B 3 - svar på spm. 4 om, hvordan regeringen agter at sikre, at regeringens bekendtgørelsesændring får en reel effekt
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller. (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for ligestilling
- Stiller: Peter Skaarup
- Stiller/MFU: Susie Jessen
- Adressat: ministeren for ligestilling
UUI B 3 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b3/spm/4/svar/2096080/2950020.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024 - 10473 Den 28. november 2024 Ministeren for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 3, forslag til folketingsbeslutning om at forbyde kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller stillet den 20. november 2024 af Peter Skaarup (DD) og ikke medlem af udvalget (MFU) Susie Jessen (DD). Spørgsmål nr. 4 til B 3 ”Vil ministeren kommentere artiklen ”Kommende regelændring får ingen effekt i svømmehallerne, siger kritikere” fra Jyllands-Posten den 17. november 20243, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvordan regeringen agter at sikre, at regeringens bekendtgørelsesændring får en reel effekt, og at kommunerne ikke kan planlægge sig ud af bekendtgørelsesændringens mulige ”forbud mod kønsopdelt svømning” ved at kommunerne placerer de pågældende svømmeaktiviteter uden for officiel åbningstid?” Svar Det vil fortsat være muligt for kommuner og foreninger at etablere kønsopdelte hold og undervisning mv. inden for idræt efter ændringen af bekendtgørelsen. Det gælder både inden for og uden for f.eks. en svømmehals almindelige åbningstid. Med ændringen fjernes muligheden for efter bekendtgørelsen at afskære adgangen for det andet køn til de tilhørende faciliteter. Det betyder, at det er det almindelige forbud mod forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven), der gælder. Her vil man kunne klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man oplever at være udsat for forskelsbehandling i en konkret situation. Et kønsopdelt svømmehold, der afholdes uden for en svømmehals normale åbningstid, og hvor der kun er adgang for holddeltagerne i hele svømmehallen og tilhørende faciliteter, vil ikke i sig selv være i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn. Det afgørende vil være, at kvinder og mænd, der ikke er holddeltagere, har lige adgang til svømmehallen, så hvis f.eks. en mor må komme ind og hente sit barn, så må en far det også. Jeg mener, at vi med ændringen af bekendtgørelsen sender et klart signal til kommuner og foreninger om, at kønsopdelte idrætshold ikke skal eksludere det modsatte køn fra at være til stede i faciliteterne. Magnus Heunicke / Mette Kaae Hansen Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt B 3 - endeligt svar på spørgsmål 4 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25