L 82 - svar på spm. 121 om, hvorfor ministeren finder, at risikoen for overtrædelse af EU-retten kan anvendes som argumentation for, at en ikrafttrædelse ikke kan finde sted d. 1. januar 2026

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 1
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2024 fra Dansk Industri, jf.
L 82 – bilag 2.
Svar
I henvendelsen anfører Dansk Industri (DI), at der grundlæggende er forskellige opfattel-
ser af, om lovforslaget er nødvendigt for, at Danmark overholder EU-reglerne på områ-
det. DI henviser til, at GorrissenFederspiel og Deloitte m.fl. har vurderet, at der ikke er
behov for lovændring på området. DI anfører endvidere, at EU-Kommissionen har til-
kendegivet, at det alene er et politisk spørgsmål, om Danmark ønsker at indføre moms.
Herudover anfører DI, at lovforslagets ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt allerede er
den 1. januar 2025, hvilket ikke giver de berørte virksomheder tilstrækkelig tid til at til-
passe diverse systemer til at kunne håndtere de nye regler rettidigt. I den forbindelse hen-
viser DI til, at det i bemærkningerne til begge de tidligere fremsatte lovforslag om æn-
dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet – L 106 og L 13 – blev
anført, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsorganisationerne, har behov for til-
pasning af deres IT-systemer.
DI påpeger, at der stadig er behov for tilpasninger, men at dette ikke nævnes i L 82. DI
kritiserer desuden, at forslaget ikke overholder punkt 3.5.2.2 i Vejledning om lovkvalitet,
hvorefter lovforslag som udgangspunkt skal være vedtaget mindst 4 uger før ikrafttrædel-
sestidspunktet, så virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler, og at lov-
forslaget ikke var adviseret i regeringens lovprogram.
DI foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes med et år til 1. januar 2026.
Hertil bemærkes
Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet
medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-
censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse
med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn-
dres.
Regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget, der er en genfremsættelse af L
106 (2021-22) og L 13 (2022-23, 1. samling).
EU-Domstolen har i sag C-501/19, UMCR, afgjort, at det er økonomisk virksomhed, når
forvaltningsorganisationer leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte
værker mod vederlag. Det betyder, at denne ydelse som udgangspunkt er momspligtig.
Side 3 af 6
Danmark har en momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk virksomhed, som
betyder, at visse ydelser leveret af forfattere og kunstnere er momsfritaget. Fritagelsen er
en særregel, som afviger fra EU’s fælles momsregler i momssystemdirektivet, og som kan
opretholdes pga. en stand still-bestemmelse i momssystemdirektivet. Fritagelsen gælder
efter sin ordlyd imidlertid kun for ydelser leveret af forfatterne og kunstnerne selv, dvs. at
den er personlig og derfor ikke kan anvendes af andre som fx forvaltningsorganisationer
og arvinger, når de leverer licenser vedrørende ophavsretsbelagte værker.
For så vidt angår den nævnte udtalelse fra advokatfirmaet GorrissenFederspiel, hvor ad-
vokatfirmaet anfører, at fx forvaltningsorganisationer, fordi de er formidlere af licenserne
på vegne af forfatterne og kunstnerne, kan anvende den såkaldte formidlingsregel og der-
ved også kan omfattes af momsfritagelsen for ydelser leveret af forfattere og kunstnere,
skal jeg henvise til min besvarelse af L 106 B - spørgsmål 87 (2021-2022), hvor Gorrissen-
Federspiels udtalelse kommenteres.
Som der er redegjort for i det nævnte svar, indebærer de særlige regler om formidling af
ydelser eller salg af varer for fremmed regning (kommissionssalg), at der i momsmæssig
henseende skal anses for at bestå to identiske leveringer, hvor samme vare eller ydelse
først leveres fra producenten/tjenesteyderen til formidleren og herefter fra formidleren til
den endelige kunde.
I EU-Domstolens dom af 14. juli 2011 i sag C-464/10, Henfling, præmis 36-37, er det om
sådanne formidlingssalg fastslået, at hvis leveringen af en tjenesteydelse fra den oprinde-
lige leverandør er momsfritaget, finder denne fritagelse ligeledes anvendelse på retsforhol-
det mellem formidleren og dennes kunde, medmindre den relevante momsfritagelse har
et ”særkende, som kan begrunde en indskrænkning af anvendelsesområdet for” momsfri-
tagelsen, så den ikke kan anvendes af formidleren.
Det er Skatteministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den omstændighed, at moms-
fritagelsen for kunstnere er personlig og således ikke omfatter ydelser leveret af andre end
den fastsatte personkreds (kunstnere m.fl.) er et sådant ”særkende”, at momsfriheden
ikke kan udstrækkes til at gælde i forholdet mellem formidleren (forvaltningsorganisatio-
nen) og kunden (fx en tv-pakkeudbyder).
