L 50 - svar på spm. 25 om, hvor i omtalte miljøkonsekvensrapport, det præcist og uigendriveligt er dokumenteret, at byggeprojektet på Nyborg Slot vil blive reversibelt?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot. (Spørgsmål 25)
Aktører:
Svar på spm. 25 ad L 50.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l50/spm/25/svar/2097223/2952063.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 198051 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 9. december 2024 Folketingets Kulturudvalg har den 3. december 2024, efter ønske fra Sascha Faxe (ALT), stillet mig følgende spørgsmål nr. 25 (alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Ministeren har i flere tidligere svar henvist til en miljøkonsekvensrapport fra COWI som dokumentation for, at byggeprojektet i Nyborg skulle være reversibelt, sådan som det nævnes i lovforslag L 50. Vil ministeren oplyse, hvor i omtalte miljøkonsekvensrap- port, det præcist og uigendriveligt er dokumenteret, at byggeprojektet på Nyborg Slot vil blive reversibelt? Svar: Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen oply- ser følgende: "COWI har i miljøkonsekvensvurderingen af kulturarven taget afsæt i det fulde tegningsmateriale og beskrivelser fra projektet og vurderet det op mod gældende regler og love på området (jf. rapportens afsnit 8.2.1 Lovgrundlag, side 65), samt øvrige relevante kilder og grundlagsmateriale (jf. rapportens afsnit 8.2.4 Dokumentationsgrundlag, side 66). Hertil er det vurderet om det tilgængelige vidensgrundlag er tilstrækkeligt (jf. rap- portens afsnit 6.4 Manglende viden, side 47), hvor det bl.a. fremgår: "Det er lovpligtigt at beskrive i miljøkonsekvensvurderingen, om der er områder, hvor der mangler viden, og om sådanne mangler kan have betydning for vurderinger og konklusioner… I forbindelse med det fremsatte projektforslag og miljøforholdene vurderes det generelt, at vidensgrundlaget er omfattende og tilstrækkeligt." Herunder oplistes samtlige steder i både miljøkonsekvensrapporten, udarbejdet af COWI, og udkast til § 25 tilladelse, fra Miljøstyrelsen, hvor begrebet 'reversibilitet' omtales: Offentligt L 50 - endeligt svar på spørgsmål 25 Kulturudvalget 2024-25 Side 2 Miljøkonsekvensrapporten afsnit 8.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen (side 77), "Som ved konservering af museumsgenstande må alle processer, der anvendes ved restaurering af ruiner være reversible. Det vil sige, at alle materialer, der tilføjes, må kunne fjernes igen, uden at de skader den bevarede ruin. Som det er normal procedure ved sådanne arbejder, vil fredningsmyndighederne konsulteres ved tilrettelæggelsen og under udførelsen af byggeprocessen." … "Ruiner sikres med et offerlag8, der har til formål at beskytte det underliggende murværk, holde sammen på dette og sikre ruinen mod vejr og nedbrydning. Offerlaget afstemmes til situationen både i udseende, materialer og tekniske egenskaber, som sikrer, at ruinen består, beskyttet af ”offerlaget”. Offerlaget er fuldt reversibelt og kan fjernes igen, uden det skader ruinen." Miljøkonsekvensrapporten afsnit 8.2.10 Konklusion (side 88), "Der er i projektet lagt stor vægt på at balancere hensynet til både at genskabe Nyborg Slot som et firefløjet anlæg og samtidig bevare og tydeliggøre særligt de historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible – og dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes derfor imellem (ikke oveni) eksisterende bygningslevn og fortidsminder, og der vil være en tydelige adskillelse mellem ny-tilføjet bygværker og de historiske bygninger og ruiner. Hensigten er dog at projektets nybyggeri bliver en værdifuld tilføjelse, og ambitionen er, at de nye bygninger bliver stående i mange hundrede år." Udkast til § 25 tilladelse fra Miljøstyrelsen afsnit 4.2 Kulturarv og arkæologi (side 10-11), "Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der i projektet er lagt stor vægt på at balancere hensynet til både at genskabe Nyborg Slot som et firefløjet anlæg, og samti- dig bevare og tydeliggøre særligt de historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og nybyggeri udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible, og dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Hensigten er dog at projektets ny- byggeri bliver en værdifuld tilføjelse, og forventningen er, at de nye bygninger bliver stå- ende i mange hundrede år." … Samlet set er der tale om en væsentlig påvirkning. Miljøstyrelsen finder samtidig, at der er gjort grundige overvejelser om materialevalg mv., så nyt kan skilles fra oprindeligt og har forståelse for det samlede løsningsforslag. På den baggrund stilles ikke vilkår til på- virkningen af kulturarv."" Side 3 Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt