L 82 - svar på MFU spm. 110 om ministeren kan se fordelen i, at der gøres brug af et styrringssignal frem for vedtagelsen af L 82, for at sikre den danske anvendelse af udlægsreglen for udbydere af flow-tv-pakker bringes i overensstemmelse med EU-rette

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 110 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
10. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 110
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren se fordelen i, at der gøres brug af et styresignal frem for vedtagelsen
af L 82, for at sikre den danske anvendelse af udlægsreglen for udbydere af flow-tv-pak-
ker bringes i overensstemmelse med EU-retten, idet spørgeren bemærker, at man herved
alene vil få momspligt i sidste led og dermed vil undgå at forvaltningsorganisationerne
pålægges meget store administrationsbyrder i forbindelse med meddelelse af licens til
ophavsrettigheder mellem kunstnerne og forvaltningsorganisationerne?
Svar
Formålet med lovforslaget L 82 er at bringe retstilstanden på området i overensstemmelse
med EU-retten.
Jeg vil henvise til mit svar på SAU L 82 – spm. 14, hvor det anføres, at en tilpasning til
EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, hvorefter forvaltningsorganisationers med-
delelse af licens til ophavsretbelagte værker skal pålægges moms, principielt også kan gen-
nemføres inden for rammerne af gældende lovgivning, ved at Skatteforvaltningen udsen-
der et styresignal. Det anføres også, at selv om en ændring af den gældende praksis ved
styresignal principielt vil være tilstrækkelig, er det vurderingen, at det vil være mest hen-
sigtsmæssigt at ændre retstilstanden ved en lovændring.
For så vidt angår den gældende praksis, hvor tv-udbyderne bruger momsreglernes udlægs-
regel til at videresende betalingen for licenserne til ophavsretbelagte værker særskilt til deres
kunder, uden at betalingen pålægges moms, vil jeg henvise til lovforslagets almindelige be-
mærkninger og mit svar på SAU L 82 – spm. 1. Som det fremgår heraf, vurderes det, at
denne praksis ikke er i overensstemmelsen med EU-retten og derfor skal ændres, så der
lægges moms på også den del af tv-pakkeprisen, der består af betaling for licenser.
Det fremgår dog også, at en sådan praksisændring i relation til brugen af udlægsreglen, ikke
vil være relevant, hvis lovforslaget vedtages, så der lægges moms på forvaltningsorganisati-
onernes levering af licenser til tv-pakkeudbyderne. Det vil nemlig indebære, at der ikke vil
være en momsfritagelse, som tv-pakkeudbyderne kan ”videreføre” til seerne ved brug af
udlægsreglen.
En praksisændring gennem et styresignal udstedt af Skatteforvaltningen, der alene ændrer
praksis i relation til brugen af udlægsreglen, men ikke tilpasser praksis til EU-Domstolens
dom i sag C-501/19, UMCR, hvorefter forvaltningsorganisationers meddelelse af licens til
ophavsretsbelagte værker skal pålægges moms, vil ikke bringe de danske regler på områ-
det i overensstemmelse med EU-retten. Et styresignal vil derfor nødvendigvis skulle æn-
dre praksis, så forvaltningsorganisationer mv. bliver momspligtige, når de leverer licenser
til de ophavsretsbelagte værker.
Der vil således indholdsmæssigt ikke være forskel på, om ændringen af retstilstanden sker
ved en lovændring eller et styresignal.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 1
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 110
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. november 2024 fra Dansk Industri, jf.
L 82 – bilag 2.
Svar
I henvendelsen anfører Dansk Industri (DI), at der grundlæggende er forskellige opfattel-
ser af, om lovforslaget er nødvendigt for, at Danmark overholder EU-reglerne på områ-
det. DI henviser til, at GorrissenFederspiel og Deloitte m.fl. har vurderet, at der ikke er
behov for lovændring på området. DI anfører endvidere, at EU-Kommissionen har til-
kendegivet, at det alene er et politisk spørgsmål, om Danmark ønsker at indføre moms.
Herudover anfører DI, at lovforslagets ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt allerede er
den 1. januar 2025, hvilket ikke giver de berørte virksomheder tilstrækkelig tid til at til-
passe diverse systemer til at kunne håndtere de nye regler rettidigt. I den forbindelse hen-
viser DI til, at det i bemærkningerne til begge de tidligere fremsatte lovforslag om æn-
dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet – L 106 og L 13 – blev
anført, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsorganisationerne, har behov for til-
pasning af deres IT-systemer.
