L 82 - svar på MFU spm. 98 om at bekræfte, at forvaltningsorganisationer, der som medlemmer både har momsfritagne kunstnere, musikforlag og arvinger (som også kan være momsfrie kunstnere), og som vil skulle håndtere både almindelige momspligtige licensbetalinger og f.eks. blankmedievederlag, er nødsaget til at udvikle komplekse og differentierede IT-systemer, der kan håndtere de forskellige momsmæssige implikationer af lovforslaget

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 98 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
9. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 98
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at forvaltningsorganisationer, der som medlemmer både har
momsfritagne kunstnere, musikforlag og arvinger (som også kan være momsfrie kunst-
nere), og som vil skulle håndtere både almindelige momspligtige licensbetalinger og f.eks.
blankmedievederlag, er nødsaget til at udvikle komplekse og differentierede IT-systemer,
der kan håndtere de forskellige momsmæssige implikationer af lovforslaget?
Svar
Hvad angår forvaltningsorganisationernes individuelle forhold kan jeg ikke svare herpå.
Jeg kan dog henvise til bl.a. henvendelsen fra Dansk Erhverv, hvor brancheorganisatio-
nen på vegne af deres medlemmer redegør for erhvervets it-udfordringer og administra-
tive udfordringer i relation til lovforslaget, jf. SAU L 82 – bilag 6. I tilknytning hertil skal
jeg henvise til SAU L 82 – spørgsmål 7, hvor jeg adresserer de nævnte udfordringer i
Dansk Erhvervs henvendelse.
Jeg vil i øvrigt henvise til SAU L 82 bilag 20, hvor jeg har stillet et ændringsforslag, der in-
debærer, at loven først får virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af for-
fatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025, så branchen får ca. ½ år til
at gennemføre de nødvendige systemændringer.
Derudover kan jeg oplyse, at det ikke er unormalt, at man både kan have momspligtige
aktiviteter og ikke-momspligtige aktiviteter. Jeg skal henvise til besvarelsen af SAU –
spørgsmål 75.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024-7038
Offentligt
L 82 - Bilag 20
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 98
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfatter-
virksomhed og kunstnerisk aktivitet) (L 82)
Til § 2
1) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres
og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025.«
[Udskydelse af virkningstidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven vil have virkning for levering af
licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1.
januar 2025. Det fremgår af 2. pkt., at loven dog ikke vil finde anvendelse, når levering af
licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1.
januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.
Det foreslås med ændringsforslaget at nyaffatte lovforslagets § 2, stk. 2, hvorved virk-
ningstidspunktet i 1. pkt. udskydes fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025, samtidig
med at 2. pkt. udgår.
Ændringsforslaget indebærer, at loven kun vil have virkning for levering af licenser, der
vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder fra og med den 1. juli
2025.
Ændringsforslaget er foranlediget af oplysninger modtaget efter lovforslagets fremsættelse
om de systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten. Den
foreslåede udskydelse af virkningstidspunktet vurderes at give berørte virksomheder, or-
ganisationer mv. rimelig tid til implementeringen.
Det vil fra lovens ikrafttræden være klart for de berørte virksomheder m.v., hvilke moms-
regler der vil gælde for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunst-
neres ophavsret fra og med den 1. juli 2025. Det vurderes desuden, at det udskudte virk-
ningstidspunkt vil medføre, at der kun er en begrænset risiko for, at der inden lovens
ikrafttræden vil ske forudfakturering vedrørende sådanne licenser specifikt for at undgå
momsbetalingen.
Side 3 af 3
Det foreslås derfor, at den særlige regel i lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke medtages.
Ændringsforslaget vil ikke ændre på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, der fortsat vil være
den 1. januar 2025.
Ændringsforslaget betyder, at merprovenuet, der som anført i lovforslagets økonomiske
bemærkninger vurderes at udgøre et årligt umiddelbart merprovenu på 305 mio. kr. og
230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2025-niveau), bliver halveret for så vidt angår
2025.


DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
jar/JAR Side 1/5
Skatteministeriet
Att.: Jeanette Rose Hansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 18. november 2024
Kunstnermoms
Skatteministeriet har den 6. november 2024 fremsat lovforslag om ændring af momsloven (Æn-
dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Lovforslaget er ikke sendt i
høring. Dette er en opfølgning på det tidligere input fra Dansk Erhverv.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv har modtaget en række bemærkninger fra medlemsvirksomheder, der beskriver
de administrative og IT-mæssige udfordringer som den hurtige implementering af lovforslaget vil
medføre.
Bemærkningerne er formentlig ikke udtømmende, da virksomhederne desværre har haft meget
kort tid til at komme med input. Dansk Erhverv vil endnu engang opfordre til, at lovforslaget sen-
des i høring, så alle berørte virksomheder og organisationer har god tid til at komme med input.
Ligeledes bør der gives god tid til lovbehandlingen i Folketinget, så dette meget indgribende og
ultimative lovforslag bliver behandlet fyldestgørende i Folketinget.
Nedenfor følger en ikke-udtømmende liste over de meget store udfordringer ved at implementere
momsforslaget i organisationerne:
Store it-udfordringer
1. Flere systemer (eks. udlodningssystemer og økonomisystemer) har været udviklet og til-
passet over en længere årrække og været programmeret uden moms. Det er ikke muligt at
indrette og ændre systemerne med så kort varsel. Systemer kan først bygges, når der er
endelig klarhed over lovforslagets konsekvenser efter 3. Behandlingen.
2. Den nye bogføringslov gør, at flere er ved at omlægge alle ERP og distributionssystemer,
så de er klar til d. 1/1 2026. Momsændringen gør, at man skal ændre i et system, som er
ved at lukke ned. Organisationerne har ikke interne IT-konsulenter, som kan ændre de
nuværende forældede systemer, som skal lukkes pga. den nye bogføringslov.
Offentligt
L 82 - Bilag 6
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 98
Skatteudvalget 2024-25
DANSK ERHVERV
Side 2/5
3. Afregninger foregår i et powermiljø, som er ved at blive udfaset. Man kan ikke ændre af-
regningssystemer til at håndtere differentierede fradrag over for medlemmer.
4. De fleste afregner månedsvist og med det korte varsel, vil det blive nødvendigt at lukke for
distribution til rettighedshavere indtil, man har fået accept for korrekt momsimplemente-
ring i forbindelse med distributionen. Der er er tale om mange tusinde personer, som bli-
ver omfattet. Man kan ikke “vaske” data til at kunne håndtere korrekt momsbehandling
over for så mange personer på en måned – og i øvrigt i et forældet system, som er ved at
blive lukket ned
5. Self-billing er ikke en mulighed med så kort varsel og vil ikke kunne implementeres i eksi-
sterende ERP-systemer, som er forældede, og som er ved at blive lukket ned. Selfbilling
kræver forudgående skriftlig aftale med rettighedshaveren, som principielt skal godkende
hver faktura. Disse krav gælder kun i forhold til momsregistrerede rettighedshavere. Der
skal ske system- og aftalemæssige tilpasninger før der kan foretages selfbilling. Tilpasnin-
gen skal ligeledes foretages for udbetalinger via det Nationale fordelingssystem.
6. Der er for nuværende ikke systemunderstøttelse til at kunne differentiere fakturering før
og efter 6. november 2024.
7. Systemerne skal også tilpasses i forhold til internationale organisationer. Aftaler skal fore-
tages og informationer skal indhentes fra de udenlandske organisationer.
8. Det er i lovforslaget uklart, hvordan administrationsomkostninger skal håndteres moms-
mæssigt (ift. musikforlag, arvinger, momsfrie kunstnere).
9. Arvinger kan godt selv være kunstnere. Et eksempel er en sangskriver, som er momsfrita-
get, men sangskriveren modtager også penge fra sin afdøde far, og denne transaktion vil
være momspligtig. Denne information er ikke tilgængelig i de nuværende systemer, og det
er usikkert hvordan denne transaktion skal foregå i momsmæssig forstand.
