Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Bilag 1. Indholdsfortegnelse over indkomne eksterne
høringssvar
I bilag 2 kan de indkomne høringssvar fra nedenstående høringsparter findes på
følgende sidetal:
Energifællesskaber Danmark: s. 1-2
Termonet Danmark s: 3
VedvarendeEnergi s: 4
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25


Side 1/2
Ministeren
Dato
20-11-2024
J nr. 2024 - 1135
Akt-id 514583
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Orientering vedr. lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksom-
heder
Energistyrelsen sendte fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 udkast til lov-
forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennem-
sigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring.
For så vidt angår termonet blev der forud for fremsættelsen foretaget en juste-
ring i lovforslaget vedr. udvidelse af overgangsordningen for etablerede termo-
net samt ny hjemmel til, at eksisterende kommunale garantier til termonet kan
opretholdes frem til overgangsperiodens udløb d. 1. januar 2035, såfremt der er
stillet garanti og optaget lån inden d. 1. juli 2024.
Den justerede lovtekst blev sendt i supplerende høring d. 23. oktober med frist
for afgivelse af høringssvar d. 30. oktober. Der er udarbejdet et separat hørings-
notat med høringssvarene samt ministeriets bemærkninger hertil. Materialet er
vedlagt dette brev.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
I forbindelse med udvalgsspørgsmål 4 og 5 til L78 er Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet desuden blevet opmærksomme på, at Forsyningstilsynets hø-
ringssvar ved en fejl ikke er gengivet i høringsnotatet, som blev offentliggjort i
forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget d. 6. november 2024.
Der er derfor udarbejdet et supplerende høringsnotat med henblik på at gengive
de væsentligste nedslagspunkter i Forsyningstilsynets høringssvar af d. 22. au-
gust 2024 samt ministeriets bemærkninger hertil. Høringsnotatet er vedlagt
dette brev. Det bemærkes, at ministeriet udover at betragte Forsyningstilsynet
som en høringspart, har haft en tæt løbende dialog med Forsyningstilsynet ifm.
udviklingen af lovforslaget L 78. Dette bl.a. med henblik på at sikre, at de nye
regler er administrerbare.
Lovforslaget blev fremsat d. 6. november 2024 og forventes 1. behandlet d. 27.
november med ikrafttrædelse d. 1. januar 2025.
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Energistyrelsen
(J.nr. 2024-7178)
Sendt til cte@ens.dk og akm@ens.dk med kopi til varme@ens.dk
Forsyningstilsynets høringssvar – forslag til lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i var-
meforsyningsvirksomheder)
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt forslag til Lov om ændring af lov om elforsy-
ning, lov om gasforsyning og straffeloven i høring.
Forsyningstilsynet har gennemgået lovforslaget.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslagets enkelte bestemmelser
Ændringer i lov om varmeforsyning
Lovforslagets § 1, nr. 3
Udskillelse af kommunale selskaber
Forsyningstilsynet bemærker, at der med den foreslåede § 2 b, indføres et krav om, at
en kommune kun må varetage virksomhed med kollektive varmeforsyning, hvis virk-
somheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at en udskillelse af de kommunale selskaber må
forventes at medføre, at flere selskaber ansøger om forrentning af indskudskapital ef-
ter reglerne i bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige af-
skrivninger, henlæggelser til ny-investeringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, for-
rentning af indskudskapital.
22. august 2024
J.nr.: 24/01758
HECH
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/13
Derudover vil udarbejdelse af åbningsbalancen for de udskilte selskaber forventeligt
kunne få betydning for det økonomiske tilsyn med selskaberne, idet risikoen for op-
skrivning af aktiver i forbindelse med udskillelsen øges, ligesom der er risiko for over-
kapitalisering.
På den baggrund vurderes det, at Forsyningstilsynet vil skulle behandle flere sager om
ansøgninger om forrentning af indskudskapital, samt at reglerne vil medføre et behov
for en øget tilsynsindsats særligt i perioden efter tidsfristen for udskillelsen af virksom-
hederne.
Lovforslagets § 1, nr. 18
Tilslutningspligt uden virkning
Det følger af forslaget til ny § 14 c, at grundejere, som er i et direkte kundeforhold med
det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få mulighed for at opsige kundeforholdet i for-
bindelse med ophør af tilslutningspligt.
Forsyningstilsynet påpeger i den forbindelse, at det følger af Energiklagenævnets
praksis, at også lejere kan indgå i et direkte kundeforhold.
Forsyningstilsynet foreslår på denne baggrund, at også lejeres retsstilling præciseres i
bemærkningerne til § 14 c.
Lovforslagets § 1, nr. 21
Aftaler på markedsmæssige vilkår
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 21 b følgende:
 Forsyningstilsynet konstaterer, at subjektet for den foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 21 b er varmeforsyningsvirksomheder. § 21 b henvi-
ser til varmeforsyningsvirksomheder omfattet af § 20, stk. 1. § 20, stk. 1 om-
handler kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarme-
anlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. Forsy-
ningstilsynet konstaterer, at varmeforsyningsloven ikke indeholder yderligere
definition af, hvad der forstås ved varmeforsyningsvirksomheder. I § 2 define-
res, hvad der forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg.
Forsyningstilsynet finder, at det bør fremstå klart, hvilke virksomheder, der er
omfattet af definitionen varmeforsyningsvirksomheder således, at der ikke her-
sker tvivl om hvilke virksomheder, der er omfattet af markedsmæssighedsbe-
stemmelsen. Forsyningstilsynet henviser bl.a. til side 89 i lovforslaget.
Side 3/13
 Det er vigtigt konsekvent at anvende termen markedsmæssige vilkår frem for
markedsvilkår for at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at sigtet er markeds-
mæssighed efter OECD’s transfer pricing guidelines. Se bl.a. siderne 86, 94
og 96 i lovforslaget.
 Af lovforslagets side 96 fremgår:
Herudover er formålet med tilsynet også at kontrollere, at varmeforsyningsvirksom-
hederne ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt, og
ved køb af ydelser, der ikke sker på det frie marked, sikrer sig, at virksomheden ikke
betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markeds-
vilkår eller produceres for internt i virksomheden.
 Forsyningstilsynet bemærker, for så vidt angår køb af ydelser på det
frie marked, at anvendelsesområdet for pligten til at indgå aftaler på
markedsmæssige vilkår, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, er aftaler,
som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interes-
seforbundne selskaber. Pligten omfatter derfor netop ikke køb af ydel-
ser på det frie marked.
 Forsyningstilsynet bemærker også, at det ikke er en del af et mar-
kedsmæssighedstilsyn efter OECD´s transfer pricing guidelines og de
metoder, der angives der, at vurdere den markedsmæssige pris i for-
hold til, hvad en given ydelse/vare vil kunne produceres for internt i
virksomheden.
For at tydeliggøre sammenhængen mellem kravet om markedsmæssighed og prisre-
guleringen kunne som formål med en markedsmæssighedsbestemmelse også anføres
følgende svarende til bemærkningerne til Elforsyningsloven: Formålet med bestemmel-
sen er at sikre, at værdierne i varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i over-
ensstemmelse med prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hin-
dre omgåelse af denne bestemmelse.
Forsyningstilsynet bemærker til de enkelte bestemmelser i den foreslåede § 21 b føl-
gende:
1) Den foreslåede § 21 b, stk. 1:
Hvilke aftaler er omfattet af bestemmelsen
Forsyningstilsynet konstaterer, at lovforslaget lægger op til, at hjemlen for markeds-
mæssighed alene retter sig mod aftaler mellem koncern- og interesseforbundne parter
og der for så vidt angår sidstnævnte alene er tale om interesseforbindelse i form af del-
vist ejerskab.
Forsyningstilsynet konstaterer således, at den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra
den gældende markedsmæssighedsbestemmelse i varmeforsyningslovens § 28 b, stk.
4 vedrørende aftaler om energibesparelser samt henholdsvis elforsyningsloven (§ 46)
og gasforsyningsloven (§ 28 c), der omfatter alle aftaler, uanset om der foreligger for-
bindelse via ejerskab eller anden interesseforbindelse.
Side 4/13
Det bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem til-
synsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
I den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2, gives hjemmel til at bemyndige ministeren til at
fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne
selskaber.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud bør enhver in-
teresserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og vil-
kår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i loven,
herunder prisreguleringens formål være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af bestemmel-
sen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse uden ejerskab,
men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret vurdering kan skabe ri-
siko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to parter ikke er markeds-
mæssig.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet:
 Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens direktion eller bestyrelse
eller en ledende medarbejder i virksomheden selv, direkte eller indirekte, del-
tager i ledelsen i den anden virksomhed eller på grund af personlige forhold
har indflydelse på driften eller ledelsen af den anden virksomhed og dette kan
medføre en økonomisk gevinst.
 Hvis varmeforsyningsvirksomheden indgår en kontrakt med en uafhængig
virksomhed til en højere pris end markedsprisen mod, at den ”uafhængige”
virksomhed leverer ydelser til en tredje virksomhed i varmeforsyningsvirksom-
hedens koncern til en lavere pris end markedsprisen.
 Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens ledelse indgår aftale med
en uafhængig virksomhed, hvor det pågældende medlem ejer eller har ejeran-
dele i den uafhængige virksomhed og derved har en personlig interesse i at
aftalen bliver udarbejdet til fordel for den ”uafhængige” virksomhed.
Endelig bemærkes at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, med fordel kan
henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks. også er sket i net-
virksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 40-43, 89-93 og 99 i lovforslaget.
2) Den foreslåede § 21 b, stk. 3, 1. pkt.:
Side 5/13
a) Skønsmæssig ansættelse af den markedsmæssige pris
Forsyningstilsynet konstaterer, at det ikke fremgår af ordlyden af den foreslåede be-
stemmelse i § 21 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den mar-
kedsmæssige pris.
Forsyningstilsynet konstaterer således, at den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra
den gældende markedsmæssighedsbestemmelse i varmeforsyningslovens § 28 b, stk.
4 vedrørende aftaler om energibesparelser samt henholdsvis elforsyningsloven (§ 46)
og gasforsyningsloven (§ 28 c), hvor det alle steder fremgår, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt fastsætter den markedsmæssige pris.
Det bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem til-
synsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
Forsyningstilsynet konstaterer, at det af bemærkningerne til lovforslaget flere steder
fremgår, at hvis Forsyningstilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsmæs-
sige vilkår, fordi varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæs-
sigheden, skal Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæs-
sige pris.
Forsyningstilsynet forstår dette således, at det er hensigten, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige pris. For at, der ikke skabes tvivl
om Forsyningstilsynets mulighed for skønsmæssigt at kunne fastsætte prisen, og for at
sikre parallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger, bør
dette derfor også fremgå af selve bestemmelsens ordlyd.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 41 og 92, 98-99 i lovforslaget.
Forsyningstilsynet henviser i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 21 b, stk. 6, nr. 1, om metoder, se punkt 3 nedenfor om bemærkninger til den fore-
slåede § 21 b, stk. 6, nr. 1.
b) Lovliggørelse m.v.
Det fremgår af lovforslagets side 94, at varmeforsyningsvirksomheden, såfremt Forsy-
ningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår [FSTS’ korrek-
tion: Bør rettelig være markedsmæssige], og har truffet afgørelse om den markeds-
mæssige pris, vil have pligt til at sørge for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hur-
tigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.
Forsyningstilsynet bemærker, at dette forudsætter, at aftalen stadig er gældende på
tilsyns-/afgørelsestidspunktet, hvilket formentligt ofte ikke vil være tilfældet. Forsy-
ningstilsynets tilsyn vil som minimum være for aftaler/transaktioner, der ligger et år
bagud i tiden under hensyn til der skal foreligge færdige årsregnskaber for at gennem-
føre tilsynet, og aftaler for et givent år/periode skal være opfyldt for at konstatere om
den faktiske adfærd stemmer overens med aftalerne. Forsyningstilsynet kan også
vælge at gennemføre et tilsyn med aftaler over en flerårig bagudrettet periode.
Side 6/13
Da markedspriser på ydelser/varer ændrer sig løbende og udgangspunktet for en
transfer pricing vurdering er en sammenligning af priser og vilkår for tilsvarende aftaler
i et frit marked kan dette medføre, at en pris som ikke er markedsmæssig i det ene år
vil være det i det følgende år, og det ville kunne være problematisk i forhold til grundla-
get for at opsige eller genforhandle en aftalen.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 93-94 i lovforslaget.
3) Den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1:
Metoder
Af den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1 fremgår, at Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og om fast-
sættelse af den markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris.
Det fremgår også, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe gennem-
sigtige og forudsigelige regler, hvilket gør det lettere for virksomhederne at forstå og
efterleve reglerne og udarbejde korrekt dokumentation samt skabe større sikkerhed for
en konsekvent metode til Forsyningstilsynets vurdering af markedsmæssigheden af
virksomhedernes transaktioner.
Endvidere fremgår det, at den foreslåede bestemmelse herudover vil medføre, at mini-
steren vil kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer Forsyningstilsynets skøn i for-
bindelse med fastsættelse af den markedsmæssig pris, såfremt markedsmæssigheden
ikke findes godtgjort.
Forsyningstilsynet bemærker, at det også af lovforslaget fremgår, at det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en pa-
rallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
Forsyningstilsynet bemærker, at det i den forbindelse klart bør fremgå, at Forsyningstil-
synet forudsættes, at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pri-
cing Guidelines og de anerkendte metoder der følger heraf samt uht. Skatteforvaltnin-
gens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing, således som det også fremgår af
bemærkningerne til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
Det klare udgangspunkt for Forsyningstilsynets vurdering skal således være de fem
anerkendte metoder ifølge OECD’s Transfer Pricing Guidelines, som også anvendes
af Skatteforvaltningen.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42, 93 og 97-100 i lovforslaget.
4) Den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2.:
Side 7/13
Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber
I den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2 gives hjemmel til at bemyndige ministeren til at
fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne
selskaber.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud bør enhver in-
teresserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og vil-
kår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i loven,
herunder prisreguleringens formål være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af bestemmel-
sen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse uden ejerskab,
men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret vurdering kan skabe ri-
siko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to parter ikke er markeds-
mæssig.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet:
 Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens direktion eller bestyrelse
eller en ledende medarbejder i virksomheden selv, direkte eller indirekte, del-
tager i ledelsen i den anden virksomhed eller på grund af personlige forhold
har indflydelse på driften eller ledelsen af den anden virksomhed og dette kan
medføre en økonomisk gevinst.
 Hvis varmeforsyningsvirksomheden indgår en kontrakt med en uafhængig
virksomhed til en højere pris end markedsprisen mod, at den ”uafhængige”
virksomhed leverer ydelser til en tredje virksomhed i varmeforsyningsvirksom-
hedens koncern til en lavere pris end markedsprisen.
 Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens ledelse indgår aftale med
en uafhængig virksomhed, hvor det pågældende medlem ejer eller har ejeran-
dele i den uafhængige virksomhed og derved har en personlig interesse i at
aftalen bliver udarbejdet til fordel for den ”uafhængige” virksomhed.
Endelig bemærkes at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, med fordel kan
henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks. også er sket i net-
virksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 40-43, 89-93 og 99 i lovforslaget.
5) Den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 3.:
Dokumentation
Side 8/13
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, jf. stk. 2.
Endvidere fremgår, at ministeren med bemyndigelsen vil kunne fastsætte krav til doku-
mentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier og metoder. Ministe-
ren vil også kunne fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen vil skulle opbeva-
res af varmeforsyningsvirksomhederne.
Forsyningstilsynet har noteret sig, at der i første omgang forventes at blive udstedt reg-
ler med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af
prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Forsyningstilsynet bemærker- også
under hensyn til paralleliteten - at dokumentationskravene så vidt muligt bør svare til
bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter, herunder at dokumentation skal udarbejdes løbende, idet
der f.eks. løbende skal tages stilling til, hvem af parterne, der bærer risikoen for trans-
aktionen, og derfor skal honoreres for dette.
Af lovforslagets side 100 fremgår at Klima-, energi- og forsyningsministeren for eksem-
pel vil have mulighed for at fastsætte regler om, at visse aftaler er undtaget fra doku-
mentationskravet som følge af aftalernes størrelse.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at såfremt en aftale ikke er underlagt nogen form
for dokumentationskrav, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at gennemføre et
markedsmæssighedstilsyn med den pågældende aftale
Forsyningstilsynet finder derfor, at der ikke bør være en mindstegrænse og at alle afta-
ler skal være omfattet af dokumentationskravene.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42, 90-92, 98-100 i lovforslaget.
6) Den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 4.:
Oversigt over aftaler
Det fremgår af § 21 b, stk. 6, nr. 4, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.
Under hensyn til paralleliteten til elområdet bør oversigten så vidt muligt som minimum
indeholde samme oplysninger som der beskrives i netvirksomhedsbekendtgørelsens
§§ 47 og 48.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42 og 100-101 i lovforslaget.
Lovforslagets § 1, nr. 22
Gennemsigtighed og prisloft
Side 9/13
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 22 b, at implementering af
lovforslagets § 22 b må forudsætte en opdatering af den nuværende anmeldelsesbe-
kendtgørelse (BKG nr. 951 af 22. juni 2022). Hertil kommer, at de opgaver Forsynings-
tilsynet foreslås tillagt, stiller krav til systemmæssigt udviklingsarbejde og dermed føl-
gelig øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet bemærker i den forbindelse, at der forud for implementeringen for-
udsættes en ændring af den nuværende anmeldelsesprocedure, herunder i forhold til
de anmeldelsesblanketter, varmeforsyningsselskaberne anvender ved anmeldelse af
budgetter og priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1.
Forsyningstilsynet påpeger, at lovforslaget stiller krav til både fjernvarmevirksomheder-
nes anmeldelse af data og Forsyningstilsynets databehandling heraf. For Forsyningstil-
synet vil der være øgede krav til systemunderstøttelse af effektive og smidige bereg-
ninger i lyset af det tidsperspektiv, der foreslås for beregningen af omkostninger og for-
brugerpriser. For fjernvarmevirksomhederne vil det være afgørende, at der anmeldes
priseftervisninger korrekt og inden for den gældende tidsfrist, da disse data vil blive
lagt til grund for beregning af den individuelle forbrugerpris.
Forsyningstilsynet bemærker til de enkelte bestemmelser i den foreslåede § 22 b føl-
gende:
1) Den foreslåede § 22 b, stk. 1:
Tidspunkt for beregning af omkostninger
Af lovforslagets § 22 b, stk. 1, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner og ud-
melder omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på
vedvarende energi. For kalenderåret 2025 foretages beregning og udmelding dog af
Energistyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne på side 102, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne be-
regne og udmelde omkostningen med virkning fra den 1. januar 2025, som er samme
tidspunkt som lovens ikrafttræden.
