Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

MENNESKE­RETTIGHEDER
I FOKUS
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 23
Grønlandsudvalget 2024-25
MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS – BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
Beretningen omfatter aktiviteter fra august 2023 til og med september 2024.
Oversættelse til grønlandsk: Maybritt Lynge
Grafisk design: Hedda Bank
Tryk: Nuuk Offset
Forsidefoto:
8. marts 2024 på Kvindernes Internationale Kampdag demonstrerede en gruppe borgere
i Nuuk til støtte for de kvinder, der er blevet udsat for spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb uden samtykke. Fotograf: Leiff Josefsen
Fotos:
s. 5: Institut for Menneskerettigheder
s. 7, 13 og 24: Cebastian Miki Rosing
s. 10 og 33: Sanne Vils
s. 16: Arnajaraq Støvlbæk
s. 20: Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
s. 25: Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
s. 31: Jenna Christina, Unsplash
s. 34 og 35: Stine Tidsvilde/Statsministeriet
ISBN: 978-87-7570-281-7
e-ISBN: 978-87-7570-282-4
© 2024 Institut for Menneskerettigheder – Danmark og Grønlands nationale
menneskerettighedsinstitution
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig
angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi
bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
Institut for Menneskerettigheder afgiver årligt en beretning til Inatsisartut om udviklingen
for menneskerettighederne i Grønland. Beretningen giver et overblik over, hvordan
instituttet i tæt samarbejde med blandt andre Grønlands Råd for Menneskerettigheder,
IPS, arbejder for at fremme og beskytte menneskerettighederne og tegner et billede af
menneskerettighedssituationen i Grønland. I denne beretning bruger vi betegnelserne
kalaallit / inuit /grønlændere, idet vi lægger vægt på retten til selvidentifikation. Vi er bevidste
om, at betegnelserne kan ændre sig over tid.
INDHOLD
4 FORORD
6 ALLE OFRE FOR UFRIVILLIGE SVANGERSKABSFOREBYGGENDE INDGREB HAR RET TIL OPREJSNING
12	
QIVIOQ LØVSTRØM: ”VI ER NÅET LANGT, MEN DET KRÆVER FLERE LANG­
SIGTEDE INDSATSER AT GØRE
MENNESKERETTIGHEDERNE NÆRVÆRVÆRENDE I GRØNLAND”
14 SAMARBEJDER FREMMER MENNESKE­
RETTIGHEDERNE
15 BRUG FOR ØGET OFFENTLIGHED OG MÅLRETTEDE TILTAG FOR HÅNDTERING AF FARLIGT AFFALD
17 NY FORSKNING SÆTTER FOKUS PÅ RETTEN TIL SUNDHED I GRØNLAND
18 INDSAMLING AF DATA OM BEFOLKNINGENS LEVEVILKÅR KAN STYRKE RETTIGHEDER
21 BORGERNES RETSSIKKERHED PÅ DAGSORDENEN
22 FESTIVALER GØR MENNESKERETTIGHEDERNE NÆRVÆRENDE PÅ TVÆRS AF GRØNLAND
26 DIGITAL LÆRINGSPLATFORM OM MENNESKERETTIGHEDER
26 VIDEOFORTÆLLINGER REJSER SPØRGSMÅL OM MENNESKERETTIGHEDER
27 GRØNLAND STYRKER BORGERNES BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION
30 HANDLINGSPLAN KAN STYRKE LIGEBEHANDLING
31	
ALLE DANSKE KOMMUNER BØR STOPPE MED AT BRUGE FORÆLDRETESTS, DER IKKE ER TILPASSET
GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR
33 FLERTAL AF GRØNLANDSKE STUDERENDE I DANMARK OPLEVER FORDOMME OG EKSKLUSION
4 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
FORORD
Enhver har ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund
af køn, national oprindelse, religion og andre forhold.
Sådan kan artikel 2 i FN’s Verdenserklæring om
menneskerettigheder kort opsummeres.
2023 var året, hvor Verdenserklæringen fyldte 75 år og
blev fejret og markeret over hele verden. 2023 var også
året, hvor Inatsisartut førstebehandlede den omfattende
lov om ligebehandling og antidiskrimination, som blandt
andet står på skuldrene af Verdenserklæringens princip
om ikke-diskrimination.
Loven trådte i kraft i 2024, og befolkningen i Grønland
har nu ret til og krav på en stærkere beskyttelse
mod diskrimination både inden og uden for arbejds­
markedet. Borgernes adgang til at klage, hvis de
oplever diskrimination på baggrund af deres køn,
seksuelle orientering, etnicitet, handicap og en
række andre kriterier bliver også styrket. Det er et
markant menneskeretligt fremskridt. Sammen med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) har
Institut for Menneskerettigheder siden 2016 opfordret
Naalakkersuisut til at styrke beskyttelsen mod
diskrimination på baggrund af flere kriterier end de hidtil
eksisterende og til at etablere et uafhængigt klagenævn,
som kan behandle klager om diskrimination.
Det seneste år er der sket vigtige fremskridt i
sagen om de tusindvis af grønlandske piger og
kvinder, der fik oplagt spiraler eller foretaget andre
svangerskabsforebyggende indgreb uden deres
samtykke.
Naalakkersuisut har iværksat en afdækning af de
menneskeretlige aspekter af sagen og de traumer, den
har udløst. Det er afgørende for vejen til den oprejsning,
som ofrene har ret til.
Naja Lyberth og 142 andre grønlandske kvinders
beslutning om at stævne den danske stat for at
have krænket deres menneskerettigheder er også
et vigtigt skridt i retning af oprejsning. Institut for
Menneskerettigheder har anmodet om at indtræde
til støtte for kvinderne, når sagerne bliver rejst ved de
danske domstole. I forhold til retssagerne er det vigtigt
at have for øje, at det kun er de 143 sagsøgere, der vil
få svar på, om deres menneskerettigheder er blevet
krænket. Den danske stat er konventionsmæssigt
forpligtet til at undersøge og sikre oprejsning til alle
ofrene for ufrivillige spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb.
