L 13 - svar på spm. 4 om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere under 30 år med bestemte psykiske diagnoser der som konsekvens af indførelsen af lovforslaget vil miste deres aktivitetstillæg og særligt høje sats
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar på spm. 4 til L 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/bilag/0/2941455.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velásquez (EL) Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2024 - 5168 21. november 2024 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velásquez (EL). Spørgsmål nr. 4: ”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere under 30 år med bestemte psykiske diagnoser, der som konsekvens af indførelsen af lovforslaget, vil miste deres aktivitetstillæg og særligt høje sats?” Svar: Virkningen af afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særlige sats til personer un- der 30 år med bestemte psykiske diagnoser kan ikke ses isoleret fra lovforslagets øvrige elementer. Med lovforslaget indføres en ny satsstruktur og en række initiativer, der skal styrke borgernes - og deres børns - vilkår. For eksempel indføres et nyt fritidstillæg mål- rettet børnenes fritidsaktiviteter og et nyt medicintilskud, der dækker hele egenbe- talingen for medicin, som er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Medicintil- skuddet gælder for alle børn af en kontanthjælpsmodtager og for voksne, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder. Der indføres også et lem- peligere indkomstfradrag, så borgerne kan tjene op til 2.500 kr. eller 5.000 kr. pr. måned – afhængigt af satsen – uden, at der sker modregning i ydelsen. Således kan borgerne forbedre deres økonomiske levegrundlag med relativt få timers lønnet ar- bejde. I 2019 var der omkring 4.500 personer på uddannelses- og kontanthjælp under 30 år, som modtog den særlige sats som følge af de psykiske diagnoser. For målgrup- pen af unge, som i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske diag- noser eller aktivitetstillægget, indføres der i stedet et særligt ungetillæg. Der indfø- res også et midlertidigt tilpasningstillæg for de unge, der oplever den største ned- gang i ydelsen ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister Offentligt L 13 - endeligt svar på spørgsmål 4 Beskæftigelsesudvalget 2024-25