
fastsat til 3.075 kr. om året.
Fartøjer på mellem 30 BT og 500 BT har en højere handels-
værdi end de små fartøjer på op til 30 BT og har almindelig-
vis flere panthavere og andre rettighedshavere, hvis rettighe-
der skal registreres i skibsregistrene.
Fartøjer i denne kategori har som udgangspunkt større be-
sætninger end de små fartøjer. Dette medfører et øget træk
på de ydelser, der relaterer sig direkte til de søfarende. Det
omhandler bl.a. spørgsmål om søfartssociale forhold, herun-
der i forhold til den særlige sygesikringsordning for søfaren-
de samt generel håndtering af spørgsmål og henvendelser i
forhold til disse skibe.
Fartøjer på mellem 30 BT og 500 BT skal derudover leve
op til et lidt højere niveau af international lovgivning, her-
under konventionen om skibes lastelinjer og stabilitet, som
til forskel fra størsteparten af internationale konventioner
indbefatter denne kategori af skibe. Derved er denne gruppe
af skibe omfattet af mere regulering end de mindste skibe,
men mindre regulering end de største. Principielt er der tale
om at fastholde et sikkerhedsniveau svarende til det interna-
tionale niveau for dette skibssegment. Særligt på området
for konstruktion og udstyr af skibe er der imidlertid et bety-
deligt behov for at finde ækvivalente løsninger, som tilgode-
ser den begrænsede størrelse af disse skibe og tilpasning af
regelgrundlaget til deres specifikke arbejdsområder. Dette
medfører således øgede myndighedsopgaver for Søfartssty-
relsen, som skal varetages for disse skibe.
Synsintervallerne stiger med skibets størrelse, og synsvirk-
somheden kræver mere personale jo større skibene er. Sø-
fartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn, af fartøjer på mel-
lem 30 BT og 500 BT foretages fortrinsvis i Danmark, men
kan ved enkelte tilfælde ske i udlandet, for de skibe, hvor
en hændelse sker i udlandet. Administration, planlægning
og tilstedeværelse ved synet kræver i disse sager en større
indsats fra Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre far-
tøjer stiger med fartøjets størrelse, idet der bliver behov
for at tage stilling til spørgsmål om ækvivalens, mere spe-
cificerede regler, ligesom spørgsmålene ikke nødvendigvis
begrænser sig til spørgsmål om almindelig drift af søfart-
svirksomhed.
Fartøjer på 500 BT eller derover stiller væsentligt større
krav til administrationen, herunder ikke mindst i forbindelse
med skibsregistrering, fordi fartøjernes værdi tilsiger, at der
kan være mange panthavere, rådighedsbegrænsninger m.v.,
som skal registreres i registrene. I forbindelse med indflag-
ning er godkendelsesproceduren i Søfartsstyrelsen mere res-
sourcekrævende, da regelsættene og certifikaterne, der skal
håndteres er flere.
Løbende servicering og rådgivning af redere og ansvarsha-
vende for større skibe er ligeledes komplekst og tidskræven-
de, hvilket kræver flere ressourcer i Søfartsstyrelsen.
Den årlige afgift for de største erhvervsfartøjer fastsættes til
9.225 kr. om året.
De meget omfattende konventioner, som eksempelvis den
internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på
søen (SOLAS) vedrørende skibes konstruktion og sikkerhed
samt den internationale konvention om forebyggelse mod
forurening fra skibe (MARPOL) om forebyggelse af forure-
ning, som begge forhandles i IMO, er eksempler på interna-
tional regulering, som primært er rettet mod skibe på eller
over 500 BT. Det indebærer for Søfartsstyrelsen et omfatten-
de arbejde forbundet med at forhandle konventionerne, de
tilhørende vejledninger og repræsentation i de fora, hvor
forberedelsesarbejde og forhandling foregår.
Der er herudover tale om en væsentligt større tilsynsindsats
for fartøjer på 500 BT eller derover, idet tilsynet retter sig
mod langt flere detaljerede krav om konstruktion, maskineri
og udstyr om bord.
Disse fartøjer medtager typisk større besætninger end de
mellemstore skibe, hvorfor Søfartsstyrelsens ressourcefor-
brug på håndtering af søfartssociale forhold stiger tilsvaren-
de.
Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn, af fartøjer på
500 BT eller derover foretages ofte i udlandet, hvilket bl.a.
skyldes, at flere af disse skibe kun sjældent eller aldrig
befinder sig i Danmark. Administration, planlægning og
tilstedeværelse ved synet kræver i disse sager betydelige
ressourcer fra Søfartsstyrelsen.
10
Søfartsstyrelsens indsats i forbindelse med rådgivning er
yderligere forhøjet ved de største fartøjer, idet der er en
forventning om, at styrelsen foretager konkrete vurderinger
af specifikke problemstillinger, gerne med kort aftræk for
at hindre store tab forbundet med forsinkelser og yder en
individuelt tilpasset service.
Den forbedrede adgang til data og det ændrede formål for
afgiften indebærer også, at det foreslås, at der indføres for-
holdsmæssig betaling af årlig afgift allerede fra den første
hele måned i den igangværende afgiftsperiode skibet regi-
streres i et dansk register. I dag betales årlig afgift først for
den periode i et givet år, hvor skibet den 1. marts er optaget
i dansk register. For indførelse af betaling for forholdsmæs-
sige dele af en registreringsperiode indebærer også, at der
ikke gives mulighed for at spekulere i, hvornår på året et
skib anmeldes til registrering.
Endelig foreslås det at der indføres automatisk tilbagebeta-
ling af betalt årlig afgift for hele måneder, efter et skib er
udslettet i løbet af en afgiftsperiode. I dag tilbagebetales
kun efter anmodning og kun for skibe, som udslettes inden
udgangen af august. Fremover vil Søfartsstyrelsen på eget
initiativ tilbagebetale afgift for skibe, som ikke længere er
registreret i dansk register, og som derfor ikke omfattes af
begrundelsen for at skulle betale afgiften.
2.4. Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven
og lov om sikkerhed til søs
2.4.1. Gældende ret
Søloven blev i 1994 udstedt som en ny hovedlov ved lov nr.
170 af 16. marts 1994. Det fremgår af lovens § 517, at loven
ikke gælder for Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
I § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og
forskellige andre love foretages ændringer til søloven. Det
fremgår af § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 526 af 7. juni 2006, at
lovens § 1 og § 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige
grønlandske forhold.
Anordningsbestemmelsen i lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev
brugt til at sætte § 1, nr. 1-9, 11-24 og 26-28, i kraft for
Grønland ved kongelig anordning nr. 782 af 6. juni 2018 og
kongelig anordning nr. 30 af 13. januar 2023. Lovens § 1, nr.
25, blev dog ikke sat i kraft.
Lovens § 1, nr. 10, blev ikke sat i kraft, da bestemmelsen
blev ophævet ved § 3 i lov nr. 569 af 10. maj 2022.
Lov om sikkerhed til søs blev udstedt i 1998 ved lov nr.
900 af 16. december 1998. Det fremgår af lovens § 36,
at loven ved en kongelig anordning kan sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
I § 1 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om
sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab og i
§ 5 i lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring af lov
om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april
1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartø-
jer foretages ændringer til lov om sikkerhed til søs.
Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, som
ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, at §§ 1-5
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Anordningsbestemmelsen i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev
brugt til at sætte lovens § 1, nr. 2-4, 6-7, 9, 11-14, 17-22
og 25-26 samt dele af nr. 10 og 23 i kraft for Grønland ved
kongelig anordning nr. 71 af 29. januar 2013. Lovens § 1, nr.
5, 8 og 16, samt dele af nr. 10 og 23 blev dog ikke sat i kraft.
Lovens § 1, nr. 1, blev ikke sat i kraft, da det vedrører en
ændring af EU-noten. Lovens § 1, nr. 15, blev ikke sat i
kraft, da bestemmelsen senere blev nyaffattet og sat i kraft
for Grønland senere. Lovens § 1, nr. 24 og 27-30, blev ikke
sat i kraft for Grønland på grund af særlige grønlandske
forhold.
