1. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 77
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/5/2953250.pdf
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. december 2024 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren [af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)] 1. Ændringsforslag Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 9 æn- dringsforslag til lovforslaget. 2. Indstillinger <> Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger <Parti/partier> <> <Parti/partier> <> 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af [ud- valget]: Til § 6 1) Stk. 1 affattes således: »Modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangst- aktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de nød- vendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeprodukti- onen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet.« [Besparelse hos varmeaftagere og konsekvensændring] Til § 10 2) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsva- rende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.« [Kommunens ejerandel ved kapitalindskud] Til § 12 3) I stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 9, 2. pkt.« [Lovteknisk ændring] 4) I stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 9«: », 2. pkt« [Lovteknisk ændring] Til § 20 5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en virksomhed«: »eller en kommune«, og »overholdelse af« ændres til: »virksomhe- den eller kommunen at overholde«. [Afgørelser over for kommuner og sproglig ændring] 6) I stk. 2 ændres »påbyde overholdelse af« til: »påbyde virksomheden at overholde«. Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2024-25 Journalnummer DokumentId Offentligt L 77 - Bilag 5 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 [Sproglig ændring] Til § 29 7) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 1 »til prisen« til: »på prisen« og efter »anlægget« indsættes: »eller dennes varmeaftagere«. [Sproglig ændring og besparelse hos varmeaftager] 8) I den under nr. 7 foreslåede § 20 a ændres i stk. 2 »til prisen« til: »på prisen«. [Sproglig ændring] Til § 30 9) Efter nr. 2 indsættes: »01. I § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.« [Lovteknisk ændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der findes ikke gældende regler om, at virksomheder, der ejer et el- eller varmeproduktionsanlæg, skal lægge værdien af sparede udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter eller beta- ling af afgifter på varmeprisen i varmeforsyningsloven. Det har i § 6, stk. 1, været foreslået, at modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller varme- produktionsanlægget skulle lægge en værdi til priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varme- produktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet. Det foreslås, at § 6, stk. 1, affattes således: »Modtager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvar- met vand og damp, skal den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning. Værdien skal svare til de nødvendige ud- gifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Værdien skal indgå i beregningen af støttebeløbet.« Det foreslåede § 6, stk. 1, vil erstatte det oprindeligt fore- slåede § 6, stk. 1. Bestemmelsen er af lovtekniske grunde foreslået opdelt i flere pkt. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., at mod- tager en virksomhed statslig støtte til CO2-fangstaktiviteter på et el- eller varmeproduktionsanlæg, hvorfra der leveres opvarmet vand og damp, vil den virksomhed, der ejer el- eller varmeproduktionsanlægget skulle lægge en værdi på priserne for levering af opvarmet vand og damp i medfør af lov om varmeforsyning. Tillægget på varmeprisen af værdien af sparede udgif- ter vil skulle ske inden for rammerne af varmeforsyningslo- ven. Det vil betyde, at værdien af de sparede udgifter, hvor det vil være relevant, vil skulle behandles på samme måde som andre udgifter, som opkræves i medfør af varmeforsy- ningslovens prisbestemmelse i § 20, stk. 1. Det vil f.eks. for affaldsforbrændingsanlæg betyde, at værdien af de sparede udgifter, hvor det er relevant i henhold til varmeforsynings- loven, vil skulle holdes inden for det affaldsvarmeprisloft, som der udstedes regler om i medfør af varmeforsyningslo- vens § 20, stk. 4, på samme måde, som hvis udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling for afgifter efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, uden CO2-fangst ville skulle holdes inden for det nævnte prisloft. Tilsvarende vil være gældende for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, jf. lovforslagets § 29, nr. 7, som fastsætter, at kollektive varme- forsyningsanlæg og kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW uden for statsstøttetilfælde vil kunne lægge værdien af sparede udgifter på varmeprisen ved CO2-fangst. Der stilles i den foreslåede bestemmelse krav om, at el- eller varmeforsyningsvirksomheden af