Forsyningstilsynet forstår derfor lovforslaget således, at første gang Forsyningstilsynet
skal beregne og udmelde/offentliggør omkostninger vil være inden udgangen af 2025
med virkning for 2026.
2) Den foreslåede § 22 b, stk. 2:
a) Tidspunkt for beregning af forbrugerpriser
Af lovforslagets § 22 b, stk. 2, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner og ud-
melder en forbrugerpris for varmeforsyningsselskaber, der leverer opvarmet vand til
slutkunder. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvornår denne beregning skal foretages
og udmeldes. Tilsynet bemærker, at der bør skabes klar hjemmel ved, at det præcise-
res i lovteksten, hvornår denne beregning skal foretages første gang og med hvilken
Side 10/13
virkning, ligesom det er beskrevet for så vidt angår beregningen af omkostningen i §
22 b, stk. 1.
b) Grundlaget for beregning af forbrugerpris
Det fremgår af § 22 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet offentliggør grundlaget af den be-
regnede forbrugerpris. Varmeforsyningsselskaberne giver uden ugrundet ophold med-
delelse, hvis Forsyningstilsynets beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Tilsynet bemærker, at der efter administrativ praksis (f.eks. Energiklagenævnets afgø-
relse af 31. august 2016 om priseftervisning og varmepris for 2012), at varmeforsy-
ningslovens § 21 er til hinder for, at der foretages ændringer i tidligere anmeldte prisef-
tervisninger, der vedrører varmeår tilbage i tid. Skulle varmeforsyningsvirksomhederne
have indsigelser til de data, tilsynet har lagt til grund for beregningen af forbrugerpri-
sen, kan dette således ikke føre til, at der rettes eller ændres i tidligere anmeldte pris-
eftervisninger.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der
er et korrekt grundlag, kan blive genstand for en anseelig mængde henvendelser fra
varmeforsyningsselskaberne og efterfølgende vurdering af, om grundlaget for den be-
regnede forbrugerpris kan siges at være foretaget på et fejlagtigt grundlag.
På den baggrund bør det fremgå eksplicit af bemærkningerne til § 22 b, stk. 8, side
116, at det ikke vil være muligt at foretage ændringer i tidligere anmeldte priseftervis-
ninger, jf. varmeforsyningslovens § 21.
Forsyningstilsynet savner desuden en belysning af, hvorvidt en forudgående høring af
forsyningsvirksomhederne skal finde sted, før tilsynet kan offentliggøre grundlaget for
den beregnede varmepris. Dette bør præciseres.
3) Den foreslåede § 22 b, stk. 3:
a) Tidspunkt for beregning af gennemsnit
Af lovforslaget § 22 b, stk. 3, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner et gen-
nemsnit over de forudgående tre års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre
års forbrugerpriser efter stk. 2.
På side 106 i lovforslaget fremgår det, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. ja-
nuar 2025. Det fremgår videre, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre,
at Forsyningstilsynet ved sin første gennemsnitsberegning efter bestemmelsen i § 22
b, stk. 3, vil skulle beregne omkostninger efter stk. 1 og forbrugerpriser efter stk. 2, der
vedrører en periode på to år forud for lovens ikrafttræden.
Forsyningstilsynet ser en række udfordringer knyttet til den tidsmæssige udfoldelse af
realiseringen af lovforslaget.
Side 11/13
Det er foreslået at anvende data to år forud for lovens ikrafttræden. Det er uklart for
Forsyningstilsynet, hvorvidt lovforslaget dermed lægger op til, at der skal anvendes
data for 2023 og 2024 i form af data fra priseftervisningerne for disse år, og der herud-
over skal anvendes data fra priseftervisningerne for 2025, efter lovens ikrafttræden,
sådan at der i alt er tale om tre år.
Forsyningstilsynet bemærker, at der først anmeldes priseftervisning for 2024 til tilsynet
pr. 15. september 2025. Varmeforsyningsvirksomheder med et regnskabsår, der følger
kalenderåret, har således frist til at anmelde priseftervisning senest pr. 15. september.
Det vil dermed ikke være muligt i 2025 at foretage en gennemsnitsberegning for tre
forudgående år tænkt som en beregning over data for 2023, 2024 og 2025 eftersom
data for 2025 først kan være tilsynet i hænde pr. 15. september 2026.
Det forudsættes således, at der ikke i 2025 skal beregnes 3-årigt gennemsnit over for-
brugerpriser. Dette bør præciseres i lovstekstens § 22 b, stk. 3.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til
grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser, in-
den loven træder i kraft, ikke har været offentliggjort, og varmeforsyningsselskaberne
dermed ikke har haft mulighed for at gøre Forsyningstilsynet opmærksom på eventu-
elle fejl eller mangler, som forudsat i den foreslåede i § 22 b, stk. 2.
På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget res-
sourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side 105 i lov-
forslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed har an-
svaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgørelse og at en lø-
bende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til hensigt at sikre, at
der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle træffe afgørelse efter den §
22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder afskæring af klageadgang.
For at imødegå udfordringerne med forholdet mellem tidspunktet anmeldelse af data
og beregning af gennemsnit kunne en løsning være at differentiere tidspunktet for,
hvornår henholdsvis gennemsigtighed i priserne og sanktioner træder i kraft.
Der kunne således indføres en implementeringsperiode for selskaberne. I denne peri-
ode sikres gennemsigtighed for forbrugerne ved, at beregningerne og offentliggørelse
af henholdsvis omkostning (prisloftet) og den beregnede forbrugerpris sker på de fore-
slåede tidspunkter, jf. forslagets § 22 b, stk. 1-4.
Sanktionerne i form af planen, der i medfør af § 22 b, stk. 5, skal udarbejdes og offent-
liggøres, udskydes dog, ligesom afgørelserne i medfør af § 22 b, stk. 7 udskydes, så-
dan at selskaberne først udarbejder en plan med virkning fra 1. januar 2029, og at en
afgørelse i medfør af § 22 b, stk. 7, udskydes til ultimo 2031 medførende forbrugerbin-
dingers bortfald fra dette tidspunkt. Dette vil forudsætte en ændret formulering i lovtek-
sten for så vidt angår tidspunktet for Forsyningstilsynet første afgørelse over for var-
meforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, jf. § 22 b, stk. 7.
Side 12/13
Ved eventuel anmodning om genoptagelse i medfør af § 22 b, stk. 8, skal tilsynet hen-
vise til bemærkningen under § 22 b, stk. 2, om manglende hjemmelsbeføjelse til at
ændre i tidligere anmeldte priseftervisninger.
b) Partshøring over beregningsgrundlaget
Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslaget til den foreslåede bestem-
melse i § 22 b, stk. 3, på lovforslagets side 107, at det vil være op til Forsyningstilsynet
konkret at vurdere, om Forsyningstilsynet vil meddele de berørte varmeforsyningsvirk-
somheder beregningerne forud for eller i forbindelse med en afgørelse efter den fore-
slåede § 22 b, stk. 7.
Det fremgår videre, at det vil være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere, om der
vil skulle foretages partshøring efter de forvaltningsretlige principper herom, jf. kapitel 5
i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven.
Forsyningstilsynet forudsætter med den foreslåede formulering af § 22 b, stk. 3, at der
ikke er tale om en afgørelse efter § 22 b, stk. 3, og der derfor ikke vil være behov for
partshøring efter de forvaltningsretlige principper.
På den baggrund foreslås det, at de specielle bemærkninger til § 22 b, stk. 3, på side
107 udelades. Såfremt bemærkningen bibeholdes, vil det være Forsyningstilsynets an-
tagelse, at denne alene har til hensigt at modvirke, at Forsyningstilsynet træffer afgø-
relse efter stk. 7, på et utilstrækkeligt grundlag, der giver anledning til genoptagelse ef-
ter stk. 8, og at der heri ligger en formodning for at partshøring i medfør af forvaltnings-
lovens § 19, stk. 2, for så vidt angår afgørelserne efter stk. 7 og 8 kan undlades. Forsy-
ningstilsynet savner dette forhold præciseret, og foreslår, såfremt Forsyningstilsynets
antagelse er korrekt - at det indsættes i § 22 b, stk. 7, at afgørelsen kan træffes uden
forudgående partshøring.
4) De foreslåede § 22 b, stk. 7, og § 22, stk. 8:
Afskære klageadgang til Energiklagenævnet
Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslaget til de foreslåede bestemmelser
i § 22 b, stk. 7 og stk. 8, på lovforslagets side 114 f., at det er forventningen at ministe-
ren vil udnytte den eksisterende hjemmel i § 26 a, nr. 1, i varmeforsyningsloven til i be-
kendtgørelse af fastsætte, at de afgørelser, som tilsynet vil træffe efter § 22 b, stk. 7 og
stk. 8, ikke vil kunne påklages til Energiklagenævnet.
Dette vil indebære, at tilsynets afgørelser er endelige og eneste anden mulighed for at
få sagen afprøvet, vil være at indbringe den for domstolene. Dette bør tydeliggøres i
bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis en part er utilfreds med selve udførelsen af sagsbehandlingen, vil parten ikke
kunne bede den overordnede myndighed (ministeriet) om at tage sagen op som til-
synsmyndighed. Dette hænger sammen med, at der ikke består det forudsatte
Side 13/13
over/underordnelsesforhold mellem Klima, Energi og Forsyningsministeriet og Forsy-
ningstilsynet.
De almindelige bemærkninger til lovforslaget
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget almindelige bemærknin-
ger:
1) Afsnit 2.5.1:
Administrativ praksis
I lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår på under afsnittet 2.5 ”Tilsyn med
koncern- og interesseforbundne aftaler” i underafsnittet 2.5.1.”Gældende ret” på lov-
forslagets side 37, at administrativ praksis for vurdering af priser m.v. ved koncernin-
tern handel er sparsom. Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet har truffet flere afgø-
relser efter den gældende hjemmel på energispareområdet efter § 28 b, stk. 4, således
som det bl.a. også fremgår af Rigsrevisionens beretning s. 17, tabel 1.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 93 og 98-100 i lovforslaget.
2) Afsnit 4:
Øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet
I afsnit 4, lovforslagets side 51 f., vurderes hvilke økonomiske konsekvenser lovforsla-
get har for bl.a. Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der ikke blot i tiden op til tidspunktet for lovens
ikrafttræden vil være et øget administrativt og systemmæssigt udviklingsarbejde, men
der vil også efter lovens ikrafttræden være et øget ressourcetræk forbundet med de år-
ligt tilbagevendende opgaver med at beregne diverse priser, offentliggørelse af over-
sigter, modtage planer fra virksomhederne og sikre, at disse overholdes, træffe afgø-
relser og orienteringspligt af kommunalbestyrelser m.v.
Med venlig hilsen
Henrik Chieu


energifaellesskaber.dk
1
HØRINGS SVAR VEDR. UDKAST TIL ÆNDRING AF
LOVFORSLAG VEDR. TERMONET
Til cte@ens.dk og akmn@ens.dk med kopi til varme@ens.dk samt angivelse af journalnummer
2024-7178.
På vegne af Energifællesskaber Danmark medsendes disse bemærkninger til nævnte sag.
Den proces, der har samlet set været med dette lovforslag, har været atypisk og vi finder ikke
der har været en rimelig fremstilling af termonet i dette forløb.
I litteraturen, og i praksis, kendes termonet også som 5. generations fjernvarme.
Termonet, der kan anses som kendt teknologi sammensat med kendt organisationsform, bør
ikke diskrimineres som lovforslaget lægger op til.
I lovforslagets lys er der nærmest tale om et konkurrenceforvridende lovforslag, der ikke
harmonerer med EU's regler om konkurrencekrav, der skal sikre retfærdige og lige vilkår for
virksomheder og på samme tid gøre plads til innovation, ensartede standarder og udvikling af
små virksomheder.
Vi har brug for innovation og tempo i den grønne omstilling og kan ikke se at lovforslaget
fremmer andet end ”business as usual”.
Der er brug for stabil grøn energiforsyning, hvilket termonet og overfladennær geotermi vha.
energioptag ved jordslanger eller jordboringer kan levere. Typisk er det 70% af den energi, der
benyttes til opvarmning, der kan leveres sikkert og stabilt med termonet.
De foreslåede ændringer i lovforslaget giver kun mulighed for kommunal garanti til et meget lille
antal anlæg med fjernvarme med termonet. Det lader langt de fleste mindre bebyggelser, hvor
fællesanlæg med termonet er den optimale løsning, stå tilbage med dyrere alternativer i form
af individuelle varmepumper
I nogle tætte landsbyer vil de individuelle løsninger yderligere give problemer med støj fra luft-
vand varmepumper, hvor der ikke er plads til jordvarmeanlæg. Eller der kan være situationer
hvor individuelle luft/væske varmepumper ikke er mulige pga. bevarende lokalplaner.
Da vi står overfor en udskiftning af fossil energi til opvarmning i de næste 5-10 år, er det vigtigt at
alle muligheder tages i brug for at sikre en omstilling, der er så god og billig som mulig for alle
boliger og andre bygninger, også i mindre bebyggelser, hvor fjernvarme ikke er den optimale
løsning. Det må også være i regeringens interesse at sikre dette.
-- AKT 3744522 -- BILAG 1 -- [ EnergifællesskaberDanmark ] --
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
energifaellesskaber.dk
2
Ved høringen i folketingets KEF-udvalg 24/10-2024 fremgik det af indlæg fra de to indkaldte
eksperter at der er områder, hvor kold fjernvarme er den samfundsøkonomisk optimale løsning,
ligesom der er områder hvor det samfundsøkonomisk optimale er fjernvarme og områder, hvor
det er individuelle varmepumper. Med de seneste års varmeplanlægning har screeninger
identificeret 230 landsbyer m.m., hvor kold fjernvarme er fundet så økonomisk attraktiv at det er
anbefalet at arbejde videre med denne varmeløsning. Derfor bør forsyningsselskaber med kold
fjernvarme have mulighed for lånegarantier ligesom fjernvarmeselskaber kan få kommunale
lånegarantier og ejere af individuelle varmepumper kan få statstilskud. Uden en sådan støtte i
form af lånegarantier til kold fjernvarme vil mange boliger og andre bygninger i Danmarks
udkantsområder ikke få en samfundsøkonomisk optimal løsning, til skade for både bolig-og
bygningsejere og for samfundet.
På den baggrund foreslår Energifællesskaber Danmark at ændringsforslagets §3 stk. 2 og stk. 3
om at der kun kan opretholdes kommunal garanti til forsyningsselskaber med termonet (i
lovforslaget benævnt ”virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med
varmepumper”) når lån er optaget før 1/6 2024 ændres, så virksomheder med anlæg til
decentral produktion af varme med varmepumper og med fælles varmeoptag kan gives
kommunal garanti frem til 1/1 2030. Garantien skal kunne opretholdes i 20 år.
Som et minimum bør de landsbyer m.m., hvor der allerede med screeninger er peget på kold
fjernvarme som den optimale løsning, have mulighed for at gå videre med arbejdet og hvor en
samfundsøkonomisk beregning her viser at kold fjernvarme er den optimale løsning, bør den
aktuelle kommune kunne give kommunal garanti til kold fjernvarme i mindst 20 år.
Morten M. Westergaard
Forperson
Energifællesskaber Danmark
Termonet Danmark – termonet.dk – kontakt@termonet.dk
Side 1 af 1
28. oktober 2024
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail: ens@ens.dk, cte@ens.dk og akmn@ens.dk
Termonet Danmarks høringssvar vedrørende supplerende høring over
forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(J. nr. 2024-7178)
Termonet Danmark er en uafhængig almennyttig forening, der som medlemmer optager offentlige og
halvoffentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, private virksomheder, repræsentanter fra
forskningsverdenen samt privatpersoner. Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme
udbredelse af termonet, hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere klimavenlige
løsninger.
Vi hilser det velkomment, at der med ændringerne af lovforslaget, gives bedre muligheder for at indrette
sig efter den nye regulering. Vi bemærker dog at ændringen formentligt højst påvirker to varmeselskaber,
der kan have optaget lån baseret på en kommunal lånegaranti før 1. juli 2024.
Der gøres opmærksom på, at der er foretaget mere end 230 screeninger og udarbejdet mere end 11
projektforslag i landsbyer, hvor resultatet viser at en kollektiv varmeforsyningsløsning baseret på termonet,
er fundet attraktivt at arbejde videre med.
Overgangsordningen bør justeres således, at der frem til 1. januar 2035 kan stilles og opretholdes
kommunal lånegaranti til termonet-projekter, uagtet at der ikke er optaget lån før 1. juli 2024. En sådan
midlertidig adgang til en kommunal lånegaranti vil sikre, at de mange projekter har bedre vilkår for at skaffe
privat lånefinansiering og påvise rentabel drift, forud for en overgang til privat lånefinansiering 1. januar
2035.
Det foreslås således at der er adgang til at opnå kommunal lånegaranti, uanset hvilket stadie et termonet-
projekt er på, så længe den kommunale lånegaranti bortfalder senest 1. januar 2035.
På vegne af Termonet Danmark
Søren Skjold Andersen, bestyrelsesformand
-- AKT 3744522 -- BILAG 2 -- [ 20241023 - Høringssvar supplerende høring vedr termonet ] --
1
30.oktober 2024
VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi, som giver alle adgang
til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og styrker lokal deltagelse,
forståelse og engagement i omstillingen.
De foreslåede ændringer i lovforslaget giver kun mulighed for kommunal garanti til et meget lille antal
anlæg med fjernvarme med koldt medie (kold fjernvarme også kendt som termonet); men lader langt
de fleste mindre bebyggelser, hvor fællesanlæg med kold fjernvarme er den optimale løsning, stå
tilbage med dyrere alternativer i form af individuelle varmepumper. I nogle tætte landsbyer vil de
individuelle løsninger yderligere give problemer med støj fra luft-vand varmepumper, hvor der ikke er
plads til jordvarmeanlæg. Da vi står overfor en udskiftning af fossil energi til opvarmning i de næste 5-
10 år, er det vigtigt at alle muligheder tages i brug for at sikre en omstilling, der er så god og billig som
mulig for alle boliger og andre bygninger, også i mindre bebyggelser, hvor fjernvarme ikke er den
optimale løsning. Det må også være i regeringens interesse at sikre dette.
