L 91 - svar på spm. 10 om Ældresagens høringssvar, hvori det hedder ”Vi finder det kritisabelt at reducere tilsynene i en periode, hvor der er stor udskiftning af medarbejderne på området, mangel på arbejdskraft, og hvor man skal arbejde på en anden måde.”

1
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
post@aeldremin.dk
www.aeldremin.dk
Folketingets Ældreudvalg
Folketingets Ældreudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 91 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Hvordan forholder ministeren sig til den bekymring, der rejses i
høringssvaret fra Ældresagen, hvori det hedder ”Vi finder det
kritisabelt at reducere tilsynene i en periode, hvor der er stor
udskiftning af medarbejderne på området, mangel på arbejdskraft,
og hvor man skal arbejde på en anden måde.?”
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 2 til L 91.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Bilag:
Bilag 1 – Svar på spørgsmål 2 til L 91.
Sagsnr.
2024 - 8597
Doknr.
941163
Dato
04-12-2024
Offentligt
L 91 - endeligt svar på spørgsmål 10
Ældreudvalget 2024-25


1
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
post@aeldremin.dk
www.aeldremin.dk
Folketingets Ældreudvalg
Folketingets Ældreudvalg har d. 14. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 91 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at der er
plejehjem og plejeenheder, som vil få tilsynsbesøg hvert 5. år, og
hvordan adskiller det sig fra hyppigheden af tilsyn i dag?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at frekvensen for
tilsynsbesøg hvert femte år er en minimumsgrænse for, hvor ofte
ældretilsynet fysisk skal ud og vurdere kvalitet i helhedsplejen på de
enkelte plejehjem og i hjemmeplejeenhederne.
Inden for de fem år kan ældretilsynet gennemføre reaktive tilsyn –
det vil sige tilsyn på baggrund af konkret bekymring for udfordringer
med kvalitet i helhedsplejen. Det betyder, at hvis ældretilsynet
vurderer, at der er en konkret bekymring for kvalitetsudfordringer,
og det bedst kan undersøges ved et tilsynsbesøg, så skal tilsynet
gennemføre det. Det er væsentligt at understrege, at der ikke er en
øvre grænse for, hvor ofte ældretilsynet kan gennemføre reaktive
tilsyn. Ligeledes er der ikke en grænse for, hvor tæt disse tilsyn kan
ligge på hinanden tidsmæssigt.
Baggrunden for at lægge tilsynsfrekvensen på minimum hvert femte
år er derfor både at varetage hensynet til de ældres retssikkerhed,
ved at kvaliteten i helhedsplejen som minimum påses en gang inden
for denne periode, og samtidig varetage hensynet til kun at belaste
plejeenhederne med tilsyn, når det er nødvendigt, og der er et reelt
behov. Derudover vil den ældres handlekommune med forslaget til
ældrelov (L 89) fortsat have en forpligtelse til løbende at følge de
enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder formålet (det
personrettede tilsyn).
Kommunernes eget ældretilsyn har i dag en forpligtelse i
serviceloven til hvert år at foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg
på plejehjem m.v., i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om
almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen samt med
friplejeboliger beliggende i kommunen. Der er derimod ikke en
Sagsnr.
2024 - 8597
Doknr.
941163
Dato
04-12-2024
Offentligt
L 91 - endeligt svar på spørgsmål 10
Ældreudvalget 2024-25
2
forpligtelse i serviceloven til at udføre tilsynsbesøg med en fast
frekvens i forhold til hjemmeplejen. Der er ligeledes ikke en
forpligtelse i serviceloven til at udføre reaktive tilsyn. Kommunen er
imidlertid forpligtet til at reagere på oplysninger om bekymrende
forhold, f.eks. med et reaktivt tilsyn, som følge af
kommunalbestyrelsens myndighedsansvar.
Forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for
Patientsikkerhed fører i dag et risikobaseret tilsyn med den social- og
plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og
hjemmeplejeenheder. Der er ikke fastsat krav om tilsynsbesøg med
en fast frekvens. I praksis gennemfører det statslige ældretilsyn
tilsyn med ca. 10 pct. årligt af det samlede antal plejeenheder ud fra
stikprøver (planlagte tilsyn) og bekymringshenvendelser til
ældretilsynet (reaktive tilsyn). Det svarer således til tilsynsfrekvens
for det statslige ældretilsyn på ti år.
Derudover kan det udledes af nyere undersøgelser, som har
afdækket tilsynsmyndigheder bredt set, deres tilsynsfrekvens samt
tilgang, sanktioner m.v., at der er stor variation på tværs af
forskellige kommunale og statslige tilsyn, bl.a. det sundhedsfaglige
tilsyn, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsens fødevarekontrol, diverse
tilsyn på social- og børneområdet m.fl., når det kommer til
tilsynsfrekvens. For nogle tilsyn er der krav om en fast
tilsynsfrekvens, mens der for andre er et krav om at agere
risikobaseret uden en fast frekvens. Derudover varierer perioden for
tilsynsfrekvenserne også på tværs fra f.eks. årlige tilsyn til tilsyn
med ti pct. årligt, hvor frekvensen mellem tilsynsbesøgene således er
på ti år.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at vi her har at gøre med et nyt,
tværkommunalt ældretilsyn, hvor vi tager et opgør med den
nuværende tænkning og ensidige kontroltilgang som forudsætning
for kvalitet. Ældretilsynet vil derfor bistå den enkelte plejeenhed med
rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen både i forbindelse
med tilsyn og på baggrund af anmodning fra plejeenhedens ledelse
eller den ældre eller dennes pårørende. Derudover vil ældretilsynet
føre et risikobaseret og reaktivt tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i
de enkelte plejeenheder. Herudover vil ældretilsynet være en direkte
linje for de ældre, deres pårørende, personalet m.fl. at henvende sig
til – med mulighed for at være anonym – med oplysninger om
bekymrende forhold i plejeenhederne (Ældrelinjen). Fælles for
ældretilsynets opgaver, formål, metode vil være det
læringsorienterede sigte og den dialogbaserede tilgang.
Forventningen er, at behovet for tilsyn vil blive reduceret både som
følge af muligheden for rådgivning og sparring fra ældretilsynet, og
som følge af den risikobaserede tilgang, hvor indsatsen fokuseres
mod de plejeenheder, hvor behovet reelt er.
Supplerende til ovenstående kan jeg i det hele henvise til min
besvarelse af spørgsmål 5 til L 91, hvor der overordnet redegøres for
de tilsyn, der er på ældreområdet i dag.
3
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Bilag:
Bilag 1 – Svar på spørgsmål 5 til L 91