EU-Domstolen har således også i dom af 14. december 2005 i sag C-401/05, VDP Den-
tal Laboratory, fastslået, at en momsfritagelse, der var personafhængig (”levering af tjene-
steydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlæ-
gers og tandteknikeres levering af tandproteser”) ikke kunne finde anvendelse på leverin-
ger af tandproteser foretaget af en mellemhandler, der ikke var omfattet af den relevante
personkreds. Dette gjaldt også, selv om de i sagen omhandlede tandproteser af mellem-
handleren var erhvervet fra en tandtekniker, der i sig selv var omfattet af momsfritagel-
sen.
GorrissenFederspiel anfører i sin udtalelse, at det forhold, at momsfriheden for kunstneri-
ske ydelser er personlig, ikke udgør et sådant særkende som omtalt i Henfling-dommen,
Side 4 af 6
idet GorrissenFederspiel i øvrigt anfører, at dette er et særkende, ”som Skatteministeriet
selv definerer indholdet af”, jf. redegørelsen s. 10 (pkt. 7.27) og s. 13 (pkt. 8.3).
Det er imidlertid i overensstemmelse med EU-Domstolens udtrykkelige udsagn i Henf-
ling-dommen nødvendigt at undersøge, om en given momsfritagelse har et særkende, der
indebærer, at den efter sit indhold ikke kan finde anvendelse på begge leveringer. Det er
efter Skatteministeriets og Justitsministeriets opfattelse netop tilfældet med hensyn til
momsfritagelsen for ydelser leveret fra kunstnere, der efter sin udtrykkelige ordlyd kun
finder anvendelse på leveringer fra netop kunstnere. Det er således Skatteministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at forvaltningsorganisationerne ikke kan anvende momsfrita-
gelsen for kunstnere.
I forhold til EU-Kommissionens udtalelse bemærkes, at den har udtalt, at det er en poli-
tisk beslutning i Danmark, hvorvidt Danmark vil opretholde den særlige danske momsfri-
tagelse for forfattere og kunstnere. Med lovforslaget præciseres momsfritagelsen i over-
ensstemmelse med stand-still bestemmelsen, således at der ikke er tvivl om, at den kun
omfatter forfattere og kunstnere. Momsfritagelsen bevares dermed.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsorganisationer i medfør af den særlige
formidlingsregel også kan være omfattet af momsfritagelsen for forfattere og kunstnere,
har EU-Kommissionen tilkendegivet, at den ikke kan afgive en udtalelse herom, da
spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen, og at den ikke kan tage stilling til,
hvordan EU-Domstolen vil stille sig, hvis spørgsmålet forelægges Domstolen til afgø-
relse.
EU-Kommissionen er således ikke fremkommet med en udtalelse om spørgsmålet. Jeg
skal i den forbindelse i øvrigt henvise til den orientering af Folketinget, som blev over-
sendt den 12. maj 2023, jf. EUU alm. del - bilag 472 (2022-23), hvor hele korrespondan-
cen med EU-Kommissionen er vedlagt.
Det bemærkes, at det er det enkelte medlemslands forpligtelse at sikre, at landets lovgiv-
ning overholder EU-retten. Den omstændighed, at EU-Kommissionen ikke kan forven-
tes at ville anlægge en traktatkrænkelsessag, selv om den gældende retstilstand oprethol-
des, ændrer således ikke på Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
hvorefter det er nødvendigt at ændre retstilstanden for at bringe den i overensstemmelse
med EU-retten.
For så vidt angår ikrafttrædelses-og virkningstidspunktet er det Skatteministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med
EU-retten, og at det følger af EU-retten, at retstilstanden i sådanne tilfælde så hurtigt som
muligt bør bringes i overensstemmelse med EU-retten.
På baggrund af de oplysninger, der efter lovforslagets fremsættelse er fremkommet om de
systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten, vurderer jeg
imidlertid, at der bør ske en udskydelse af virkningstidspunktet. Jeg har derfor til hensigt
Side 5 af 6
at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at loven først får virkning for levering af
licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1.
juli 2025, så branchen får ca. ½ år til at gennemføre de nødvendige systemændringer.
Derimod vurderer Skatteministeriet og Justitsministeriet ikke, at det retligt kan begrundes,
at virkningstidspunktet udskydes helt til 1. januar 2026, således som DI foreslår.
Det skal for en ordens skyld tilføjes, at det under processen med lovforslaget er kommet
frem, at udbydere af tv-pakker i praksis ikke har lagt moms på den del af en tv-pakkes
pris, der har sammenhæng med prisen for de licenser, som udbyderne har erhvervet fra
forvaltningsorganisationerne. Denne praksis er baseret på en afgørelse fra det daværende
Momsnævn fra 1996 (TfS1996.847MNA).
I afgørelsen fastslog Momsnævnet, at en tv-udbyder kunne bruge den særlige momsretlige
udlægsregel i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, til at viderefakturere en forholdsmæssig andel
af licensbetalingerne til det daværende Copy-Dan til sine kunder uden at pålægge moms.
Nævnet lagde herved til grund, at der var tale om godtgørelse af ”en omkostning, der reelt
afholdes for selskabets enkelte kunder i forhold til disses "træk" på ydelserne”.
Det er vurderingen, at Momsnævnets afgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten,
og at det derfor er nødvendigt at ændre praksis, således at tv-pakkeudbydere skal lægge
moms på hele tv-pakkeprisen, dvs. også den del af prisen, der har sammenhæng med beta-
ling til forvaltningsorganisationerne for erhvervelse af licenser til udnyttelse af ophavsrets-
belagte værker.
Det skyldes, at tv-pakkeudbyderes erhvervelse af licenser fra forvaltningsorganisationer
ikke kan anses for at være sket i aftagernes (seernes) navn og for deres regning, allerede
fordi aftagerne ikke erhverver licenser (visningsrettigheder), men derimod alene en ret til at
se de tv-programmer, der indgår i den tv-pakke, de køber.
Desuden følger det af EU-Domstolens praksis, at en udgift kun kan anses for at være af-
holdt i den endelige aftagers navn, når den endelige aftager hæfter direkte for betalingen i
forhold til leverandøren, således at leverandøren kan rette et krav direkte mod den endelige
aftager.
Skattestyrelsen har været i dialog med Kulturministeriet om forståelsen af ophavsretslovens
regler og på baggrund heraf har konkluderet, at aftalen om licensbetaling mellem en for-
valtningsorganisation og en tv-pakkeudbyder ikke indgås i slutkundens navn, og at forvalt-
ningsorganisationerne ikke kan rette et krav på betaling direkte mod slutkunden. Det er på
den baggrund vurderingen, at praksis for udbydere af tv-abonnementers anvendelse af ud-
lægsordningen er i strid med momsloven og den bagvedliggende bestemmelse i momssy-
stemdirektivet.
Det betyder, at det – selv hvis det blev antaget, at forvaltningsorganisationerne kan benytte
formidlingsreglen til at undlade at lægge moms på, når de meddeler licenser – vil være
Side 6 af 6
nødvendigt fremadrettet at ændre den forkerte praksis vedrørende udlægsreglen, så der
lægges moms på også den del af tv-pakkeprisen, der består af betaling for licenser.
En sådan praksisændring vil dog ikke være relevant, hvis lovforslaget vedtages, så der læg-
ges moms på forvaltningsorganisationernes levering af licenser til tv-pakkeudbyderne. Det
vil nemlig indebære, at der ikke vil være en momsfritagelse, som tv-pakkeudbyderne kan
”videreføre” til seerne ved brug af udlægsreglen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 121 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
10. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
EU-Kommissionen har tilsyneladende både skriftligt og mundtligt (virtuelt møde) tilken-
degivet ikke at ville forholde sig til Danmarks regulering, herunder anvendelsen af for-
midlingsreglen. I det lys virker det endog meget usandsynligt, at Kommissionen vil ind-
lede en traktatkrænkelsessag i den nærmeste fremtid. Vil ministeren i lyset heraf oplyse,
hvorfor ministeren finder, at risikoen for overtrædelse af EU-retten kan anvendes som ar-
gumentation for, at en ikrafttrædelse ikke kan finde sted d. 1. januar 2026?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82 – spørgsmål 1, 7 og 19, hvor jeg redegør
for, hvorfor jeg mener, at lovforslagets virkningstidspunkt kan udskydes et halvt år.
I tilknytning hertil bemærkes, at det er det enkelte medlemslands forpligtelse at sikre, at
landets lovgivning overholder EU-retten. For så vidt angår det foreslåede ikrafttrædelses-
og virkningstidspunkt er det Skatteministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den
gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og at det følger af EU-
retten, at retstilstanden i sådanne tilfælde så hurtigt som muligt bør bringes i overensstem-
melse med EU-retten. Der er således ikke tale om en situation, hvor der er ”risiko” for
overtrædelse af EU-retten.
Den omstændighed, at EU-Kommissionen ikke forventes at ville anlægge en traktatkræn-
kelsessag, selv om den gældende retstilstand opretholdes, ændrer ikke på, at det er med-
lemslandenes egen forpligtelse at sikre, at EU-retten overholdes.
