L 13 - svar på spm. 16 om den forventede udvikling i børnefattigdom som følge af de tre nye ydelsesaftaler

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velásquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 13. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Victoria Velásquez.
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren redegøre for den forventede udvikling i børnefattigdom som følge
af de tre nye ydelsesaftaler, herunder specifikt, hvor mange børn, aftalen om skær-
pede optjeningsregler for kontanthjælp forventes at ramme økonomisk?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I
besvarelsen tages der derfor udgangspunkt i opgørelsen af personer i lavindkomst-
gruppen. Lavindkomstgruppen udgør personer med en disponibel indkomst, der er
mindre end 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen.
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i
lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har begge di-
rekte virkning på de disponible indkomster. Aftale om en ny arbejdspligt har ikke
direkte virkning på de disponible indkomster.
I opgørelsen af aftalernes betydning for børn i lavindkomstgruppen er det alene
muligt at indregne den direkte virkning af aftalerne, dvs. før adfærdsvirkninger.
Det betyder fx at ændret adfærd, fx som følge af øget incitament til at tage småjobs
ikke indgår i opgørelsen.
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem træder i henhold til lovforslaget i kraft 1. juli
2025, men da 2026 er første år med helårsvirkning af de nye regler, er opgørelsen
lavet for 2026 og for 2045, hvor reformen er fuldt indfaset. Aftale om skærpede op-
tjeningsregler for kontanthjælp indebærer, at der er forskel på konsekvenserne af
det nye kontanthjælpssystem på hhv. kort og lang sigt.
Kontanthjælpsaftalerne skønnes samlet set at medføre, at der er 2.000 færre børn i
lavindkomstgruppen på kort sigt (2026). Det skyldes, at Aftale om Nyt kontant-
hjælpssystem skønnes at medføre en reduktion på 4.000 børn i lavindkomstgrup-
pen, mens Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp skønnes at inde-
bære en stigning på 1.500 børn i 2026, jf. tabel 1. På langt sigt (2045) bidrager afta-
Offentligt
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 16
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
lerne til at reducere antallet af børn i lavindkomstgruppen med 4.000, da fremryk-
ningen af beskæftigelseskravet ikke har betydning. Det bemærkes, at antal børn er
afrundet til hele 500, hvorfor delelementerne ikke summer til 2.000 børn på kort
(2026).
Opgørelsen er baseret på oplysninger om personer, der modtager kontanthjælp i lø-
bet af året samt befolkningssammensætningen i 2019. Det skyldes, at 2019 er sene-
ste år med fuldstændige og tilgængelige oplysninger på individniveau. For øvrige
forbehold henvises der til svar på BEU (alm. del.) spørgsmål nr. 290 (samling
2023-2024).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Tabel 1
Ændring i antal børn i lavindkomstgruppen som følge af aftalerne på kontanthjælpsområdet, på
kort sigt (2026) og på langt sigt (2045)
Politiske aftaler 2026 Varigt (2045)
Aftale om nyt kontanthjælpssystem -4.000 -4.000
Aftale om skærpede optjeningsregler 1.500 0
Aftalerne på kontanthjælpsområdet i alt -2.000 -4.000
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 500 personer. Indkomstforskellene er for familieækvivalerede disponible
indkomster. Opgjort med udgangspunkt i befolkningssammensætning og kontanthjælpssystemet i 2019.
Det medfører, at opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed. Der er ikke indregnet virkning af
tilpasningstillæg for unge i 2026. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved
gældende regler ikke er omfattet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045
svarer til Beskæftigelsesministeriets skøn. Der er ikke taget højde for udviklingen i antallet af
kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.


Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail oem@oem.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
30. maj 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 290
(alm. del) af 2. maj. 2024
Spørgsmål
Vil ministeren – i forlængelse af aftalerne på kontanthjælpsområdet af den 13.
oktober 2023 – skønne over antallet af personer, der kommer til at opleve en
stigning contra et fald i indkomst som konsekvens af aftalerne? Tallene bedes
opgjort i forhold til hhv. danske statsborgere, vestlige indvandrere og ikke-
vestlige indvandrere. Der henvises til svar på BEU alm. del – spørgsmål 113.
Svar
Der spørges til virkningen af følgende aftaler på kontanthjælpsområdet af 13.
oktober 2023:
 Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og
færre børn i lavindkomst
 Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
 Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssy-
stemet som ikke opfylder optjeningsreglerne
I besvarelsen indgår virkningen af Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere
i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede
optjeningsregler for kontanthjælp, som vurderes at have direkte virkning på
de disponible indkomster, fx indgår fritidstillægget som en del af den direkte
virkning.
