URU alm. del - svar på spm. 18 om danske myndigheders kontrol- og indgrebsmuligheder ved våbentransport på danskejede skibe til krigsførende lande i strid med folkeretten

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets
Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 9. december 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Ida Marie Spiegelhauer
Sagsnr.: 2024-15517
Dok.: 3531760
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18
Udenrigsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke- kontrol- og
indgrebsmuligheder danske myndigheder har, hvis det
konstateres at skibe fra f.eks. den danskejede koncern A.P.
Møller – Mærsk transporterer våben og andet militært udstyr til
krigsførende lande, der anvender disse våben og dette udstyr i
strid med folkeretten?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af våbenlovens § 7
a, stk. 1, at justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren kan
fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af de i § 6, stk. 1, nævnte
våben mv. mellem andre lande end Danmark, når der er tale om nærmere
bestemte modtagerlande eller afsenderlande.
Det fremgår endvidere af § 7 a, stk. 2, at det er forbudt at erhverve, sælge,
levere, transportere eller på anden måde overføre de i stk. 1 nævnte våben
mv. fra ét land til et andet, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i
afsender- og modtagerlandet og eventuelle transitlande foreligger de efter
lovgivningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvis
udførsel, indførsel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i
overensstemmelse med lovgivningen i vedkommende lande. For så vidt
angår forbuddet mod at erhverve, sælge, levere, transportere eller på anden
måde overføre umærkede våben mv., bemærkes det, at forbuddet ikke
omfatter midlertidig indførsel, herunder transit.
I bekendtgørelse nr. 1128 af 29. oktober 2024 om transport af våben mv.
mellem andre lande end Danmark (våbentransportbekendtgørelsen) er der
fastsat nærmere regler om, hvilke lande det er forbudt at transportere våben
mv. imellem. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at det er forbudt at
transportere de i våbenlovens § 6, stk. 1, nævnte våben samt jagtvåben og
ammunition hertil mellem andre lande end Danmark, når transporten sker
til et af de lande, der er nævnt i bestemmelsen.
Endvidere er det forbudt at transportere de i våbenlovens § 6, stk. 1, nævnte
våben samt jagtvåben og ammunition hertil mellem andre lande end
Danmark, når transporten sker fra et af de lande, som er oplistet i
våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Side 3/3
Overtrædelse af våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2, kan
straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed. På samme måde straffes den, der overtræder et
vilkår fastsat i en dispensation, som er udstedt i medfør af våbenlovens § 7
a, jf. våbentransportbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Juridiske personer kan
pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Det følger af våbenlovens § 7 a, stk. 3, at justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, kan meddele dispensation fra de i stk. 1 og 2
nævnte forbud. Justitsministeren har bemyndiget Rigspolitiet til at udstede
sådanne dispensationer, jf. våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk. 4.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Efter våbentransportbekendtgørelsens § 1, stk. 4, kan
Rigspolitiet meddele dispensation fra forbuddet i
bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.
Rigspolitiet anmoder i den forbindelse om en udtalelse fra
Udenrigsministeriet for at få belyst eventuelle udenrigs- eller
sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen om
dispensation ikke bør imødekommes. Udtalelsen baserer sig på
kriterierne i Rådets fælles holdning og FN’s
våbenhandelstraktat. Rigspolitiet kan endvidere f.eks. anmode
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse om en udtalelse, hvis
der er tvivl om, hvorvidt udstyret er omfattet af forbuddet i
våbentransportbekendtgørelsen. Rigspolitiet vurderer samtidig,
om transporten kan ske på trods af den gældende våbenembargo
for de konkrete lande, der er omfattet af ansøgningen.
Det er i øvrigt forbudt efter dansk våbenlovgivning at
transportere våben fra ét land til et andet, hvis der ikke fra de
kompetente myndigheder i afsender- og modtagerlandet og
eventuelle transitlande foreligger de tilladelser til bl.a. udførsel,
som er nødvendige efter lovgivningen i de vedkommende lande.
Det er transportørens ansvar at undersøge, hvilke tilladelser der
skal indhentes fra eventuelle afsenderlande, modtagerlande og
transitlande.”