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. december
2012, at Erhvervsministeren ved kongelig anordning kan
sætte loven helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Anordningsbestemmelsen i lov nr. 1384 af 23. december
2012 blev brugt til at sætte lovens § 5, nr. 2 og 3, i kraft
for Grønland ved kongelig anordning nr. 1031 af 24. august
2015. Lovens § 5, nr. 1, blev dog ikke sat i kraft.
Lovens § 5, nr. 4, blev ikke sat i kraft for Grønland på grund
af særlige grønlandske forhold.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Dele af ændringerne til søloven i lov nr. 526 af 7. juni 2006
og dele af ændringerne til lov om sikkerhed til søs i hen-
holdsvis lov nr. 493 af 12. maj 2010 og lov nr. 1384 af 23.
december 2012 er sat i kraft for Grønland ved en kongelig
anordning. Anordningsbestemmelsen i hver lovændring kan
benyttes én gang for hver af de lovændringer som fremgår
i de enkelte ændringslove. Der kan udstedes én kongelig
anordning pr. lovændring.
I lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev § 1, nr. 25, ikke sat i kraft
for Grønland, da de øvrige lovændringer blev sat i kraft.
I lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev § 1, nr. 5, 8 og 16, samt
dele af nr. 10 og 23 ikke sat i kraft for Grønland, da de
øvrige lovændringer blev sat i kraft.
I lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev § 5, nr. 1, ikke sat
11
i kraft for Grønland, da de øvrige lovændringer blev sat i
kraft.
Det skal være en mulighed at sætte bestemmelserne i hen-
holdsvis søloven og lov om sikkerhed til søs i kraft for
Grønland.
Det vurderes på den baggrund nødvendigt, at der skabes de
fornødne hjemler til, at ændringerne til søloven og lov om
sikkerhed til søs i henholdsvis lov nr. 526 af 7. juni 2006,
lov nr. 493 af 12. maj 2010 og lov nr. 1384 af 23. december
2012 kan sættes i kraft for Grønland.
Det er i øvrigt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget,
da ændringerne sikrer opdatering af lovgivningen i Grøn-
land.
2.4.3. Den foreslåede ordning
For at kunne sætte ændringen til sølovens § 47, stk. 4-8, i
lov nr. 526 af 7. juni 2006 i kraft for Grønland, foreslås det,
at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 6 i lov nr. 526
af 7. juni 2006.
For at kunne sætte § 1, nr. 5, 8 og 16, samt dele af nr. 10 og
23 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 i kraft for Grønland, foreslås
det, at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 9 i lov nr.
493 af 12. maj 2010.
For at kunne sætte ændringen til lov om sikkerhed til søs,
§ 4, stk. 3, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 i kraft for
Grønland, foreslås det, at der indsættes en ny anordnings-
hjemmel i § 10 i lov nr. 1384 af 23. december 2012.
De foreslåede ændringer vil således give mulighed for, at
sætte de lovændringer i kraft for Grønland, som ikke allere-
de er sat i kraft.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del om lov om sikkerhed til søs, lov om ski-
bes besætning samt om anordningshjemler har ikke økono-
miske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for
hverken stat, kommuner eller regioner.
Forhøjelsen af den årlige afgift vil indebære øgede udgifter
for de myndigheder, som ejer skibe registreret i skibsregi-
strene eller Fartøjsfortegnelsen.
Søfartsstyrelsen vil opnå et større økonomisk råderum ved
at hæve afgiften. Undtagelsen af afgiftspligt for færger til
småøer vil indebære en mindre økonomisk fordel for de
berørte kommuner. Tilbagebetaling af større dele af betalt
årlig afgift for skibe som udslettes af registrene vil også
komme myndigheder, som ejer skibe registreret i skibsregi-
strene eller Fartøjsfortegnelsen til gode.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de 7
principper om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget har administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes at medføre be-
grænsede merudgifter for myndighederne i straffesagskæ-
den, som kan håndteres inden for myndighedernes eksister-
ende økonomiske rammer.
Disse konsekvenser vurderes dog at være under 4 mio. kr.
Forhøjelsen af den årlige afgift indebærer en forhøjelse af
omkostningerne ved at have et skib registreret i et dansk
register.
Forslaget om betaling af forholdsmæssig årlig afgift for
skibe indebærer, at pligten indtræder straks. Forslaget om
automatisk tilbagebetaling i tilfælde af udslettelse af et skib
i registret indebærer en mindre administrativ lettelse for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige administra-
tive konsekvenser for borgerene.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder statsstøtte for så vidt angår fritagel-
se fra den årlige afgift for visse fartøjer. Fritagelsen fra
afgiften vil blive tildelt i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til
søs og lov om skibes besætning har i perioden fra den 3. juli
til den 22. august 2024 (50 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assu-
ranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den dan-
ske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisati-
onen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks
Fritidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisa-
tion (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping-
og Havnevirksomheder, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverfor-
12
ening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk
Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union,
Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Tur-
sejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F Sømænde-
ne, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes For-
bund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede
Danske Motorejere, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretaria-
tet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Departemen-
tet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmil-
jø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne
Søfart, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationssko-
le, Martec, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt
Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiote-
legrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime
uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisi-
onen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslut-
ningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Små-
øernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget og Sø- og Handels-
retten.
Et udkast til lovforslag om ændring af søloven har i perio-
den fra den 24. september til den 4. november 2024 (41
dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Ar-
bejdstilsynet, Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig),
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorgani-
sation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn,
Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-
Søfart, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler
Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),
Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk
Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Uni-
on, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Dan-
ske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Data-
tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for
Bedre Regulering, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag-
ligt Fælles Forbund - 3F Sømændene, Fair Maritim, Fiskeri-
ets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Fiskeskibsudvalget,
FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-
ri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekre-
tariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Depar-
tementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Ar-
bejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening,
Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskin-
mestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College,
Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Dan-
mark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet
for de maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspo-
litiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsyns-
rådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget, Sø- og
Handelsretten og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Søfartsstyrelsen vil opnå et større økono-
misk råderum ved at hæve afgiften. Und-
tagelsen af afgiftspligt for færger til små-
øer vil indebære en mindre økonomisk
fordel for de berørte kommuner. Tilbage-
betaling af større dele af betalt årlig afgift
for skibe som udslettes af registrene vil
også komme myndigheder, som ejer skibe
registreret i skibsregistrene eller Fartøjs-
fortegnelsen til gode.
Forhøjelsen af den årlige afgift vil inde-
bære øgede udgifter for de myndigheder,
som ejer skibe registreret i skibsregistre-
ne eller Fartøjsfortegnelsen.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Ingen Forhøjelsen af den årlige afgift indebærer
en forhøjelse af omkostningerne ved at
have et skib registreret i dansk register.
13
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
m.v.
Forslaget om automatisk tilbagebetaling i
tilfælde af et skibsudslettelse af registret
indebærer en mindre administrativ lettelse
for erhvervslivet.
Lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere. Forslaget om betaling af for-
holdsmæssig årlig afgift for skibe, inde-
bærer, at pligten indtræder straks.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væ-
sentlige administrative konsekvenser for
borgere.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang også
gælder ved im-
plementering af
ikke-erhvervsret-
tet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til
at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ved dom
kan frakendes for den, der har gjort sig skyldig i en række
forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spiritussejlads,
mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende
har foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke,
eller har navigeret eller behandlet skibet i strid med godt
sømandskab. Efter både stk. 1 og 2 kan frakendelsen gøres
betinget.
Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til
frakendelse af retten til at sejle, er udtømmende.
Det foreslås, i § 29 e, at indsætte et nyt stk. 3, hvor det
fremgår, at retten til at gøre tjeneste om bord kan ved dom
frakendes den, som har gjort sig skyldig i visse overtrædel-
ser af straffeloven, såfremt forbrydelsen er sket om bord
eller i relation til tjenesten.