De seneste fire år har Grønlands Råd for Menneske­
rettigheder (IPS) og Institut for Menneske­
rettigheder
gennem flere forskellige oplysnings- og uddannelses­
indsatser arbejdet med at styrke befolkningens
interesse for og kendskab til menneske­
rettighederne.
I tæt samarbejde med kommuner, kunstnere,
idrætsforeninger og interesseorganisationer har de
to rettighedsinstitutioner på tværs af hele Grønland
arbejdet med at gøre menneskerettighederne mere
nærværende.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 5
Med menneskerettighedsfestivalen ’Tamat festivaliat’
har Institut for Menneskerettigheder i Maniitsoq,
Upernavik, Qasigiannguit, Tasiilaq og Nuuk erfaret,
at fællesdans, sang, filmvisninger og samtaler er
effektive måder at skabe interesse og forståelse for
menneskerettighederne hos både børn, unge og ældre.
Hvis vi vil sikre opbakning til menneskerettighederne i
fremtiden, er det centralt, at befolkningen kender deres
menneskerettigheder og arbejder for at fremme og
beskytte dem.
I Danmark har ligebehandling af kalaallit / inuit /
grønlændere været højt på dagsordenen. Her er det
værd at fremhæve, at to danske kommuner efter
opfordring fra Institut for Menneskerettigheder
har besluttet at stoppe brugen af tests, der ikke er
tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Institut for
Menneskerettigheder opfordrer alle kommuner til at
træffe samme beslutning.
Louise Holck,
direktør for Institut for Menneskerettigheder
6 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
MENNESKERETTIGHEDSKRÆNKELSER
ALLE OFRE FOR UFRIVILLIGE
SVANGERSKABSFOREBYGGENDE
INDGREB HAR RET TIL OPREJSNING
Afdækning af menneskeretlige aspekter i spiralsagen og de
medfølgende traumer er et væsentligt skridt i retning mod at sikre
oprejsning i form af anerkendelse og godtgørelse, vurderer Institut
for Menneskerettigheder. Det samme er 143 grønlandske kvinders
stævning af den danske stat for menneskerettighedskrænkelser.
Skete der krænkelser af de universelle menneske­
rettigheder og af oprindelige folks rettigheder, da
tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt
spiraler uden samtykke? Var der tale om brud på
internationale konventioner? Og hvordan har traumer
udløst af de ufrivillige svangerskabsforebyggende
indgreb påvirket det grønlandske samfund i
generationer?
I august 2024 iværksatte Naalakkersuisut en afdækning
af de menneskeretlige aspekter i sagen om de ufrivillige
spiraloplægninger og andre svangerskabsforebyggende
indgreb foretaget uden samtykke. Afdækningen af
antikonceptionssagen, som Naalakkersuisut efter
opfordring fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS) har besluttet at kalde den, skal undersøge, om og
hvordan den danske stats præventionskampagne og
de tusindvis af ufrivillige spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb, som grønlandske
piger og kvinder blev udsat for, har påvirket det
grønlandske samfund.
FOKUS PÅ DE MENNESKERETLIGE
KONSEKVENSER OG TRAUMER
Den ekspertgruppe, som er udpeget til at foretage
afdækningen, skal desuden undersøge svangerskabs­
forebyggende indgreb foretaget uden samtykke
efter 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for
sundhedsområdet. Afdækningen vil blive udfærdiget
sideløbende med den udredning af spiralsagen, som
Danmark og Grønland igangsatte i fællesskab i 2023,
og som sætter fokus på spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb foretaget uden
samtykke før 1991.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er en under­
søgelse af sagen, der både har et menneskeretligt fokus
og et fokus på traumer, et vigtigt skridt på vejen mod at
sikre en afklaring og oprejsning i form af anerkendelse
og godtgørelse til ofrene.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 7
I marts 2024 stævnede Naja Lyberth (nummer
to fra venstre) og 142 andre grønlandske
kvinder den danske stat for at have krænket
deres menneskerettigheder i forbindelse med
spiralsagen. Institut for Menneskerettigheder har
anmodet om at indtræde i retssagerne, når de
bliver ført ved de danske domstole.
8 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
Institut for Menneskerettigheder finder det også
vigtigt, at afdækningen forholder sig til ufrivillige
svangerskabsforebyggende indgreb foretaget efter 1991.
Efter at de første grønlandske kvinder offentligt fortalte
om de traumatiserende og ufrivillige spiraloplægninger,
som de blev udsat for i 1960’erne og 1970’erne, har en
række grønlandske kvinder berettet, at de efter 1991 har
fået oplagt spiraler, p-stave og anden prævention uden
samtykke.
Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS) har Institut for Menneskerettigheder, samt
Inuit Circumpolar Council (ICC) og den grønlandske
børnetalsmandsinstitution, MIO, opfordret den danske
stat til at undersøge, hvilke menneskerettigheder
der kan være brudt i forbindelse med sagen. Den
samme opfordring har lydt fra flere af FN’s menneske­
rettighedsmekanismer.
Institut for Menneskerettigheder har ligesom en række
andre rettighedsinstitutioner også løbende opfordret
den danske regering og Naalakkersuisut til at udvide
udredningen af spiralsagen til også at afdække ufrivillige
svangerskabsforebyggende indgreb foretaget efter 1991.
RETSSAGER ER VIGTIGE, MEN SAMTLIGE OFRE
HAR RET TIL OPREJSNING
Da 143 grønlandske kvinder i februar 2024 stævnede
den danske stat for at have krænket deres menneske­
rettigheder i forbindelse med spiralsagen, tog de også et
vigtigt skridt i retning af oprejsning.
Institut for Menneskerettigheder har siden anmodet
om at indtræde i retssagerne, når de bliver ført ved de
danske domstole. Det sker for at få tilstrækkeligt belyst,
om staten har brudt menneskerettighederne. Både for
kvinderne i sagen og for eventuelle fremtidige sager om
menneskerettighedskrænkelser. Retssagerne kan være
med til at bringe klarhed over, hvordan menneskeretten
beskyttes i sager om menneskerettighedskrænkelser,
der ligger mange år tilbage, og hvor det kan være svært
at fremskaffe beviser.
Men retssagerne vil ikke give det fulde billede af, hvor
mange piger og kvinder den danske stat krænkede i
forbindelse med spiralsagen. For domstolene kan kun
give de 143 kvinder, som har stævnet staten, svar.
På den baggrund opfordrer Institut for Menneske­
rettigheder den danske regering til at undersøge og
sikre anerkendelse og godtgørelse for alle, der måtte
have oplevet ufrivillige spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb.
I juli udgav forskerholdet bag udredningen af
spiralsagen sin midtvejsrapport, som indeholder 350
beretninger fra grønlandske kvinder og fagpersoner.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder tydeliggør
omfanget af beretningerne behovet for at sikre afklaring
og oprejsning til alle de kvinder, der mod deres vilje har
fået oplagt prævention.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 9
FORDELAGTIGT AT SØGE INSPIRATION I ANDRE
LANDE, DER HAR ARBEJDET MED OPREJSNING
De seneste år har flere internationale menneske­
rettighedseksperter påpeget vigtigheden af at
iværksætte omfattende forsonings- og helingsprocesser.
I sin seneste rapport vurderer FN’s specialrapportør
for oprindelige folks rettigheder, Francisco Calí-Tzay, at
Danmark og Grønlands koloniale historie og relation ikke
er blevet undersøgt og bearbejdet tilstrækkeligt.
I forlængelse heraf opfordrer Institut for
Menneskerettigheder Danmark og Grønland til at
undersøge, hvordan andre lande og oprindelige
folk har arbejdet med forsoning og afklaring efter
menneskerettighedskrænkelser begået mod oprindelige
folk.
På linje med FN’s specialrapportør for oprindelige folks
rettigheder vurderer Institut for Menneskerettigheder, at
det er afgørende, at den grønlandske befolkning i denne
proces får betydelig medindflydelse.
OPREJSNING I FORM AF ANERKENDELSE OG GODTGØRELSE
Oprejsning efter menneskeretten betyder, at
ofrene har krav på at få anerkendt, at de har været
udsat for en menneskerettighedskrænkelse.
Anerkendelse kan for eksempel ske ved, at
regeringen eller en kommune anerkender at være
ansvarlig for at have krænket en eller flere personers
menneskerettigheder. Anerkendelsen kan også
ske ved, at en domstol fastslår, at regeringen eller
en kommune har krænket én eller flere personers
menneskerettigheder.
Personer, hvis menneskerettigheder er blevet
krænket, har ifølge menneskeretten, krav på at
modtage en passende godtgørelse om nødvendigt.
Formålet med oprejsning er som udgangspunkt
så vidt muligt at reparere de skader, som den eller
de personer, hvis menneskerettigheder er blevet
krænket, er blevet påført.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER AT:
•	
Den danske stat bør sikre, at samtlige ofre
for ufrivillige spiraloplægninger og andre
svangerskabsforebyggende indgreb opnår
oprejsning i form af anerkendelse og godtgørelse
10 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
MENNESKERETTIGHEDSPRISEN
2023 GIK TIL NAJA LYBERTH OG
SPIRALSAGENS ARBEJDSGRUPPE
Naja Lyberth og spiralsagens arbejds­
gruppe modtog Menneskerettigheds­
prisen 2023 for at kaste lys over de
overgreb, den danske stat udsatte
tusindvis af grønlandske kvinder og
piger for.
	
Det kræver en usædvanlig styrke og et stort mod at stå
frem og fortælle om overgrebene. Kvindernes åbenhed
banede vejen for DR’s omfattende journalistiske
undersøgelse, der har været med til at blotlægge
skandalens omfang. Deres vidnesbyrdfortællinger
har ført til igangsættelsen af en uvildig udredning
af spiralsagen og ikke mindst etableringen af et
fællesskab på tværs af Grønland og Danmark, hvor
kvinderne arbejder for retfærdighed og et retsligt opgør.
Rasmus Grue Christensen, forperson for
Rådet for Menneskerettigheder i Danmark
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 11
TIDSLINJE – SVANGERSKABSFOREBYGGENDE INDGREB
•	
I 2017 brød Naja Lyberth over 40 års tavshed, da hun
på Facebook fortalte, at hun som 14-årig fik oplagt
spiral uden sit eller sine forældres samtykke. På
baggrund af Naja Lyberth og andre grønlandske
kvinders åbenhed begyndte flere medier at undersøge
sagen.
•	
I 2022 kunne DR berette, at spiraloplægningerne
skete som led i en familieplanlægningsindsats
og et ønske fra den danske stat om at nedbringe
fødselstallet i Grønland, der på daværende tidspunkt
var et dansk amt.
•	
4.500 grønlandske kvinder og piger ned til 12 år fik i
perioden fra 1963 til 1970’erne oplagt spiraler eller fik
foretaget andre svangerskabsforebyggende indgreb.
I mange tilfælde uden samtykke og med livslange
psykiske og fysiske konsekvenser til følge.
•	
Senere er det kommet frem, at oplægningen af
spiraler og andre svangerskabsforebyggende indgreb
fortsatte efter 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret
for sundhedsområdet.
•	
I 2023 iværksatte Naalakkersuisut og den danske
regering en udredning af spiralsagen og den øvrige
svangerskabsforebyggelsespraksis i perioden fra
1960 og frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog
ansvaret for sundhedsområdet.
	
Udredningen forventes at være færdig i september
2025.
•	
I marts 2024 stævnede 143 kvinder den danske stat
for at have krænket deres menneskerettigheder i
forbindelse med spiralsagen.
•	
I august 2024 igangsatte Naalakkersuisut en
undersøgelse af antikonceptionssagen.
	
En ekspertgruppe skal afdække, om der er sket
krænkelser af de universelle menneskerettigheder og
af oprindelige folks rettigheder.
	
Det skal også vurderes, om krænkelserne kan
defineres som folkedrab.
Afdækningen forventes at være færdig i 2025.
12 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
QIVIOQ LØVSTRØM: ”VI ER NÅET LANGT,
MEN DET KRÆVER FLERE LANG­
SIGTEDE INDSATSER AT GØRE
MENNESKERETTIGHEDERNE
NÆRVÆRVÆRENDE I GRØNLAND”
Skal Grønland leve op til sine internationale forpligtelser, skal det
gode arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne
holdes i live. Det kræver større opbakning fra beslutningstagerne,
mener Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS).
I foråret 2024 talte Grønlands Råds for Menneske­
rettigheders (IPS) forkvinde Qivioq Løvstrøm med en 73-
årig kvinde, der for nyligt havde erkendt, at hun igennem
flere år havde fået krænket retten til at bestemme over
sin egen krop. Erkendelsen skete, da den 73-årige
kvinde så en informationsvideo med en ung kvinde,
der beskriver, hvordan en ældre mand havde groomet
hende og udsat hende for seksuelle overgreb, da hun
var barn. Videoen er en del af den videokampagne,
som Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS) har produceret i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder.
”Det seneste år har jeg igen og igen erfaret, hvor vigtigt
det er at iværksætte indsatser, der styrker befolkningens
kendskab til menneskerettighederne og deres relevans i
Grønland,” siger Qivioq Løvstrøm.
Foruden videokampagnen fremhæver hun blandt andet
Tamat festivaliat, hvor Grønlands Råd for Menneske­
rettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder
i 2024 i samarbejde med kommuner i hele Grønland
udbreder viden om menneskerettighederne gennem
dans, musik, film og workshops.
Hun fremhæver også de digitale undervisnings­
materialer om menneskerettigheder, som blev
lanceret i september 2024, og Grønlands Råd for
Menneske­
rettigheders (IPS) dialogkort, som har startet
mange vigtige samtaler om menneskerettigheder på
efterskoler, gymnasier, i folkeskoler og kommuner over
hele landet.
Det glæder Qivioq Løvstrøm, at Grønlands Råd for
Menneskerettigheders (IPS) sekretariat har iværksat
forskellige oplysnings- og uddannelsesindsatser,
der har gjort mange flere bevidste om, hvad
menneskerettighederne betyder i deres liv.
Men hun er også bekymret for, om og hvordan det
vigtige arbejde kan fortsætte fremadrettet. For
størstedelen af indsatserne er nemlig finansieret med
midler fra Nordatlantpuljen, som udløber ved årsskiftet.
”Jeg vil gerne minde beslutningstagerne om, hvor vigtigt
det er, at den grønlandske befolkning kender deres
menneskerettigheder. Vi skal holde de gode indsatser
i live og sørge for, at menneskerettighederne beskyttes
og bliver nærværende for endnu flere mennesker i
INTERVIEW MED GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDERS (IPS)
FORKVINDE
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 13
Grønland. Det kræver, at menneskerettighedsarbejdet
bliver tildelt nogle flere midler i Grønland. Her bør
beslutningstagerne rette deres fokus skarpt mod
menneskerettighedsområdet,” siger Qivioq Løvstrøm og
vurderer, at det i høj grad flugter med politikernes ønske.
TUNGEN ER IKKE NOK, HÅNDEN SKAL OGSÅ
ARBEJDE
Under de seneste to valgkampe og i mange andre
sammenhænge har flere Inatsisartut-medlemmer
fremhævet, at de er der for menneskerettighederne og
for oprindelige folks rettigheder, siger Rådets forkvinde.
”På grønlandsk har vi et ordsprog, der siger: Tungen
er ikke nok, hænderne skal også arbejde. Det bør også
gælde for prioriteringen af menneskerettighedsarbejdet,
som spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i
vores samfund,” siger Qivioq Løvstrøm og minder om,
at Inatsisartut selv har valgt at tiltræde for eksempel
Børnekonventionen, Handicapkonventionen og senest
Istanbulkonventionen, som forpligter Grønland til at
beskytte kvinder mod vold.
”Grønland og Danmark har selv valgt at tage det ansvar.
Det forpligter, og det kræver ressourcer,” understreger
Qivioq Løvstrøm og påpeger, at Rådets øvrige
kerneopgaver også er ressourcekrævende.
”Vores rolle er i høj grad også at vurdere, om forslag
til ny lovgivning lever op til menneskerettighederne,
at udføre og publicere analyser, der kaster lys over
menneskerettighedssituationen, at afrapportere om
de menneskeretlige forhold i Grønland til FN og andre
internationale organisationer og udbrede kendskabet
til menneskerettighedernes betydning i medierne,”
fortæller hun.
Ifølge Rådets forkvinde spiller flere midler også
en afgørende rolle for Grønlands mulighed for
på sigt at etablere sin egen nationale menneske­
rettighedsinstitution.
Efter ønske fra Inatsisartut har Institut for Menneske­
rettigheder fungeret som national menneske­
rettighedsinstitution for Grønland siden 2014.
Men med opbakning fra Institut for Menneskerettigheder
og en række andre aktører, er det Rådets ønske, at
Grønland på sigt får sin egen nationale menneske­
rettighedsinstitution.
”Institut for Menneskerettigheder samarbejder med
Rådet om at bane vejen for, at Grønland får sin egen
nationale menneskerettighedsinstitution. Instituttet
arbejder ikke på at fastholde sin position i vores
relation, men bakker op om, at Grønland får sin egen
menneskerettighedsinstitution og hjælper os med at
opbygge den kapacitet, det kræver – og den kapacitet
kan vi kun få opbygget med støtte fra og i samarbejde
med grønlandske beslutningstagere,” siger Qivioq
Løvstrøm.
Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS)
14 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
SAMARBEJDER FREMMER
MENNESKE­RETTIGHEDERNE
Institut for Menneskerettigheder arbejder tæt
sammen med grønlandske aktører for at fremme og
forankre menneskerettighederne i Grønland. Vores
tætteste samarbejdspartner er Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS). Derudover samarbejder
vi blandt andre med Ilisimatusarfik, Grønlands
Universitet, børnerettighedsinstitutionen MIO,
handicaptalspersonsinstitutionen Tilioq, Grønlands
Ligestillingsråd, Rådet for Grønlands Retsvæsen
og andre aktører som for eksempel forskellige
departementer i Naalakkersuisut og NIIK, Nunatsinni
Inuit Innarluutillit Kattuffiat, en paraplyorganisation på
handicapområdet.
Institut for Menneskerettigheders løbende drøftelser
med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
danner et solidt grundlag for vores arbejde med at følge
menneskerettighedssituationen i Grønland.
