L 13 - svar på spm. 6 om afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser vil føre til flere indlæggelser i psykiatrien

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 5 til L 13.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/bilag/0/2941451.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for beskæftigelseseffekten af at afskaffe aktivitetstillæg-
get og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diag-
noser?”
Svar:
Kontanthjælpsaftalen kan ikke reduceres til at handle om at afskaffe aktivitetstil-
lægget eller den særlige sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diag-
noser. I aftalen er der fokus på at ramme de rigtige balancer, så vi både undgår, at
ydelsesniveauet fastholder unge i kontanthjælpssystemet, men at der også tages
hånd om de unge, som har udfordringer ud over ledighed.
For målgruppen af unge, som i dag modtager den særlige sats for bestemte psyki-
ske diagnoser eller aktivitetstillægget, indføres der i stedet et særligt ungetillæg.
Der indføres også et midlertidigt tilpasningstillæg for de unge, der oplever den
største nedgang i ydelsen ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem. Virk-
ningen af afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt høje sats til personer un-
der 30 år med bestemte psykiske diagnoser skal således ses i sammenhæng med re-
formens øvrige elementer.
Samlet set skønnes kontanthjælpsreformen at øge det strukturelle arbejdsudbud
med omtrent 1.350 fuldtidspersoner på kort sigt (2026) og 1.050 fuldtidspersoner
varigt. Det dækker over alle tre kontanthjælpsaftaler, der samlet set skal udgøre et
nyt og balanceret kontanthjælpssystem.
Ved en beregning foretaget med udgangspunkt i det nuværende kontanthjælpssy-
stem skønnes afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt høje sats for perso-
ner under 30 år med bestemte psykiske diagnoser isoleret set at medføre en for-
øgelse af den strukturelle beskæftigelse med omtrent 250 fuldtidspersoner årligt, jf.
tabel 1.
Offentligt
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 6
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Tabel 1
Skønnede beskæftigelseseffekt ved afskaffelse af aktivitetstilægget og det særlige høje sats
Fuldtidspersoner Fuldt indfaset
Arbejdsudbudsvirkning 250
Anm.: Der afrundes til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Beregningsgrundlaget er 2019-data fra lovmodellen, som
efterfølgende er fremskrevet til 2026 strukturelt-niveau med udgangspunkt i de strukturelle niveauer,
som ligger til grund for reformøkonomien. Adfærdsvirkninger er beregnet som beskrevet i Regneprincip-
per på beskæftigelses- og overførselsområdet (Finansministeriet, 2021).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.


Svar på spm. 4 til L 13.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/bilag/0/2941450.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velásquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere under 30 år med
bestemte psykiske diagnoser, der som konsekvens af indførelsen af lovforslaget, vil
miste deres aktivitetstillæg og særligt høje sats?”
Svar:
Virkningen af afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særlige sats til personer un-
der 30 år med bestemte psykiske diagnoser kan ikke ses isoleret fra lovforslagets
øvrige elementer.
Med lovforslaget indføres en ny satsstruktur og en række initiativer, der skal styrke
borgernes - og deres børns - vilkår. For eksempel indføres et nyt fritidstillæg mål-
rettet børnenes fritidsaktiviteter og et nyt medicintilskud, der dækker hele egenbe-
talingen for medicin, som er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Medicintil-
skuddet gælder for alle børn af en kontanthjælpsmodtager og for voksne, der har
modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder. Der indføres også et lem-
peligere indkomstfradrag, så borgerne kan tjene op til 2.500 kr. eller 5.000 kr. pr.
måned – afhængigt af satsen – uden, at der sker modregning i ydelsen. Således kan
borgerne forbedre deres økonomiske levegrundlag med relativt få timers lønnet ar-
bejde.
I 2019 var der omkring 4.500 personer på uddannelses- og kontanthjælp under 30
år, som modtog den særlige sats som følge af de psykiske diagnoser. For målgrup-
pen af unge, som i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske diag-
noser eller aktivitetstillægget, indføres der i stedet et særligt ungetillæg. Der indfø-
res også et midlertidigt tilpasningstillæg for de unge, der oplever den største ned-
gang i ydelsen ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 6
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


Svar på spm. 6 til L 13.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/bilag/0/2941449.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velásquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren redegøre for, om afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt
høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser, vil føre til
flere indlæggelser i psykiatrien?”
Svar:
Jeg mener ikke, at der er belæg for, at de foreslåede ændringer af kontanthjælpssy-
stemet vil føre til flere indlæggelser i psykiatrien. Jeg hæfter mig også ved, at af-
skaffelsen af aktivitetstillægget og satsen til personer med bestemte psykiske diag-
noser følger Ydelseskommissionens anbefalinger.
Jeg har i tidligere besvarelser af spørgsmål til L 13 redegjort for de forskellige til-
tag, der indføres med det nye kontanthjælpssystem, som både sikrer, at unge ikke
fastholdes unødvendigt i kontanthjælpssystemet, og som skal tage bedre hånd om
de unge, der har udfordringer ud over ledighed. Der henvises til besvarelserne af
BEU-spørgsmål 4 og 5 til L 13 (samling 2024-2025).
Desuden har forligskredsen bag kontanthjælpsreformen netop indgået aftalen om
Ungeløftet, hvor der over en tiårig periode er afsat godt 1,3 mia. kr. til en styrket
indsats, som særligt har fokus på unge med psykiske problemer. En stor del af pen-
gene går til at styrke IPS-indsatsen overfor unge med psykiske diagnoser og til
Flere unge skal med, som er tilbud til udsatte unge med andre udfordringer end le-
dighed. De samlede initiativer i Ungeløftet styrker hjælpen til de unge – og skal
flytte de unge tættere på beskæftigelse eller hjælpe dem til at indgå i meningsfulde
fællesskaber med andre unge.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 6
Beskæftigelsesudvalget 2024-25