Ved høringen i folketingets KEF-udvalg 24/10-2024 fremgik det af indlæg fra de to indkaldte eksperter
at der er områder, hvor kold fjernvarme er den samfundsøkonomisk optimale løsning, ligesom der er
områder hvor det samfundsøkonomisk optimale er fjernvarme og områder, hvor det er individuelle
varmepumper. Med de seneste års varmeplanlægning har screeninger identificeret 230 landsbyer
m.m., hvor kold fjernvarme er fundet så økonomisk attraktiv at det er anbefalet at arbejde videre med
denne varmeløsning. Derfor bør forsyningsselskaber med kold fjernvarme have mulighed for
lånegarantier ligesom fjernvarmeselskaber kan få kommunale lånegarantier og ejere af individuelle
varmepumper kan få statstilskud. Uden en sådan støtte i form af lånegarantier til kold fjernvarme vil
mange boliger og andre bygninger i Danmarks udkantsområder ikke få en samfundsøkonomisk
optimal løsning, til skade for både bolig-og bygningsejere og for samfundet.
På den baggrund foreslår VedvarendeEnergi at ændringsforslagets §3 stk. 2 og stk. 3 om at der kun
kan opretholdes kommunal garanti til forsyningsselskaber med kold fjernvarme (i lovforslaget
benævnt ”virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper”) når
lån er optaget før 1/6 2024 ændres, så virksomheder med anlæg til decentral produktion af varme
med varmepumper og med fælles varmeoptag kan gives kommunal garanti frem til 1/1 2030.
Garantien skal kunne opretholdes i 20 år.
Som et minimum bør de landsbyer m.m., hvor der allerede med screeninger er peget på kold
fjernvarme som den optimale løsning, have mulighed for at gå videre med arbejdet, og hvor en
samfundsøkonomisk beregning her viser at kold fjernvarme er den optimale løsning, bør den aktuelle
kommune kunne give kommunal garanti til kold fjernvarme i mindst 20 år.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt
politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email gbo@ve.dk eller ovenstående tlf.
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
R Gunnar Boye Olesen
E gbo@ve.dk
Tel.: +4586227000
Mob. +4524269933
Kommentarer til revideret forslag til ændring af
varmeforsyningsloven vedr. termonet (supplerende høring),
jr. nr. 2024-7178
-- AKT 3744522 -- BILAG 3 -- [ VE-om--varmeforsyningslovsændring-termonet ] --


Side 1/4
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedr. justeringer i lovforslag om Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder ang. udvidelse af overgangsordning
for termonet
Indhold
1. Om høringen..........................................................................................................1
2. Bemærkninger til justeringer ang. udvidelse af overgangsordning for termonet...2
1. Om høringen
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra
den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v. og lagt på høringsportalen. Høringssvar
og høringsnotat i forbindelse med høringen kan findes på Høringsportalen.
Der er efter ovennævnte høringsperiode foretaget justeringer i lovforslaget vedr.
den foreslåede overgangsordning ifm. kommunal varetagelse af decentral
varmeproduktion med varmepumper. Disse justeringer har i perioden fra den 23.
oktober 2024 til den 30. oktober 2024 (7 dage) været i supplerende høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v. og lagt på høringsportalen. De nævnte
justeringer til lovforslaget blev offentliggjort på Høringsportalen den 23. oktober.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at den supplerende høring udelukkende har
omhandlet justeringer vedr. den foreslåede overgangsordning ifm. kommunal
varetagelse af virksomhed med decentral varmeproduktion med varmepumper på
samme vilkår som tilknyttet virksomhed samt forhold vedrørende kommunal
garantistillelse og lånoptagelse for etablerede termonet. Høringsbemærkninger
vedrørende andre dele af lovforslaget er derfor ikke inkluderet i dette høringsnotat,
og der henvises til høringsnotatet i forbindelse med den første eksterne høring.
Der er i høringsperioden modtaget 3 høringssvar med bemærkninger til ændringen
vedr. den foreslåede overgangsordning ifm. kommunal varetagelse af decentral
varmeproduktion med varmepumper i lovforslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
Energifællesskaber Danmark, Termonet Danmark og VedvarendeEnergi.
Arbejdstilsynet, BL – Danmarks Almene Boliger, Byggeskadefonden,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Københavns Kommune og Moesgaard
Museum har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget. Dansk
Arbejdsgiverforening har oplyst, at lovforslaget falder uden for deres virkefelt.
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
20-11-2024
J nr. 2024 - 7178
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/4
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar til den
supplerende høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er
skrevet med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
2. Bemærkninger til justeringer ang. udvidelse af
overgangsordning for termonet
Termonet Danmark er positive over for, at overgangsperioden for etablerede
termonet forlænges fra 2 til 10 år, så de involverede virksomheder har bedre
mulighed for at indrette sig efter den nye regulering. Dog bemærker Termonet
Danmark, Energifællesskaber Danmark og VedvarendeEnergi, at udvidelsen af
overgangsperioden kun giver mulighed for kommunal garantistillelse til meget få
termonet.
Termonet Danmark ønsker overgangsordningen udvidet, så der frem til den 1.
januar 2035 kan stilles og opretholdes kommunal lånegaranti til termonet-projekter,
uagtet at der ikke er optaget lån før 1. juli 2024. Energifællesskaber Danmark og
VedvarendeEnergi foreslår, at der skal kunne stilles kommunal garanti frem til den
1. januar 2030, og at en sådan garanti skal kunne opretholdes i 20 år. Sidstnævnte
to organisationer foreslår desuden, at der som minimum skal kunne stilles garanti i
tilfælde, hvor der allerede foreligger forslag til termonet, hvis forslaget ifølge en
samfundsøkonomisk beregning er mere fordelagtigt end de relevante alternativer.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer
afsnittet om termonet fra ”Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i
forsyningssektoren (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)”, indgået
den 28. juni 2024 og offentliggjort den 1. juli 2024. Med lovforslaget gives mulighed
for, at kommunale fjernvarmeselskaber kan etablere og drive termonet på samme
vilkår som ”tilknyttet virksomhed”, hvilket som udgangspunkt skal ske med
selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmevirksomheden og på markedsvilkår. Det
indgår i den politiske aftale, at der ikke skal være mulighed for at stille kommunal
garanti til termonet-projekter. Det er således ikke hensigten med reguleringen, at
der skal kunne optages nye lån med kommunal garantistillelse til virksomhed med
termonet.
Lov om varmeforsyning har hidtil ikke indeholdt den fornødne klarhed om, hvorvidt
anlæg som termonet har været omfattet af lov om varmeforsyning som kollektive
Side 3/4
varmeforsyningsanlæg. Dette kan have medført, at enkelte kommuner i perioden
frem til offentliggørelsen af den opfølgende politiske aftale den 1. juli 2024 kan
have stillet en garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller
driftsaktiviteter i en virksomhed, der varetaget eller deltaget i virksomhed med
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper. Af hensyn til
disse virksomheder er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
virksomhederne bør kunne opretholde eksisterende garantier for lånoptagelse i en
forlænget overgangsperiode frem til den 1. januar 2035.
Det er ministeriets vurdering, at en allerede stillet kommunal garanti kun skal kunne
opretholdes, såfremt garantien er stillet, og lånet er optaget, inden den 1. juli 2024,
da det herefter har været klart, at kommuner ikke vil kunne stille garanti for
lånoptagelse til virksomhed med termonet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 4/4
Bilag:
Bilag 1: Indholdsfortegnelse over indkomne eksterne høringssvar
Bilag 2: Kopi af indkomne eksterne høringssvar


Side 1/16
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Supplerende høringsnotat vedr. (L 78) – Forsyningstilsynets
bemærkninger
Indhold
1. Indledning ..............................................................................................................1
2. Generelle bemærkninger.......................................................................................2
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele..........................................................3
3.1 Udskillelse af kommunale selskaber................................................................3
3.2. Tilslutningspligt uden virkning – opsigelse af kundeforhold og udtræden ......3
3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet .................................................4
3.3.1 Generelle bemærkninger...........................................................................4
3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet ......................................5
3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den
markedsmæssige pris ........................................................................................6
3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler .............................................................7
3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris .................................8
3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber ...........8
3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed...................................9
3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler .................................................10
3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme ....................................................................10
3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling...................................................10
3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet)
og beregnede forbrugerpriser...........................................................................11
3.4.3 Tidspunkt for gennemsnitsberegninger...................................................13
3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen...14
3.4.5 Afskæring af klageadgang.......................................................................14
1. Indledning
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra
den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 1. juli endvidere
sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer
til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 1. juli 2024.
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
19-11-2024
J nr. 2023 - 1705
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 31
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2/16
Der er i høringsperioden modtaget 73 høringssvar med bemærkninger til
lovforslaget.
Forsyningstilsynet har den 22. august 2024 sendt høringssvar.
Ministeriet har forholdt sig til de modtagne bemærkninger fra Forsyningstilsynet, men
har ved en fejl ikke gengivet dem i høringsnotatet, som blev offentliggjort i forbindelse
med fremsættelsen af lovforslaget d. 6. november 2024. Derfor er dette supplerende
høringsnotat blevet udarbejdet med henblik på at gengive de væsentligste
nedslagspunkter i Forsyningstilsynets høringssvar af d. 22. august 2024 samt
ministeriets bemærkninger hertil.
Det bemærkes, at ministeriet ift. udarbejdelsen af lovforslaget har været i løbende
dialog med Forsyningstilsynet med henblik på at sikre, at de nye regler er
administrerbare.
2. Generelle bemærkninger
Forsyningstilsynet bemærker til lovforslagets afsnit 2.5.1 om administrativ praksis
vedrørende markedsmæssighed, at Forsyningstilsynet har truffet flere afgørelser
efter den gældende hjemmel på energispareområdet efter § 28 b, stk. 4.
