L 82 - svar på spm. 124 om at redegøre for årsagerne til, at der anlægges en rigid ordlydsfortolkning af momsdirektivets regler, der medfører negative økonomiske og administrative konsekvenser for arvinger
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). (Spørgsmål 124)
Aktører:
SAU L 82 - svar på spm. 124.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/spm/124/svar/2097542/2952812.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 124 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF). Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 10. december 2024 J.nr. 2024 - 7038 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 124 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål En arving til en afdød kunstner er ikke et nyt subjekt i den forslåede § 13, stk. 7, nr. 1. En arving kan f.eks. være en pensioneret sygeplejerske, men det er ikke i denne egenskab, at arvingen modtager rettighedsvederlag. Vederlaget modtages i vedkommendes egenskab af arving og som følge af de tidligere handlinger foretaget af en momsfritaget kunstner. Det bemærkes i den forbindelse, at det til enhver tid vil være den afdøde kunstner og ikke ar- vingen, der krediteres – f.eks. når en sang spilles i radioen. Vil ministeren redegøre for år- sagerne til, at der anlægges en rigid ordlydsfortolkning af momsdirektivets regler, der medfører negative økonomiske og administrative konsekvenser for arvinger? Svar Jeg skal henvise til mine besvarelser af SAU L 82 – spørgsmål 65 og 122, hvor jeg har re- degjort for, hvorfor det efter ordlyden af momssystemdirektivets stand still-bestemmelse ikke vurderes muligt at anse arvingers vederlag fra licenser vedrørende brug af afdøde for- fatteres eller kunstneres ophavsretsbelagte værker for omfattet af momsfritagelsen. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 122, ses der ikke at være noget EU-retligt grund- lag for at behandle personer, der har fået overdraget ophavsrettigheder ved arv, anderle- des end andre erhververe af sådanne rettigheder, der ikke er omfattet af momsfritagelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at også andre erhververe af ophavsrettigheder træder i forfatterens eller kunstnerens sted i relation til muligheden for at oppebære vederlag fra licenser til udnyttelse af ophavsrettighederne, og at en arving i momsretlig henseende må anses for at være et selvstændigt retssubjekt i forhold til afdøde. Fortolkningen er baseret på en sædvanlig ordlydsfortolkning af stand still-bestemmelsen, og denne ordlydsfortolkning vurderes på den anførte baggrund ikke at kunne karakterise- res som ”rigid” specifikt i forhold til arvinger.
SAU L 82 - spm. 65.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/spm/124/svar/2097542/2952813.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 65 af 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Zenia Stampe (RV). Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 4. december 2024 J.nr. 2024 - 7038 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 65 Skatteudvalget 2024-25 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 124 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Er ministeren indstillet på, at arvinger ikke skal omfattes af momspligten ud fra en be- tragtning om, at arvingen ikke får overdraget eller disponerer over rettighederne, men blot succederer den afdøde kunstner og modtager dennes indtægter fra forvaltningsorga- nisationerne eller ud fra en betragtning om, at en arvings modtagelse af vederlag fra en forvaltningsorganisation ikke er at betragte som en momspligtig transaktion mellem ar- vingen og forvaltningsorganisationen? Det bemærkes i den forbindelse, at et kunstner- medlem af Koda i forbindelse med sin indmeldelse også forpligter sine arvinger til at re- spektere den allerede indgåede medlemserklæring. Svar Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li- censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker. Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering, at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn- dres. Momslovens fritagelse for forfattevirksomhed og kunstnerisk virksomhed har hjemmel i momssystemdirektivets bilag, del B, nr. 2. Bestemmelsen er en såkaldt standstill-bestem- melse, som giver visse EU-lande mulighed for at opretholde en ”gammel” momsfritagelse inden for visse rammer. Direktivets standstill-bestemmelse giver Danmark mulighed for fortsat at momsfritage: ”Ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i libe- rale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, undtagen følgende ydelser: a) Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder”. Dette indebærer, at ydelserne skal leveres af en bestemt personkreds i form af ”forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere”. Momsfritagelsen er personlig og omfatter der- med ikke ydelser leveret af andre end den fastsatte personkreds. Det afgørende er således identiteten af den person, som foretager leveringen. Da arvinger ikke er omfattet af den personkreds, der kan levere ydelsen momsfrit efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, vil arvinger fremover skulle momsregistreres og betale moms, hvis den årlige omsætning overstiger momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr.
SAU L 82 - svar på spm. 122.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/spm/124/svar/2097542/2952814.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 122 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF). Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 10. december 2024 J.nr. 2024 - 7038 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 124 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren har svaret, at det følger af EU-retten, at arvinger ikke kan være omfattet af den danske regel om momsfritagelse. Vil ministeren oplyse, hvor det af EU-retten – enten lovgivning, domspraksis eller andet - eksplicit fremgår, at arvinger, som indtægtsmæssigt blot træder i afdøde kunstners sted, ikke på samme måde som afdøde kan være momsfri- taget? Svar Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82 – spørgsmål 65, hvor jeg har redegjort for, hvorfor jeg mener, at det efter ordlyden af momssystemdirektivets stand still-bestem- melse ikke er muligt at anse arvingers vederlag fra licenser vedrørende brug af afdøde for- fatteres eller kunstneres ophavsretsbelagte værker for omfattet af momsfritagelsen. Jeg kan ikke henvise til konkrete bestemmelser, domme eller lignende, hvor der specifikt er taget stilling til, hvorvidt arvinger kan anvende en momsfritagelsesbestemmelse, der ef- ter sit indhold kun kan anvendes af en bestemt personkreds, som arvingen ikke er omfat- tet af. Der ses imidlertid ikke at være noget EU-retligt grundlag for at behandle personer, der har fået overdraget ophavsrettigheder ved arv, anderledes end andre erhververe af så- danne rettigheder, der ikke er omfattet af momsfritagelsen.