10. Det er uklart i lovforslaget, hvordan arvinger skal håndteres ift. 50.000 kroners grænsen.
Hvad skal momses og hvornår? Håndtering af momspligt og momsregistrering for arvin-
ger (altså helt almindelige borgere) kan blive problematisk – især når arvinger får veder-
lag fra flere forskellige forvaltningsorganisationer og dermed når over 50.000 kr. grænsen
samlet set, men ikke hos den enkelte forvaltningsorganisation. Denne problematik gælder
også øvrige – ikke momsfrie kunstnere, med en indtægtsgrænse på under 50.000 kr
Hvordan skal eksempelvis Koda vide, hvad en arving har modtaget fra andre?
11. Nogle virksomheder har flere tusinde arvinger og med i gennemsnitligt 4-5 betalinger pr.
Arving, bliver det adskillige tusinde enkelte betalinger på et år. Virksomhederne skal an-
mode om faktura for hver enkelt betaling. Det er en voldsom administrativ belastning for
især at rykke (flere gange), tilbageholde honorar og sikre dokumentation på korrekt be-
handling af hhv. momsfri og momspligtige bilag. Der kan være dilemma ved manglende
DANSK ERHVERV
Side 3/5
svar, hvor virksomhederne også må overveje yderligere dokumentation. Arvingerne er
også selv sat i en helt ny og administrationskrævende position og det må forventes, at der
kommer yderligere opklarende spørgsmål fra denne gruppe.
12. Forvaltningsorganisationer, der både håndterer momspligtige licenser og blankbådsve-
derlag, vil sandsynligvis blive omfattet af reglerne om splitmoms (købsmoms) en yderli-
gere komplikation for it-systemerne
13. Eksempel: Tekst & Node afregner hele grundskoleområdet i starten af januar – herunder
f.eks. privat- og friskoler, som ikke kan afløfte moms. Der er ikke udarbejdet it-systemer
hertil og momsændringen forudsætter endvidere, at grundskolerne varsles i god om, at
deres faktura til Tekst & Node stiger med 25%.
Store administrative udfordringer
1. Alternativ håndtering af ikke momsregistrerede rettighedshavere (både virksomheder,
foreninger mv. der ikke er momsregistrerede og personer uden momsregistrering, herun-
der udfordringerne med grænsen på 50.000 kr. for momsregistrering)
2. Skatteindberetningslovens §44, skal der indberettes for alle udbetalinger? Beløb med eller
uden moms?
3. Overgangsreglen i lovforslaget er uklar ift. fx løbende abonnementsaftaler. Det er således
uklart, hvordan man skal håndtere forskellen mellem aftaler, som er indgået før 6. no-
vember 2024 og efter denne dato.
4. Der vil ikke automatisk være tidsmæssigt sammenfald i momsafregningen i forhold til den
moms, der skal opkræves af forvaltningsselskabet hos kunder, og den moms der pålægges
de indbetalte vederlag der fordeles og videreudbetales til foreninger der foretager slutud-
betaling til kunstneren. Det betyder, at vederlag kun kan overdrages når den ene organi-
sation har fået den indgående moms retur. Hvis en organisation ikke har overskudslikvi-
ditet, skal der lånes til momsbeløbet, da det kun er nettobeløbet der indestår på kontoen.
Omkostningen kan reduceres, men ikke fjernes ved at betalingsfrister tilpasses et kom-
mende momsflow for at sikre, at der er likviditet til at kunne foretage selfbilling, samt-
minimere overtræk. Påvirkningen rammer både hos de organisationer, der har kundeafta-
lerne og de organisationer, der udbetaler til rettighedshaverne.
5. En meget stor del af administrationen kunne fjernes ved at lade overdragelsen af vederlag
fra Copydan til medlemsorganisationerne forblive momsfri. Opkrævning og afregning af
moms kunne slutte efter forvaltningsorganisationer. Provenuet til skat ville stort være
uændret.
6. Der er mange store og små institutioner, hvor der skal foregå fakturering i forbindelse
med afregning. Man kan ikke med så kort varsel informere om ændret praksis.
DANSK ERHVERV
Side 4/5
7. Ikke alle institutioner er (eksempelvis brugerne af musik) er momspligtige. Disse vil få en
forhøjelse af opkrævningen med 25 % med et meget kort varsel og man kan først varsle
efter endt 3. behandling
8. Eksempel: Tekst & Node opkræver Nota for fremstilling og udlån af lydbøger og e-bøger
til synshandikappede, der er bygget på en undtagelse i Ophavsretsloven, hvortil der er til-
knyttet en særlig kompensationsordning. Det er uklart om der er salgsmoms på dette og
hvad det har af betydning af moms ved udbetaling til rettighedshaverne. Afklaring af dette
har betydning for om der bliver øget kompleksitet ift. udvikling af økonomisystemet.
9. Det bliver nødvendigt med en alternativ håndtering af udenlandske rettighedshavere
10. Alle er ved at omstille systemer til den nye bogføringslov pr. 1/1-2026 – en lovændring,
hvor der var flere år mellem godkendelse af lovforslaget og implementering for virksom-
hederne. Det bliver derfor tale om omfattende ekstra udgifter, hvis moms skal implemen-
teres i både det nuværende system og i det nye opgraderede system, hvis det overhovedet
kan nås i det nuværende system til den 1/1-2025.
11. Der er er tale om store økonomiske konsekvenserne. Man skal således skulle udvikle på et
gammelt system og samtidig udvikle på et nyt system. Det har mærkbare økonomiske
konsekvenser.
Håndtering af moms på salg og køb af rettigheder (formidling)
1. Det antages, der kun skal påføres moms på den andel der tilgår forlaget ubeskåret, men
virksomhederne har brug for en endelig bekræftelse på, at det er tilfældet.
2. Virksomhederne håndterer på et år mange danske kunder med adskillige faktureringer,
hvor der skal udføres mere administration, da det skal deles op i hhv. forfatterens del
uden moms og forlagets andel med moms.
3. Hvad angår formidling af rettigheder, der tilhører arvinger - så er det usikkert hvordan
virksomhederne forholder sig til fakturering på honorar. Skal hele indtægten faktureres
moms? Det vil i sig selv koste mere administration med at håndtere opdeling fakturering i
hhv. arvinger og ikke arvinger.
4. Det antages, at der kun skal påføres moms på den andel, der tilgår leverandøren ubeskå-
ret. Ansvaret er pålagt leverandøren, men der medgår mere administration med at opdele
betaling i hhv. moms og ikke momspligtigt beløb.
DANSK ERHVERV
Side 5/5
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 19. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 7
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 98
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 7
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. november 2024 fra Dansk Erhverv, jf.
L 82 - bilag 6.
Svar
Henvendelsen fra Dansk Erhverv (DE) beskriver en række udfordringer, som forslagets
hurtige implementeringstid medfører. Henvendelsen er en opfølgning på en tidligere hen-
vendelse, jf. L 82 – bilag 4, hvor DE opfordrede til, at forslaget tidligst træder i kraft den
1. januar 2026.
Jeg vil gerne indledningsvist henvise til mine svar på SAU L 82 – spørgsmål 3 og 19, hvor
jeg tilkendegiver, at jeg har til hensigt at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at
loven først får virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og
kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025, så branchen får ca. ½ år til at gennem-
føre de nødvendige systemændringer. Det er også min hensigt i ændringsforslaget at fore-
slå, at den foreslåede regel om levering af licenser før ikrafttrædelsen, men baseret på afta-
ler indgået efter den 6. november 2024 (datoen for lovforslagets fremsættelse), udgår.
Hermed adresseres de bemærkninger i DE’s henvendelse, der vedrører udfordringer med
denne særlige overgangsregel.
Jeg vil derudover gøre opmærksom på, at de konkrete beskrivelser af diverse udfordrin-
ger, der er beskrevet i DE’s henvendelse, er blevet inddraget i overvejelserne om eventuel
udskydelse af virkningstidspunktet.
DE har i henvendelsen delt udfordringerne op i følgende tre dele: 1. Store it-udfordrin-
ger, 2. Store administrative udfordringer og 3. Håndtering af moms på salg og køb af ret-
tigheder (formidling).
