L 82 - svar på MFU spm. 109 om at oversende en udtømmende liste over hvem, der vil blive ramt direkte - eller indirekte mht. momspligt, hvis L 82 vedtages
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). (Spørgsmål 109)
Aktører:
SAU L 82 - svar på spm. 109.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/spm/109/svar/2097480/2952658.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 109 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL). Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 10. december 2024 J.nr. 2024 - 7038 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 109 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren oversende en udtømmende liste over hvem, der vil blive ramt direkte - el- ler indirekte mht. momspligt, hvis L 82 vedtages? Svar Forslaget medfører, at forvaltningsorganisationer, medlemsorganisationer og arvinger fremover skal lægge moms på, når de sælger licenser til forfattere og kunstneres ophavs- retbelagte værker. Det lægges til grund at spørger med ”ramt” mener, hvem der bliver belastet økonomisk. Forslaget forventes ikke at belaste momspligtige virksomheder, der køber licenserne, idet de har fradragsret for momsen af indkøbet. Det vil dog medføre højere priser især på tv- abonnementer for private forbrugere, da den del af prisen på forbrugeres tv-abonnemen- ter, der udgør betaling for licenserne, fremover vil være momspligtig. Omvendt vil momsfritagne virksomheder og foreninger, der køber licenser, ikke have fra- dragsret for momsen af indkøbet, og de vil derfor umiddelbart blive belastet af forslaget. Det må dog forventes, at momsbetalingen for licenser med enkelte undtagelser vil blive overvæltet som enhver anden omkostning og dermed i sidste ende blive betalt af forbru- gerne. Herudover må forslaget alt andet lige forventes at reducere efterspørgslen på kunstneres ophavsretbelagte værker, når prisen på rettigheder stiger. Allerede fordi det primært er forbrugerne, der vil blive økonomisk belastet af forslaget, er det ikke muligt at oversende en udtømmende liste.