Om de retlige forpligtelser, der påhviler mig som minister i forhold til at sikre, at retstil-
standen bringes i overensstemmelse med EU-retten, henviser til jeg min besvarelse af
SAU L 82 - spørgsmål 14 og 48.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 19. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 7
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 7
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 2024 fra Dansk Erhverv, jf.
L 82 - bilag 6.
Svar
Henvendelsen fra Dansk Erhverv (DE) beskriver en række udfordringer, som forslagets
hurtige implementeringstid medfører. Henvendelsen er en opfølgning på en tidligere hen-
vendelse, jf. L 82 – bilag 4, hvor DE opfordrede til, at forslaget tidligst træder i kraft den
1. januar 2026.
Jeg vil gerne indledningsvist henvise til mine svar på SAU L 82 – spørgsmål 3 og 19, hvor
jeg tilkendegiver, at jeg har til hensigt at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at
loven først får virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og
kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025, så branchen får ca. ½ år til at gennem-
føre de nødvendige systemændringer. Det er også min hensigt i ændringsforslaget at fore-
slå, at den foreslåede regel om levering af licenser før ikrafttrædelsen, men baseret på afta-
ler indgået efter den 6. november 2024 (datoen for lovforslagets fremsættelse), udgår.
Hermed adresseres de bemærkninger i DE’s henvendelse, der vedrører udfordringer med
denne særlige overgangsregel.
Jeg vil derudover gøre opmærksom på, at de konkrete beskrivelser af diverse udfordrin-
ger, der er beskrevet i DE’s henvendelse, er blevet inddraget i overvejelserne om eventuel
udskydelse af virkningstidspunktet.
DE har i henvendelsen delt udfordringerne op i følgende tre dele: 1. Store it-udfordrin-
ger, 2. Store administrative udfordringer og 3. Håndtering af moms på salg og køb af ret-
tigheder (formidling).
1. Store it-udfordringer
Det anføres i henvendelsen, at fx udlodningssystemer, økonomisystemer og afregningssy-
stemer ikke er udviklet til at håndtere og tage hensyn til moms. Systemerne kan ikke æn-
dres med så kort varsel. Herudover træder der nye bogføringsregler i kraft den 1. januar
2026, og flere virksomheder er ved at forberede sig på dette, hvilket i mange tilfælde gø-
res ved nyudvikling af systemerne således, at de gamle og forældede systemer kan lukkes
ned.
Endvidere anføres, at self-billing ikke er en mulighed med så kort varsel, idet det også
kræver systemændringer og desuden også aftalemæssige tilpasninger. Desuden anføres, at
der også skal ske ændringer i forhold til internationale organisationer.
Herudover anføres i henvendelsen, at en arving godt selv kan være kunstner. Vederlag for
licenser, der udbetales til disse, skal evt. adskilles eller opdeles. Det er ifølge DE endvi-
dere uklart, hvordan arvinger med en årlig indtægt fra rettighederne over og under moms-
registreringsgrænsen på 50.000 kr. skal håndteres.
Side 3 af 7
Det nævnes endvidere, at forvaltningsorganisationer, der både håndterer momspligtige li-
censer og blankbåndsvederlag, måske vil få delvis fradragsret for købsmoms (splitmoms).
Som eksempel på de systemmæssige udfordringer nævnes Tekst & Node, der afregner
hele grundskoleområdet i starten af januar, herunder privat- og friskoler, der ikke kan af-
løfte moms. For at kunne håndtere disse afregninger skal der ændres it-systemer, og sko-
lerne skal varsles om, at deres faktura fra Tekst & Node stiger med 25 pct.
Hertil bemærkes
Jeg anerkender, at systemændringer kan tage tid at gennemføre, hvilket taler for, at der
bør ske en udsættelse af forslagets virkningstidspunkt.
I de tidligere fremsatte lovforslag L 106 og L 13 var der ca. ½ år mellem forventet vedta-
gelse og lovens ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt. Det ændringsforslag, jeg har til
hensigt at fremsætte, vil sikre, at der gives en tilsvarende periode til at foretage de nød-
vendige systemtilpasninger m.v., før ændringerne får virkning.
Hvad angår DE’s bemærkninger om, at nogle af de berørte virksomheder er ved at ud-
vikle nye systemer som følge ændringer i reglerne om bogføring, er det vurderingen, at
dette ikke kan begrunde en udsættelse af virkningstidspunktet med yderligere ½ år. Det
bemærkes, at udefrakommende forhold, så som ændringer i regler uden for skatte- og af-
giftsområdet, som udgangspunkt ikke tages i betragtning, når tidspunkter for ikrafttræ-
delse af nye skatte- og afgiftsregler fastlægges. Samtidig er det nødvendigt at gennemføre
ændringen af retstilstanden hurtigst muligt, da der er tale om en ændring, der skal sikre, at
retstilstanden bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Samlet finder jeg derfor, at lovens virkningstidspunkt bør udskydes til 1. juli 2025, mens
jeg derimod vurderer, at det ikke retligt kan begrundes, at virkningstidspunktet udskydes
helt til 1. januar 2026, jf. også mit svar på SAU L 82 – spørgsmål 19.
Normalt skal en sælger, der leverer en momspligtig ydelse til en køber, udstede en faktura
med moms til køberen. Men der er mulighed for, at det er køber, som i stedet laver et af-
regningsbilag med moms anført til sælger og det er dette, som DE omtaler som ”self-bil-
ling”. Idet forslaget vil betyde, at fx nogle arvinger (sælgere) bliver momspligtige, vil der
være mulighed for, at forvaltningsorganisationerne laver afregningsbilag til de momsplig-
tige arvinger. Dette vil sandsynligvis være en fordel for både de momspligtige arvinger og
forvaltningsorganisationerne selv.
Der kan som omtalt i DE’s henvendelse godt være personer, der både er kunstnere, som
modtager vederlag for licenser vedrørende deres egne ophavsretsbelagte værker, og arvin-
ger, som modtager vederlag for licenser vedrørende ophavsretsbelagte værker, som de har
arvet rettighederne til. Forvaltningsorganisationerne vil derfor evt. skulle skelne mellem,
om der er tale om kunstnerens licenser til egne værker eller arvede licenser.
I relation til håndtering af sådanne arvinger er det arvingen selv, der har pligt til at moms-
registrere sig, hvis indtægten (omsætningen) fra de arvede licenser overstiger 50.000 kr.
Side 4 af 7
årligt. Forvaltningsorganisationer, der årligt udbetaler beløb på over 50.000 kr. til en ar-
ving, der tilsyneladende ikke har momsregistreret sig, bør dog rette henvendelse til arvin-
gen omkring dennes pligt til dette.
Den momsmæssige behandling af følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag ændres ikke
ved lovforslaget. De to former for vederlag ligger fortsat uden for momslovens anvendel-
sesområde og er dermed ikke pålagt moms. Derimod er det en momspligtig ydelse at ad-
ministrere, at andre modtager de to former for vederlag, hvis administrator modtager ve-
derlag for administrationen.
I forhold til eksemplet med Tekst & Node vil der efter forslaget skulle lægges moms på
fakturaerne til skolerne, som er brugere af licenserne. Skoler med momsfri undervisning
har ikke fradragsret for købsmomsen og vil derfor få øgede omkostninger til licenserne.
Tilsvarende vil gælde andre ikke-momspligtige virksomheder og foreninger mv. Det skal
anføres, at kommuner og regioner kan få refunderet købsmoms, der ikke er fradrag for i
momssystemet, gennem den kommunale og regionale momsrefusionsordning administre-
ret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1167 af 11. november
2024 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner.
2. Store administrative udfordringer
Det anføres i henvendelsen fra DE, at der skal være en alternativ håndtering af ikke-
momsregistrerede rettighedsindehavere.
I forbindelse med indberetninger efter skatteindberetningslovens § 44, spørges der til, om
der ved indberetningerne skal indberettes beløb uden eller med moms.
Det anføres endvidere, at det giver både administrative udfordringer og mulige likviditets-
problemer, når der skal ske afregning til momspligtige kunder gennem en medlemsorgani-
sation, og at dette rammer både de organisationer, der har kundeaftalerne, og de organisa-
tioner, der udbetaler til rettighedsindehaverne. Det anføres, at en meget stor del af admi-
nistrationen kan fjernes ved at lade overdragelsen af vederlag fra Copydan til medlemsor-
ganisationerne forblive momsfri.
Desuden anfører DE, at brugerne af licenserne, herunder specielt de ikke momspligtige
virksomheder, institutioner og foreninger, vil skulle varsles om, at der vil blive faktureret
med moms, hvilket vil medføre en prisstigning. Som eksempel nævner DE, at Tekst &
Node opkræver Nota for fremstilling og udlån af lydbøger og e-bøger til synshandicap-
pede. Det anføres, at der er tale om en ordning, hvortil der er knyttet en kompensations-
ordning, og at der er tvivl om betydningen af de kommende momsreglers betydning for
ordningen.
Endelig anfører DE, at alle er ved at omstille deres systemer til den nye bogføringslov pr.
1. januar 2026, som er en lovændring, hvor der var flere år mellem vedtagelse af loven og
implementeringstidspunkt. Der vil være tale om omfattende økonomiske konsekvenser,
hvis der skal udvikles på både et nuværende gammelt system, og samtidig udvikle et nyt
system.
Side 5 af 7
Hertil bemærkes
I relation til skatteindberetningslovens § 44 skal det bemærkes, at indberetningerne vedrø-
rer bruttobeløb, og at bruttobeløbene indberettes, uanset om de er uden eller med moms.