Sammen udgiver vi rapporter om væsentlige forhold
for det grønlandske samfund med anbefalinger
til myndigheder og andre centrale aktører om
at styrke beskyttelsen af borgernes rettigheder.
Desuden rapporterer vi sammen til FN’s forskellige
menneskerettighedskomitéer for at sætte fokus på
områder, hvor forholdene i Grønland kan forbedres
til gavn for borgerne. Børnerettighedsinstitutionen
MIO, handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq og
forpersonen for Grønlands Ligestillingsråd er faste
medlemmer af Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS). I den sammenhæng modtager Institut for
Menneskerettigheder uvurderlig viden og data fra
organisationerne og de resterende rådsmedlemmer om
menneskerettighedssituationen i Grønland.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 15
BRUG FOR ØGET OFFENTLIGHED OG
MÅLRETTEDE TILTAG FOR HÅNDTERING
AF FARLIGT AFFALD
Farligt affald og miljøgifte på landets lossepladser og
militæranlæg kan true befolkningens helbred og retten til sundhed
og et sundt miljø.
Lossepladser og militæranlæg i Grønland indeholder
farligt affald, som kan udgøre en alvorlig helbredsrisiko
for den grønlandske befolkning. Både nu og på længere
sigt. Det påpeger Institut for Menneskerettigheder og
Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) i et notat
fra november 2023 om affaldshåndtering i Grønland.
I notatet anbefaler rettighedsinstitutionerne, at den
danske regering informerer offentligheden om, hvilke
planer der eksisterer for oprydning og sanering efter
militæranlægget Camp Century. De opfordrer samtidig
Naalakkersuisut til at håndtere affald på Grønlands
lossepladser, så de ikke udgør en helbredsrisiko for
befolkningen og miljøet.
”Retten til sundhed er en af vores fundamentale
menneskerettigheder, ligeledes ønsker staten at stå
i spidsen for en grøn omstilling. Derfor skal staten
sikre, at affald håndteres, så det ikke kommer til at
udgøre en helbredsrisiko for borgerne eller være til
skade for miljøet,” fastslog Qivioq Løvstrøm, forkvinde
for Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS), da
notatet blev lanceret.
Grønland har ansvar for at håndtere affald på landets
lossepladser, men ingen lossepladser opbevarede i
2020 affald fuldt ud miljømæssigt forsvarligt. På over
halvdelen af lossepladserne kontrolleres der ifølge
Naalakkersuisut hverken for gasser, skadedyr eller
forurenet regnvand, som kan skade drikkevandet.
I 2018 indgik Naalakkersuisut og kommunerne en
aftale om affaldshåndtering for hele Grønland. I
overensstemmelse med aftalen skal affaldsforbrænding
fra hele landet fremover ske på to miljøgodkendte
affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut.
Det følger af lovgivningen på området, at der ikke
må afbrændes affald i det fri. Desuden skal affald fra
samtlige byer og bygder fragtes med skib til de to nye
forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut. I en række
byer og bygder i Nordgrønland har det medført en
ophobning af affald i vintermånederne, da affaldet først
kan afhentes, når havisen smelter i løbet af sommeren.
Ophobning af affald udgør en helbredsrisiko og skaber
bekymringer for borgene. Det er kommunernes ansvar
at sikre en forsvarlig affaldshåndtering i de enkelte byer
og bygder, men for nogle kommuner har det været
vanskeligt at løfte opgaven. Som følge heraf har flere
byer og bygder trods forbud fået dispensation til at
afbrænde deres affald i det fri.
DANMARK BØR OFFENTLIGT INFORMERE OM
OPRYDNINGER EFTER MILITÆRT AFFALD
Som konsekvens af USA’s militære aktiviteter i Grønland
både under anden verdenskrig og den kolde krig
findes der efterladte militære anlæg, som indeholder
sundheds- og miljøskadeligt materiale.
RETTEN TIL SUNDHED OG ET SUNDT MILJØ
16 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
I 2018 aftalte Danmark og Grønland, at der skulle ryddes
op efter anlæggene. Oprydning efter militærbasen
Camp Century, der fik strøm fra en atomreaktor, indgik
dog ikke i aftalen. Det er vanskeligt for offentligheden at
opnå viden om, hvad planerne er for oprydningen efter
militærbasen.
”Set ud fra et menneskeretligt perspektiv bør Grønland
og Danmark give offentligheden mest mulig adgang til
information om den potentielle sundhedsrisiko og om
planer for oprydning og sanering efter militæranlægget,”
sagde Louise Holck, direktør for Institut for Menneske­
rettigheder i forbindelse med lanceringen af notatet.
I april 2024 besøgte FN’s uafhængige ekspert for
international solidaritet og menneskerettigheder, Cecilia
M. Bailliet, Grønland og Danmark. Efter besøget udgav
hun sine foreløbige observationer. Her fremhævede hun
blandt andet vigtigheden af, at Danmark og Grønland
prioriterer at samarbejde om områder såsom oprydning
af militært affald.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG
GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER
(IPS) ANBEFALER, AT:
•	
Grønland og Danmark giver offentligheden øget
adgang til viden om planer for oprydning og
sanering efter militæranlægget Camp Century
•	
Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne
etablerer lossepladser, der kan klassificeres som
kontrollerede affaldsdepoter, og sikrer, at affald
bliver opbevaret og håndteret, så der ikke udledes
giftige kemikalier.
”Retten til sundhed er en af vores fundamentale
menneskerettigheder, ligeledes ønsker staten at stå
i spidsen for en grøn omstilling. Derfor skal staten
sikre, at affald håndteres, så det ikke kommer til at
udgøre en helbredsrisiko for borgerne eller være til
skade for miljøet.”
Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS).
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 17
NY FORSKNING SÆTTER FOKUS PÅ
RETTEN TIL SUNDHED I GRØNLAND
Forsker ved Institut for Menneskerettigheder skriver rapport,
der supplerer den grønlandske sundhedsforskning med
menneskeretlige perspektiver.
De seneste år har folkesundhed været højt på den
grønlandske dagsorden. Blandt meget andet har
sagen om de ufrivillige spiraloplægninger og andre
præventionsindgreb samt Naalakkersuisuts nye
nationale strategi for selvmordsforebyggelse fået stor
opmærksomhed.