1. Store it-udfordringer
Det anføres i henvendelsen, at fx udlodningssystemer, økonomisystemer og afregningssy-
stemer ikke er udviklet til at håndtere og tage hensyn til moms. Systemerne kan ikke æn-
dres med så kort varsel. Herudover træder der nye bogføringsregler i kraft den 1. januar
2026, og flere virksomheder er ved at forberede sig på dette, hvilket i mange tilfælde gø-
res ved nyudvikling af systemerne således, at de gamle og forældede systemer kan lukkes
ned.
Endvidere anføres, at self-billing ikke er en mulighed med så kort varsel, idet det også
kræver systemændringer og desuden også aftalemæssige tilpasninger. Desuden anføres, at
der også skal ske ændringer i forhold til internationale organisationer.
Herudover anføres i henvendelsen, at en arving godt selv kan være kunstner. Vederlag for
licenser, der udbetales til disse, skal evt. adskilles eller opdeles. Det er ifølge DE endvi-
dere uklart, hvordan arvinger med en årlig indtægt fra rettighederne over og under moms-
registreringsgrænsen på 50.000 kr. skal håndteres.
Side 3 af 7
Det nævnes endvidere, at forvaltningsorganisationer, der både håndterer momspligtige li-
censer og blankbåndsvederlag, måske vil få delvis fradragsret for købsmoms (splitmoms).
Som eksempel på de systemmæssige udfordringer nævnes Tekst & Node, der afregner
hele grundskoleområdet i starten af januar, herunder privat- og friskoler, der ikke kan af-
løfte moms. For at kunne håndtere disse afregninger skal der ændres it-systemer, og sko-
lerne skal varsles om, at deres faktura fra Tekst & Node stiger med 25 pct.
Hertil bemærkes
Jeg anerkender, at systemændringer kan tage tid at gennemføre, hvilket taler for, at der
bør ske en udsættelse af forslagets virkningstidspunkt.
I de tidligere fremsatte lovforslag L 106 og L 13 var der ca. ½ år mellem forventet vedta-
gelse og lovens ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt. Det ændringsforslag, jeg har til
hensigt at fremsætte, vil sikre, at der gives en tilsvarende periode til at foretage de nød-
vendige systemtilpasninger m.v., før ændringerne får virkning.
Hvad angår DE’s bemærkninger om, at nogle af de berørte virksomheder er ved at ud-
vikle nye systemer som følge ændringer i reglerne om bogføring, er det vurderingen, at
dette ikke kan begrunde en udsættelse af virkningstidspunktet med yderligere ½ år. Det
bemærkes, at udefrakommende forhold, så som ændringer i regler uden for skatte- og af-
giftsområdet, som udgangspunkt ikke tages i betragtning, når tidspunkter for ikrafttræ-
delse af nye skatte- og afgiftsregler fastlægges. Samtidig er det nødvendigt at gennemføre
ændringen af retstilstanden hurtigst muligt, da der er tale om en ændring, der skal sikre, at
retstilstanden bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Samlet finder jeg derfor, at lovens virkningstidspunkt bør udskydes til 1. juli 2025, mens
jeg derimod vurderer, at det ikke retligt kan begrundes, at virkningstidspunktet udskydes
helt til 1. januar 2026, jf. også mit svar på SAU L 82 – spørgsmål 19.
Normalt skal en sælger, der leverer en momspligtig ydelse til en køber, udstede en faktura
med moms til køberen. Men der er mulighed for, at det er køber, som i stedet laver et af-
regningsbilag med moms anført til sælger og det er dette, som DE omtaler som ”self-bil-
ling”. Idet forslaget vil betyde, at fx nogle arvinger (sælgere) bliver momspligtige, vil der
være mulighed for, at forvaltningsorganisationerne laver afregningsbilag til de momsplig-
tige arvinger. Dette vil sandsynligvis være en fordel for både de momspligtige arvinger og
forvaltningsorganisationerne selv.
Der kan som omtalt i DE’s henvendelse godt være personer, der både er kunstnere, som
modtager vederlag for licenser vedrørende deres egne ophavsretsbelagte værker, og arvin-
ger, som modtager vederlag for licenser vedrørende ophavsretsbelagte værker, som de har
arvet rettighederne til. Forvaltningsorganisationerne vil derfor evt. skulle skelne mellem,
om der er tale om kunstnerens licenser til egne værker eller arvede licenser.
I relation til håndtering af sådanne arvinger er det arvingen selv, der har pligt til at moms-
registrere sig, hvis indtægten (omsætningen) fra de arvede licenser overstiger 50.000 kr.
Side 4 af 7
årligt. Forvaltningsorganisationer, der årligt udbetaler beløb på over 50.000 kr. til en ar-
ving, der tilsyneladende ikke har momsregistreret sig, bør dog rette henvendelse til arvin-
gen omkring dennes pligt til dette.
Den momsmæssige behandling af følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag ændres ikke
ved lovforslaget. De to former for vederlag ligger fortsat uden for momslovens anvendel-
sesområde og er dermed ikke pålagt moms. Derimod er det en momspligtig ydelse at ad-
ministrere, at andre modtager de to former for vederlag, hvis administrator modtager ve-
derlag for administrationen.
I forhold til eksemplet med Tekst & Node vil der efter forslaget skulle lægges moms på
fakturaerne til skolerne, som er brugere af licenserne. Skoler med momsfri undervisning
har ikke fradragsret for købsmomsen og vil derfor få øgede omkostninger til licenserne.
Tilsvarende vil gælde andre ikke-momspligtige virksomheder og foreninger mv. Det skal
anføres, at kommuner og regioner kan få refunderet købsmoms, der ikke er fradrag for i
momssystemet, gennem den kommunale og regionale momsrefusionsordning administre-
ret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1167 af 11. november
2024 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner.
2. Store administrative udfordringer
Det anføres i henvendelsen fra DE, at der skal være en alternativ håndtering af ikke-
momsregistrerede rettighedsindehavere.
I forbindelse med indberetninger efter skatteindberetningslovens § 44, spørges der til, om
der ved indberetningerne skal indberettes beløb uden eller med moms.
Det anføres endvidere, at det giver både administrative udfordringer og mulige likviditets-
problemer, når der skal ske afregning til momspligtige kunder gennem en medlemsorgani-
sation, og at dette rammer både de organisationer, der har kundeaftalerne, og de organisa-
tioner, der udbetaler til rettighedsindehaverne. Det anføres, at en meget stor del af admi-
nistrationen kan fjernes ved at lade overdragelsen af vederlag fra Copydan til medlemsor-
ganisationerne forblive momsfri.
Desuden anfører DE, at brugerne af licenserne, herunder specielt de ikke momspligtige
virksomheder, institutioner og foreninger, vil skulle varsles om, at der vil blive faktureret
med moms, hvilket vil medføre en prisstigning. Som eksempel nævner DE, at Tekst &
Node opkræver Nota for fremstilling og udlån af lydbøger og e-bøger til synshandicap-
pede. Det anføres, at der er tale om en ordning, hvortil der er knyttet en kompensations-
ordning, og at der er tvivl om betydningen af de kommende momsreglers betydning for
ordningen.
Endelig anfører DE, at alle er ved at omstille deres systemer til den nye bogføringslov pr.
1. januar 2026, som er en lovændring, hvor der var flere år mellem vedtagelse af loven og
implementeringstidspunkt. Der vil være tale om omfattende økonomiske konsekvenser,
hvis der skal udvikles på både et nuværende gammelt system, og samtidig udvikle et nyt
system.
Side 5 af 7
Hertil bemærkes
I relation til skatteindberetningslovens § 44 skal det bemærkes, at indberetningerne vedrø-
rer bruttobeløb, og at bruttobeløbene indberettes, uanset om de er uden eller med moms.