Det fremgår af straffelovens § 79, at man kan miste retten
til at udøve sin erhvervsaktivitet, hvis man dømmes for
strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Der indføjes en mulighed for ved dom at frakende en sø-
farende retten til at gøre tjeneste om bord, hvis den pågæl-
dende er dømt for visse overtrædelser af straffeloven og
sådanne overtrædelser er begået om bord eller i nær relation
til tjenesten. Det er hensigten, at denne mulighed skal kun-
ne bringes i anvendelse også i forhold, der ikke opfylder
kriteriet i straffelovens § 79 om nærliggende fare for stil-
lingsmisbrug, men som måtte være egnet til at fremkalde
utryghed om bord.
For så vidt angår spørgsmålet om frakendelsens karakter, er
bestemmelsen udformet, så den tager hensyn til, at lovover-
trædelsen skal være sket om bord eller i relation til tjene-
sten. Det tidsmæssige aspekt følger de eksisterende rammer
i den nuværende § 29 e i lov om sikkerhed til søs, hvorefter
frakendelsen kan ske ubetinget eller betinget (sidstnævnte
14
under formildende omstændigheder) og for et tidsrum af
mellem 6 måneder og 5 år eller for bestandig.
De konkrete overtrædelser af straffeloven, der tænkes inde-
holdt i denne ordning er navnlig forbrydelser, der er rettet
mod en eller flere enkelpersoner, og som er egnet til at
skabe utryghed på arbejdspladsen. Når skibet for en længere
periode fungerer både som arbejdsplads og hjem for den
søfarende, der udsættes for overtrædelser af straffeloven, får
det en særlig karakter, da den søfarende ikke på samme
måde som på land har mulighed for at komme væk.
Konkret er hensigten således, at de straffelovsovertrædelser,
der skal kunne føre til rettighedsfrakendelse, er brandstiftel-
se (straffelovens § 180), voldtægt (§ 216), at skaffe sig sam-
leje ved groft misbrug (§ 220), grooming (§ 231), blufærdig-
hedskrænkelse (§ 232), drab (§ 237), uagtsomt manddrab (§
241), chikane (§ 242), vold (§§ 244-246), uagtsom legems-
beskadigelse (§ 249), fareforvoldelse (§ 252), frihedsberø-
velse (§ 261), uberettiget fotografering og videregivelse (§
264 a og d), trusler (§ 266) og røveri (§ 288), og hvor ofret
har en arbejdsmæssig relation til gerningsmanden.
Det bør i vurderingen af rettighedsfrakendelsen indgå som
skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har en le-
dende stilling i forhold til ofret.
Det er hensigten, at samtlige domme vedrørende ovennævn-
te forbrydelser med vilkår om fængselsstraf, herunder betin-
gede fængselsdomme, skal kunne føre til frakendelse. Om-
stændighederne kan dog i særlige tilfælde tale for, at også
forhold, der alene straffes med bøde, omfattes, hvis forhol-
det skønnes egnet til at fremkalde utryghed om bord. Ved
vurderingen af om frakendelse efter den foreslåede § 29
e, stk. 3, skal ske, forudsættes der lagt afgørende vægt på
grovheden af den eller de begåede forseelser.
I modsætning til de gældende muligheder for at frakende en
skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at udføre
sit hverv, er denne mulighed for frakendelse udstrakt til
samtlige besætningsmedlemmer.
Lovens eksisterende muligheder for at frakende nogen retten
til at sejle bibeholdes. De eksisterende rammer for fraken-
delsernes tidsmæssige udstrækning bibeholdes, ligesom det
fortsat skal være strafbart at udføre sit erhverv, mens fraken-
delsen er gældende.
Det foreslås derudover, at der i forlængelse af ovenstående
indsættes et nyt stk. 4, hvor det fremgår, at lovens bestem-
melser om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord
med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7, 10,
10 a og 10 b, også finder anvendelse på handlinger foretaget
i udlandet.
Hovedparten af de relevante straffelovsovertrædelser vil for-
ventelig finde sted om bord på et skib, hvor der er dansk
strafferetlig jurisdiktion. Sigtet med lovændringen er imid-
lertid bredere end blot hændelser, der sker på selve arbejds-
pladsen, og vil tillige kunne omfatte handlinger foretaget i
land. Det må lægges til grund, at en betydelig del af disse
tilfælde vil finde sted i fremmed havn, altså uden for dansk
strafferetlig jurisdiktion.
Det følger af straffelovens § 11, at hvis en person, der har
dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignen-
de fast ophold her i landet, i en fremmed stat straffes for en
handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller
fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan
frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet.
Efter straffelovens § 11, jf. den foreslåede § 29 e, stk. 4, kan
der således ske frakendelse af retten til at gøre tjeneste om
bord, hvis en dansk statsborger eller en person, der er bosat i
Danmark m.v., i et andet land er straffet for en overtrædelse,
der efter lov om sikkerhed til søs kan medføre frakendelse af
retten til at gøre tjeneste om bord.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, såle-
des at den eksisterende bestemmelse om frakendelsers tids-
mæssige udstrækning fremover også omfatter frakendelser
i medfør af visse forbrydelser begået om bord eller i nær
relation til tjenesten.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge den gældende § 2, nr. 8, forstås ved en STCW-F-kon-
ventionspåtegning, et sønæringsbevis eller anerkendelsesbe-
vis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i
den internationale konvention om uddannelse, om sønæring
og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-
konventionen).
Det foreslås i § 2, nr. 8, at ”med senere ændringer” tilføjes
bestemmelsen.
Den 1. januar 2026 vil en revideret STCW-F-konvention
træde i kraft. Arbejdet med revisionen har været i gang i en
årrække i FN’s Søfartsorganisation, IMO, og der er en del
ændringer i forhold til den oprindelige konvention. Referen-
cen i den reviderede lov skal derfor være til den reviderede
STCW-F-konvention.
Den foreslåede ordning vil medføre, at den reviderede
STCW-F-konvention sættes i kraft for Danmark ved dens
ikrafttræden internationalt. Ændringen vil gøre det muligt at
udstede korrekt påtegnede sønæringsbeviser til fiskere i hen-
hold til bestemmelserne i den reviderede konvention. Uden
ændringen vil dette ikke være muligt.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, at beviserne skal
forefindes om bord i original og have STCW-konventions-
påtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventio-
15
nens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsæt-
telse eller i overensstemmelse med skemaerne.
Det foreslås, at der i § 6, stk. 2, efter »original« indsættes
»papirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form« og
efter »og« indsættes »skal uanset formatet«.
Med den foreslåede ændring vil der blive mulighed for elek-
troniske beviser om bord. Dette vil ske ved formuleringen
om, at beviserne skal forefindes om bord i enten original
eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form.
Til nr. 3
§ 6, stk. 3, regulerer, at Søfartsstyrelsen for passagerskibe
og tankskibe kan forøge eller formindske de i § 6, stk. 2, an-
førte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning,
udstyr, fartsområde og passagerantal. I medfør af bekendt-
gørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifika-
tionskrav og besætningsregler kan Søfartsstyrelsen tillige
forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav
ved sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegenskaber,
ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr
og ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.
Ved lovændringen vil det efter § 6, stk. 3, være muligt for
Søfartsstyrelsen tillige at forøge eller formindske de i stk.
2 anførte kvalifikationskrav ved sejlads i ethvert skib med
særlige manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe med særlig
udrustning eller særligt udstyr og ved sejlads med skibe af
særlig konstruktion.
Det fremgår, at den foreslåede retstilstand allerede findes
jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fra-
vigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov
om skibes besætning. I henhold til denne bekendtgørelse
kan Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering forøge eller
formindske de kvalifikationskrav og besætningsregler, der
fremgår af § 6, stk. 2, i lov om skibes besætning. Bekendt-
gørelsens § 1, nr. 2-5, regulerer at der kan ske fravigelse
for passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets ind-
retning, udstyr, fartsområde og passagerantal, ved sejlads i
skibe med særlige manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe
med særlig udrustning eller særligt udstyr, og ved sejlads
med skibe af særlig konstruktion.
For at forenkle reglerne foreslås det, at undtagelsesbestem-
melserne i § 1, nr. 2-5, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni
2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-
ler efter lov om skibes besætning tilføjes i § 6, stk. 3.
Undtagelsesbestemmelserne gør det muligt at tage individu-
el hensyntagen, når dette er nødvendigt. Sådanne bør kun-
ne tages til konkrete skibe eller skibstyper pga. deres kon-
struktion eller beskaffenheden af det arbejde, de udfører, så
sikkerheden altid kan opretholdes – også for fx. nye skibs-
typer, som man ikke har erfaring med, og for skibstyper,
som udgør en særlig risiko (fx. tankskibe). I gældende ret
findes fravigelsesmulighederne dels i besætningsloven, dels
i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023.
Ændringen vil medføre at reglerne bliver mere overskuelige,
idet alle undtagelsesbestemmelserne herefter vil være sam-
let i lov om skibes besætning. Bekendtgørelsen vil kunne
ophæves samtidig med lovens ikrafttræden.
Til nr. 4
Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023
om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler ef-
ter lov om skibes besætning, at Søfartsstyrelsen, efter en
konkret vurdering kan forøge eller formindske de kvalifika-
tionskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2, i
lov om skibes besætning. Bekendtgørelsens § 1, nr. 1, regu-
lerer, at der kan ske fravigelse ved sejlads uden for dansk
kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart
under forudsætning af, at både detaljerne for de pågælden-
de områder og andre relevante betingelser er specificeret i
samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte
parter, jf. STCW-konventionens regulation I/3.
For at gøre reglerne mere overskuelige, foreslås det, at be-
stemmelsen i § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni
2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-
ler efter lov om skibes besætning indsættes som et nyt § 6,
stk. 4.
Ændringen vil medføreat reglerne gøres mere overskuelige,
idet alle undtagelsesbestemmelserne herefter vil samles et
sted. Bekendtgørelsen vil herefter kunne ophæves. Det be-
mærkes, at bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 916 af 23. ju-
ni 2023 ikke gælder i Grønland. Dette skyldes, at Grønland
har et forbehold for STCW-konventionen, hvorfor der ikke
for Grønland er defineret et kystfart-område efter samme
konvention. Indtil Grønland en dag måtte vælge at tiltræde
STCW-konventionen, kan der altså ikke i konventionens
forstand indgås aftaler vedrørende grønlandske farvande.
Til nr. 5
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om skibes besætning, hvilke
uddannelsesniveauer der kræves til de forskellige stillinger
om bord.
Det foreslås, at der i § 6 tilføjes et stk. 7, som giver visse
skibe mulighed for at anvende en ny besætningskategori,
som følge af den nye Færgenavigatøruddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelsen
om sønæringsbeviser kan få den nye besætningskategori
indarbejdet, hvorefter elever, som har gennemført den nye
uddannelse til færgenavigatør, vil kunne få et sønæringsbe-
vis som sådan.
Det bemærkes, at de i stk. 3 anførte muligheder for at fra-
vige skemaet i stk. 2 ikke tilsvarende finder anvendelse i
skemaet i det nye stk. 7. Der kan derfor ikke tillades beman-
ding med personer, som er uddannet som færgenavigatører
eller færgefører, hvis skibet ikke kan indplaceres inden for
skemaets rammer. Undtaget herfra er dog de i det nye stk. 8
nævnte tilfælde.
16
Da kravene til skibes besætningers uddannelse som regel
beskrives i henhold til de internationale bestemmelser, skal
det understreges, at færgenavigatøruddannet personale kun
vil kunne gøre tjeneste i danske indenrigsfærger under 500
BT i fart i indre dansk territorialfarvand (dog ikke ved Grøn-
lands kyster), og kun hvis skibets besætningsfastsættelse for
broofficersgruppen kræver uddannelse til kystskipper eller
lavere jf. skemaet i lovens § 6, stk. 2, om skibe under 500
BT i kystfart.
Det foreslås endvidere, at der i § 6 tilføjes et stk. 8, som
en undtagelsesbestemmelse for det geografiske farvandskrav
nævnt i stk. 7.
Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7, kan
Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undta-
gelsesvis sejlads uden for indre dansk territorialfarvand med
et passagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt der i
hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger til
sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset
til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilla-
delse, og skal altid ske under gunstige vejrforhold og uden
passagerer om bord.
Hvor stk. 7 vil give visse skibe mulighed for at anvende
en ny besætningskategori inden for indre dansk territorial-
farvand, fastlægger stk. 8, at undtagelsesvis fart uden for
indre dansk territorialfarvand vil kunne tillades den samme
gruppe af skibe på visse betingelser.
Ved undtagelsens formulering forstås, at sejlads til og fra
danske værfter samt forlægninger og lignende kan foreta-
ges inden for samme havområde som fastsat i færgens fart-
stilladelse, når der overholdes en række kriterier, som er
opsat i færgens sikkerhedsstyringssystem, herunder at sej-
ladsen skal ske uden passagerer og under gunstige vejrfor-
hold. Vejrforhold skal her forstås bredt således, at også en
vurdering af søens tilstand skal være omfattet af beskrivel-
sen i sikkerhedsstyringssystemet.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere af
skibe en årlig afgift for hvert skib, der er registreret i skibs-
registeret eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften er fastsat efter
skibets størrelse i bruttotonnage og i visse tilfælde skibets
anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende grupper:
– Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om
året.
– Fritidsskibe med en BT på 20 eller mere betaler 1.600
kr. om året.
– Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300
kr. om året.
– Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler
1.600 kr. om året.
– Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler
2.400 kr. om året.
Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at
betale årlig afgift:
– Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret.
– Skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt
er bareboatregistreret til et udenlandsk register på et ba-
reboat certeparti.
– Skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i
Grønland.
– Bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbeva-
ringsfondens liste over skibe, der er erklæret bevarings-
værdige.
Det foreslås i § 15 a, stk. 1, at såvel registrerede ejere som
noterede befragtere forpligtes til at betale årlig afgift.
Formålet med lovændringen er at bringe ordlyden af, hvem
der er forpligtet til at indbetale årlig afgift, på linje med den
faktiske situation efter indførelse af Det Digitale Skibsregi-
ster (DSRG), idet der ikke længere sker ”registrering”, men
notering af bareboatbefragteren af et skib, som er registreret
i dansk register på grundlag af en bareboat aftale.
Den foreslåede ændring medfører ingen materielle ændrin-
ger.
Det foreslås i § 15 a, stk. 2, generelt at hæve satserne for den
årlige afgift ved at forenkle bestemmelsens opbygning, ind-
føre ensartede afgifter for alle skibe med en given bruttoton-
nage uden hensyntagen til skibets anvendelse og begrænse
antallet af skibe, for hvilke der ikke skal betales årlig afgift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den årlige afgift
fremover for følgende grupper af skibe vil indebære følgen-
de årlige afgifter:
– For fritidsskibe med en bruttotonnage under 20 hæves
den årlige afgift fra 800 kr. til 1.025 kr.
– For fritidsskibe med en bruttotonnage på 20 eller mere,
men under 30 sænkes den årlige afgift fra 1.600 kr. til
1.025 kr.
– For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage
under 30 hæves den årlige afgift fra 300 kr. til 1.025 kr.
– For skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500 hæ-
ves den årlige afgift fra 1.600 kr. til 3.075 kr.
– For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover
hæves den årlige afgift fra 2.400 kr. til 9.225 kr.
Med henblik på at simplificere afgiftsordningen, skal fritids-
skibe med en BT på 20 eller derover, men under 30, fremo-
ver alene betale en årlig afgift på 1.025 kr. Disse skibe har
med de hidtidige satser skullet betale en årlig afgift på 1.600
kr., men opnår nu en besparelse, fordi bruttotonnagen på den
laveste afgiftsgruppe hæves fra 20 BT til 30 BT, for at nå
målet om en enklere ordning.
For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under
30 betales der fremadrettet afgift svarende til skibets tonna-
ge og de ovennævnte takster. Det betyder, at alle sådanne
skibe med en BT under 30 skal betale 1.025 kr. i årlig afgift,
og at alle sådanne skibe med en bruttotonnage mellem 30 og
17
500 skal betale 3.075 kr., samt at skibe med en bruttotonna-
ge over 500 skal betale 9.225 kr.
Det foreslås i § 15 a, stk. 3, at afgiften for skibe, der alene er
registreret med en målt bruttoregistertonnage, blive fastsat
efter stk. 2 på baggrund af skibets bruttoregistertonnage.
For at undgå kostbare ommålinger af de ældre fartøjer, der
ikke er målt efter de nye måleregler og derfor ikke har en
registreret bruttotonnage, er det valgt at sidestille bruttore-
gistertonnage (BRT) med bruttotonnage (BT) i relation til
fastsættelsen af de årlige afgifter. Det bemærkes, at det ikke
er muligt at omregne fra BRT til BT uden at foretage en
ommåling af skibet.
Det foreslås i § 15 a, stk. 4, at i de tilfælde, hvor Søfarts-
styrelsens registre på nuværende tidspunkt hverken indehol-
der oplysninger om skibets bruttotonnage eller bruttoregi-
stertonnage, fastsættes den årlige afgift som for skibe med
en bruttotonnage på under 30, jf. stk. 2, nr. 1. Fremadrettet
vil alle skibe, der optages i registrene, indeholde oplysninger
om BT.
Det foreslås i § 15 a, stk. 5, at ejere af skibe med bevarings-
status, er fritaget for betaling af årlig afgift.
Da Skibsbevaringsfonden på sin hjemmeside fører en offent-
ligt tilgængelig liste over skibe, som er erklæret bevarings-
værdige, foreslås bestemmelsens ordlyd ændret, således at
oplysningen om et skibs bevaringsværdighed autoritativt
konstateres på listen og ikke ved indkaldelse af bevarings-
værdighedserklæring for hvert skib årligt forud og for hver
afgiftsperiode. Det er en løsning, som er administrativt min-
dre belastende både for ejere af bevaringsværdige skibe
og for Søfartsstyrelsen. Der er tale om en videreførelse af
gældende ret, da bevaringsværdige skibe på nuværende tids-
punkt heller ikke betaler en årlig afgift.
Det foreslås i § 15 a, stk. 6, at give skibe, hvis sejlads
er omfattet af § 21 b i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, mulighed for at få refunderet
betaling af årlig afgift. Refusionen tjener til at understøtte
”Landevejsprincippet”, således at prisen pr. km for at kom-
me frem og tilbage til en mindre ø, svarer til hvad det koster
at transportere sig ad vej over en tilsvarende distance.
Det er vurderingen, at selvom det ville være optimalt helt at
undtage sådanne skibe fra årlig afgift, så vurderes det ikke
at være muligt ét år i forvejen at udpege præcist, hvilke
skibe, der vil besejle en bestemt rute i den pågældende
periode. Det er hensigten, at ejeren af et skib, som kan
opnå refusion efter § 21 b i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, skal betale årlig afgift i
forbindelse med den generelle opkrævning. Ejeren kan så
anmode om refusion, evt. forholdsmæssigt, af betalt årlig
afgift ved den næstfølgende periodes start. Anmodning om
refusion vil være underlagt almindelige forældelsesregler og
skal vedlægges dokumentation for, at skibet har besejlet en
af de i § 21 b nævnte ruter.
Det foreslås i § 15 a, stk. 7, at for skibe hjemmehørende i
Grønland, der ejes af personer, der har bopæl i Grønland,
eller af juridiske personer, der har hjemsted i Grønland,
finder stk. 1-5 ikke anvendelse.
Forslaget svarer til den gældende § 15 a, stk. 7.
Indtil da foreslås det at fastholde den eksisterende bestem-
melse, som modsætningsvist indebærer, at skibe, som har
hjemsted i Grønland, men hvis ejer er bosiddende i den
sydlige del af riget er omfattet af forpligtelsen til at betale
årlig afgift. Aktuelt er der kun ganske få skibe, som i medfør
af denne modsætningsslutning betaler årlig afgift. Imidlertid
ville en ophævelse af bestemmelsen før end årlig afgift sæt-
tes i kraft for alle skibe med hjemsted i Grønland, åbne for
en omgåelse af pligten til at betale årlig afgift for alle skibe i
skibsregistret og Fartøjsfortegnelsen, som ikke er fiskeskibe,
fordi de uden konsekvenser kan vælge at ændre hjemsted til
Grønland og dermed ikke være omfattet af årlig afgift.
Det foreslås i § 15 a, stk. 8, at skibe, der er bareboatet ud
af et af de danske registre, ikke skal betale afgift, så længe
skibet i bareboatperioden bærer fremmed flag. Dette gælder
uanset, at skibet i bareboatperioden fortsat vil være optaget i
det danske register, skibet er bareboatet ud fra.
Det foreslås i § 15 a, stk. 9, at afgiftssatserne kan pris-
og indeksreguleres højest en gang årligt. Erhvervsministeren
beslutter, hvornår regulering skal ske, og enhver regulering
vil ske ved udstedelse af bekendtgørelse.
Til nr. 2
§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling
af årlig afgift, herunder, at den årlige afgift forfalder til
betaling hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1.
marts samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende
år.
Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterføl-
gende udslettes af registret i en afgiftsperiode inden den
31. august samme år, kan efter udslettelsen anmode om at
få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfartsstyrelsen
foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte
årlige afgift.
Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om
betalingsmåden, frister for indbetaling, erindringsskrivelser,
gebyrer og renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan
eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige af-
gift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i
kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om re-
gistrering af skibe, herunder bareboat registrering, og rettig-
heder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt
Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig
afgift af skibe med hjemsted i Danmark.
Det foreslås at nyaffatte sølovens § 15 b med henblik på at
foretage sproglige tilpasninger som konsekvens af indførel-
18
sen af Det Digitale Skibsregister samt for at justere adgan-
gen for Søfartsstyrelsen til at tilbagebetale afgift.
Det foreslås i § 15 b, stk. 1, at registrerede ejere eller notere-
de befragtere af skibe, er forpligtede til at betale forfalden
årlig afgift til Søfartsstyrelsen.
Ændringen er en konsekvens af, at der efter indførelsen af
Det Digitale Skibsregister ikke længere sker egentlig regi-
strering af befragtere, men derimod en notering.
Ændringen indebærer også, at den eksisterende § 15 b, stk.
3, hvorefter en registreret bareboatbefragter har pligt til at
betale afgift, bliver overflødig og derfor ikke indgår i nyaf-
fatningen.
Ændringen medfører herudover ingen ændringer af gælden-
de ret.
Det foreslås i § 15 b, stk. 2, at ejes skibe af partredere, hæf-
ter partrederne solidarisk for afgiftens betaling. Ejes skibe af
kommanditselskaber, interessentskaber, interessentskabslig-
nende samejer m.v., hæfter de ansvarlige deltagere eller
ejere solidarisk for afgiftens betaling.
Der er alene tale om en sproglig ændring af benævnelsen
”skibet” til det mere generiske ”skibe”, som i øvrigt anven-
des i sølovens bestemmelser om årlig afgift. Der er således
tale om videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 15 b, stk. 3, at den årlige afgift forfalder
hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1. marts
samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende år,
jf. dog stk. 4. Bestemmelsen er en sproglig tilpasning af den
eksisterende § 15 b, stk. 4.
Det foreslås i § 15 b, stk. 4, at for skibe, som optages i dansk
register mellem 1. marts og inden udgangen af februar det
følgende år, forfalder en forholdsmæssig afgift for alle hele
måneder, skibet er registreret indtil den førstkommende 1.
marts.
Formålet med ændringen er at effektivisere ordningen med
årlig afgift, således at det tidspunkt, hvorfra betaling af år-
lig afgift skal ske, afspejler hele den periode, hvor et skib
faktisk er registreret i skibsregistret. I dag er det sådan, at
ethvert skib, som anmeldes til registrering efter den sidste
dag i februar et givent år, først opkræves årlig afgift for den
næstkommende periode.
Med indførelsen af Det Digitale Skibsregister og den der-
med forbedrede adgang til data og træk på data, kan der
opkræves årlig afgift også for ”skæve” perioder. Endvidere
vil det mindske muligheden for at spekulere i, hvornår et
skib anmeldes til registrering med henblik på at undgå at
betale årlig afgift det første år, et skib er registreret.
