Afrapportering fra COP29 i Baku, Aserbajdsjan, d. 11.-24. november 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
10-12-2024
J nr. 2024 - 4847
Akt-id 549924
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Afrapportering fra COP29 i Baku, Aserbajdsjan, d. 11.-24. november 2024
Først og fremmest et stort tak for det flotte fremmøde til COP29 i Baku og jeres
aktive deltagelse og engagement.
Til udvalgets orientering vedlægges uddybende afrapportering fra
forhandlingerne samt den danske repræsentation i handlingssporet på COP29.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 67
Udenrigsudvalget 2024-25


Side 1/6
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
Internationalt kontor
Dato
06-12-2024
J nr. 2024 - 4847
Akt-id 549924
/ MINIE
Afrapportering fra COP29 i Baku, Aserbajdsjan, d. 11.-24. november 2024
Den 29. partskonference (COP29) under FN’s rammekonvention om klimaforandrin-
ger (UNFCCC) blev afholdt i Baku fra d. 11.-24. november 2024 under aserbajd-
sjansk formandskab. Danmark var repræsenteret i de politiske forhandlinger ved
klima-, energi og forsyningsministeren. Danmark har op til COP29 præget EU’s for-
handlingspositioner, så EU har kunnet indgå i en aktiv og konstruktiv rolle i forhand-
lingerne. Nedenfor beskrives de væsentligste overordnede forhandlingsresultater på
Danmarks prioriterede forhandlingsemner samt Danmarks bidrag til handlingssporet.
Klimafinansiering
Forhandlingerne i anden uge foregik primært som lukkede bilaterale konsultationer
og møder på ministerniveau mellem formandskabet og grupperne. Formandskabet
lykkedes ikke med at sikre tilstrækkelig inddragelse, hvilket ikke gjorde forhandlin-
gerne lettere. Bl.a. havde de fattigste lande og østater ikke været konsulteret inden
formandskabet sendte deres bud på en endelig tekst ud. Det foranlediget, at EU satte
sig i spidsen for direkte forhandlinger mellem donorlandene, de fattigste lande og
østaterne for at forbedre formandskabets tekst, hvilket især handlede om at reflek-
tere deres særlige vilkår og finansieringsbehov som anerkendt under Parisaftalen.
Den endelige beslutningstekst fastsætter et klimafinansieringsmål med to lag. Et ydre
lag med en overordnet målsætning om at øge de internationale investeringer i klima-
indsatser i udviklingslandene til 1.300 mia. USD i 2035. For at nå denne målsætning
skal alle verdens lande arbejde sammen om at forbedre globale og nationale ram-
mebetingelser for både offentlig og privat klimafinansiering. Det ydre lag understøttes
af et indre lag, som afløser for det nuværende 100 mia. USD-mål, hvor de udviklede
lande skal gå forrest i at levere mindst 300 mia. USD i 2035 gennem offentlige ind-
satser til klima i udviklingslandene. Med til dette indre klimafinansieringsmål tæller
som i dag offentlig bilateral og multilateral finansiering, mobiliseret privatfinansiering
gennem bilaterale og multilaterale kilder, samt eksportkreditter. Der er enighed om
at alle midler til klimaindsatser i udviklingslandene gennem udviklingsbankerne frem-
over tæller med ift. at nå de 300 mia. USD, dvs. også de midler, som kan tilskrives
udviklingslandene i kraft af deres bidrag og ejerandele. Et vigtigt og nyt element i
aftalen er, at udviklingslande (som f.eks. Kina, Sydkorea, Singapore og de rige Golf-
lande) opfordres til at rapportere på og bidrage bilateralt med klimafinansiering. Der-
med er der taget vigtige skridt mod en udvidelse af kredsen af lande, der bidrager til
den indre kerne af målet.
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 67
Udenrigsudvalget 2024-25
Side 2/6
Danmark kan samlet set være godt tilfreds med resultatet, som giver en god balance
mellem at imødekomme udviklingslandenes behov og tårnhøje forventninger, men
samtidig er på et realistisk niveau. Der var en række udviklingslande, der udtrykte
utilfredshed med resultatet, da beslutningsteksten blev vedtaget i plenaren. Reakti-
onerne i kølvandet af aftalen var ikke overraskende eftersom forventninger til målets
størrelse fra udviklingslandene var på et urealistisk højt niveau. Omvendt mente
mange donorlande, at de havde strakt sig til det yderste. Det krævede megen for-
handling, også internt i EU, for at blive enige om det vedtagne niveau.
Parisaftalens artikel 6
Det lykkedes på COP29 at færdigforhandle regelsættet for Parisaftalens artikel 6.