Det skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke er indregnet virkningen af tilpas-
ningstillægget gældende i 2025-2027, som isoleret set øger den disponible ind-
komst for de berørte. Hertil kommer, at der ikke er indregnet en virkning af
øvrige elementer, såsom øget medicintilskud, afklaringsret, ferieret, som ikke
indgår i opgørelsen af den disponible indkomst.
Med Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssy-
stemet som ikke opfylder optjeningsreglerne skærpes sammenhængen mellem
ret og pligt ved at stille endnu tydeligere krav om, at man skal bidrage for sin
ydelse. Arbejdspligten kommer til at gælde for alle personer, der ikke opfylder
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 290
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Offentligt
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 16
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Side 2 af 6
kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskrav) og
fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskra-
vet) i kontanthjælpssystemet, hvilket hovedsageligt skønnes at omfatte perso-
ner med ikke-vestlig herkomst. Alle personer, som er omfattet af arbejdsplig-
ten, skal i udgangspunktet bidrage op til 37 timer om ugen, for at de kan få de-
res fulde ydelse på mindstesats. Såfremt ydelsesmodtagere ikke lever op til
indsatsen i arbejdspligten, fordi de har uretmæssigt fravær, vil de gå ned i
ydelse som følge af sanktionering. Eventuelle virkninger af arbejdspligten ind-
går ikke i opgørelsen.
I overensstemmelse med de sædvanlige regneprincipper er der i opgørelsen
indregnet de direkte virkninger, dvs. før adfærdsvirkninger, af aftalerne i for-
hold til gældende regler. Med Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i ar-
bejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst øges incitamentet til at tage
småjobs, således at flere kontanthjælpsmodtagere vil øge deres indkomst gen-
nem beskæftigelse, som konsekvens af det lempede indkomstfradrag. Den for-
ventede adfærdsændring og tilhørende indkomststigning indgår ikke i opgørel-
sen.
Opgørelsen er baseret på oplysninger om personer, der modtager kontant-
hjælp i løbet af året samt befolkningssammensætningen i 2019. Det skyldes, at
2019 er seneste år med fuldstændige og tilgængelige oplysninger om udbeta-
ling af kontanthjælp på individniveau. 2026 er første hele år, hvor ændrin-
gerne er trådt i kraft. Der er korrigeret for, at andelen af kontanthjælpsmodta-
gere, som ved gældende regler ikke skønnes at være omfattet af beskæftigelses-
kravet, er mindre i 2026 end i 2019. Tilsvarende er det beregningsteknisk lagt
til grund for opgørelsen, at alle i kontanthjælpssystemet ved gældende regler
er omfattet af beskæftigelseskravet på lang sigt (2045). Det skal i øvrigt be-
mærkes, at opgørelsen ikke kan fortolkes som en prognose, idet der ikke er
indregnet virkninger af ændringer i befolkningssammensætning og migrati-
onsmønstre mv. i fremtidige år.
I spørgsmålet henvises til svar på BEU alm. del spørgsmål 113, som viser ande-
len af familier, der stiger eller falder i disponibel indkomst som følge af kon-
tanthjælpsaftalerne. Der ønskes en opgørelse for personer i disse kontant-
hjælpsfamilier, det vil sige for kontanthjælpsmodtagere og deres familiemed-
lemmer, opdelt på herkomst.
Der tages i beregningen udgangspunkt i ændringer i familiernes samlede årlige
disponible indkomst som følge af ændringerne i kontanthjælpssystemet. Da
personer kan modtage kontanthjælpsydelser i en kortere periode eller skifte
mellem ydelsestyper, vil opgørelsen omfatte indkomstændringer for personer,
der ikke modtager kontanthjælp hele året. Eksempelvis indgår kontanthjælps-
modtagere, der befinder sig i kontanthjælpssystemet i en enkelt måned. Antal-
let af berørte personer, der indgår i opgørelsen, overstiger derfor antallet af be-
rørte helårs kontanthjælpsmodtagere.
Side 3 af 6
Det bemærkes, at der vil være en betydelig variation i ændringen i disponibel
indkomst for familier i grupperne, der går op eller ned i disponibel indkomst
(dvs. familier med en skønnet indkomstændring over +/- 25 kr. pr. måned).
Eksempelvis vil mange kontanthjælpsmodtagere opleve en væsentlig nedgang i
ydelsen med Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, hvoraf
ca. 90 pct. skønnes at have ikke-vestlig herkomst. Modsat kan nogle børnefa-
milier opleve en fremgang i disponibel indkomst, fordi de blandt andet får mu-
lighed for at modtage børne- og fritidstillæg.