hensyn til statsstøtte- reglerne vil skulle opkræve værdien af de sparede udgifter, som skyldes statsstøttet CO2-fangst. Det skyldes, at tildeling af statsstøtte til CO2-fangst ikke må risikere at føre til, at varmeprisen falder, idet det vil kunne medvirke til at skabe en indirekte fordel for varmekunder i strid med statsstøtte- reglerne. Støtten vil i stedet skulle gå til finansiering af CO2-fangst. Reglerne om et affaldsvarmeprisloft ses ikke i sig selv at være en hindring for, at virksomheden vil kunne opfylde kravet om at opkræve værdien af de sparede udgifter. Da værdien af de sparede udgifter vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville skulle behandles uden CO2-fangst, vil el- eller varmeproduktionsvirksomheden i forhold til prisloftet herudover ikke være stillet anderledes med CO2-fangst end i en situation uden CO2-fangst. I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at værdien efter 1. pkt. vil skulle svare til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som virksomheden el- ler dennes varmeaftagere ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst. Det foreslås i bestemmelsen, at der vil skulle opkræves de sparede udgifter, som el- eller varmeforsyningsvirksom- heden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Det vil således følge af bestemmelsen, at også i de situationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirk- somhedens varmeaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirk- somheden skulle lægge værdien på varmeprisen på samme 2 måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmefor- syningsvirksomheden. En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervel- se af CO2-kvoter til varmeprisen, selvom det er virksom- hedens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeafta- ger eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsynings- virksomhed kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle an- vende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 6, stk. 2. Der vil evt. kunne være behov for, at varmeaftagerne op- lyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge af CO2- fangst. El- og varmeforsyningsvirksomheden vil evt. kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan ud- vekslingen af oplysninger bedst kan finde sted. Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvar- meprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen. Med stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at værdien vil skulle indgå i beregningen af støttebeløbet. Den foreslåede bestemmelse vil medvirke til at sikre, at omkostninger til CO2-fangst ikke overvæltes på varmefor- brugerne. Dette vil være i overensstemmelse med Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 (Anden del af en samlet CCS-strategi) af 14. december 2021, hvor- efter modellen for CO2-fangst i forsyningssektoren vil skul- le understøtte, at omkostninger ved etablering af CCS ikke overvæltes på varme- og affaldsforbrugere. Ved CCS forstås Carbon Capture and Storage (CO2-fangst og -lagring). Dette følger også senest af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren (herefter »aftalen«), hvoraf det fremgår, at det bl.a. er formålet med aftalen at minimere risikoen for, at omkostningerne for CO2-fangst i forsynings- sektoren overvæltes på forbrugerne. Herudover vil tilføjelserne medvirke til at sikre, at stats- støtteretten overholdes ved at sikre, at varmekunderne ikke som følge af statsstøttet CO2-fangst opnår en indirekte for- del. Endelig vil tilføjelsen medvirke til at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2-fangst. Herudover er der i bestemmelsen foretaget enkelte sprog- lige ændringer og tilpasninger. Til nr. 2 Det følger af varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 1, og af bekendtgørelse nr. 795 af 2. juni 2022 om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvirksomhed i forbindelse med var- meproduktions- og kraftvarmeproduktionsanlæg omfattet af egen varmeforsyningsvirksomhed. Af § 2 f, stk. 4, i varme- forsyningsloven fremgår det, at en kommune ikke kan yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed. Der er således i reglerne i varmeforsyningsloven taget stilling til, hvorvidt en kommune kan yde tilskud til CO2-fangst, hvilket ikke er tilfældet. Det følger endvidere af elforsyningslovens § 4, stk. 2, og af bekendtgørelse nr. 1133 af 27. november 2008 om kom- muners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 2. juni 2022, at en kommune kan deltage i CO2-fangstvir- komhed i forbindelse med elproduktionsanlæg omfattet af egen hovedvirksomhed. Der findes ikke i elforsyningsloven bestemmelser om kommuners tilskud til CO2-fangst som tilknyttet aktivitet. Det har i § 10, stk. 2, været foreslået, at en kommune højst vil kunne indskyde kapital efter stk. 1 for den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer eller efter kapitalindskuddet vil komme til at eje. Det foreslås i § 10 at stk. 2 affattes: »Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 1 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af CO2-fangstvirksomheden.