L 91 - svar på spm. 7 om, hvordan det nye tværkommunale ældretilsyn finansieres

Tilhører sager:

Aktører:


ÆLU L 91 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l91/spm/7/svar/2096632/2950956.pdf

1
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
post@aeldremin.dk
www.aeldremin.dk
Folketingets Ældreudvalg
Folketingets Ældreudvalg har d. 14. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 91 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det nye tværkommunale
ældretilsyn finansieres?”
Svar:
Det følger af Aftale om en reform af ældreområdet, at det nye
tværkommunale ældretilsyn finansieres inden for rammerne af
afskaffelsen af det kommunale tilsyn med ældreområdet. Dette
fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget om ældretilsyn
(L 91), hvor den økonomiske ramme til kommunernes nuværende
ældretilsyn og det nye ældretilsyn er udfoldet. Det fremgår således,
at den økonomiske ramme til kommunernes nuværende ældretilsyn
skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr. (2023-pl). Dertil følger det af
Aftale om kommunernes økonomi for 2025, at tilsynstrykket fra
kommunale tilsyn skal reduceres med 30 pct. Hensigten hermed er
at bidrage til at understøtte kommunernes arbejde med at frigøre
ressourcer, herunder til kerneopgaven. Den økonomiske ramme til
det nye ældretilsyn er dermed 31,5 mio. kr. årligt og varigt (2024-
pl).
Den økonomiske ramme fordeles mellem ældretilsynskommunerne.
Dette sker ved, at det pågældende ældretilsyn opkræver en
finansieringsandel hos kommunerne i det pågældende ældretilsyns
dækningsområde ud fra den enkelte kommunes andel af borgere,
som har nået folkepensionsalderen.
Derudover afsættes der i alt 5,0 mio. kr. (2024-pl) i 2025 til
etablering af ældretilsynet. Midlerne fordeles ligeligt mellem de
kommuner, der varetager funktionen som ældretilsyn.
For uddybning af finansieringen af ældretilsynet kan jeg i det hele
henvise til min besvarelse af spørgsmål 11 til L 91.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Sagsnr.
2024 - 8597
Doknr.
941163
Dato
5-12-2024
Offentligt
L 91 - endeligt svar på spørgsmål 7
Ældreudvalget 2024-25
2
Bilag:
Bilag 1 – Svar på spørgsmål 11 til L 91.


Bilag 1 Svar på spm 11 til L 91.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l91/spm/7/svar/2096632/2950957.pdf

1
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
post@aeldremin.dk
www.aeldremin.dk
Folketingets Ældreudvalg
Folketingets Ældreudvalg har d. 27. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 91 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Professor kritiserer nyt
tilsynsbudget: Pengene rækker ikke langt” bragt i NB Ældre den 26.
november 2024, hvoraf det af professor Bent Greve fremhæves, at
opgaven med de nye ældretilsyn er underfinansieret?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne fremhæve, at vi med det nye,
tværkommunale ældretilsyn tager et opgør med den nuværende
tænkning og ensidige kontroltilgang som forudsætning for kvalitet.
Ældretilsynets centrale opgaver vil både være at bistå den enkelte
plejeenhed med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen
og at føre et risikobaseret og reaktivt tilsyn med kvalitet i
helhedsplejen i de enkelte plejeenheder inden for en periode på fem
år. Herudover vil ældretilsynet være en direkte linje for de ældre,
deres pårørende, personalet m.fl. at henvende sig til – med mulighed
for at være anonym – med oplysninger om bekymrende forhold i
plejeenhederne (Ældrelinjen). Ældretilsynet vil således både være en
rådgivnings- og sparringspartner for plejeenhederne og vil samtidig
føre den nødvendige kontrol, så kvaliteten og retssikkerheden er i
orden for vores ældre borgere. Men vi ændrer tilgangen, så fokus i
tilsynet bliver at understøtte læring lokalt, og det opleves
meningsfuldt. Derudover fokuserer vi ældretilsynets indsats mod de
steder, hvor der er størst risiko eller konkret bekymring for
udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Forventningen er, at
behovet for tilsyn vil blive reduceret både som følge af muligheden
for rådgivning og sparring fra ældretilsynet og som følge af den
risikobasere tilgang, hvor indsatsen fokuseres mod de plejeenheder,
hvor behovet reelt er.
I de økonomiske forudsætninger er der taget højde for, at
tilsynsopgaven skal kunne løses forsvarligt og i henhold til formålet
med ældretilsynsloven, og at ældretilsynets samlede
opgaveportefølje skal kunne løftes inden for den økonomiske ramme.
Der er således kalkuleret med tid og dermed økonomi til:
Opstartsmøder, kørsel, tilsynsbesøg hver femte år, mulighed for en
Sagsnr.
2024 - 8597
Doknr.
941163
Dato
04-12-2024
Offentligt
L 91 - endeligt svar på spørgsmål 7
Ældreudvalget 2024-25
2
væsentlig andel reaktive tilsyn, opfølgning på tilsyn i form af
afgørelser, rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen og
vurdering og håndtering af henvendelser til Ældrelinjen og
rådgivnings- og sparringsfunktionen. Disse forudsætninger har
Ældreministeriet lagt til grund på baggrund af dialog med KL.
Ældretilsynet vil have mulighed for at prioritere, hvordan den
økonomiske ramme skal forvaltes under de givne rammer i
ældretilsynsloven. Det betyder konkret, at ældretilsynet kan
prioritere ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver. Hvis der
f.eks. er et større behov for at udføre tilsyn på grund af en konkret
bekymring for kvaliteten i en eller flere plejeenheder, vil
ældretilsynet have mulighed for at prioritere ressourcerne hertil og i
en periode og ud fra, hvad der vurderes forsvarligt, justere på
tilsynets ressourcer til andre opgaver, herunder til rådgivning og
sparring.
I bemærkningerne til forslaget til lov om ældretilsyn (L 91) fremgår
det, at ældrereformen skal evalueres efter tre år (delevaluering) og
efter fem år (endelig evaluering). Med evalueringen vil der bl.a. blive
fulgt op på kvaliteten af indsatsen i de forskellige typer plejehjem
dels via indikatorerne for det risikobaserede tilsyn og dels via de
tilpassede kvalitetsindikatorer i ældreplejen. Ældreministeriet finder i
den forbindelse, at erfaringer med etablering og driften af det
tværkommunale ældretilsyn bør indgå i evalueringen. Derudover vil
der blive gjort status på etablering og drift af det tværkommunale
ældretilsyn efter halvandet år med henblik på en vurdering af,
hvorvidt tilsynsopgaven kan løses forsvarligt og i henhold til
formålet.
Afslutningsvist bemærkes det, at der til etableringen af ældretilsynet
er afsat 5 mio. kr. i 2025, som fordeles mellem
ældretilsynskommunerne.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister