L 82 - svar på MFU spm. 96 om ministeren er opmærksom på, at Tekst & Node årligt i februar udbetaler cirka 230 millioner kroner i vederlag til omkring 17.000 individuelle danske rettighedshavere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). (Spørgsmål 96)
Aktører:
SAU L 82 - svar på spm. 96.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/bilag/0/2952486.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 96 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL). Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 9. december 2024 J.nr. 2024 - 7038 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 96 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Er ministeren opmærksom på, at Tekst & Node årligt i februar udbetaler cirka 230 millio- ner kroner i vederlag til omkring 17.000 individuelle danske rettighedshavere, og at denne udbetaling ikke vil kunne finde sted planmæssigt i februar 2025, hvis det påtænkte lov- forslag træder i kraft den 1. januar 2025 på grund af store problemer med at omlægge IT- systemer på så kort tid? Kan ministeren desuden oplyse, hvilke konsekvenser det vurderes at få for udgivere og tekstforfattere, som risikerer likviditetsmæssige problemer når Tekst & Node ikke kan nå at implementere de nødvendige ændringer i deres IT-systemer i tide til at opfylde kravene i loven? Svar Det bemærkes, at det umiddelbart fremgår af Tekst & Nodes hjemmeside, at den udbeta- ling af rettighedsvederlag, der sker i februar, for så vidt angår kopiering på undervisnings- og sogneområdet, dækker over kopiering i forrige skoleår. Dvs. udbetalinger i 2025 er ve- derlag for kopiering i skoleåret 2023/2024. Det samme gælder vederlag for Under- visningsministeriets eksamensopgaver, der udbetales i marts. Iht. skatteforvaltningsloven kan jeg som skatteminister ikke forholde mig til Tekst & No- des konkrete udbetalinger, men jeg skal gøre opmærksom på, at det af lovforslaget frem- går, at loven har virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025. Såfremt udbetalinger angår ud- nyttelse af ophavsrettigheder før lovens ikrafttrædelse, skal udbetalingerne ikke pålægges moms. Derudover skal jeg henvise til, at jeg har stillet et ændringsforslag, således at virkningstids- punktet udskydes et halvt år, hvormed loven først får virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den fra 1. juli 2025, jf. SAU L 82 bilag 20.
SAU L 82 bilag 20.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/bilag/0/2952487.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven- nævnte lovforslag. Rasmus Stoklund / Jeanette Rose Hansen 4. december 2024 J.nr. 2024-7038 Offentligt L 82 - Bilag 20 Skatteudvalget 2024-25 Offentligt L 82 - endeligt svar på spørgsmål 96 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 3 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfatter- virksomhed og kunstnerisk aktivitet) (L 82) Til § 2 1) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025.« [Udskydelse af virkningstidspunktet] Bemærkninger Til nr. 1 Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025. Det fremgår af 2. pkt., at loven dog ikke vil finde anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024. Det foreslås med ændringsforslaget at nyaffatte lovforslagets § 2, stk. 2, hvorved virk- ningstidspunktet i 1. pkt. udskydes fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025, samtidig med at 2. pkt. udgår. Ændringsforslaget indebærer, at loven kun vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder fra og med den 1. juli 2025. Ændringsforslaget er foranlediget af oplysninger modtaget efter lovforslagets fremsættelse om de systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten. Den foreslåede udskydelse af virkningstidspunktet vurderes at give berørte virksomheder, or- ganisationer mv. rimelig tid til implementeringen. Det vil fra lovens ikrafttræden være klart for de berørte virksomheder m.v., hvilke moms- regler der vil gælde for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunst- neres ophavsret fra og med den 1. juli 2025. Det vurderes desuden, at det udskudte virk- ningstidspunkt vil medføre, at der kun er en begrænset risiko for, at der inden lovens ikrafttræden vil ske forudfakturering vedrørende sådanne licenser specifikt for at undgå momsbetalingen. Side 3 af 3 Det foreslås derfor, at den særlige regel i lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke medtages. Ændringsforslaget vil ikke ændre på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, der fortsat vil være den 1. januar 2025. Ændringsforslaget betyder, at merprovenuet, der som anført i lovforslagets økonomiske bemærkninger vurderes at udgøre et årligt umiddelbart merprovenu på 305 mio. kr. og 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2025-niveau), bliver halveret for så vidt angår 2025.