Forsyningstilsynet bemærker flere steder i høringssvaret, at der ikke blot i tiden op
til tidspunktet for lovens ikrafttræden vil være et øget administrativt og
systemmæssigt udviklingsarbejde, men der vil også efter lovens ikrafttræden være
et øget ressourcetræk forbundet med de årligt tilbagevendende opgaver med at
beregne diverse priser, offentliggørelse af oversigter, modtage planer fra
virksomhederne og sikre, at disse overholdes, træffe afgørelser og orienteringspligt
af kommunalbestyrelser m.v.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår, at Forsyningstilsynet derved
henviser til, at den administrative praksis for vurdering af priser m.v. ved
koncernintern handel er sparsom. Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af
afsnittet om gældende ret, at ”Bortset fra på området for energibesparelser findes
der ikke i lov om varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders
indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber,
skal ske på markedsmæssige vilkår. Administrativ praksis for vurdering af priser m.v.
ved koncernintern handel er sparsom”.
Formuleringen i lovforslaget er således møntet på Forsyningstilsynets vurdering af
markedsmæssighed, der ikke er omfattet af regler på området for energibesparelser,
som netop indeholder krav om markedsmæssighed. Ministeriet har rettet
henvendelse til Forsyningstilsynet og har ikke fundet righoldig praksis for området
uden for energispareområdet. Forsyningstilsynet har således heller ikke redegjort
herfor i høringsvar.
Side 3/16
Bemærkningen fra Forsyningstilsynet giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Ministeriet bemærker, for så vidt angår ressourcetrækket i Forsyningstilsynet, at
Forsyningstilsynet har fået en øget gebyrramme til at tilvejebringe finansiering. Der
henvises til det fremsatte lovforslags afsnit 5.
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
3.1 Udskillelse af kommunale selskaber
Forsyningstilsynet har en række bemærkninger til de dele af høringsversionen af
lovforslaget, der vedrører selskabsgørelse af kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at have modtaget en længere
række høringssvar vedrørende selskabsgørelsen af kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder. Ministeriet har på baggrund af disse høringssvar
vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af konsekvenserne forbundet med
et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes
videre med det i en opfølgende proces. Forsyningstilsynets bemærkninger vedr.
selskabsgørelse er derfor hverken gengivet eller behandlet i dette høringsnotat.
3.2. Tilslutningspligt uden virkning – opsigelse af kundeforhold og udtræden
Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af forslaget til ny § 14 c, at grundejere,
som er i et direkte kundeforhold med det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få
mulighed for at opsige kundeforholdet i forbindelse med ophør af tilslutningspligt.
Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af Energiklagenævnets praksis, at også
lejere kan indgå i et direkte kundeforhold, og foreslår, at også lejeres retsstilling
præciseres i bemærkningerne til § 14 c.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af
lovforslagsudkastets § 14 c, at ejendommes tilslutningspligt til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af
kommunalbestyrelsen, under visse betingelser vil være uden virkning som følge af
indførelsen af en ny regulering med et prisloft efter de foreslåede bestemmelser i §
22 b. Ministeriet bemærker, at tilslutnings- og forblivelsespligt er pålagt en ejendom,
og det er således også ejendomsejer, der kan træffe økonomiske beslutninger om
ejendommen, herunder hvorvidt der skal ske udtrædelse.
Ministeriet anerkender, at også lejere kan indgå i et direkte kundeforhold med en
varmeforsyningsvirksomhed. Det følger således af bestemmelsen i § 20, stk. 6, i lov
Side 4/16
om varmeforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt
forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte
kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Bestemmelsen fastsætter regler for en
ligestilling mellem lejere/andelshavere o.l. og parcelhusejere med hensyn til hæftelse
for betaling af bl.a. varme i de situationer, hvor dette er teknisk muligt.
Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet
3.3.1 Generelle bemærkninger
Forsyningstilsynet bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder er subjektet for
reguleringen med markedsmæssighed. Det efterspørges i den sammenhæng, at det
fremgår mere klart, hvilke virksomheder, der er omfattet af definitionen af
markedsmæssighed.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at der er behov for en række præciseringer
vedrørende anvendelse af begrebet ’markedsmæssige vilkår’ i stedet for
’markedsvilkår’, formålet med reguleringen, anvendelsesområdet for reguleringen og
tilsynet, og for at undgå tvivl om, at der henvises til markedsmæssighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om, at aftaler vil skulle
indgås på markedsmæssige vilkår, gælder for aftaler, som indgås af
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning,
jf. § 20, stk. 1, og som indgås med andre koncern- og interesseforbundne selskaber.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende oplistning af de
virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, jf.
afslutningen med ” m.v.”. Afgørende for, om en virksomhed omfattes af § 20, stk. 1,
er, at virksomheden leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til
det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand. Det er således ikke muligt inden for
varmeforsyningslovens rammer at fastsætte regler, der indeholder en udtømmende
oplistning af hvilke virksomheder, der er omfattet af
markedsmæssighedsbestemmelsen. Det vil som hidtil efter § 20, stk. 1, bero på en
konkret vurdering. Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet
anledning til at foretage ændringer.
For så vidt angår anvendelsesområdet for reguleringen og tilsynet, er ministeriet enig
i, at det ikke er en del af et markedsmæssighedstilsyn efter OECD´s Transfer Pricing
Guidelines og de metoder, der angives der, at vurdere den markedsmæssige pris i
forhold til, hvad en given ydelse/vare vil kunne produceres for internt i virksomheden.
Dette er blevet tilrettet i det fremsatte lovforslag. Ministeriet har endvidere foretaget
Side 5/16
ændringer i lovforslaget som fremsat, således at der herefter fremgår termen
’markedsmæssige vilkår’ frem for ’markedsvilkår’.
Ministeriet bemærker dog, sådan som det også fremgår af lovforslaget som fremsat,
jf. side 34, at en varmeforsyningsvirksomhed vil skulle sikre sig, at den ikke betaler
mere, end hvad sammenlignelige ydelser vil kunne købes til på markedsmæssige
vilkår, hvis det er en ydelse, der er et marked for, eller alternativt hvad ydelsen ville
kunne produceres for internt i varmeforsyningsvirksomheden. En
varmeforsyningsvirksomhed må derfor forudgående have afsøgt markedet
tilstrækkeligt.
Ministeriet bemærker herudover, at det er blevet præciseret, således at det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslaget som fremsat side 37, at
”Herudover er formålet med markedsmæssighedstilsynet at sikre, at værdierne i
varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med
prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hindre omgåelse af
denne bestemmelse.”
3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at afgrænse
definitionen af interesseforbundne parter i henhold til, om interesseforbindelsen er
karakteriseret ud fra ejerskab. Forsyningstilsynet bemærker, at der kan være andre
former for interesseforbindelse end ejerskab, og fremhæver en række eksempler
herpå. Det bemærkes af Forsyningstilsynet, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet i lovforslaget vurderer, at det er hensigtsmæssigt at skabe en
parallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger, men
at afgrænsningen i forhold til ejerskab ikke findes i de gældende bestemmelser om
markedsmæssighed i elforsyningsloven, gasforsyningsloven og i forhold til
varmeforsyningslovens særskilte regler om markedsmæssighed i forhold til
energibesparelser.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver
interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser
og vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i
loven, være omfattet af markedsmæssighedsreglerne. Forsyningstilsynet finder det
hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern- og interesseforbundne
selskaber, følger definitionerne i de øvrige sektorer, dvs. også i situationer, hvor der
er interesseforbindelse uden ejerskab.
Forsyningstilsynet bemærker at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner,
med fordel kan henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks.
også er sket i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at afgrænsningen af
interesseforbindelse ud fra ejerskab er et særligt forhold, der indføres i forhold til
Side 6/16
markedsmæssighedsbestemmelserne i varmeforsyningsloven, og som er forskellig
fra tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning, som fremført af Forsyningstilsynet.
Det anerkendes endvidere, at det vil understøtte en højere parallelitet mellem
tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger på forsyningsområdet, hvis
denne afgrænsning undlades. Afgrænsningen er imidlertid medtaget ud fra et hensyn
til at indføre en administrativ mere enkel regulering for
varmeforsyningsvirksomhederne, der udgør en mere heterogen gruppe af
virksomheder i forhold til bl.a. størrelse og derfor også administrativ og økonomisk
kapacitet end tilsvarende virksomheder på fx elområdet. Det har endvidere været
vurderet, at aftaler mellem tredje parter som udgangspunkt vil være på
markedsvilkår, om end det anerkendes, at det vil mindske risikoen for
krydssubsidiering yderligere, hvis afgrænsningen i forhold til ejerskab udelades. Den
foreslåede regulering er således udtryk for en afvejning af flere forhold.
Ministeriet noterer sig bemærkningen om henvisningen til ligningsloven og
bemærker, at for at undgå uklarheder om, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed
anses som omfattet af reglerne om markedsmæssighed, er det i det fremsatte
lovforslag blevet præciseret, at aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber bl.a. vil omfatte kontrollerede transaktioner jf. ligningslovens § 2.
3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den markedsmæssige
pris
Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke fremgår af ordlyden af den foreslåede
bestemmelse i § 21 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den
markedsmæssige pris, men at det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget. Forsyningstilsynet forstår dette således, at det er hensigten, at
Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige pris, og
bemærker, at det vil være nødvendigt for at sikre parallelitet mellem de forskellige
sektorlovgivninger, at bestemmelsens ordlyd rettes.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, kan fastsætte nærmere regler om vurdering
af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den markedsmæssige pris,
herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.