På trods af at retten til sundhed har en stor
relevans for mange af de sundhedsfaglige sager og
problemstillinger, som Grønland står overfor, er de kun
i mindre grad blevet belyst med en menneskeretlig
vinkel.
Med henblik på at skabe større viden om betydningen
af retten til sundhed for sundhedssystemet i Grønland,
har Institut for Menneskerettigheder ansat jurist og
forsker Miriam Cullen. Hun har boet i Nuuk, hvor hun
underviste på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og
forskede i, hvordan menneskerettighederne fremmes og
respekteres i Grønland.
I samråd med Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS) og en række andre grønlandske aktører
udarbejder hun en rapport, der kan give grønlandske
beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer
og rettighedsinstitutioner større viden om retten til
sundhed.
”En større forståelse for retten til sundhed kan på sigt
forhåbentligt bidrage til at styrke sundhedsstandarden
for Grønlands befolkning på flere niveauer og give
forskellige aktører redskaber til at styrke og forbedre
det pressede grønlandske sundhedsvæsen,” vurderer
Miriam Cullen.
Forskere ved Grønlands Center for Sundhedsforskning
og andre grønlandske forskere leverer stærk forskning
indenfor sundhedsområdet, og rapporten er tænkt som
et supplement til denne forskning.
I rapporten vil Miriam Cullen lægge stor vægt på, at
retten til sundhed langtfra kun handler om individets
fysiske sundhed.
”Mange forbinder retten til sundhed med det enkelte
individs fysiske sundhed. I Grønland og blandt mange
oprindelige folk opfattes sundhed i langt højere
grad som et fælles anliggende, der relaterer sig til
familieforhold, lokalsamfundet og naturen. Det er
meget vigtigt at have for øje, når vi ser på retten til
sundhed i Grønland. Det er også vigtigt at have for øje,
at menneskeretten faktisk anerkender, at sundhed både
omfatter fysisk, mental og spirituel sundhed,” siger
Miriam Cullen.
18 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
INDSAMLING AF DATA OM BEFOLKNINGENS
LEVEVILKÅR KAN STYRKE RETTIGHEDER
Dataindsamling om befolkningens levestandard og eksempelvis
tal på vold og had mod blandt andre LGBTQIA+ personer er en
forudsætning for at beskytte og fremme borgernes rettigheder.
En nat, hvor Qillaq Ilannguaq Olsen er på vej hjem fra
byen efter at have festet med nogle klassekammerater
og venner, bliver han overfaldet af en fremmed mand.
”Homorsuaq” råber manden til ham, før han begynder
at tæske ham. Først da en bil kører forbi dem, stopper
manden og løber væk. Af frygt for at politiet ikke vil
tage ham alvorligt, anmelder Qillaq Ilannguaq aldrig
overfaldet.
Ifølge Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
og organisationen Sipineq+ er Qillaq Ilannguaq
langtfra den eneste. I foråret 2024 udgav de to
rettighedsorganisationer en rapport, der indeholder
Qilliaq Ilannguaqs vidnesbyrd. Rapporten tegner
et bekymrende billede af trivslen blandt Grønlands
LGBTQIA+ -personer. Men hvor mange i Grønland, der
oplever hadefuld tale og vold på baggrund af deres
seksuelle orientering, vides ikke, for hverken politiet
eller øvrige myndigheder indsamler data på området.
Vold og hadtale mod seksuelle minoriteter er én
af mange problemstillinger, som myndighederne
ikke indsamler fyldestgørende data om i Grønland.
Den mangelfulde dataindsamling vanskeliggør
muligheden for at fremme og beskytte befolkningens
menneskerettigheder på en række områder. For
Inatsisartut og Naalakkersuisut har brug for at stå
på et solidt vidensgrundlag for at kunne vedtage
ny lovgivning, iværksætte tiltag, der fremmer
befolkningens levestandard, og for at kunne håndtere de
problemer, som Grønland står overfor.
Menneskerettighedsorganisationer, der har mandat til
at overvåge menneskerettighedssituationen og holde
myndighederne ansvarlige, har i lige så høj grad brug for
data og viden for at bidrage mest effektivt til at fremme
og beskytte menneskerettighederne.
NYE VEJE FOR MYNDIGHEDERNE TIL AT
UDFYLDE DATAHULLER
Med udgivelsen af rapporten om LGBTQIA+, som også
rummer anbefalinger til, hvordan myndighederne
kan indsamle data, har Grønlands Råd for Menneske­
rettigheder (IPS) og Sipineq+ taget et vigtigt skridt for at
styrke dataindsamling.
I kølvandet på deres udgivelse har Center for Folke­
sundhed i Grønland ved SDU besluttet at integrere to
vigtige spørgsmål i den tilbagevendende befolknings­
undersøgelse. Spørgsmålene vil være med til at
synliggøre de udfordringer, som LGBTQIA+-personer
står overfor i Grønland, og tydeliggøre oplagte
indsatsområder.
Tilioq, Grønlands Handicaptalsmandsinstitution, og
Institut for Menneskerettigheder har arbejdet med
en lignende tilgang til at forbedre datagrundlaget
vedrørende mennesker med handicap. I 2022 førte det
til, at den næste befolkningsundersøgelse kommer til
at indeholde spørgsmål om levevilkårene for personer
med handicap i Grønland. Det kan bidrage til at gøre
det lettere at identificere de udfordringer, som personer
med handicap står overfor.
DATAMANGEL OG MENNESKERETTIGHEDER
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 19
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER (IPS)
BIDRAG OG ANBEFALINGER:
•	
Sammen med Grønlands Råd for Menneske­
rettigheder (IPS) sendte Institut for Menneske­
rettigheder i sommeren 2024 en parallelrapport
til FN’s Handicapkomité. Her anbefalede de
to rettighedsinstitutioner, at Naalakkersuisut
konkretiserer initiativer om dataindsamling
i sin handlingsplan for efterlevelse af FN’s
handicapkonvention. Det kan være med til at
sikre, at de indsamlede data kan kategoriseres
efter køn, alder, handicap og geografi.
