Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

En guide til demokratisk
deltagelse
ved folketingsvalg i
Danmark.
DET NATIONALE
INTEGRATIONSRÅD
Statsborgerskab -
Lad uddannelse tælle med
POLICY PAPIR - December 2024
D E T N A T I O N A L E I N T E G R A T I O N S R Å D
1Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft i den private og offentlige sektor.
2 De nuværende regler risikerer at medvirke til, at unge fravælger uddannelse.
3 Kravene til tildeling af statsborgerskab kan have positive effekter for
integrationen.
Rådet mener, at uddannelse skal tælle med som
beskæftigelse ved ansøgning om statsborgerskab.
Rådet stiller sig til rådighed for yderligere
diskussioner og kvalificering af debatten
fra relevante aktører.
Skriv til Rådets
sekretariat på dnir@siri.dk.
Det mener Rådet fordi:
Offentligt
IFU Alm.del - Bilag 55
Indfødsretsudvalget 2024-25
Styrk integrationen ved at lade uddannelse tælle med som
beskæftigelse for ansøgere af statsborgerskab
Det Nationale Integrationsråd ser statsborger-
skab som en af de mest værdifulde rettigheder i
det danske samfund. Vi mener, at det bør tilde-
les med omhu, så det forbliver forbeholdt dem,
der opfylder de relevante kriterier. Ligesom vi
mener, at processen frem mod tildelingen af
statsborgerskab skal understøtte den gode in-
tegrationsindsats og -proces.
Som det er i dag, tæller uddannelse ikke med,
når unge efterkommere uden statsborgerskab
skal opfylde kravene til beskæftigelse i lovgiv-
ningen omkring statsborgerskab.
Det, mener Rådet, indebærer en risiko. Risi-
koen er, at unge efterkommere af personer fra
ikke-vestlige lande, der er vokset op i Danmark,
ikke kan bidrage til samfundet i så høj grad,
som de kan og gerne vil.
Ligeså kan det danske samfund risikere at for-
værre sin mangel på arbejdskraft. Begge dele
fordi unge efterkommere ikke uddanner sig,
som en konsekvens af den måde, statsborger-
skabsreglerne er skruet sammen i dag.
Derfor foreslår Rådet, at uddannelse skal side-
stilles med beskæftigelse ved ansøgning om
statsborgerskab.
Derudover mener Rådet, at der er udvalgte
områder, hvor sagsbehandlingen kan juste-
res, til gavn for ansøgerne.
Det omhandler, at:
1) Frafaldne sigtelser ikke bør påvirke sags-
behandlingen.
2) Sagsbehandlingen bør være mere gen-
nemskuelig og brugervenlig.
Uddannelse bør tælle med i
beskæftigelseskravet
Som det er i dag, skal ansøgere om stats-
borgerskab have været fuldtidsbeskæft-
igede i mindst 3 år og 6 måneder inden for
de sidste 4 år. Og uddannelse tæller ikke
med som beskæftigelse1
.
Danmark kommer til at mangle 90.000 me-
darbejdere allerede i 20302
. Ifølge VIVE er
problemerne størst på velfærdsområderne
– fx sosu-assistenter, sygeplejersker og
pædagoger – men det private erhvervsliv
kommer også til at mangle medarbejdere3
.
Arbejderbevægelses Erhvervsråd vurder-
er, at der særligt kommer til at mangle fa-
glærte4
.
Unge efterkommere tager i høj
grad relevant uddannelse
Tal fra Danmarks Statistik viser, at unge eft-
erkommere fra ikke-vestlige lande i høj grad
uddanner sig til at kunne varetage relevante
jobs i Danmark.
Særligt kvinderne er godt med5
. Hele 77%
af de 30-årige kvindelige efterkommere har
taget en uddannelse, der giver erhvervsfa-
glige kompetencer – mod 84% for 30-årige
kvinder med dansk oprindelse6
. Det tilsvar-
ende tal er lavere for 30-årige mandlige eft-
erkommere, men ligger dog stadig på 58%
- mod 76% for 30-årige mænd med dansk
oprindelse.
For både mandlige og kvindelige 30-årige
efterkommere er der tale om en betydelig
stigning af efterkommere, der tager erh-
vervsuddannelser, i de sidste 10 år.
1 https://uim.dk/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betin-
gelser/beskaeftigelse/
2 https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13661041/kl-mangel-
pa-arbejdskraft-er-den-storste-udfordring-for-fremtidens-
velfaerd?publisherId=13559771
3 https://www.danskerhverv.dk/det-er-nu-vi-skal-handle/mangel-
pa-arbejdskraft/
4 https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-
99000-faglaerte-i-2030
5 Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark”, december 2023,
s. 62.
6 Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark”, december 2023,
s. 61.
Tabel 1: Andel af hhv. kvindelige og mandlige 30-årige efter-
kommere fra ikke-vestlige lande med en fuldført erhvervsud-
dannelse, i procent.
2012 2022
Kvindelige efterkom-
mere
61 77
Mandlige efterkom-
mere
44 58
Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2023, december
2023, s. 61.
Tallene skelner ikke mellem efterkommere
uden statsborgerskab og unge med statsbor-
gerskab. Men det står tilbage, at viljen til at
uddanne sig og bidrage til samfundet gen-
nem sin uddannelse i høj grad er til stede i
gruppen.
Mange unge efterkommere har ikke
statsborgerskab
Tabel 2 viser, at omkring en tredjedel af alle
efterkommere fra ikke-vestlige lande under
30 år – eller omkring 47.000 personer - ikke
har dansk statsborgerskab. Tallene bygger
på Danmarks Statistik, der definerer en efter-
kommer som en person, der er født i Dan-
mark, hvor ingen af forældrene har dansk
statsborgerskab.
Tabel 2: Antal efterkommere fra ikke vestlige lande med hhv. dansk og udenlandsk statsborgerskab, fordelt på alderskategorier, 2023.
Antal efterkommere
med dansk statsbor-
gerskab.
Antal efterkommere
med udenlandsk stats-
borgerskab.
Samlet antal efterkom-
mere.
Samlet – procent af den samlede grup-
pe efterkommere under 30, der ikke har
dansk statsborgerskab.
0-9 år 23.303 28.788 52.091 55%
10-19 år 33.840 10.995 44.835 25%
20-29 år 39.758 7.519 47.277 16%
Samlet 96.901 47.302 144.203 33%
Kilde: Danmarks Statistik, FOLK2. Samle-kategorierne er egne beregninger. Danmarks Statistik definerer en efterkommer som personer født i
Danmark, hvor ingen af forældrene har dansk statsborgerskab.
Krav til opnåelse af statsborgerskab
påvirker integrationen
Den internationale forskning viser relativt en-
tydigt, at tildelingen af statsborgerskab har en
række positive effekter ift. fx beskæftigelse og
uddannelse. Det gælder særligt for kvinder7
.
Forskningen viser også, at dette ikke bare skyl-
des, at man får et nationalt pas. Det dækker
over, at hele processen mod at få statsborger-
skab fremmer hensigtsmæssige integrations-
effekter, hvor personer uden statsborgerskab
investerer mere i fx at uddanne sig og komme
på arbejdsmarkedet8
for at opnå statsborger-
skabet.
7 Peters, Floris, Maarten Vink and Hans Schmeets (2018). ‘Anticipat-
ing the citizenship premium: before and after effects of immigrant
naturalisation on employment.’ Journal of Ethnic and Migration Stud-
ies, 44(7), 1051–1080.
8 Se fx Gathmann, C. and Keller, N. (2017). ‘Access to Citizenship
and the Economic Assimilation of Immigrants.’ The Economic Journal,
Early View, doi:10.1111/ecoj.12546.
Peters, Floris, Maarten Vink and Hans Schmeets (2018). ‘Anticipating
the citizenship premium: before and after effects of immigrant naturali-
sation on employment.’ Journal of Ethnic and Migration Studies, 44(7),
1051–1080. Det skal nævnes, at en del af forskningen beskæftiger sig
med førstegenerationsindvandrere. Det antages dog med god mening,
at de relevante gavnlige effekter er også gælder for efterkommere
uden statsborgerskab.
En undersøgelse fra Institut for Menneske-
rettigheder9
viser i den forbindelse, at unge
efterkommere uden statsborgerskab gør sig
en del tanker om, hvordan uddannelse og
beskæftigelse kan påvirke deres muligheder
for at få statsborgerskab. Gruppen er gene-
relt meget motiveret for at få statsborger-
skabet, og reglerne for opnåelsen af stats-
borgerskabet betyder noget for, hvordan de
agerer.
Forskning fra Aarhus Universitet indikerer
dog også, at over en fjerdedel af indvandre-
re uden statsborgerskab fravælger uddan-
nelse, fordi uddannelse ikke tæller med i
beskæftigelseskravet10
. På denne baggrund
vil det være forventeligt, at det samme gør
sig gældende for en stor andel af efterkom-
mere.
Reglerne for opnåelse af statsborgerskab
påvirker altså de unge efterkommere uden
statsborgerskab, og hvis reglerne indehol-
der incitamenter til ikke at uddanne sig, så
er der en risiko for, at de unge fravælger det.
9 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”, 2021
10 Endnu ikke publicerede resultater fra projektet ‘Outside
Citizenship: The Making and Integration of Denizens’ på Institut
or Statskundskab, Aarhus Universitet.
Derudover kommer statskassen til at gå glip
af skatteindtægter. En analyse fra Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd viser, at den
samfundsøkonomiske gevinst for en faglært
i gennemsnit er 7 mio. kr.11
.
Uddannelse bør tælle med, for både
individets og samfundets skyld
Den tilgængelige viden peger dermed sam-
let set på, de unge efterkommere i høj grad
uddanner sig til at kunne varetage jobs, som
det danske samfund mangler – igennem
uddannelser, der bidrager til statskassen.
Reglerne for statsborgerskab kan dog risi-
kere at sætte benspænd op for dette, fordi
uddannelse ikke tæller med som beskæfti-
gelse – og dermed bidrage til at hindre en
god integrationsproces.
Denne problemstilling bliver endnu mere
relevant i den nære fremtid, hvor vi som
samfund kommer til at mangle faglært ar-
bejdskraft.
Det er derfor yderst relevant at gøre noget
nu – at ændre reglerne, så uddannelse si-
destilles med beskæftigelse.
Dette vil gavne såvel den enkeltes integra-
tion, som det danske samfunds behov for
arbejdskraft inden for centrale sektorer på
såvel det offentlige som det private arbejds-
marked.
11 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Uddannelse betaler sig”,
august 2024. https://www.ae.dk/analyse/2024-08-uddannelse-
betaler-sig-samfundet-vinder-75-mio-kr-ved-at-uddanne-en-
social-og
Dette vil også til en vis grad være udtryk for
en harmonisering af lovgivningen. Inden for
integrationsområdet for nyankomne udlæn-
dinge defineres ordinær uddannelse som
selvforsørgelse12
.
12 https://www.uim.dk/arbejdsomraader/integration/modtagelse-
og-integration-af-nye-borgere/den-beskaeftigelsesrettede-
integrationsindsats/selvforsoergelses-og-hjemrejseprogrammet-
og-introduktionsprogrammet/
Øvrige anbefalinger til den konkrete sagsbehandling
Frafaldne sigtelser skal ikke påvirke
ansøgningsprocessen negativt
Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse
kan man ikke få statsborgerskab, så længe
sigtelsen opretholdes13
. En undersøgelse fra
Institut for Menneskerettigheder viser dog,
at nogle borgere oplever, at deres sager helt
afvises ved en sigtelse, selvom sigtelsen
frafaldes14
. Det peger derfor umiddelbart på
en risiko for, at man som ansøger skal starte
helt forfra med sin ansøgning om statsbor-
gerskab, selvom sigtelsen droppes.
Rådet mener, at ansøgninger, der afbrydes,
fordi ansøgeren sigtes, bør kunne genopta-
ges, hvis sigtelsen frafaldes. Sigtelser, der
ikke fører til tiltale, må ikke føre til, at ansøge-
ren skal starte ansøgningsprocessen forfra.
13 https://uim.dk/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betin-
gelser/strafbare-forhold/
14 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”, 2021.
Sagsbehandlingen bør være mere
gennemskuelig og brugervenlig
Børn og unge efterkommere, der er opvok-
set i Danmark, skal gennem samme proces,
som personer der er kommet til Danmark
som voksne15
. Det betyder, at unge efter-
kommere kan være langt oppe i 20’erne, før
det er muligt for dem at få statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet op-
lyser, at sagsbehandlingstiden for en an-
søgning om statsborgerskab i gennemsnit
er 22 måneder16
.
En undersøgelse fra Institut for Menneske-
rettigheder viser, at selve ansøgningspro-
cessen med dens flere år lange sagsbe-
handlingstid, mange dokumentationskrav
o.l., også kan være problematisk for den
enkeltes integration17
. Det er primært, fordi
det giver en oplevelse af at blive modarbej-
det af systemet, og at de ikke er velkomne.
Rådet anerkender, at der skal stilles høje
krav til efterkommere, der søger om stats-
borgerskab, men sagsbehandlingen i sig
selv må ikke skade integrationen.
15 https://menneskeret.dk/udgivelser/statsborgerskab-unge
16 https://uim.dk/statsborgerskab/sagsbehandlingstider-mv/
17 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”,
2021
Konkret mener Rådet, at
a. Det skal være nemmere at tilgå gennem-
sigtig information om betingelser og proces.
Der bør i videst muligt omfang benyttes et
simpelt, ikke fagtungt sprog.
b. Det skal sikres, at officielle hjemmesider
er opdaterede, og at der er kongruens mel-
lem de forskellige officielle hjemmesider.
c. Dokumentationsbyrden kun bør eksistere
i det omfang, der er behov for. Information
som kan indhentes via tilgængelige admini-
strative data, fx uddannelsespapirer, straf-
feattester, bøder og deslige, bør indhentes
automatisk. De allerede tilgængelige admi-
nistrative data kan anvendes til at verificere
berettigelsesstatus.
d. Der skal være mulighed for at følge med i
behandlingen af ens ansøgning.
Maria Kavita Nielsen
D e t N a t i o n a l e
I n t e g r a t i o n s r å d
Det Nationale Integrationsråd arbejder for at finde langvarige løsnin-
ger på de eksisterende problemer i den danske integrationsindsats. Det
gør Rådet ved at rådgive Udlændinge- og Integrationsministeren via
bl.a. anbefalinger og policy papirer. Rådet arrangerer også møder mel-
lem ministeren og de virksomheder der gør en indsats for at styrke
integrationen i deres daglige virke. Til sidst stræber Rådet efter at være
en stærk stemme i den offentlige debat om integration, bl.a. ved at til-
føje fakta og nuancer til komplekse problemstillinger.
FØLG RÅDET:
LINKEDIN: DET NATIONALE INTEGRATIONSRÅD
DNIR.DK