L 53 - svar på spm. 36 om, hvordan loftet for nikotinindholdet forventes at påvirke omfanget af grænsehandel med nikotinposer
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Louise Brown
SUU L 53 - svar på spm. 36.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l53/spm/36/svar/2097426/2952536.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (L 53), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA). Spørgsmål nr. 36: ”Ministeren henviser i svar på spørgsmål 6 til svaret på spørgsmål 3, som imidlertid ikke besvarer spørgsmål 6. Vil ministeren svare på spørgsmålet, som lyder således: ”Vil ministeren oplyse, hvordan loftet for nikotinindholdet forventes at påvirke omfanget af grænsehandel med nikotinposer?”? ” Svar: Som jeg oplyste i mit svar på SUU L 53 spørgsmål 6, indføres der med L 53 Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love et forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v. af tobakssurrogater, som bl.a. indeholder et for højt nikotinindhold. Ved indførsel skal forstås den fysiske flytning af produkter fra et land til et andet land. Indførsel omfatter derfor også post, forsendelser m.v. Det vil sige, at det fremover ikke vil være tilladt at indføre, købe, besidde m.v. tobakssurrogater, som overskrider de til enhver tid gældende grænser for nikotinindhold, fx nikotinposer med et for højt indhold af nikotin. Med forbuddet indføres en undtagelse for så vidt angår rejsegods og besiddelse, hvor det vil være tilladt at medbringe og besidde op til 10 enheder til eget forbrug. Ved rejsegods skal forstås de varer, som rejsende medbringer. Formålet er at give rejsende mulighed for i rimeligt omfang at kunne indføre varer, som de har købt eller fået under rejse i udlandet. Sikkerhedsstyrelsen, med bistand fra Told- og skatteforvaltningen, skal føre kontrol med forbuddet. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 09-12-2024 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: mnen Sagsnr.:2024 - 12545 Dok. nr.: 266471 Offentligt L 53 - endeligt svar på spørgsmål 36 Sundhedsudvalget 2024-25