DI påpeger, at der stadig er behov for tilpasninger, men at dette ikke nævnes i L 82. DI
kritiserer desuden, at forslaget ikke overholder punkt 3.5.2.2 i Vejledning om lovkvalitet,
hvorefter lovforslag som udgangspunkt skal være vedtaget mindst 4 uger før ikrafttrædel-
sestidspunktet, så virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler, og at lov-
forslaget ikke var adviseret i regeringens lovprogram.
DI foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes med et år til 1. januar 2026.
Hertil bemærkes
Lovforslag L 82 om ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet
medfører, at forvaltningsorganisationer fremover skal lægge moms på, når de sælger li-
censer til forfattere og kunstneres ophavsretbelagte værker.
Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler på området i overensstemmelse
med EU-retten. Det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med EU-retten og derfor skal æn-
dres.
Regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget, der er en genfremsættelse af L
106 (2021-22) og L 13 (2022-23, 1. samling).
EU-Domstolen har i sag C-501/19, UMCR, afgjort, at det er økonomisk virksomhed, når
forvaltningsorganisationer leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte
værker mod vederlag. Det betyder, at denne ydelse som udgangspunkt er momspligtig.
Side 3 af 6
Danmark har en momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk virksomhed, som
betyder, at visse ydelser leveret af forfattere og kunstnere er momsfritaget. Fritagelsen er
en særregel, som afviger fra EU’s fælles momsregler i momssystemdirektivet, og som kan
opretholdes pga. en stand still-bestemmelse i momssystemdirektivet. Fritagelsen gælder
efter sin ordlyd imidlertid kun for ydelser leveret af forfatterne og kunstnerne selv, dvs. at
den er personlig og derfor ikke kan anvendes af andre som fx forvaltningsorganisationer
og arvinger, når de leverer licenser vedrørende ophavsretsbelagte værker.
For så vidt angår den nævnte udtalelse fra advokatfirmaet GorrissenFederspiel, hvor ad-
vokatfirmaet anfører, at fx forvaltningsorganisationer, fordi de er formidlere af licenserne
på vegne af forfatterne og kunstnerne, kan anvende den såkaldte formidlingsregel og der-
ved også kan omfattes af momsfritagelsen for ydelser leveret af forfattere og kunstnere,
skal jeg henvise til min besvarelse af L 106 B - spørgsmål 87 (2021-2022), hvor Gorrissen-
Federspiels udtalelse kommenteres.
Som der er redegjort for i det nævnte svar, indebærer de særlige regler om formidling af
ydelser eller salg af varer for fremmed regning (kommissionssalg), at der i momsmæssig
henseende skal anses for at bestå to identiske leveringer, hvor samme vare eller ydelse
først leveres fra producenten/tjenesteyderen til formidleren og herefter fra formidleren til
den endelige kunde.
I EU-Domstolens dom af 14. juli 2011 i sag C-464/10, Henfling, præmis 36-37, er det om
sådanne formidlingssalg fastslået, at hvis leveringen af en tjenesteydelse fra den oprinde-
lige leverandør er momsfritaget, finder denne fritagelse ligeledes anvendelse på retsforhol-
det mellem formidleren og dennes kunde, medmindre den relevante momsfritagelse har
et ”særkende, som kan begrunde en indskrænkning af anvendelsesområdet for” momsfri-
tagelsen, så den ikke kan anvendes af formidleren.
Det er Skatteministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den omstændighed, at moms-
fritagelsen for kunstnere er personlig og således ikke omfatter ydelser leveret af andre end
den fastsatte personkreds (kunstnere m.fl.) er et sådant ”særkende”, at momsfriheden
ikke kan udstrækkes til at gælde i forholdet mellem formidleren (forvaltningsorganisatio-
nen) og kunden (fx en tv-pakkeudbyder).
EU-Domstolen har således også i dom af 14. december 2005 i sag C-401/05, VDP Den-
tal Laboratory, fastslået, at en momsfritagelse, der var personafhængig (”levering af tjene-
steydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlæ-
gers og tandteknikeres levering af tandproteser”) ikke kunne finde anvendelse på leverin-
ger af tandproteser foretaget af en mellemhandler, der ikke var omfattet af den relevante
personkreds. Dette gjaldt også, selv om de i sagen omhandlede tandproteser af mellem-
handleren var erhvervet fra en tandtekniker, der i sig selv var omfattet af momsfritagel-
sen.