Jeg har desværre ikke kendskab til de konkrete forhold beskrevet af DE i relation til for-
valtningsorganisationer og medlemsorganisationer. Men jeg kan oplyse, at en formidler
(fx en forvaltningsorganisation), der handler i eget navn og for kunstneres regning, skal
anses for selv at have modtaget og leveret den relevante ydelse. Det betyder, at kunstne-
ren leverer licenserne (momsfrit) til en sådan forvaltningsorganisation (fx Koda), der her-
efter leverer ydelsen (momspligtigt) til brugerne (fx en frisør). Når en kunstner også er en
momspligtig arving med årlig indtægt (omsætning) over 50.000 kr. i relation til de arvede
licenser er disse leveringer fra arvingen til forvaltningsorganisationen momspligtige lige-
som forvaltningsorganisationens levering til brugeren af licensen. Forvaltningsorganisatio-
nerne har i sådanne tilfælde mulighed for at lave afregningsbilag til arvingerne efter
momslovens almindelige regler.
Jeg antager endvidere, at i nogle tilfælde vil kunstneren/arvingen have indgået aftale med
en virksomhed/organisation om at bistå sig. Dette kan være en medlemsorganisation eller
et forlag, der – til forskel fra formidleren/forvaltningsorganisationen – handler i kunstne-
res navn og for dennes regning. En sådan virksomhed/organisation leverer både efter de
gældende og de foreslåede regler en momspligtig administrationsydelse til kunstneren. En
sådan ydelse kan fx være at forestå overførslen af udbetalingerne. Overføres bruttobelø-
bene til fx en medlemsorganisation, der så udbetaler beløbene til rettighedsindehaveren,
er der som udgangspunkt ikke tale om en momspligtig levering af en ydelse mod betaling
mellem forvaltningsorganisationen og medlemsorganisationen. Jeg vil henvise til den
overordnede beskrivelse af de foreslåede momsregler nedenfor i punkt 3.
Alt efter de konkrete aftaler mellem forvaltningsorganisation og medlemsorganisa-
tion/forlag kan der dog være momspligtige transaktioner mellem dem. Jeg vil derfor op-
fordre til, at der i tvivlstilfælde tages kontakt til Skatteforvaltningen.
For så vidt angår udskydelse af virkningstidspunktet, så det falder sammen med imple-
mentering af nye bogføringsregler, vil jeg henvise til mit svar på SAU L 82 – spørgsmål
19 og til bemærkningerne ovenfor.
Hvad angår behovet for at udsende et varsel til de virksomheder mv., der betaler for li-
censerne og dermed for brugen af de ophavsretbelagte værker, og som derfor kan for-
vente, at der fremadrettet lægges moms på vederlagene, vil en sådan varsling være mulig
ved den udskydelse af virkningspunktet til den 1. juli 2025, som jeg agter at fremsætte æn-
dringsforslag om.
Endelig bemærkes, at jeg ikke er bekendt med de konkrete forhold i ordningen, der ved-
rører Tekst & Node og Nota, og jeg vil derfor opfordre til, at der rettes henvendelse til
Skatteforvaltningen herom.
Side 6 af 7
3. Håndtering af moms på salg og køb af rettigheder (formidling)
I henvendelsen fra DE anføres, at der er nogle uklarheder i relation til håndtering af
moms på køb og salg af rettighederne, og der er beskrevet antagelser om, hvilke beløb og
dele af beløb, der skal pålægges moms, og hvilke der ikke skal.
Hertil bemærkes
De problemstillinger, som anføres i denne del af henvendelsen fra DE, synes at bygge på
usikkerhed om forståelsen af momsreglerne. Nedenfor er derfor en overordnet beskri-
velse af reglerne, som forhåbentlig kan afklare nogle af spørgsmålene.
Jeg vil i øvrigt opfordre til, at eventuelle fortsatte usikkerheder i forhold til den moms-
mæssige håndtering af de nye regler i konkrete tilfælde søges afklaret ved henvendelse
til Skatteforvaltningen.
Overordnet beskrivelse af de foreslåede momsregler
Kunstnere er momsfritaget for levering af deres ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Det er, jf. dommen i C-501/19, UMCR, økonomisk virksomhed, når forvaltningsorgani-
sationer leverer licenser til kunstneres ophavsretsbelagte værker.