Jeg har desværre ikke kendskab til de konkrete forhold beskrevet af DE i relation til for-
valtningsorganisationer og medlemsorganisationer. Men jeg kan oplyse, at en formidler
(fx en forvaltningsorganisation), der handler i eget navn og for kunstneres regning, skal
anses for selv at have modtaget og leveret den relevante ydelse. Det betyder, at kunstne-
ren leverer licenserne (momsfrit) til en sådan forvaltningsorganisation (fx Koda), der her-
efter leverer ydelsen (momspligtigt) til brugerne (fx en frisør). Når en kunstner også er en
momspligtig arving med årlig indtægt (omsætning) over 50.000 kr. i relation til de arvede
licenser er disse leveringer fra arvingen til forvaltningsorganisationen momspligtige lige-
som forvaltningsorganisationens levering til brugeren af licensen. Forvaltningsorganisatio-
nerne har i sådanne tilfælde mulighed for at lave afregningsbilag til arvingerne efter
momslovens almindelige regler.
Jeg antager endvidere, at i nogle tilfælde vil kunstneren/arvingen have indgået aftale med
en virksomhed/organisation om at bistå sig. Dette kan være en medlemsorganisation eller
et forlag, der – til forskel fra formidleren/forvaltningsorganisationen – handler i kunstne-
res navn og for dennes regning. En sådan virksomhed/organisation leverer både efter de
gældende og de foreslåede regler en momspligtig administrationsydelse til kunstneren. En
sådan ydelse kan fx være at forestå overførslen af udbetalingerne. Overføres bruttobelø-
bene til fx en medlemsorganisation, der så udbetaler beløbene til rettighedsindehaveren,
er der som udgangspunkt ikke tale om en momspligtig levering af en ydelse mod betaling
mellem forvaltningsorganisationen og medlemsorganisationen. Jeg vil henvise til den
overordnede beskrivelse af de foreslåede momsregler nedenfor i punkt 3.
Alt efter de konkrete aftaler mellem forvaltningsorganisation og medlemsorganisa-
tion/forlag kan der dog være momspligtige transaktioner mellem dem. Jeg vil derfor op-
fordre til, at der i tvivlstilfælde tages kontakt til Skatteforvaltningen.
For så vidt angår udskydelse af virkningstidspunktet, så det falder sammen med imple-
mentering af nye bogføringsregler, vil jeg henvise til mit svar på SAU L 82 – spørgsmål
19 og til bemærkningerne ovenfor.
Hvad angår behovet for at udsende et varsel til de virksomheder mv., der betaler for li-
censerne og dermed for brugen af de ophavsretbelagte værker, og som derfor kan for-
vente, at der fremadrettet lægges moms på vederlagene, vil en sådan varsling være mulig
ved den udskydelse af virkningspunktet til den 1. juli 2025, som jeg agter at fremsætte æn-
dringsforslag om.
Endelig bemærkes, at jeg ikke er bekendt med de konkrete forhold i ordningen, der ved-
rører Tekst & Node og Nota, og jeg vil derfor opfordre til, at der rettes henvendelse til
Skatteforvaltningen herom.
Side 6 af 7
3. Håndtering af moms på salg og køb af rettigheder (formidling)
I henvendelsen fra DE anføres, at der er nogle uklarheder i relation til håndtering af
moms på køb og salg af rettighederne, og der er beskrevet antagelser om, hvilke beløb og
dele af beløb, der skal pålægges moms, og hvilke der ikke skal.
Hertil bemærkes
De problemstillinger, som anføres i denne del af henvendelsen fra DE, synes at bygge på
usikkerhed om forståelsen af momsreglerne. Nedenfor er derfor en overordnet beskri-
velse af reglerne, som forhåbentlig kan afklare nogle af spørgsmålene.
Jeg vil i øvrigt opfordre til, at eventuelle fortsatte usikkerheder i forhold til den moms-
mæssige håndtering af de nye regler i konkrete tilfælde søges afklaret ved henvendelse
til Skatteforvaltningen.
Overordnet beskrivelse af de foreslåede momsregler
Kunstnere er momsfritaget for levering af deres ydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Det er, jf. dommen i C-501/19, UMCR, økonomisk virksomhed, når forvaltningsorgani-
sationer leverer licenser til kunstneres ophavsretsbelagte værker.
Formidlere, der handler i eget navn på vegne af en anden - fx på vegne af en kunstner el-
ler arving - anses for selv at modtage og levere den pågældende ydelse, jf. momslovens §
4, stk. 4. Disse formidlere anses derfor for at modtage licenserne fra kunstnerne og levere
dem til slutbrugeren. Dette gælder bl.a. forvaltningsorganisationer som fx Koda. Det be-
tyder, at forvaltningsorganisationerne momsfrit modtager licenserne fra kunstneren (der
leverer en momsfritaget ydelse), men at forvaltningsorganisationernes leveringer er
momspligtige, da forvaltningsorganisationerne ikke kan omfattes af kunstnernes momsfri-
tagelse, der er personlig, jf. figur 1 nedenfor. Det antages, at de omkostninger, som for-
valtningsorganisationerne har i forbindelse med at levere licenserne, vil indgå i prisen til
(slut)brugerne af licenserne og således indgå i det momspligtige vederlag.
Slutbrugeren behandler indkøbet af licensen som en omkostning på linje med andre ind-
køb, og såfremt der er tale om en slutbruger, hvis eget salg af varer/ydelser er momsplig-
tigt, fx en frisør, vil der være fradragsret for momsen på licensen.
Figur 1.
I figur 2 vises en situation, hvor det fx er en medlemsorganisation, der står for selve ud-
betalingerne til kunstnerne, og som derfor handler i kunstnerens navn og for kunstnerens
regning. I en sådan situation leverer medlemsorganisationen en momspligtig administrati-
onsydelse til kunstneren. Da kunstneren ikke er en momspligtig virksomhed, kan kunst-
neren ikke fradrage moms på administrationsydelsen.
Side 7 af 7
Selve licensen leveres fortsat af kunstneren selv – og dermed momsfrit – til forvaltnings-
organisationen. Forvaltningsorganisationen vil skulle levere licensen videre med moms til
slutbrugeren.
Figur 2.
Er indehaveren af ophavsrettighederne en person, der har arvet rettighederne fra den
kunstner eller forfatter, der skabte værket, vil denne arving ikke være omfattet af moms-
fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7. Er arvingens årlige omsætning under 50.000 kr., vil arvin-
gen kunne levere licensen momsfrit til forvaltningsorganisationen. Den momsmæssige
behandling vil svare til henholdsvis figur 1 og 2.
Er en arvings årlige omsætning over 50.000 kr., er arvingen momspligtig og skal momsre-
gistreres. I dette tilfælde vil alle leveringer være momspligtige, jf. figur 3 nedenfor. Såvel
arving, forvaltningsorganisation og slutbrugeren i figur 3 er momspligtige virksomheder,
og de har dermed alle fradragsret for (evt.) købsmoms.
Figur 3.
Det bemærkes, at det som nævnt er den momspligtige person – dvs. fx en arving – der
har ansvaret for at lade sig momsregistrere. Det antages, at forvaltningsorganisationerne i
disse tilfælde normalt vil anvende afregningsbilag (self-billing), og i så fald skal sælgeren
(arvingerne) godkende rigtigheden af disse. Dermed slipper arvinger for at udstede faktu-
raer med moms.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 29. november 2024. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget Zenia Stampe (RV).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
4. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 75
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 98
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for det rimelige og nødvendige i, at en kunstner, som modtager
rettighedsvederlag og som samtidig er arving, skal håndtere arvede rettighedsvederlag på
anden vis end vedkommendes egne rettighedsvederlag?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af SAU L 82 – spørgsmål 65, hvor jeg redegør nærmere
for den juridiske vurdering vedrørende arvinger.
Årsagen til, at de to vederlag skal behandles forskelligt, er, at Danmark har valgt at be-
nytte en særlig momsfritagelse for kunstnere, som arvinger ikke kan anvende, da moms-
fritagelsen er personlig for kunstnerne. Skulle man følge de almindelige regler i momssy-
stemdirektivet, ville også kunstnerne være momspligtige.
Derudover kan jeg oplyse, at det ikke er unormalt, at man både kan have momspligtige
aktiviteter og ikke-momspligtige aktiviteter.