GorrissenFederspiel anfører i sin udtalelse, at det forhold, at momsfriheden for kunstneri-
ske ydelser er personlig, ikke udgør et sådant særkende som omtalt i Henfling-dommen,
Side 4 af 6
idet GorrissenFederspiel i øvrigt anfører, at dette er et særkende, ”som Skatteministeriet
selv definerer indholdet af”, jf. redegørelsen s. 10 (pkt. 7.27) og s. 13 (pkt. 8.3).
Det er imidlertid i overensstemmelse med EU-Domstolens udtrykkelige udsagn i Henf-
ling-dommen nødvendigt at undersøge, om en given momsfritagelse har et særkende, der
indebærer, at den efter sit indhold ikke kan finde anvendelse på begge leveringer. Det er
efter Skatteministeriets og Justitsministeriets opfattelse netop tilfældet med hensyn til
momsfritagelsen for ydelser leveret fra kunstnere, der efter sin udtrykkelige ordlyd kun
finder anvendelse på leveringer fra netop kunstnere. Det er således Skatteministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at forvaltningsorganisationerne ikke kan anvende momsfrita-
gelsen for kunstnere.
I forhold til EU-Kommissionens udtalelse bemærkes, at den har udtalt, at det er en poli-
tisk beslutning i Danmark, hvorvidt Danmark vil opretholde den særlige danske momsfri-
tagelse for forfattere og kunstnere. Med lovforslaget præciseres momsfritagelsen i over-
ensstemmelse med stand-still bestemmelsen, således at der ikke er tvivl om, at den kun
omfatter forfattere og kunstnere. Momsfritagelsen bevares dermed.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsorganisationer i medfør af den særlige
formidlingsregel også kan være omfattet af momsfritagelsen for forfattere og kunstnere,
har EU-Kommissionen tilkendegivet, at den ikke kan afgive en udtalelse herom, da
spørgsmålet ikke har været afgjort ved EU-Domstolen, og at den ikke kan tage stilling til,
hvordan EU-Domstolen vil stille sig, hvis spørgsmålet forelægges Domstolen til afgø-
relse.
EU-Kommissionen er således ikke fremkommet med en udtalelse om spørgsmålet. Jeg
skal i den forbindelse i øvrigt henvise til den orientering af Folketinget, som blev over-
sendt den 12. maj 2023, jf. EUU alm. del - bilag 472 (2022-23), hvor hele korrespondan-
cen med EU-Kommissionen er vedlagt.
Det bemærkes, at det er det enkelte medlemslands forpligtelse at sikre, at landets lovgiv-
ning overholder EU-retten. Den omstændighed, at EU-Kommissionen ikke kan forven-
tes at ville anlægge en traktatkrænkelsessag, selv om den gældende retstilstand oprethol-
des, ændrer således ikke på Skatteministeriets og Justitsministeriets juridiske vurdering,
hvorefter det er nødvendigt at ændre retstilstanden for at bringe den i overensstemmelse
med EU-retten.
For så vidt angår ikrafttrædelses-og virkningstidspunktet er det Skatteministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at den gældende retstilstand ikke er i overensstemmelse med
EU-retten, og at det følger af EU-retten, at retstilstanden i sådanne tilfælde så hurtigt som
muligt bør bringes i overensstemmelse med EU-retten.
På baggrund af de oplysninger, der efter lovforslagets fremsættelse er fremkommet om de
systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten, vurderer jeg
imidlertid, at der bør ske en udskydelse af virkningstidspunktet. Jeg har derfor til hensigt
Side 5 af 6
at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at loven først får virkning for levering af
licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1.
juli 2025, så branchen får ca. ½ år til at gennemføre de nødvendige systemændringer.
Derimod vurderer Skatteministeriet og Justitsministeriet ikke, at det retligt kan begrundes,
at virkningstidspunktet udskydes helt til 1. januar 2026, således som DI foreslår.
Det skal for en ordens skyld tilføjes, at det under processen med lovforslaget er kommet
frem, at udbydere af tv-pakker i praksis ikke har lagt moms på den del af en tv-pakkes
pris, der har sammenhæng med prisen for de licenser, som udbyderne har erhvervet fra
forvaltningsorganisationerne. Denne praksis er baseret på en afgørelse fra det daværende
Momsnævn fra 1996 (TfS1996.847MNA).