Det foreslås i § 15 b, stk. 5, at udslettes et skib fra dansk
register inden den 1. marts i en afgiftsperiode, tilbagebetaler
Søfartsstyrelsen indbetalt afgift for de hele måneder efter
udslettelsestidspunktet og indtil den 1. marts i det følgende
afgiftsår.
Samtidig med forslaget om indførelse af forholdsmæssig
betaling af årlig afgift, som beskrevet ovenfor, forslås den
hidtidige ordning for delvis tilbagebetaling af indbetalt år-
lig afgift ændret tilsvarende. Endvidere foreslås tilbagebeta-
ling ændret fra en ordning, hvor tilbagebetaling sker efter
ansøgning, til en ordning hvor Søfartsstyrelsen automatisk
gennemfører tilbagebetaling, når betingelserne er til stede.
Muligheden for delvis tilbagebetaling af årlig afgift vil fort-
sat gælde, når et skib udslettes af skibsregistret. Det er såle-
des ikke muligt at få betalt årlig afgift tilbage, blot fordi
skibet skifter ejer i en afgiftsperiode. Da parterne ved over-
dragelse af skibet inter partes kan tage højde for den betalte
årlige afgift, og da det ville medføre øget administration,
foreslås det ikke at lade ejerskifte af skib omfatte af tilbage-
betalingsmuligheden.
Det foreslås i § 15 b, stk. 6, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af årlig afgift, herunder tidspunkt
for betaling, betalingsmåden, frister for indbetaling, frister
for tilbagebetaling, erindringsskrivelser, rykkergebyrer og
renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller
frafalde krav på betaling af den årlige afgift. Bestemmelsen
indeholder en tilføjelse til den eksisterende § 15 b, stk.
6, idet erhvervsministeren med den foreslåede bestemmelse
bemyndiges til også at fastsætte regler om tidspunktet for
betaling af årlig afgift.
Det foreslås at indsætte mulighed for at fastsætte bestem-
melser om tidspunkt for betaling. Det foreslås, fordi det
erfaringsmæssigt gennem de sidste 11 år har vist sig at være
upraktisk at udsende samtlige opkrævninger samtidig.
Derudover er der foretaget en sproglig præcisering i forhold
til den del af bestemmelsen, der vedrører gebyrer, således, at
det fremgår udtrykkeligt, at der er tale om rykkergebyrer.
Rykkergebyret kan kun dække omkostninger forbundet med
inddrivelsen, og dets størrelse beregnes ud fra styrelsens
faktiske omkostninger forbundet med opgaven. Det tilstræ-
bes, at der med opkrævning af rykkergebyr vil være fuld
omkostningsdækning.
Der er i dag indsat bestemmelser om betaling af årlig afgift
i overensstemmelse med ovenstående i kapitel 14 i bekendt-
gørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om registrering af skibe,
herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i
Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og
optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe
med hjemsted i Danmark gældende for skibe med hjemsted
i Danmark. Den tilsvarende bekendtgørelse for skibe med
hjemsted i Grønland indeholder i dag ikke bestemmelser om
årlig afgift, fordi sølovens bestemmelser om årlig afgift ikke
gælder for skibe, hjemmehørende i Grønland, som ejes af en
person, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign.,
der har hjemsted i Grønland.
19
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr.
526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige
andre love, at lovens § 1 og § 2 ved kongelig anordning kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af
de særlige grønlandske forhold.
§ 1, nr. 1-9, 11-24 og 26-28 i lov nr. 526 af 7. juni 2006
blev sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 782
af 6. juni 2018 og kongelig anordning nr. 30 af 13. januar
2023. Lovens § 1, nr. 25, blev dog ikke sat i kraft.
Lovens § 1, nr. 25, vedrører indsættelsen af sølovens § 47,
stk. 4-8, som omhandler fiskerirettigheder og i hvilket om-
fang fiskerirettigheder omfattes af en rettighed over et skib.
Ændringen til sølovens § 47 skal også kunne sættes i kraft
for Grønland. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 6
i lov nr. 526 af 7. juni 2006 således, at lovens § 1, nr. 25, vil
kunne sættes i kraft for Grønland, med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at lovens § 1, nr. 25, som ikke i
medfør af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte sølovens § 47,
stk. 4-8, i kraft for Grønland.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12.
maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømands-
loven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
forhyring af skibsmandskab, som ændret ved lov nr. 1773
af 28. december 2023, at §§ 1-5 ved kongelig anordning
helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
§ 1, nr. 2-4, 6-7, 9, 11-14, 17-22 og 25-26 samt dele af
nr. 10 og 23 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning nr. 71 af 29. januar
2013. Lovens § 1, nr. 5, 8 og 16 samt dele af nr. 10 og 23
blev dog ikke sat i kraft.
Baggrunden for, at ændringerne i lovens § 1, nr. 5, 8 og 16
ikke er sat i kraft for Grønland sammen med de andre æn-
dringer skyldes, at bestemmelserne har sammenhæng med
lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og denne lov
endnu ikke er sat i kraft for Grønland. Lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland ved
en kongelig anordning, hvilket forventes at ske inden for en
kortere tidshorisont. I samme anordning skal ændringerne i
lovens § 1, nr. 5, 8 og 16, også kunne sættes i kraft.
Lovens § 1, nr. 5, vedrører indsættelsen af § 3, stk. 2, i lov
om sikkerhed til søs og giver erhvervsministeren hjemmel til
for udenlandske skibe, der er omfattet af loven, at fastsætte
regler om de forhold, som er omfattet af FN’s Internationale
Arbejdsorganisations Konvention om søfarendes arbejdsfor-
hold.
Lovens § 1, nr. 8, vedrører en ændring af § 14, stk. 2, i lov
om sikkerhed til søs, som giver Søfartsstyrelsen mulighed
for at tilbageholde et skib, hvis der fx konstateres overtræ-
delser af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Lovens § 1, nr. 16, vedrører indsættelsen af § 20 b i lov om
sikkerhed til søs, som giver Søfartsstyrelsen hjemmel til ud-
stedelse af foreskrevne certifikater og anden dokumentation
efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Ændringerne, som er relateret til lov om søfarendes ansæt-
telsesforhold m.v., skal også kunne sættes i kraft for Grøn-
land. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 9 i lov
nr. 493 af 12. maj 2010 således at lovens § 1, nr. 5, 8 og
16 samt dele af nr. 10 og 23 vil kunne sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Det foreslås i § 9, stk. 4, at de dele af loven, som ikke i
medfør af stk. 3 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte bestemmelser,
som er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v. i kraft for Grønland.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. decem-
ber 2012 om ændring af lov om søloven, lov om tillæg til
strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning
og forskellige andre love samt ophævelse af lov om regi-
streringsafgift for fritidsfartøjer, at Erhvervsministeren ved
kongelig anordning kan sætte loven helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
§ 5, nr. 2 og 3, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1031 af 24.
august 2015. Lovens § 5, nr. 1, blev dog ikke sat i kraft.
Baggrunden for, at ændringen ikke er sat i kraft for Grøn-
land sammen med de andre ændringer skyldes, at bestem-
melsen har sammenhæng med lov om sikkerhedsundersø-
gelse af ulykker til søs, som gennemfører Europa-Parla-
20
mentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009
om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulyk-
ker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direk-
tiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/59/EF, og denne er ikke sat i kraft for Grønland.
Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs kan sættes
i kraft for Grønland ved en kongelig anordning, hvilket er
igangsat. I samme anordning skal ændringen til § 4, stk. 3, i
lov om sikkerhed til søs også kunne sættes i kraft.
§ 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs giver erhvervsmini-
steren hjemmel til at kunne fastsætte regler om anmeldel-
sespligt til danske og udenlandske søfartsmyndigheder ved-
rørende ulykker og andre hændelser til søs og om danske
myndigheders indberetning heraf til den europæiske infor-
mationsplatform for ulykker til søs.
Ændringen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs skal
også kunne sættes i kraft for Grønland. Det foreslås, at der
indsættes et nyt stykke efter stk. 2 i § 10 i lov nr. 493 af
12. maj 2010 således at lovens § 5, nr. 1, kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at lovens § 5, nr. 1, som ikke i
medfør af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er alene at kunne sætte § 4, stk. 3,
i lov om sikkerhed til søs i kraft for Grønland.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforlagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 27. februar 2025.
Regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet,
skal som hovedregel træde i kraft enten den 1. januar eller
den 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde
sig orienteret om ny regulering. I dette tilfælde fraviges de
faste ikrafttrædelsesdatoer. Med ikrafttræden i februar 2025
kan lovændringerne implementeres, således de får virkning
for de årlige afgifter allerede i 2025, idet disse forfalder 1.
marts som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Lov om sikkerhed til søs kan i henhold til § 36 i lov nr. 900
af 16. december 1998 sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.
Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov
om sikkerhed til søs og senere ændringer til loven er sat i
kraft for Grønland i 2003, 2008, 2013 og 2015.
Lov om skibes besætning kan i henhold til § 32 i lov nr.
15 af 13. januar 1997 sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.
Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 608 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov
om skibes besætning og senere ændringer til loven er sat i
kraft for Grønland i 2005 og 2023.
Søloven er fortsat et rigsanliggende for både Færøerne og
Grønland, og forslaget til ændringer i søloven vil derfor
ved kongelige anordninger kunne sættes i kraft der med de
fornødne tilpasninger. Dog er skibsregistrering et hjemme-
styreanliggende på Færøerne, og lovforslaget vil derfor ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne.
Den gældende lov om Dansk Internationalt Skibsregister er
ikke sat i kraft for Grønland. Skibe hjemmehørende i Grøn-
land kan derfor i dag ikke registreres i Dansk Internationalt
Skibsregister. Såfremt loven sættes i kraft for Grønland, vil
denne ændring også kunne sættes i kraft.
Det foreslås derfor i stk. 2, at § 1, nr. 1-2, § 2, nr. 1-5, og §
3, nr. 1 og 2, som vedrører ændringer til lov om sikkerhed
til søs, lov om skibes besætning og søloven, ved en kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Be-
stemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det er i øvrigt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget,
da ændringerne sikrer opdatering af lovgivningen i Grøn-
land.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse
nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved § 3
i lov nr. 243 af 7. marts 2023 og ved § 1 i lov
nr. 1773 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 29 e ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ubetinget frakendelse ef-
ter stk. 1 og 2 sker for et tidsrum
af mellem 6 måneder og 5 år eller
for bestandig.
Stk. 4. Frakendes retten til at føre
skib eller gøre tjeneste som styr-
mand eller maskinmester ubetin-
get, sender anklagemyndigheden
vedkommendes sønæringsbevis,
duelighedsbevis eller speedbåds-
bevis og udskrift af dommen til
Erhvervsministeriet. Er retten til
at føre skib eller gøre tjeneste
som styrmand eller maskinmester
frakendt nogen for længere tid
end 3 år, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbrin-
ges for domstolene. Indbringel-
sen sker efter reglerne i straffelo-
vens § 78, stk. 3, og kan tidligst
finde sted, når der er forløbet 3
år fra endelig dom. Retten kan
kun gengives, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 5-7. ---
1. I § 29 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Retten til at gøre tjeneste om bord kan
ved dom frakendes den, som har gjort sig skyldig i
overtrædelser af straffeloven, såfremt forbrydelsen
er sket om bord eller i relation til tjenesten, og
forbrydelsen er egnet til at fremkalde utryghed om
bord.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der
følger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også
anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
§ 29 e
Stk. 4. Frakendes retten til at føre
skib eller gøre tjeneste som styr-
2. I § 29 e, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1
og 2« til »stk. 1-3«.
22
mand eller maskinmester ubetin-
get, sender anklagemyndigheden
vedkommendes sønæringsbevis,
duelighedsbevis eller speedbåds-
bevis og udskrift af dommen til
Erhvervsministeriet. Er retten til
at føre skib eller gøre tjeneste
som styrmand eller maskinmester
frakendt nogen for længere tid
end 3 år, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb indbrin-
ges for domstolene. Indbringel-
sen sker efter reglerne i straffelo-
vens § 78, stk. 3, og kan tidligst
finde sted, når der er forløbet 3
år fra endelig dom. Retten kan
kun gengives, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 5-7. ---
§ 2
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 74 af 17. januar 2024, som ændret ved § 5
i lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
1-7) ---
8) »STCW-F-konventionspåteg-
ning«: Sønæringsbevis eller aner-
kendelsesbevis udfærdiget i over-
ensstemmelse med bestemmel-
serne i den internationale kon-
vention om uddannelse, om sø-
næring og om vagthold for perso-
nel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-
konventionen).
9-15)---
1. I § 2, nr. 8, indsættes efter »1995«: »med senere
ændringer«.
§ 6. ---
Stk. 2. Beviserne skal forefin-
des om bord i original og ha-
ve STCW-konventionspåtegning
enten i overensstemmelse med
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »original«: »pa-
pirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk
form« og efter »og« indsættes: »skal uanset for-
matet«.
23
STCW-konventionens reglement
VII som anført i skibets be-
sætningsfastsættelse eller i over-
ensstemmelse med nedenstående
skemaer.
Stk. 3-5. ---
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For passagerskibe og tank-
skibe kan Søfartsstyrelsen forøge
eller formindske de i stk. 2 anfør-
te kvalifikationskrav under hen-
syn til skibets indretning, udstyr,
fartsområde og passagerantal.
Stk. 4-5. ---
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan forøge eller for-
mindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav i
følgende tilfælde:
1) For passagerskibe og tankskibe under hensyn
til skibets indretning, udstyr, fartsområde og pas-
sagerantal.
2) Ved sejlads i ethvert skib med særlige manøv-
reegenskaber.
3) Ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller
særligt udstyr.
4) Ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.«
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister kræ-
ves ikke danske beviser, men
gyldigt sønæringsbevis ledsaget
af en af Søfartsstyrelsen udfærdi-
get STCW-konventionspåtegning
i overensstemmelse med bestem-
melserne fastsat i stk. 2. Skibs-
føreren skal dog have dansk ind-
fødsret.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en per-
son med duelighedsbevis i motor-
pasning foreskrives, kan denne
samtidig være ansat til anden tje-
neste om bord.
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold
til bestemmelserne i Konventionen vedrørende
Standarder for Træning, Certificering og Vagthold
(STCW-konventionen) regulation I/3 forøge eller
formindske kravene ved sejlads uden for dansk
kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands
kystfart under forudsætning af, at både detaljerne
for de pågældende områder og andre relevante
betingelser er specificeret i samarbejde med det
eller de pågældende lande eller berørte parter.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
24
§ 6. ---
Stk. 2-6. ---
5. I § 6 indsættes som nye stykker:
»Stk. 7. Uanset de i stk. 2 påkrævede uddannel-
sesniveauer og bevispåtegninger kan skibsførere
og navigationsofficerer i passa-gerskibe under 500
BT i stedet besidde et bevis i henhold til skemaet
nedenfor, såfremt skibets besætningsfastsættelse
giver mulighed for det:
»Stk. 8. Uanset afgrænsningen af fartsområde i
skemaet i stk. 7, kan Søfartsstyrelsen ud fra en
konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads
uden for indre dansk territorialfarvand med et pas-
sagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt
der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige for-
anstaltninger til sikring af sejladsen. En sådan sej-
lads er dog altid begrænset til det havområde, som
er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal
altid ske under gunstige vejrforhold og uden pas-
sagerer om bord.«
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29.
juni 2023, som ændret blandt andet ved § 1 i lov
nr. 249 af 21. marts 2012 og ved § 1 i lov nr. 618
af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 15 a
Ejere af skibe, der er optaget
i skibsregisteret og fartøjsforteg-
nelsen, skal betale en årlig afgift
for hvert skib, der er registreret.
Stk. 2. For skibe med en brutto-
tonnage under 20 udgør den årli-
ge afgift 800 kr., jf. dog stk. 10.
1. § 15 a affattes således:
Ȥ 15 a. Registrerede ejere og noterede befragte-
re af skibe, der er optaget i skibsregistret eller
Fartøjsfortegnelsen, skal betale en årlig afgift for
hvert skib, der er registreret, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Den årlige afgift beregnes på grundlag af
skibets bruttotonnage på følgende måde:
25
Stk. 3. For skibe med en brutto-
tonnage mellem 20 og 500 udgør
den årlige afgift 1.600 kr., jf. dog
stk. 10.
Stk. 4. For skibe med en brutto-
tonnage på 500 eller derover ud-
gør den årlige afgift 2.400 kr.
Stk. 5. For skibe, der alene har en
målt bruttoregistertonnage, fast-
sættes afgiften efter stk. 2-4 og
10 på baggrund af skibets brutto-
regi-stertonnage.
Stk. 6. For skibe, der hverken
har en målt bruttotonnage eller en
målt bruttoregistertonnage, udgør
afgiften 800 kr.
Stk. 7. For skibe hjemmehørende
i Grønland, der ejes af personer,
der har bopæl i Grønland, eller af
selskaber el.lign., der har hjem-
sted i Grønland, finder stk. 1-6 og
10 ikke anvendelse.
Stk. 8. For skibe, der i medfør
af § 24 på grundlag af en bare-
boatbefragtningsaftale er optaget
i et udenlandsk skibsregister og
midlertidigt fører et andet natio-
1) For skibe med en bruttotonnage på under 30
udgør den årlige afgift 1.025 kr.
2) For skibe med en bruttotonnage på mellem 30
og 500 udgør den årlige afgift 3.075 kr.
3) For skibe med en bruttotonnage på 500 eller
derover udgør den årlige afgift 9.225 kr.
Stk. 3. For skibe, der alene er registreret med en
målt bruttoregistertonnage, fastsættes afgiften ef-
ter stk. 2, på baggrund af denne.
Stk. 4. For skibe, som hverken er registreret med
en bruttotonnage eller bruttoregistertonnage, fast-
sættes den årlige afgift som for skibe med en brut-
totonnage på under 30, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 5. Ejere af skibe med bevaringsstatus, er frita-
get for betaling af årlig afgift.
Stk. 6. Ejere kan anmode Søfartsstyrelsen om refu-
sion af årlig afgift for skibe, der har været anvendt
som passagerskibe i en hel afgiftsperiode, og som
besejler færgeruter, der er omfattet af ordningen i
§ 21 b i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner.
Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for skibe,
hjemmehørende i Grønland, som ejes af en person
med bopæl i Grønland, eller af juridiske personer
med hjemsted i Grønland.
Stk. 8. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for skibe,
der i medfør af § 24, på grundlag af en bare-
boatbefragtningsaftale, er optaget i et udenlandsk
skibsregister og midlertidigt fører et andet natio-
nalitetsflag end det danske.
26
nalitetsflag end det danske, finder
stk. 1-6 og 10 ikke anvendelse.
Stk. 9. Skibe, der af Skibsbe-
varingsfonden er erklæret beva-
ringsværdige gennem udstedel-
se af bevaringsværdighedserklæ-
ring, fritages for betaling af årlige
afgifter efter denne paragraf.
Stk. 10. For handelsskibe og fi-
skeskibe med en bruttotonnage
under 30 udgør den årlige afgift
300 kr.
§ 15 b
Den registrerede ejer af skibet
er forpligtet til at indbetale den
skyldige afgift til Søfartsstyrel-
sen.
Stk. 2. Ejes skibet af partredere,
hæfter partrederne solidarisk for
afgiftens betaling. Ejes skibet af
kommanditselskaber, interessent-
skaber, interessentskabslignende
samejer m.v., hæfter de ansvarli-
ge deltagere eller ejere solidarisk
for afgiftens betaling.
Stk. 3. Er skibet registreret på
baggrund af en bareboatbefragt-
ningsaftale, påhviler afgiften den
registrerede bareboatbefragter i
registeret.
Stk. 4. Den årlige afgift forfalder
til betaling hvert år den 1. marts
og dækker perioden fra den 1.
marts det pågældende år til den
sidste dag i februar det efterføl-
gende år.
Stk. 9. De årlige afgifter efter stk. 2 pris- og løn-
reguleres højst en gang årligt med den af Finans-
ministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes
til nærmeste kronebeløb. Erhvervsministeren be-
kendtgør, når regulering skal finde sted.«
2. § 15 b affattes således:
Ȥ 15 b. Registrerede ejere eller noterede befrag-
tere af skibe, er forpligtede til at betale forfalden
årlig afgift til Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Ejes skibe af partredere, hæfter partrederne
solidarisk for afgiftens betaling.
Ejes skibe af kommanditselskaber, interessentska-
ber, interessentskabslignende samejer m.v., hæfter
de ansvarlige deltagere eller ejere solidarisk for
afgiftens betaling.
Stk. 3. Årlig afgift forfalder hver den 1. marts og
dækker perioden fra den 1. marts det pågældende
år til den sidste dag i februar det efterfølgende år,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For skibe, som optages i dansk register
eller ændrer anvendelse eller opnår status som be-
varingsværdigt i perioden fra den 1. marts og til
udgangen af februar, forfalder en forholdsmæssig
afgift for de hele måneder, skibet er registreret
indtil den førstkom-mende 1. marts.
27
Stk. 5. Slettes et skib, der er betalt
afgift for, fra registeret inden den
31. august, vil Søfartsstyrelsen
efter forudgående ansøgning re-
fundere halvdelen af den betalte
afgift for det pågældende år. An-
søgning om refusion skal være
Søfartsstyrelsen i hænde senest
ved udgangen af det år, hvor ski-
bet er slettet.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan
fastsætte regler om betalingsmå-
den, frister for indbetaling, erin-
dringsskrivelser, gebyrer og ren-
ter samt regler om, at Søfartssty-
relsen kan eftergive eller frafalde
krav på betaling af den årlige af-
gift.
Stk. 5. Udslettes et skib fra dansk register eller
opnår det status som bevaringsværdigt inden den
1. marts, tilbagebetaler Søfartsstyrelsen indbetalt
afgift for de hele måneder efter udslettelsestids-
punktet og indtil den 1. marts i det følgende af-
giftsår.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om betaling af årlig afgift, herunder tidspunkt
for betaling, betalingsmåden, frister for indbeta-
ling, frister for tilbagebetaling, erindringsskrivel-
ser, rykkergebyrer og renter samt regler om, at
Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav
på betaling.«
§ 4
I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af
søloven og forskellige andre love (Digital skibs-
registrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder,
fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted), som
ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, § 6 i
lov nr. 270 af 26. marts 2019 og § 3 i lov nr. 569
af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:
§ 6. ---
Stk. 2. ---
1. I § 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Lovens § 1, nr. 25, som ikke i medfør
af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, kan ved kon-
gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.«
§ 5
I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov
om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om forhyring
af skibsmandskab (Gennemførelse af konventio-
nen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering
af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritus-
sejlads i grønlandsk farvand m.v.), som ændret
ved § 4 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 4 i lov
28
nr. 478 af 30. maj 2012, § 6 i lov nr. 618 af 12.
juni 2013 og § 4 i lov nr. 1773 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 9 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. De dele af loven, som ikke i medfør af
stk. 3 er sat i kraft for Grønland, kan ved konge-
lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.«
§ 6
I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring
af lov om søloven, lov om tillæg til strandingslo-
ven af 10. april 1895, lov om skibes besætning
og forskellige andre love samt ophævelse af lov
om registreringsafgift for fritidsfartøjer (Gennem-
førelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger
som følge af passagerrettighedsforordningen, ge-
byr for sønærings- og kvalifikationsbeviser, indfø-
relse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsre-
gistrene og sanktionering af skibsførerens forplig-
telse til at redde de ombordværende m.v.), som
ændret ved § 8 i lov nr. 618 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændring:
§ 10 ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3-8, kan
ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Stk. 4. Skibe hjemmehørende i
Grønland er omfattet af § 1, nr. 2,
og § 3, hvis skibet ejes af person-
er, der ikke har bopæl i Grønland,
eller af selskaber el.lign., der ikke
har hjemsted i Grønland.
1. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lovens § 5, nr. 1, som ikke i medfør af
stk. 2 er sat i kraft for Grønland, kan ved konge-
lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
29