I 2026 er 44 pct. af danskere i kontanthjælpsfamilier i en familie med en sti-
gende disponibel indkomst, mens 42 pct. oplever et fald i familiens disponible
indkomst, jf. tabel 1. Til sammenligning er 47 pct. af ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere i kontanthjælpsfamilier i en familie med stigende disponibel
indkomst i 2026, mens 41 pct. er i en familie med faldende indkomst.
Side 4 af 6
Tabel 1 Personer i familier, som stiger eller falder i årlig disponibel indkomst som følge af kontant-
hjælpsaftalerne, opdelt på herkomst
2026 Lavere
disponibel
indkomst
Uændret
disponibel
indkomst
Højere
disponibel
indkomst
Antal
Dansk 78.900 26.200 82.200
Vestlig indvandrere og efterkommere 3.400 1.000 4.000
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 36.600 10.400 42.100
Alle 118.900 37.500 128.300
Andel, pct.
Dansk 42 14 44
Vestlig indvandrere og efterkommere 40 11 48
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 41 12 47
Alle 42 13 45
2045 Lavere
disponibel
indkomst
Uændret
disponibel
indkomst
Højere
disponibel
indkomst
Antal
Dansk 77.300 26.800 83.200
Vestlig indvandrere og efterkommere 3.200 1.000 4.200
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 22.300 13.300 53.400
Alle 102.700 41.100 140.800
Andel, pct.
Dansk 41 14 44
Vestlig indvandrere og efterkommere 38 12 50
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 25 15 60
Alle 36 14 49
Anm.: Familier med en uændret disponibel indkomst udgør familier med en ændring i årlig disponibel indkomst på mindre en +/- 25
kr. pr. måned i 2024-priser. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved gældende regler ikke er omfat-
tet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045 svarer til Beskæftigelsesministeriets skøn. Der er
ikke taget højde for udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
En større andel af personerne med ikke-vestlig baggrund i kontanthjælpsfami-
lier skønnes at være i en familie, der går op i indkomst i 2045 end i 2026. Det
skal ses i lyset af, at alle indvandrere skønnes allerede ved gældende regler at
være omfattet af beskæftigelseskravet i 2045.
Side 5 af 6
Derudover skal det bemærkes, at flere personer i familie med ikke-vestlige
kontanthjælpsmodtagere oplever en stigning i disponibel indkomst end perso-
ner i familie med danske kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes, at ikke-vest-
lige kontanthjælpsmodtagere i langt højere grad end danske kontanthjælps-
modtagere er i en familie bestående af et par med børn og i mindre grad er en-
lige uden børn, samt at der med Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i
arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst er fokus på at reducere
antallet af børn i lavindkomst.
Når der alene tages udgangspunkt i virkningen på de personlige disponible
indkomster blandt kontanthjælpsmodtagere, så fremgår det, at andelen af
ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, som går op i disponibel indkomst er la-
vere end andelen af danske kontanthjælpsmodtagere i 2026 og omtrent den
samme i 2045, jf. tabel 2.
Side 6 af 6
Tabel 2 Kontanthjælpsmodtagere, som stiger eller falder i personlig disponibel indkomst som følge
af kontanthjælpsaftalerne, opdelt på herkomst
2026 Lavere
disponibel
indkomst
Uændret
disponibel
indkomst
Højere
disponibel
indkomst
Antal
Dansk 37.700 5.900 34.900
Vestlig indvandrere og efterkommere 1.600 300 1.600
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 15.100 5.500 11.300
Alle 54.500 11.800 47.900
Andel, pct.
Dansk 48 8 44
Vestlig indvandrere og efterkommere 45 10 45
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 47 17 35
Alle 48 10 42
2045 Lavere
disponibel
indkomst
Uændret
disponibel
indkomst
Højere
disponibel
indkomst
Antal
Dansk 37.000 6.400 35.200
Vestlig indvandrere og efterkommere 1.500 400 1.600
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 8.800 8.200 14.900
Alle 47.300 15.000 51.800
Andel, pct.
Dansk 47 8 45
Vestlig indvandrere og efterkommere 43 11 46
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 28 26 47
Alle 41 13 45
Anm.: Personer med en uændret personlig disponibel indkomst udgøres af personer med en ændring i personlig disponibel ind-
komst på mindre en +/- 25 kr. pr. måned i 2024-priser. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved
gældende regler ikke er omfattet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045 svarer til Beskæftigel-
sesministeriets skøn. Der er ikke taget højde for udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Det skal desuden bemærkes, at der i opgørelsen i tabel 2 tages udgangspunkt i
oplysninger om kontanthjælpsmodtagere i november 2019. Den opgjorte virk-
ning af kontanthjælpsaftalerne vurderes at være sammenlignelig med virknin-
gen for helårs kontanthjælpsmodtagere.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister