Svar på spm. nr. S 371: Hvad mener ministeren om, at en ny rapport fra EU viser, at næsten halvdelen af danske kvinder har været udsat for vold og/eller trusler og hver tredje danske kvinde har været udsat for seksuel vold, og mener ministeren, at der er brug for politiske initiativer, og i så fald hvilke?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for ligestilling
- Til: Magnus Heunicke
- Spørger: Samira Nawa
- Minister: ministeren for ligestilling
Bilag 1. Svar på S 371.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s371/svar/2097317/2952308.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 Købehavn K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Ligestillingsafdelingen J.nr. 2024 - 11528 Den 9. december 2024 Minister for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 371 stillet den 29. november af Samira Nawa (RV). Spørgsmål nr. S 371 Hvad mener ministeren om, at en ny rapport fra EU viser, at næsten halvdelen af danske kvinder har været udsat for vold og/eller trusler og hver tredje danske kvinde har været udsat for seksuel vold, og mener ministeren, at der er brug for politiske initiativer, og i så fald hvilke? (Spm. nr. S 371). Svar Jeg mener, at den nye undersøgelse fra EU bekræfter det billede, vi desværre allerede kender. Nemlig at alt for mange kvinder hvert år udsættes for overgreb, chikane og vold, herunder partnervold. Det er uacceptabelt. Skal vi partnervold mod kvinder til livs, skal vi blive langt bedre til at forebygge volden og sætte tidligt ind. Vi skal tale om vold og tegnene på vold, og om hvad vi som samfund ikke vil acceptere. For det er og skal ikke være den enkeltes problem. Det er et samfundsproblem. Bekæmpelse af vold mod kvinder er en prioritet for regeringen og for mig. Derfor er vi kommet med den mest ambitiøse handlingsplan mod partnervold og partnerdrab til dato, hvor vi både styrker opsporing, viden og hjælp til de voldsudsatte, voldsudøvere og til de børn, der vokser op med vold tæt inde på livet. Jeg er samtidig indstillet på, at vi skal gøre mere politisk, og at vi skal sætte bredt ind. Regeringen vil bl.a. igangsætte et forsøg med omvendt fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og stalking, og vi er i gang med at se på en strafreform. I 2025 forventer jeg også at offentligøre en ny handlingsplan med fokus på at øge trygheden i nattelivet, særligt for unge kvinder. EU-rapporten viser, at det på tværs af EU er et stort problem med partnervold mod kvinder. Derfor er bekæmpelse af vold mod kvinder og forebyggelse af partnervold et emne, jeg vil tage op med de øvrige ligestillingsministre, når Danmark har formandskabet i 2025. Magnus Heunicke / Lisa Cassina / Mette Kaae Hansen Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Offentligt S 371 endeligt svar 2024-25