Formidlere, der handler i eget navn på vegne af en anden - fx på vegne af en kunstner el-
ler arving - anses for selv at modtage og levere den pågældende ydelse, jf. momslovens §
4, stk. 4. Disse formidlere anses derfor for at modtage licenserne fra kunstnerne og levere
dem til slutbrugeren. Dette gælder bl.a. forvaltningsorganisationer som fx Koda. Det be-
tyder, at forvaltningsorganisationerne momsfrit modtager licenserne fra kunstneren (der
leverer en momsfritaget ydelse), men at forvaltningsorganisationernes leveringer er
momspligtige, da forvaltningsorganisationerne ikke kan omfattes af kunstnernes momsfri-
tagelse, der er personlig, jf. figur 1 nedenfor. Det antages, at de omkostninger, som for-
valtningsorganisationerne har i forbindelse med at levere licenserne, vil indgå i prisen til
(slut)brugerne af licenserne og således indgå i det momspligtige vederlag.
Slutbrugeren behandler indkøbet af licensen som en omkostning på linje med andre ind-
køb, og såfremt der er tale om en slutbruger, hvis eget salg af varer/ydelser er momsplig-
tigt, fx en frisør, vil der være fradragsret for momsen på licensen.
Figur 1.
I figur 2 vises en situation, hvor det fx er en medlemsorganisation, der står for selve ud-
betalingerne til kunstnerne, og som derfor handler i kunstnerens navn og for kunstnerens
regning. I en sådan situation leverer medlemsorganisationen en momspligtig administrati-
onsydelse til kunstneren. Da kunstneren ikke er en momspligtig virksomhed, kan kunst-
neren ikke fradrage moms på administrationsydelsen.
Side 7 af 7
Selve licensen leveres fortsat af kunstneren selv – og dermed momsfrit – til forvaltnings-
organisationen. Forvaltningsorganisationen vil skulle levere licensen videre med moms til
slutbrugeren.
Figur 2.
Er indehaveren af ophavsrettighederne en person, der har arvet rettighederne fra den
kunstner eller forfatter, der skabte værket, vil denne arving ikke være omfattet af moms-
fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7. Er arvingens årlige omsætning under 50.000 kr., vil arvin-
gen kunne levere licensen momsfrit til forvaltningsorganisationen. Den momsmæssige
behandling vil svare til henholdsvis figur 1 og 2.
Er en arvings årlige omsætning over 50.000 kr., er arvingen momspligtig og skal momsre-
gistreres. I dette tilfælde vil alle leveringer være momspligtige, jf. figur 3 nedenfor. Såvel
arving, forvaltningsorganisation og slutbrugeren i figur 3 er momspligtige virksomheder,
og de har dermed alle fradragsret for (evt.) købsmoms.
Figur 3.
Det bemærkes, at det som nævnt er den momspligtige person – dvs. fx en arving – der
har ansvaret for at lade sig momsregistrere. Det antages, at forvaltningsorganisationerne i
disse tilfælde normalt vil anvende afregningsbilag (self-billing), og i så fald skal sælgeren
(arvingerne) godkende rigtigheden af disse. Dermed slipper arvinger for at udstede faktu-
raer med moms.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (ændring af reglerne om for-
fattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 20. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det kan få konsekvenser efter ministeransvarlighedslo-
ven, hvis L 82 ikke vedtages?
Svar
En tilpasning til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, hvorefter forvaltningsor-
ganisationers meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker skal pålægges moms, kan
principielt også gennemføres inden for rammerne af gældende lovgivning, ved at Skatte-
forvaltningen udsender et styresignal om ændret praksis. Årsagen hertil er, at momslovens
regler om begrebet økonomisk virksomhed svarer til reglerne i momsdirektivet, og en æn-
dret praksis vil derfor kunne rummes inden for gældende regler i momsloven. Dvs. at det
ikke vil være i strid med momsloven at anse forvaltningsorganisationernes meddelelse af
licens for økonomisk virksomhed.
Selv om en ændring af den gældende praksis ved styresignal principielt vil være tilstrække-
lig, er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre retstilstanden ved en
lovændring.
Da det som beskrevet vil være muligt at ændre retstilstanden inden for rammerne af gæl-
dende lovgivning ved en praksisændring gennem et styresignal udstedt af Skattestyrelsen,
påhviler der mig som minister en retlig forpligtelse til at sikre, at denne ændring foretages,
således at retstilstanden fremadrettet er i overensstemmelse med EU-retten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af ministeransvarlighedslovens § 5 stk. 1, at
en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter,
der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter ministerens
stillings beskaffenhed. Hvis Folketinget ønsker, at der i den foreliggende situation skal
administreres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retlige for-
pligtelser, vil det forudsætte, at der vedtages et lovforslag herom. Jeg kommer ikke til at
fremsætte et sådant lovforslag.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 22. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 19
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som har den kon-
sekvens, at lovforslaget først træder i kraft den 1. januar 2026? Ministeren bedes tillige op-
lyse, om ministeren vil støtte et sådant ændringsforslag?
