Aktstk. 39 - svar på spm. 2 om man har overholdt budgetvejledningens punkt 2.2.18.1, når man først over 6 måneder efter, at systemet skulle være idriftsat, orienterer Finansudvalget mv.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om øget brug af biometri til fastlæggelse af udlændinges identitet (§ 14 Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Ministerområde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Ministerområde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Stiller: Christina Olumeko
FIU aktstk. 39 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.39/spm/2/svar/2090740/2940526.pdf
Ministeren Side 1/2 20. november 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 17438 Akt-id 2877073 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 14. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til aktstk. 39 efter ønske fra Christina Olumeko (ALT) til udlændinge- og integrations- ministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2 til aktstk. 39: Mener ministeren, at man har overholdt budgetvejledningens punkt 2.2.18.1, når man først over 6 måneder efter, at systemet skulle være idriftsat, orienterer Finans- udvalget om, at idriftsættelsestidspunktet udskydes med 11 måneder? Svar: 1. Det fremgår blandt andet af budgetvejledningen, at såfremt der påregnes forsin- kelser i tidsplanen på 3 måneder eller mere, orienteres Finansudvalget (FIU) herom. Hertil bemærkes det i budgetvejledningen, at orienteringen skal ske snarest og se- nest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med den forventede forsin- kelse. Det fremgår endvidere af budgetvejledningen, at der ved alle væsentlige ændringer skal ske forelæggelse for FIU. Der skal i den forbindelse tages hensyn til gensidigt afhængige it-projekter samt it-projekts ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en sam- tidig eller senere gennemførsel af et eller flere andre it-projekter. Forelæggelse af væsentlige ændringer skal ske snarest og senest tre måneder efter, at institutionen er blevet bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring. 2. Udlændingestyrelsen har, jf. den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til aktstk. 39, oplyst, at udskydelse af tidspunktet for samlet idriftsættelse af it-projek- tet ”Øget brug af biometri” fra den 1. maj 2024 til den 31. marts 2025 blev besluttet af it-projektets styregruppe den 25. april 2024. Udskydelsen blev stadfæstet på møde med It-rådet den 20. juni 2024 og It-rådets skriftlige opfølgning på projektet blev modtaget 4. juli 2024. Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at det i forlængelse heraf var nødven- digt at afdække de konsekvenser, som følger af snitflader og afhængigheder til im- plementering af Schengen it-programmet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Offentligt Aktstk. 39 - endeligt svar på § 14 spørgsmål 2 Finansudvalget 2024-25 Side 2/2 herunder særligt EU’s ind- og udrejsesystem (EES) og de forsinkelser, der var ved at indtræffe i det projekt på EU-plan. Selvom konsekvenserne ikke berører det udmeldte tidspunkt for den fulde idrift- sættelse i marts 2025, blev det vurderet, at der var behov for at afdække evt. af- ledte konsekvenser for at kunne udarbejde et søgende aktstykke. Der var først en- delig afklaring i efteråret 2024. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Udlændingestyrelsen vurderer, at forelæggelsen af det søgende akt- stykke, der er baseret en afdækning af de samlede konsekvenser af det udskudte idriftsættelsestidspunkt, herunder afledte konsekvenser for an- dre it-projekter er sket inden for de i budgetvejledningens fastsatte tids- frister. Styrelsen vurderer samtidig, at der henset til længden af afdækningsperi- oden med rette skulle have været taget initiativ til at orientere Finansud- valget om forsinkelsen på et tidligere tidspunkt og forud for fremsættel- sen af aktstykket. Styrelsen beklager meget, at dette ikke er sket.” 3. Ministeriet kan henholde sig til Udlændingestyrelsens bidrag, idet det ligeledes fra ministeriets side skal beklages meget, at der ikke på et tidligere tidspunkt er sket orientering af Finansudvalget om forsinkelsen. Kaare Dybvad Bek / Søren Larsen