Forsyningstilsynet bemærker bl.a. hertil, at det i den forbindelse klart bør fremgå, at
Forsyningstilsynet forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s
Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under
hensyntagen til Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing,
således som det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og
gasforsyningsloven.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt skal kunne fastsætte den markedsmæssige pris i de tilfælde, hvor en
varmeforsyningsvirksomhed ikke har dokumenteret markedsmæssigheden.
Side 7/16
Dette fremgår således også af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag, jf. bl.a.
side 35, hvor det fremgår, at ”Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med
kravet om markedsmæssighed, vil blandt andet være baseret på den dokumentation,
som varmeforsyningsvirksomheden indsender. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en
aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, fordi
varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæssigheden, skal
Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige pris.”
Ministeriet bemærker, at udgangspunktet for vurderingen af markedsmæssighed er
det skriftlige grundlag. Det er ministeriets vurdering, at der ikke kan være tvivl om, at
Forsyningstilsynet har kompetence til skønsmæssigt at kunne fastsætte prisen,
herunder ved en sædvanlig inddragelse af lovens bemærkninger i fortolkningen.
Ministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at indføre ”skønsmæssigt” eksplicit i
bestemmelsen i § 21 b, stk. 3.
Det er dog blevet præciseret flere steder i lovforslaget, at det forudsættes, at
Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og de anerkendte metoder som følge heraf og Skatteforvaltningens
juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.
3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler
Forsyningstilsynet bemærker, at varmeforsyningsvirksomheden, såfremt
Forsyningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige
vilkår og har truffet afgørelse om den markedsmæssige pris, vil have pligt til at sørge
for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle
aftalen. Forsyningstilsynet bemærker, at dette forudsætter, at aftalen stadig er
gældende på tilsyns-/afgørelsestidspunktet, hvilket formentligt ofte ikke vil være
tilfældet, og det kan være problematisk i forhold til grundlaget for at opsige eller
genforhandle en aftale.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt et
forhold skal lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle
aftalen, vil være et konkret og privatretligt anliggende mellem parterne.
Forsyningstilsynets bemærkninger har ikke givet anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget.
Ministeriet henviser i den forbindelse til side 36 i lovforslaget som fremsat, hvor det
fremgår, at ”Forsyningstilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil ikke i sig
selv medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive anset
som ugyldig. Dette vil være et privatretligt forhold mellem aftaleparterne. Det foreslås
derfor heller ikke med dette lovforslag at give Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne
træffe afgørelse om en aftales eventuelle ugyldighed. Det indebærer, at
aftaleparterne som hidtil – i tilfælde af uenighed – vil skulle indbringe en sag for de
almindelige domstole. Varmeforsyningsvirksomheden vil, såfremt Forsyningstilsynet
Side 8/16
har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og har truffet
afgørelse om den markedsmæssige pris, have pligt til at sørge for, at forholdet
lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.
Varmeforsyningsvirksomheden vil også have pligt til at forsøge at få tilbageført eller
efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som
varmeforsyningsvirksomheden enten har betalt for meget eller modtaget for lidt for
en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende.”
3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris
Forsyningstilsynet bemærker, at det klart bør fremgå, at Forsyningstilsynet
forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under hensyn til
Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing, således som
det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
Det klare udgangspunkt for Forsyningstilsynets vurdering skal således være de fem
anerkendte metoder ifølge OECD’s Transfer Pricing Guidelines, som også anvendes
af Skatteforvaltningen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er blevet præciseret i
lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for
rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder som
følge heraf og Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.
Forsyningstilsynet vil også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det
er relevant. Som udgangspunkt skal Forsyningstilsynet følge den
prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomheden har anvendt til
dokumentation for markedsmæssigheden af en aftale, medmindre væsentlige
forhold taler for en anden prisfastsættelsesmetode, herunder hvis den valgte
prisfastsættelsesmetode er uegnet i den konkrete situation. Det kan eksempelvis
være i den situation, hvor den dokumentation, der foreligger, er af sådan karakter, at
den ikke kan danne grundlag for en markedsmæssighedsvurdering.
3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver
interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og
vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i
loven, herunder prisreguleringens formål, være omfattet af
markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af
bestemmelsen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse
uden ejerskab, men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret
Side 9/16
vurdering kan skabe risiko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to
parter ikke er markedsmæssig.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets bemærkninger
under afsnit 3.3.2.
3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed
Forsyningstilsynet bemærker, at dokumentationskravene under hensyn til
paralleliteten så vidt muligt bør svare til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1655
af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, herunder at
dokumentation skal udarbejdes løbende, idet der f.eks. løbende skal tages stilling til,
hvem af parterne, der bærer risikoen for transaktionen, og derfor skal honoreres for
dette. Af høringsversionen af lovforslaget s. 100 fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren for eksempel vil have mulighed for at fastsætte regler om, at
visse aftaler er undtaget fra dokumentationskravet som følge af aftalernes størrelse.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at såfremt en aftale ikke er underlagt nogen form
for dokumentationskrav, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at gennemføre
et markedsmæssighedstilsyn med den pågældende aftale. Forsyningstilsynet finder
derfor, at der ikke bør være en mindstegrænse, og at alle aftaler skal være omfattet
af dokumentationskravene.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets
bemærkning vedrører den konkrete udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås
indført i lovforslaget, vedrørende en mulig bagatelgrænse for dokumentationskravet.
Hertil bemærkes det, at det fremgår af udkast til bekendtgørelse om
markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, som har været i høring den 26. september 2024 til
den 31. oktober 2024, hvilke krav til dokumentation af en aftales
markedsmæssighed, som varmeforsyningsvirksomheden skal opfylde. I udkast til
bekendtgørelsen foreslås en bagatelgrænse på 250.000 kr. Aftaler under
bagatelgrænsen vil dermed ikke skulle opfylde dokumentationskravene i det
medfølgende bilag 2 til bekendtgørelsen. Bagatelgrænsen på 250.000 kr. følger
bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, der ligeledes har en
bagatelgrænse for lempeligere dokumentationskrav for de mindste aftaler på
250.000 kr.
Bagatelgrænsen undtager dog ikke varmeforsyningsvirksomheden fra de
overordnede dokumentationskrav af en aftales markedsmæssighed.
Ministeriet understreger også, at alle aftaler indgået mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber vil skulle være markedsmæssige og skriftlige på
aftaletidspunktet.
Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 10/16
3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler
Forsyningstilsynet bemærker, at oversigten over koncern- og interesseforbundne
aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed har indgået i løbet af et kalenderår, så
vidt muligt, under hensyn til paralleliteten til elområdet, som minimum skal indeholde
samme oplysninger, som beskrives i netvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 47 og 48.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets bemærkning vedrører den konkrete
udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås indført i lovforslaget, vedrørende
krav til offentliggørelse af en oversigt over aftaler mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber.
Ministeriet bemærker hertil, at bekendtgørelse om markedsmæssighed af
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber har været i høring i perioden den 26. september 2024 til 31. oktober
2024, og at der heri er tilstræbt parallelitet mellem reglerne på varme- og
elområdet, for så vidt angår de oplyser, oversigten skal indeholde.
Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget,
men er blevet indarbejdet i udkast til bekendtgørelsen om markedsmæssighed af
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber.
3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme
3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 22 b, at implementeringen
må forudsætte en opdatering af den nuværende anmeldelsesbekendtgørelse (BKG
nr. 951 af 22. juni 2022). Hertil kommer, at de opgaver, Forsyningstilsynet foreslås
tillagt, stiller krav til systemmæssigt udviklingsarbejde og dermed følgelig øget
ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet bemærker i den forbindelse,
at der forud for implementeringen forudsættes en ændring af den nuværende
anmeldelsesprocedure, herunder i forhold til de anmeldelsesblanketter,
varmeforsyningsvirksomhederne anvender ved anmeldelse af budgetter og
priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Forsyningstilsynet
påpeger, at lovforslaget stiller krav til både varmeforsyningsvirksomhedernes
anmeldelse af data og Forsyningstilsynets databehandling heraf. For
Forsyningstilsynet vil der være et øget ressourcetræk. For
varmeforsyningsvirksomhederne vil det være afgørende, at der anmeldes
priseftervisninger korrekt og inden for den gældende tidsfrist, da disse data vil blive
lagt til grund for beregning af den individuelle forbrugerpris.
Ministeriets bemærkninger:
Side 11/16
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bemærkningen derhen, at den
primært angår ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Der henvises til ministeriets
bemærkninger til afsnit 2 ovenfor, for så vidt angår ressourcetrækket.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke i sig selv stiller yderligere krav til
varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelse af data. Det er i dag – og vil også
fremadrettet – være virksomhedernes ansvar at sikre, at anmeldelserne er korrekte.