Artikel 6 består af to tilgange til handel med klimakreditter, dels artikel 6.2, som pri-
mært omhandler bilaterale aftaler mellem lande omkring overførsel af klimakreditter
til brug for NDC-opfyldelse, samt artikel 6.4, også kaldet markedsmekanismen, som
etablerer et FN-sanktioneret klimakreditmarked, hvor både lande og andre aktører
kan handle med klimakreditter.
I forbindelse med vedtagelse af dagsordenen for COP29, blev de standarder, som
klimakreditprojekter under artikel 6.4 skal leve op til vedtaget. Parisaftalens parter vil
fortsat kunne bede Article 6.4 Supervisory Body (SBM), om at udvikle og forbedre
standarderne, hvilket var vigtigt for bl.a. EU. Under artikel 6.4 blev det bl.a. vedtaget,
hvilke dele af standarderne SBM skal fokusere på at udvikle i det kommende år,
hvordan kreditter bliver autoriseret samt særlige omstændigheder for LDCs og SIDS.
Fsva. artikel 6.2 løb forhandlingerne ind i anden uge af COP’en, hvor dele af for-
handlingerne måtte løftes til politisk niveau. Her ledte den danske klima-, energi- og
forsyningsminister sammen med sin nederlandske ministerkollega, Sophia Hermans,
de politiske forhandlinger fra EU’s side. Under artikel 6.2 vil der i modsætning til ar-
tikel 6.4 ikke være en overordnet standard, som sikrer kvaliteten på tværs af projek-
ter. EU og en række ligesindede havde det derfor som den vigtigste prioritet at sikre
krav om robust og transparent rapportering, således at potentielle købere af kreditter
samt eksterne på et oplyst grundlag kan vurdere kvaliteten af kreditterne. Dette lyk-
kedes i det store hele at opnå, selvom EU gerne havde set endnu skrappere krav.
Samtidig blev der fundet et kompromis om det internationale register for artikel 6.2,
som både giver udviklingslandene de nødvendige funktioner i det internationale re-
gister, således at de ikke skal investere i omkostningstunge nationale registre, samt
adresserer USA’s bekymring om, hvorvidt et internationalt register vil legitimere de
handlede kreditter, og dermed fjerne ansvaret for kreditternes kvalitet fra de involve-
rede lande. Resultatet vurderes overordnet set at bidrage til at sikre den nødvendige
klimamæssige integritet.
Global Stocktake og reduktioner
For at sikre hensigtsmæssig implementering af Global Stocktake (GST) blev der i
aftalen fra COP28 inkluderet en beslutning om at etablere en dialog omhandlende
implementering af GST, som kaldes UAE-Dialogen, og modaliteterne for denne
Side 3/6
dialog skulle fastsættes på COP29. Forhandlingerne blev hurtigt kompliceret af, at
mandatet for dialogen i selve GST-aftalen er placeret under finansieringsafsnittet,
hvilket betød, at en række udviklingslande forventede at dialogen skulle have et fi-
nansieringsfokus. EU og allierede arbejdede for, at dialogen også skulle følge op på
andre relevante mandater i GST, herunder opfølgning på NDC’er samt implemente-
ringen af de globale mål om energitransition. Det endelige udkast til beslutningstekst
reflekterede, at UAE-Dialogen skulle følge op på GST bredt, men med et særligt
fokus på finansiering. Til gengæld fremgik det af udkastet, at der ikke ville var mandat
til et etablere et fremadrettet dagsordenspunkt for UAE-Dialogen og dermed ingen
beslutningstekster, hvilket var et forsøg på at imødekomme bl.a. Kina og Saudi-Ara-
bien. Dette fik en række lande til at afvise teksten under den endelige lukkeplenar,
ledt an af Chile på vegne af AILAC, og dermed skal beslutningen genforhandles på
COP30.
EU og allierede forsøgte ligeledes at sikre fremdrift på GST, reduktioner og NDC’er
i arbejdsprogrammerne for reduktioner (Mitigation Work Programme, MWP) samt
retfærdig omstilling (Just Transition Work Programme, JTWP).
Fsva. arbejdsprogrammet for reduktioner viste det sig igen i år at være yderst udfor-
drende. Dynamikken fra første uge fortsatte ind i uge to, hvor LMDCs (ført an af Kina)
og Den Arabiske Gruppe (ført an af Saudi-Arabien) modsatte sig alle former for sub-
stans i beslutningen, på trods af at EU stod samlet med allierede fra over 110 lande
(AILAC, AOSIS, UG, EIG, LDCs) og arbejdede for, at teksten ville inkludere sprog
på GST, NDC’er og videnskab. På trods af konsultationer på både teknisk- og mini-
sterniveau, endte MWP med en beslutning, som var langt mindre ambitiøs, end hvad
Danmark, EU og allierede havde arbejdet for. Beslutningen indeholdte ingen refe-
rencer til GST, NDC’er eller videnskab, og indeholdte mest af alt kun sprog, som blot
justerede MWP-processen en smule.
Fsva. arbejdsprogrammet for retfærdig omstilling arbejdede EU også her for en be-
slutning, som adresserer, hvordan arbejdsprogrammet kunne følge op på GST samt,
hvordan lande kan sikre, at ingen af deres nationale arbejdstagere eller marginalise-
rede grupper bliver efterladt i den globale grønne omstilling. Udviklingslandene ar-
bejdede for, at arbejdsprogrammet indarbejder og adresserer klimaskabte tab og
skader samt finansiering til retfærdig omstilling i udviklingslandene via internationalt
samarbejde. De forskelligartede interesser førte selvsagt til stor splittelse mellem
parterne, hvor specielt Den Arabiske Gruppes modstand mod sprog på fossil udfas-
ning betød, at man endte med en såkaldt Regel 16, hvor parter skal genforhandle
dagsordenspunktet ved den næste session.
Dermed lykkedes det ikke for EU og allierede at sikre opfølgning på GST og energi-
målene på dette års COP, ej heller at sende stærke signaler omkring behovet for
ambitiøse NDC’er i 2025 eller at hæve ambitionen for reduktioner.
Side 4/6
Tilpasning samt tab og skader
Tilpasningsforhandlingerne på COP29 var præget af et strategisk spil, hvor fremdrift
på tilpasning blev taget gidsel af særligt Saudi-Arabien for Den Arabiske Gruppe og
Kina for LMDC, for at holde reduktionsdagsordenen hen og lægge pres på kvantifi-
cerbare mål for tilpasningsfinansiering. Ift. det globale tilpasningsmål (GGA) drøftede
COP29 midtvejsresultater i det toårige Belém-arbejdsprogram for indikatorer. Det
lykkedes G77 anført af Kina og Saudi-Arabien at få inkluderet indikatorer om finan-
siering, som uden tvivl bliver knaster i slutforhandlingerne på COP30.
Hertil vedtog man på COP29 Baku Adaptation Road Map og Baku High Level Dia-
logue on Adaptation for at styrke implementeringen af GGA og UAE-rammeværket
for global klimaresiliens, og den danske klima-, energi- og forsyningsminister deltog
i et højniveausmøde vedr. skalering af tilpasningsfinansiering.
Menneskerettigheder, ligestilling og oprindelige folk
Overordnet set var de tværgående emner som menneskerettigheder, oprindelige
folks rettigheder og ligestilling meget vanskelige, og fokus blev at undgå en tilbage-
rulning af eksisterende sprog. Partnerne formåede dog at vedtage en forlængelse af
Lima-arbejdsprogrammet for ligestilling frem til 2034, der har til formål at fremme et
integreret ligestillingsperspektiv på tværs af UNFCCC-forhandlingsspor samt styrke
kønsligestilling i implementeringen af klimaindsatser.
Derudover blev det besluttet, at processen for udarbejdelse af en ny ligestillings-
handlingsplan (Gender Action Plan) vedtages på COP30. Der blev desuden opnået
enighed om den tredje arbejdsplan for oprindelige folk og lokale samfund for 2025-
2027 allerede på Bonn sessionen i juni 2024, som blev formaliseret med vedtagelse
på COP29.
Handlingssporet
Danmark var på COP29 repræsenteret i højniveaussegmentet ved statsministeren
og i forhandlingerne ved klima-, energi- og forsyningsministeren. Derudover deltog
en bred erhvervsdelegation samt repræsentanter for det danske civilsamfund.
I højniveausegmentet var der fokus på dekarbonisering af fødevaresektoren med
afsæt i den grønne trepart, vedvarende energi i Afrika, og nye initiativer til mobilise-
ring af privat klimafinansiering sammen med bl.a. den Asiatiske Udviklingsbank
(AsDB) og nordiske donorer. Nedenstående er en oplistning af udvalgte events:
NDC Partnerskab
Som medformand for NDC Partnerskabet deltog Danmark ved en række events og
møder både på minister- og teknisk niveau. Danmark fik også ved NDC Partnerska-
bets årlige medlemsforum en ny medformand. Rwanda overgav rolle til Brasilien, der
i 2025 skal være medformand sammen med Danmark.
Side 5/6
Group of Negative Emitters (GONE)
Under COP29 blev GONE officielt lanceret, og fem nye medlemmer blev annonceret
– Kenya, Etiopien, Surinam, Sverige og Holland. Disse i tillæg til de eksisterende tre
medlemmer, Danmark, Finland og Panama.
Beyond Oil and Gas (BOGA)
BOGA afholdte sit årlige ministermøde, der har til hensigt at samle den ambitiøse
kreds af medlemslande og koordinere budskaber med særlig vægt på fossil udfas-
ning. Ligeledes var Danmark og BOGA i samme uge vært for en pressekonference,
hvor fokus var på vigtigheden af, at ambitionerne i reduktionssporet fra COP28 blev
fastholdt, ikke mindst behovet for at lande omstiller sig væk fra fossile brændsler.
Global Offshore Wind Alliance (GOWA)
GOWA afholdt et højniveauevent med deltagelse af ministre, regeringsrepræsentan-
ter og privatsektor. Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw repræsenterede
Danmark som GOWA-medstifter og co-chair. Eventet gjorde status for det seneste
års udvikling inden for havvind, samt satte fokus på, hvad der skal til, for at havvind
kan foldes ud i større skala end i dag.
APRA – Accelerating Partnership for Renewables in Africa
Kenya, byggende på sit lederskab og værtskab for det afrikanske klimatopmøde i
2023, var vært for et højniveau event om ”Momentum for grøn udvikling af Afrika”,
med Accelerating Partnership for Renewables in Africa, (APRA) som hjørnestenen.
Statsministeren, bl.a. flankeret af FNs generalsekretær Guterres, Ministre m.fl. fra
Kenya, Ghana, Zambia, Sierra Leone, Tyskland, USA, samt den Afrikanske Union,
italesatte det ligeværdige partnerskab, det store uudnyttede vedvarende energipo-
tentiale i Afrika, tilstedeværelsen af kritiske mineraler nødvendige for vedvarende
energiteknologier, og behovet for investeringer der skaber værdi for kontinentet og
dets befolkning. Det narrativ blev bekræftet i yderligere detaljer af de andre talere.
Statsministeren annoncerede en firedobling af energistyrelsens sektorsamarbejde i
Kenya mhp forbedrede rammebetingelser for grøn energi, og nævnte IMCA lance-
ringen med fokus på Afrika der fandt sted nogle dage senere (se andet afsnit). Pri-
vatsektor og investorer var ligeledes inviteret til at tale, herunder Mærsk Mc-Kinney
Møller Centret for Zero Carbon Shipping, som talte om udviklingen af grønne skibs-
korridorer, hvor Afrika kan spille en nøglerolle, og tiltrække grønne energi investerin-
ger, der skaber en bæredygtig udvikling for Afrika.
IF-CAP – Innovative Finance Facility for Climate in Asia and Pacific
Danmark lancerede sammen med seks lande den formentlig største klimafinansie-
ringsaftale i verden i 2024 på mere end 11 mia. USD i nye billige lån fra Den Asiatiske
Udviklingsbank til udviklingslande i Asien og Stillehavet. Danmark deltager med 100
mio. USD i garanti fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som del af sam-
let 2,5 mia. USD i garantier fra donorlande, som giver ADB mulighed for at stille den
nye finansiering til rådighed til investeringer 60% i reduktioner og 40% i
Side 6/6
tilpasningsprojekter. Samlet set skaber aftalen ca. 3 mia. kr. i ny dansk mobiliseret
klimafinansiering uden brug af udviklingsbistand.
Dansk-etiopisk event om klimahandling, landbrug og fødevarer
Statsministeren var sammen med Etiopiens præsident vært for et officielt dansk-eti-
opisk højniveauevent om klimahandling, landbrug og fødevaresystemer. Eventet
blev arrangeret sammen med COP28 og COP29 formandskaberne fra De Forenede
Arabiske Emirater og Aserbajdsjan med deltagelse af blandt andet Norge, USA og
Fiji. Fra dansk side fremhævedes de danske erfaringer med Den Grønne Trepart,
som eksempel på en metode, som inddrager alle interessenter i en langsigtet og
ambitiøs aftale, som forener omstilling af fødevaresystemer, naturgenopretning og
udvikling af et bæredygtigt og internationalt konkurrencedygtigt landbrug. På eventet
annoncerede Danmark et bidrag på ca. 100 mio. kr. til udvikling af bæredygtige fø-
devaresystemer og naturgenopretning i Etiopiens nationale klimahandlingsplan. Der-
udover udgjorde eventet den officielle opfølgning på ’Declaration on Sustainable Ag-
riculture, Resilient Food Systems, and Climate Action’, som blev vedtaget af 160
lande, inkl. Danmark, ved COP28. Erklæringen opfordrer landene til at inkludere om-
stilling af fødevaresystemer i de nationale handlingsplaner for reduktion og tilpas-
ning, der skal leveres frem mod COP30 i Belém, Brasilien.