Svar
For så vidt angår det foreslåede ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt er det Skattemini-
steriets og Justitsministeriets vurdering, at den gældende retstilstand ikke er i overens-
stemmelse med EU-retten, og at det følger af EU-retten, at retstilstanden i sådanne til-
fælde så hurtigt som muligt bør bringes i overensstemmelse med EU-retten.
På baggrund af de oplysninger, der efter lovforslagets fremsættelse er fremkommet om de
systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten, vurderer jeg
imidlertid, at der bør ske en udskydelse af virkningstidspunktet. Jeg har derfor til hensigt
at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at loven først får virkning for levering af
licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1.
juli 2025, så branchen får ca. ½ år til at gennemføre de nødvendige systemændringer.
Derimod vurderer jeg ikke, at det retligt kan begrundes, at virkningstidspunktet udskydes
helt til 1. januar 2026, jf. det ændringsforslag, som der ønskes teknisk bistand til.
Jeg ønsker derfor ikke selv at stille det pågældende ændringsforslag, men jeg yder gerne
teknisk bistand.
Ændringsforslaget kan se ud som følgende:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirk-
somhed og kunstnerisk aktivitet) (L 82)
Til § 2
1) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres
og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2026.«
[Udskydelse af virkningstidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt foreslås ikke ændret. Det vil sige, at loven fortsat foreslås
at skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
Side 3 af 3
Det foreslås imidlertid, at loven kun skal have virkning for levering af licenser, der vedrø-
rer udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2026. Sam-
tidig foreslås det, at virkningsbestemmelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., om levering af licenser før
ikrafttrædelsen, men baseret på aftaler indgået efter den 6. november 2024 (datoen for
lovforslagets fremsættelse), ikke medtages.
Forslaget betyder, at det allerede fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2025 vil være klart
for de berørte virksomheder m.v., hvilke momsregler der vil gælde for levering af licenser,
der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar
2026. Det er vurderingen, at der på den baggrund ikke er behov for den særlige regel i
lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget betyder, at merprovenuet, som beskrevet i lovforslagets økonomiske bemærk-
ninger (et årligt umiddelbart merprovenu på 305 mio. kr. og 230 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd (2025-niveau)) ikke kommer i 2025, men først i 2026.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 26. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 48
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 121
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en redegørelse for, i hvilken situation en minister kan underlæg-
ges ministeransvar som følge af manglende efterlevelse af en fortolkning fra et ministe-
rium, der vurderer, at gældende regler er i strid med EU-retten?
Svar
Ministeransvarlighedslovens bestemmelse vedrørende straffeansvaret fremgår af § 5, der
har følgende ordlyd:
”§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de
pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stil-
lings beskaffenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget
urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier
oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.”
Det følger af ministeransvarlighedslovens § 5, at to grundlæggende betingelser skal være
opfyldt for, at en minister kan ifalde strafansvar efter denne bestemmelse. For det første
skal ministeren have tilsidesat sine pligter som minister (den objektive betingelse). For det
andet skal tilsidesættelsen af de pligter, der påhviler ministeren, være sket forsætligt eller
af grov uagtsomhed (den subjektive betingelse).
Danmark er folkeretligt forpligtet til at gennemføre EU-retten korrekt og til at admini-
strere i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Såfremt national ret er uforenelig med EU-retten, vil medlemsstaten skulle træffe de for-
anstaltninger, der er egnet til at sikre overholdelsen af EU-retten, jf. EU-Domstolens dom
i sag C-231/06-C-233/06, Jonkman.
Det må i lyset heraf antages, at den ansvarlige minister i en situation, hvor det står klart, at
retstilstanden er uforenelig med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-ret-
lige forpligtelser, som udgangspunkt vil skulle arbejde for at bringe dansk ret i overens-
stemmelse hermed, herunder ved fremsættelse af lovforslag, hvis en tilpasning af retstil-
standen forudsætter lovændringer. Alternativt skal ministeren orientere Folketinget om, at
ministeren ikke agter at fremsætte lovforslag om at bringe dansk ret i overensstemmelse
med Danmarks internationale eller EU-retlige forpligtelser.
Såfremt det inden for rammerne af gældende lovgivning er muligt at bringe retstilstanden
i overensstemmelse med Danmarks internationale eller EU-retlige forpligtelser, fx ved
ændring af administrative forskrifter eller ved en praksisændring, vil ministeren være retlig
forpligtet til at sikre, at der så hurtigt som muligt foretages de fornødne ændringer. Hvis
ministeren i denne situation skal undgå denne forpligtelse, men ønsker at fastholde retstil-
standen, forudsætter det, at der fremsættes lovforslag herom, herunder at Folketinget op-
lyses om, at den retsstilling, som et sådant lovforslag etablerer, vil være i strid med Dan-
marks folkeretlige forpligtelser.