Det fremgår bl.a. også af lovforslaget, som fremsat, side 42-43, hvor det som følge
af Forsyningstilsynets bemærkninger er blevet præciseret yderligere, at ”Det er
varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at de anmeldelser, som
virksomhederne foretager til Forsyningstilsynet, er korrekte. Den foreslåede
bestemmelse vil således yderligere skærpe varmeforsyningsvirksomhedernes
opmærksomhed på at sikre, at data, for nuværende data i priseftervisningen, er
korrekte, ved at indføre en pligt for varmeforsyningsvirksomheden til at skulle give
meddelelse straks til Forsyningstilsynet, såfremt det konstateres, at den
forbrugerpris, som Forsyningstilsynets har beregnet, skyldes en fejl i virksomhedens
anmeldelse. Den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv give
varmeforsyningsvirksomhederne en ret til at få genåbnet – og foretaget korrektion i
– en allerede foretaget anmeldelse. Udgangspunktet vil som efter gældende praksis
vedrørende anmeldelse være, at eventuelle ændringer ikke vil kunne få
tilbagevirkende kraft, men tidligst kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor det er
anmeldt til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1. Det vil som hidtil dog være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om den konkrete sag har en sådan helt særlig
karakter, at der vil være mulig hed for at foretage en korrektion, eksempelvis som
følge af helt åbenlyse fejl.”
3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet) og
beregnede forbrugerpriser
Forsyningstilsynet bemærker at forstå lovforslaget således, at første gang
Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde/offentliggøre omkostninger vil være
inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.
Forsyningstilsynet bemærker, at der bør skabes klar hjemmel ved, at det præciseres
i lovteksten, hvornår beregning og udmelding af beregnede forbrugerpriser skal
foretages første gang og med hvilken virkning
Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der er et korrekt
grundlag, kan blive genstand for en anseelig mængde henvendelser fra
varmeforsyningsvirksomhederne og efterfølgende vurdering af, om grundlaget for
den beregnede forbrugerpris kan siges at være foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Tilsynet bemærker, at det derfor bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at det ikke
vil være muligt at foretage ændringer i tidligere anmeldte priseftervisninger efter
administrativ praksis.
Side 12/16
Forsyningstilsynet savner desuden en belysning af, hvorvidt en forudgående høring
af varmeforsyningsvirksomhederne skal finde sted, før tilsynet kan offentliggøre
grundlaget for den beregnede varmepris. Dette bør præciseres.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at første gang
Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde omkostninger efter § 22 b, stk. 1, vil
være inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.
Ministeriet henviser i den forbindelse også til bekendtgørelsesudkastet om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder, hvor det i § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 3, stk. 1, 2. pkt.,
fremgår, at. Forsyningstilsynets beregning og udmelding vil skulle ske første gang
den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret 2026.
Fsva. Forsyningstilsynets bemærkninger ang. beregning af forbrugerpriser,
bemærker Ministeriet, at det følger af lovbemærkningerne til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om den
beregnede forbrugerpris, herunder frister for udmelding af denne, jf. § 22 b, stk. 2.
Ministerens hjemmel er foreslået udmøntet i bekendtgørelse om omkostninger
baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder. Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, at
Forsyningstilsynet årligt senest den 1. november beregner og udmelder en beregnet
forbrugerpris for det forudgående kalenderår for hver varmeforsyningsvirksomhed.
Bemærkningen har ikke givet anledning til at foretage ændringer i selve lovteksten
til bestemmelsen i § 22 b, stk. 2.
Ministeriet er opmærksom på, at der ikke blev foretaget samtidig høring over
lovforslag og bekendtgørelse, som kunne have sikret en større synlighed omkring
forventede tidspunkter for Forsyningstilsynets beregninger og udmeldinger, ikke kun
for den beregnede forbrugerpris, men også for omkostningen til den individuelle
forsyning. Ministeriet bemærker dog, at der løbende har været tæt dialog med
Forsyningstilsynet.
Til bemærkningen om varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at få genåbnet
tidligere anmeldte data, herunder priseftervisninger, henvises til lovforslagets side
42, jf. også ovenstående afsnit 3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling.
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, at Forsyningstilsynet senest
samtidig med udmeldingerne efter stk. 1 og 2 udmelder grundlaget for
beregningerne. Udmeldingen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside. Det vil være
op til Forsyningstilsynet at vurdere, om Forsyningstilsynet vil udmelde grundlaget på
et tidligere tidspunkt.
Side 13/16
3.4.3 Tidspunkt for gennemsnitsberegninger
Det er uklart for Forsyningstilsynet, hvorvidt lovforslaget lægger op til, at der skal
anvendes data for 2023 og 2024 i form af data fra priseftervisningerne for disse år,
og der herudover skal anvendes data fra priseftervisningerne for 2025, efter lovens
ikrafttræden, sådan at der i alt er tale om tre år.
Forsyningstilsynet bemærker, at der først anmeldes priseftervisning for 2024 til
tilsynet pr. 15. september 2025. Det vil dermed ikke være muligt i 2025 at foretage
en gennemsnitsberegning for tre forudgående år tænkt som en beregning over data
for 2023, 2024 og 2025 eftersom data for 2025 først kan være tilsynet i hænde pr.
15. september 2026. Forsyningstilsynet forudsætter således, at der ikke i 2025 skal
beregnes 3-årigt gennemsnit over forbrugerpriser. Dette bør præciseres i
lovstekstens § 22 b, stk. 3.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til
grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser,
inden loven træder i kraft, ikke har været offentliggjort, og
varmeforsyningsvirksomhederne dermed ikke har haft mulighed for at gøre
Forsyningstilsynet opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, som forudsat i den
foreslåede i § 22 b, stk. 2.
På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget
ressourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side 105
i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed
har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgørelse og at
en løbende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til hensigt at
sikre, at der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle træffe afgørelse
efter den § 22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder afskæring af
klageadgang.
For at imødegå udfordringerne med forholdet mellem tidspunktet for anmeldelse af
data og beregning af gennemsnit kunne en løsning være at differentiere tidspunktet
for, hvornår de forskellige elementer af prisloftsmodellen træder i kraft.
Forsyningstilsynet foreslår således, at omkostningen (prisloftet), den beregnede
forbrugerpris og oversigten udmeldes/offentliggøres på de foreslåede tidspunkter,
mens planen for nedbringelsen af priserne samt tidspunktet for afgørelse udskydes.
Ved eventuel anmodning om genoptagelse i medfør af § 22 b, stk. 8, skal tilsynet
henvise til bemærkningen under § 22 b, stk. 2, om manglende hjemmelsbeføjelse til
at ændre i tidligere anmeldte priseftervisninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den første
gennemsnitsberegning efter § 22 b, stk. 3 skal foretages af Forsyningstilsynet i 2026.
Forsyningstilsynet vil dermed ikke skulle foretage beregningen og anvende
Side 14/16
priseftervisningsdata fra 2025, før data foreligger. Det er forventningen, at dette vil
blive udmøntet ved bekendtgørelse.
Ministeriet noterer bemærkningen om, at priseftervisningerne vedrørende årene
2023-2025 ikke har været anmeldt med henblik på at indgå i beregning af prisloftet,
og at dette bl.a. kan give anledning til flere genoptagelsessager. Hertil bemærker
ministeriet, at formålet med anmeldelse af priseftervisninger er at eftervise
prisfastsættelsen, som varmeforsyningsvirksomheden har udarbejdet efter reglerne
i varmeforsyningsloven, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf.
Anmeldelserne skal være ledsaget af en revisorerklæring om priseftervisningens
overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4, og de
bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets
vejledninger. Indførelsen af en regulering med et prisloft ændrer ikke herved. Det er
således allerede i dag varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at
priseftervisningen – som med andre anmeldelser til Forsyningstilsynet – er opgjort
korrekt. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indføre en alternativ model. Det
bemærkes endvidere, at det er politisk aftalt med ”Opfølgende aftale ifm.
klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)” fra 2024, at reguleringen i starten vil være baseret
på historiske data.
3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen
Forsyningstilsynet forudsætter med den foreslåede formulering af § 22 b, stk. 3, at
der ikke er tale om en afgørelse efter § 22 b, stk. 3, og der derfor ikke vil være behov
for partshøring efter de forvaltningsretlige principper. Forsyningstilsynet foreslår, at
de specielle bemærkninger til § 22 b, stk. 3, udelades, for så vidt angår partshøring.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der ikke er tale om en
forvaltningsretlig afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, i henhold til hvilken
Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne et gennemsnit over de forudgående tre
års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre års forbrugerpriser efter stk. 2.
Ministeriet har på den baggrund slettet afsnittet i de specielle lovbemærkninger om
partshøring til bestemmelsen i § 22 b, stk. 3.
3.4.5 Afskæring af klageadgang
Forsyningstilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til
lovforslaget, at tilsynets afgørelser ved afskæring af klageadgang er endelige, og at
den eneste anden mulighed for at få sagen afprøvet vil være at indbringe den for
domstolene. Forsyningstilsynet bemærker, at hvis en part er utilfreds med selve
udførelsen af sagsbehandlingen, vil parten ikke kunne bede den overordnede
myndighed (ministeriet) om at tage sagen op som tilsynsmyndighed. Dette hænger
sammen med, at der ikke består det forudsatte over/underordnelsesforhold mellem
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet.
Side 15/16
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er indført i lovforslaget,
som fremsat, jf. side 46, at en udmøntning af bestemmelsen i § 26 a, nr. 1, i lov om
varmeforsyning, vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser vil være endelige.
Muligheden for at få sagen afprøvet vil derfor være at indbringe den for domstolene.
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed, hvorfor der
ikke er over/underordnelsesforhold mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
og Forsyningstilsynet. Ministeriet kan derfor ikke tage en sag op som
tilsynsmyndighed. Dette er således ikke indført i lovforslaget.
Side 16/16
Bilag:
Bilag 1: Kopi af Forsyningstilsynets høringssvar