« Det foreslåede § 10, stk. 2, vil erstatte det oprindeligt foreslåede § 10, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse vil det følge, at en kommune, hvor denne indskyder kapital i en CO2-fangst- virksomhed, vil skulle opnå en øget værdi af ejerandele i virksomheden, som svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere skyder kapital ind samtidig, kan det ske ved, at værdien af kommunens eksisterende ejerandele i virksomheden stiger, eller ved at kommunen får en øget ejerandel af virksomheden. Vurderingen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommunens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet finder sted. Bestemmelsen vil både gælde, hvor kommunen indsky- der kapital i forbindelse med etableringen af CO2-fangst- virksomheden og ved evt. efterfølgende kapitalindskud, men vurderingen af størrelsen på den krævede kommunale ejer- andel vil skulle foretages for det enkelte kapitalindskud hver for sig. Der vil således potentielt kunne være forskel over tid på, hvor stor en ejerandel i virksomheden en kommune vil skulle opnå med et bestemt kapitalindskud. Bestemmelsen vil ikke hindre, at kommunens ejerandel af CO2-fangstvirksomheden er højere end kommunens kapi- talindskud i virksomheden. Der påtænkes ikke med den foreslåede bestemmelse at ændre indholdsmæssigt i § 10, stk. 2, men alene at gøre den foreslåede bestemmelse tydeligere for at medvirke til at undgå evt. misforståelser. Den foreslåede bestemmelse vil fortsat være i overens- stemmelse med Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2- 3 fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024, hvoraf det følger, at kommunerne skal kunne bære risiko uanset anlæg- gets størrelse i form af indskud af egenkapital i fangstanlæg- get. Til nr. 3 Det har i § 12, stk. 6, 2. pkt., været foreslået, at indberet- ningen efter 1. pkt. vil skulle angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 vil skulle ske reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu- ner. Det foreslås i § 12, stk. 6, 2. pkt., at ændre: »stk. 10« til: »stk. 9, 2. pkt.« Henvisningen i § 12, stk. 6, 2. pkt., til stk. 10, har ikke været korrekt, idet den rette henvisning vil være til § stk. 9. Med den foreslåede ændring indsættes den korrekte hen- visning til stk. 9, 2. pkt. Der er ikke med den foreslåede ændring tale om en ind- holdsmæssig ændring, men alene om en lovteknisk ændring. Til nr. 4 Det har i § 12, stk. 7, 1. pkt., været foreslået, at kommu- ner ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 vil kunne fra- trække beløb, som i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af stk. 9. Det foreslås i § 12, stk. 7, 1. pkt., efter »stk. 9« at indsæt- te: », 2. pkt.« Henvisningen i § 12, stk. 7, 1. pkt., til stk. 9, har ikke været fyldestgørende, og den præcise henvisning vil i stedet være til § stk. 9, 2. pkt. Med den foreslåede ændring indsæt- tes den korrekte henvisning. Der er ikke med den foreslåede ændring tale om en ind- holdsmæssig ændring, men alene om en lovteknisk ændring. Til nr. 5 Det har i § 20, stk. 1, 1. pkt., været foreslået, at konsta- terer Forsyningstilsynet i sit tilsyn efter det foreslåede § 17, stk. 1, at en virksomhed ikke overholder kravene i de foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 1, eller §§ 12 og 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 11, stk. 2, eller § 14, vil Forsyningstilsynet kunne påbyde overholdelse af det pågældende krav inden for en fastsat frist, og når det er relevant pålægge krav om tilbagebetaling. Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., efter »en virksomhed« at indsætte: »eller en kommune«, og at »overholdelse af« ændres til: »virksomheden eller kommunen at overholde«. Det foreslås at tilføje en kommune til bestemmelsen, idet det vil være en kommune, som har pligt til at overholde kravene i de foreslåede bestemmelser i §§ 12 og 13. Det vil således ikke være fyldestgørende i bestemmelsen alene at nævne, at Forsyningstilsynet vil kunne træffe afgørelse, hvor en virksomhed ikke har overholdt kravene i de nævnte bestemmelser. Med tilføjelsen af kommuner til bestemmelsen bliver det tydeligt, at Forsyningstilsynet også vil kunne træffe afgørel- ser over for kommuner, hvor disse ikke måtte have over- holdt kravene i §§ 12 eller 13. Herudover vil der med den foreslåede bestemmelse alene være tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd. Til nr. 6 Det er med § 20, stk. 2, foreslået, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved sit tilsyn efter § 17, stk. 2, ved manglende overholdelse af § 5, stk. 1, vil kunne påbyde overholdelse af § 5, stk. 1, inden for en fastsat frist. Det foreslås i § 20, stk. 2, at ændre »overholdelse af« til: »virksomheden at overholde«. Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre en ind- holdsmæssig ændring, idet der alene er tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd. Til nr. 7 Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 1, at har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO2-fangst i medfør af lov om CO2-fangst- aktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsy- ningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, og kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW med henblik på finansiering af CO2-fangstaktiviteter lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved var- meproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst og -lagring. Det foreslås i den under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 1, efter »anlægget« at tilføje: »eller dennes varmeaftagere«. Det foreslås at tilføje til bestemmelsen, at der vil kun- ne opkræves de sparede udgifter, som el- eller varmeforsy- ningsvirksomheden eller dennes varmeaftagere ville kunne indregne i varmeprisen efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Det vil således følge af bestemmelsen, at også i de si- tuationer, hvor en besparelse i udgifterne til erhvervelse af CO2-kvoter eller betaling af afgifter i tilfælde af CO2-fangst vil opstå hos el- eller varmeforsyningsvirksomhedens var- meaftagere, vil el- eller varmeforsyningsvirksomheden skul- le lægge værdien på varmeprisen på samme måde, som hvis besparelsen var opstået i el- eller varmeforsyningsvirksom- heden. En el- eller varmeproduktionsvirksomhed vil således fortsat kunne lægge en sparet værdi for f.eks. erhvervel- se af CO2-kvoter til varmeprisen, selvom det er virksom- hedens varmeaftagere, som måtte afholde udgifterne uden CO2-fangst. Hvor en el- eller varmeforsyningsvirksomhed f.eks. ville have behov for et bestemt antal CO2-kvoter, som denne uden CO2-fangst ville få overført fra sin varmeafta- ger eller sine varmeaftagere, vil el- eller varmeforsynings- virksomhed kunne lægge værdien af disse CO2-kvoter på varmeprisen. Virksomheden vil i den forbindelse skulle an- vende den metode til fastsættelse af CO2-kvoternes værdi, 4 som følger af regler fastsat i medfør af den foreslåede be- stemmelse i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 3. Der vil evt. kunne være behov for, at varmeaftagerne op- lyser el- eller varmeforsyningsvirksomheden om omfanget af den besparelse, som disse vil opnå som følge af CO2- fangst. El- og varmeforsyningsvirksomheden vil evt. kunne indgå nærmere aftale med varmeaftagerne om, hvordan ud- vekslingen af oplysninger bedst kan finde sted. Sparede udgifter, som er opstået hos en varmeaftager, vil skulle behandles på samme måde, som udgifterne ville blive behandlet uden CO2-fangst. Det vil f.eks. sige, at affaldsvar- meprisloftet vil kunne have betydning for, om værdien af den sparede udgifter vil kunne lægges på varmeprisen. Den foreslåede tilføjelse vil medvirke til at sikre, at sparede udgifter vil kunne anvendes til at finansiere CO2- fangst. Til nr. 8 Det er med § 29, nr. 7, foreslået i varmeforsyningslovens § 20 a, stk. 2, at en virksomhed, som driver et fremførings- anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, højst samlet vil kunne lægge en værdi til prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydel- ser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsy- ningsanlæg eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt over 25 MW har tillagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Det foreslås i den under § 29, nr. 7, foreslåede § 20 a, stk. 2, at ændre »til prisen« til: »på prisen«. Det foreslåede bestemmelse vil ikke medføre indholds- mæssige ændringer, idet der alene er tale om sproglige æn- dringer af bestemmelsens ordlyd. Til nr. 9 Det foreslås i § 30 efter nr. 2 at indsætte et nyt nr. hvoref- ter det i elforsyningslovens § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, foreslås at ændre »stk. 9« til: »stk. 10«. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 9 i § 4 a, jf. § 30, nr. 2, i det fremsatte lovforslag. Indsættelsen af et nyt stk. 9 vil medføre, at § 4 a, stk. 9 og 10 bliver til stk. 10 og 11, og den rette henvisning i stk. 11 herefter vil være til stk. 10. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var til 1. behandling den 27. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 31. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del – bilag 300. Den 6. november 2024 sendte kli- ma-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt [4] bilag på lovfor- slaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [4] spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva- relse, som ministeren har besvaret. Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis Bach (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Dennis Flydtkjær (DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Dansk Folkeparti (DF) 7 Radikale Venstre (RV) 6 Alternativet (ALT) 5 Siumut (SIU) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 5 Moderaterne (M) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6 6