I afgørelsen fastslog Momsnævnet, at en tv-udbyder kunne bruge den særlige momsretlige
udlægsregel i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, til at viderefakturere en forholdsmæssig andel
af licensbetalingerne til det daværende Copy-Dan til sine kunder uden at pålægge moms.
Nævnet lagde herved til grund, at der var tale om godtgørelse af ”en omkostning, der reelt
afholdes for selskabets enkelte kunder i forhold til disses "træk" på ydelserne”.
Det er vurderingen, at Momsnævnets afgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten,
og at det derfor er nødvendigt at ændre praksis, således at tv-pakkeudbydere skal lægge
moms på hele tv-pakkeprisen, dvs. også den del af prisen, der har sammenhæng med beta-
ling til forvaltningsorganisationerne for erhvervelse af licenser til udnyttelse af ophavsrets-
belagte værker.
Det skyldes, at tv-pakkeudbyderes erhvervelse af licenser fra forvaltningsorganisationer
ikke kan anses for at være sket i aftagernes (seernes) navn og for deres regning, allerede
fordi aftagerne ikke erhverver licenser (visningsrettigheder), men derimod alene en ret til at
se de tv-programmer, der indgår i den tv-pakke, de køber.
Desuden følger det af EU-Domstolens praksis, at en udgift kun kan anses for at være af-
holdt i den endelige aftagers navn, når den endelige aftager hæfter direkte for betalingen i
forhold til leverandøren, således at leverandøren kan rette et krav direkte mod den endelige
aftager.
Skattestyrelsen har været i dialog med Kulturministeriet om forståelsen af ophavsretslovens
regler og på baggrund heraf har konkluderet, at aftalen om licensbetaling mellem en for-
valtningsorganisation og en tv-pakkeudbyder ikke indgås i slutkundens navn, og at forvalt-
ningsorganisationerne ikke kan rette et krav på betaling direkte mod slutkunden. Det er på
den baggrund vurderingen, at praksis for udbydere af tv-abonnementers anvendelse af ud-
lægsordningen er i strid med momsloven og den bagvedliggende bestemmelse i momssy-
stemdirektivet.
Det betyder, at det – selv hvis det blev antaget, at forvaltningsorganisationerne kan benytte
formidlingsreglen til at undlade at lægge moms på, når de meddeler licenser – vil være
Side 6 af 6
nødvendigt fremadrettet at ændre den forkerte praksis vedrørende udlægsreglen, så der
lægges moms på også den del af tv-pakkeprisen, der består af betaling for licenser.
En sådan praksisændring vil dog ikke være relevant, hvis lovforslaget vedtages, så der læg-
ges moms på forvaltningsorganisationernes levering af licenser til tv-pakkeudbyderne. Det
vil nemlig indebære, at der ikke vil være en momsfritagelse, som tv-pakkeudbyderne kan
”videreføre” til seerne ved brug af udlægsreglen.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (ændring af reglerne om for-
fattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 20. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 110
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det kan få konsekvenser efter ministeransvarlighedslo-
ven, hvis L 82 ikke vedtages?
Svar
En tilpasning til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, hvorefter forvaltningsor-
ganisationers meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker skal pålægges moms, kan
principielt også gennemføres inden for rammerne af gældende lovgivning, ved at Skatte-
forvaltningen udsender et styresignal om ændret praksis. Årsagen hertil er, at momslovens
regler om begrebet økonomisk virksomhed svarer til reglerne i momsdirektivet, og en æn-
dret praksis vil derfor kunne rummes inden for gældende regler i momsloven. Dvs. at det
ikke vil være i strid med momsloven at anse forvaltningsorganisationernes meddelelse af
licens for økonomisk virksomhed.
Selv om en ændring af den gældende praksis ved styresignal principielt vil være tilstrække-
lig, er det vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre retstilstanden ved en
lovændring.
Da det som beskrevet vil være muligt at ændre retstilstanden inden for rammerne af gæl-
dende lovgivning ved en praksisændring gennem et styresignal udstedt af Skattestyrelsen,
påhviler der mig som minister en retlig forpligtelse til at sikre, at denne ændring foretages,
således at retstilstanden fremadrettet er i overensstemmelse med EU-retten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af ministeransvarlighedslovens § 5 stk. 1, at
en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter,
der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter ministerens
stillings beskaffenhed. Hvis Folketinget ønsker, at der i den foreliggende situation skal
administreres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retlige for-
pligtelser, vil det forudsætte, at der vedtages et lovforslag herom. Jeg kommer ikke til at
fremsætte et sådant lovforslag.