•	
I februar 2024 sendte Institut for Menneske­
rettigheder en midtvejsrapport til Den Universelle
Periodiske Bedømmelse (UPR). I rapporten
påpegede Institut for Menneske­
rettigheder,
at det er positivt, at Naalakkersuisut har
fokus på styrket viden om og bekæmpelse af
børnefattigdom. I den sammenhæng anbefalede
Institut for Menneskerettigheder sammen
med Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS), at Naalakkersuisut ikke alene anskuer
børnefattigdom ud fra finansielle dimensioner.
•	
I samme rapport fremhævede Institut for
Menneske­
rettigheder, at der mangler data
om vold opgjort på køn. I rapporten anbefaler
Institut for Menneskerettigheder, at Grønlands
Politi får et sagsbehandlingssystem, der giver
mulighed for systematisk udtræk af data, der er
omfattende, opdelt og sammenligneligt.
•	
I september 2023 sendte Institut for Menneske­
rettigheder en parallelrapport til FN’s
Torturkomité. Sammen med Grønlands Råd for
Menneske­
rettigheder (IPS) påpegede Institut for
Menneske­­
rettigheder udfordringer med mangel
på systematisk dataindsamling. De to rettigheds­
institutioner anbefalede, at Justitsministeriet
– i samarbejde med Naalakkersuisut – sikrer,
at Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands
Politi har et sagsbehandlingssystem, der
tillader systematiske og pålidelige dataudtræk
og samtidig sikrer, at der er økonomiske og
menneskelige ressourcer til at håndtere
systemerne.
BORGERDREVET DATAINDSAMLING
Det er myndighedernes ansvar, at der indsamles
data om befolkningen, herunder om befolkningens
rettigheder og levestandard. Men data kan være
omkostningstungt at generere og kan trække
ressourcer ud af andre initiativer.
Et stigende antal nationale statistikbureauer samt
FN’s Statistiske Kommission er begyndt at se i
retning af borgerdrevne datakilder og data som det
digitale værktøj Indigenous Navigator.
De borgerdrevne datakilder og data er med til at
synliggøre nogle af de mange udfordringer, som
marginaliserede grupper og oprindelige folk står
overfor og er et vigtigt supplement til traditionelle
og officielle kilder.
20 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
DATAINDSAMLING MED RESPEKT FOR MENNESKERETTIGHEDER
En menneskerettighedsbaseret tilgang til data
handler ikke kun om, hvad der måles og beskrives,
men også om, hvordan data indsamles og
afrapporteres.
FN’s Højkommisariat for Menneskerettigheder
(OHCHR) beskriver seks principper for en
menneske­
rettighedsbaseret tilgang til data i
udgivelsen “A Human Rights-Based Approach to
Data. Leaving no one behind in the 2030 agenda for
sustainable development”.
•	Deltagelse: Aktiv inddragelse af relevante
grupper som ligeværdige partner i alle faser af
dataindsamlingsprocessen
•	Disaggregering: Opgør data på opdelte grupper
i befolkningen for at give et mere nuanceret og
retvisende billede af situationen for forskellige
befolkningsgrupper, herunder ulighed og
udsathed i befolkningen.
•	Selvidentifikation: Data om personlige
karakteristika bør baseres på oplysninger angivet
af de personer, som dataene omhandler.
•	Gennemsigtighed: Dataindsamling, herunder
forskningsdesign og dataindsamlingsmetoder,
skal være transparent og tilgængelig.
•	Privatliv: Fortrolighed af individdata og
personlige svar og oplysninger bør opretholdes
for at beskytte enkeltpersoner.
•	Ansvarlighed: Dataindsamlere er ansvarlige for
at opretholde menneskerettighederne i deres
aktiviteter, og data bør anvendes til at holde stater
og andre aktører ansvarlige.
I foråret 2024 udgav Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS) og Sipineq+ en
rapport, der tegner et bekymrende billede af
trivslen blandt Grønlands LGBTQIA+-personer. I
rapporten anbefaler de to rettighedsinstitutioner,
at myndighederne iværksætter systematisk
dataindsamling om LGBTQIA+-personer levevilkår
i Grønland.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 21
JUSTITSOMRÅDET I GRØNLAND
Problemstillinger vedrørende retsvæsnet
og frihedsberøvelse i Grønland falder på
nuværende tidspunkt under den danske
stats ansvar.
Sammen med Grønlands Råd for
Menneske­
rettigheder (IPS) har Institut
for Menneskerettigheder løbende gjort
status på justitsområdet i rapporter om
retfærdig rettergang, frihedsberøvelse og
retssikkerhed.
Begge rettighedsinstitutioner er inviteret
til at deltage i Rådet for Grønlands
Retsvæsens årlige temamøder og er
løbende i dialog med rådets medlemmer.
BORGERNES RETSSIKKERHED PÅ
DAGSORDENEN
Rådet for Grønlands Retsvæsen har fokus på at forbedre
retssikkerheden i Grønland. De peger blandt andet på, at der er
behov for at øge professionaliseringen inden for retsvæsenet.
I 2023 nedsatte Rådet for Grønlands Retsvæsen
en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan det
grønlandske retsvæsen kan styrkes og forbedres.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til konkrete
initiativer, der kan være med til at sikre et mere effektivt
retssystem. Initiativerne skal samtidig tage hensyn til
nærhedsprincippet og sikre, at retsvæsnets aktører har
et tilstrækkeligt sprog- og kulturkendskab.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS) har gennem en årrække
påpeget, at en række forhold udfordrer retssikkerheden
i Grønland. Det handler blandt andet om lange
sagsbehandlingstider ved retterne, IT-udfordringer og
sprogbarrierer, som forstærkes af tolkeudfordringer og
en manglende ensartet terminologi for centrale juridiske
begreber. Derudover mangler der helt grundliggende
bedre data for justitsområdet, hvilket gør det vanskeligt
for såvel beslutningstagere, forskere og borgere at få et
klart billede af borgernes retssikkerhed.
I maj 2024 udgav Advokatrådet en rapport om rets­
sikkerheden i Grønland. I rapporten kommer Advokat­
rådet med en række anbefalinger til at styrke det
grønlandske retsvæsen. Advokatrådet anbefaler blandt
andet, at der indføres en bistandsadvokatordning og
afsættes flere ressourcer til retshjælp i Grønland.
Rapporten anbefaler desuden en grundigere uddannelse
og et generelt kompetenceløft af retsvæsnets aktører,
herunder af kredsdommere, anklagere og forsvarere.
Institut for Menneskerettigheder, der sammen med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) følger
situationen på justitsområdet i Grønland tæt, finder det
positivt, at Rådet for Grønlands Retsvæsen arbejder
for at styrke retsvæsnet i Grønland. Instituttet finder
det samtidig afgørende, at de initiativer, der måtte blive
gennemført på retsområdet, har den nødvendige respekt
for det grønlandske samfund, som de skal indgå i.­
RETFÆRDIG RETTERGANG
22 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
FESTIVALER GØR MENNESKERETTIGHEDERNE
NÆRVÆRENDE PÅ TVÆRS AF GRØNLAND
Fællesdans, dokumentarfilm og dialoger om menneskerettigheder
er på programmet, når Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS) og Institut for Menneskerettigheder i 2024 samler
befolkningen om Tamat Festivaliat.
Fra Maniitsoq og Upernavik på den grønlandske vestkyst
til Tasiilaq i øst. I 2024 lægger fem byer i fire af Grønlands
fem kommuner på skift rammerne om festivalen Tamat
Festivaliat, der bringer menneskerettighederne tættere
på befolkningens hverdag.
På programmet er både fællesdans og danse­
workshops i børnehaver og på plejehjem, visning
af dokumentarfilmene ’Twice Colonized’ om den
grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter og
’Sumé - Lyden af en revolution’ om det grønlandske
rockband, der i 1970’erne satte ord på grønlændernes
længsel efter frihed og medbestemmelse. Og på skoler
og andre uddannelsesinstitutioner deltager elever og
studerende i samtaler om alt fra retten til sundhed
og egen identitet til den grønlandske samtykkelov og
beskyttelse mod diskrimination.
Bag festivalerne, som er finansieret med midler
fra Nordatlantpuljen, står Grønlands Råd for
Menneskerettigheder (IPS) og Institut for Menneske­
rettigheder. Festivalerne er blevet til og afvikles i tæt
samarbejde med fire af Grønlands fem kommuner,
kunstnere, musikere, børnehaver, uddannelses­
institutioner og plejehjem og andre aktører på tværs af
hele landet.
KENDSKAB TIL MENNESKERETTIGHEDER
Gennem dansen lærer
børnene deres rettigheder
at kende ved at bruge
kropssprog. Det er meget
vigtigt. De lærer at sætte
grænser og udtrykke deres
identitet og holdninger med
kroppen.
Sara Hammeken, leder af børnehaven
Paarsi, Maniitsoq
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 23
Over 2.500borgere har deltaget i de fem festivaler.
Mere end 100samarbejdspartnere har været med til at afholde festivalerne.
Tamat festivaliathar været afholdt i Maniitsoq, Upernavik, Qasigiannguit, Tasiilaq og Nuuk.
Fra 2021-2024 har Grønlands Råd for Menneske­
rettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder
gennem flere forskellige indsatser arbejdet med at
styrke befolkningens interesse for og kendskab til
menneskerettighederne. Midler fra Nordatlantpuljen
udløber i udgangen af 2024.
Menneskerettigheder er blevet
meget mere nærværende,
efter at vi har holdt festivalen
om menneskerettigheder.
Gideon Lyberth, viceborgmester i Qeqqatta
Kommunia
Jeg kendte ikke til mine
rettigheder, og jeg har følt
mig mindre værd som
grønlænder og ufaglært. Men
efter dialogen efter filmen
Twice Colonized oplevede jeg
en stor følelse af, at jeg også
er værdifuld. Jeg forstod, at
menneskerettigheder også
gælder for mig.
Jensine Samuelsen, 70-årig borger i
Qasigiannguit
24 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
Som optakt til festivalerne skrev Angajo Lennert-Sandgreen, bedre kendt som Hinnarik, sangen
’Pisinnaatitaaffiit’.
Med Ruth Montgomery-Andersen i spidsen koreograferede danselærere fra danseskolen NuQi
– Nunatta (inuisa) Qiteqatigiiffiat i Nuuk en dans til sangen.
Under festivalerne underviser NuQi’s danselærere i dansen.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 25
Malou Media har lavet en musikvideo, som er uploadet på Hinnariks YouTube-kanal.
Musikvideoen på Hinnariks YouTube-kanal er blevet vist over 7.000gange de første syv måneder efter
lancering i februar 2024.
På Hinnariks TikTok-kanal er videoen blevet afspillet over 22.500gange de første syv måneder efter
lancering.
Mere end 2.000lyttere har gennemsnitligt lyttet til sangen på Hinnariks platform på Tusass Music de
første syv måneder efter lancering.
26 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
DIGITAL LÆRINGSPLATFORM OM
MENNESKERETTIGHEDER
Hvilken rolle spiller FN’s Erklæring om Oprindelige Folks
Rettigheder i Grønland? Hvad betyder saglig og usaglig
forskelsbehandling? Og hvilken menneskerettighed
vejer tungest – retten til sundhed eller retten til ikke-
diskrimination?
Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål, der bliver
stillet og besvaret i de digitale undervisningsmaterialer,
som Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
lancerede sammen med Institut for Menneskerettigheder
i august 2024.
Undervisningsmaterialerne består af seks interaktive
moduler, der både bringer brugerne tæt på
menneskerettighedernes historie og betydning i en
international kontekst og i Grønland.
Materialerne er primært målrettet grønlandske
rettighedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, råd
og nævn, men ansatte i det offentlige samt studerende
på videregående uddannelser og andre med interesse for
menneskerettighederne kan også få udbytte af dem.
VIDEOFORTÆLLINGER REJSER SPØRGSMÅL
OM MENNESKERETTIGHEDER
Alle har ret til menneskerettigheder. Sådan lyder
hovedbudskabet i 11 korte videofortællinger, som Rådet
for Menneskerettigheder (IPS) lancerede i 2023.
I videoerne fortæller en række personer om deres
oplevelser med diskrimination, grooming, hjemløshed,
deres arbejde med at beskytte miljøet, fremme trivsel for
børn og at stå op for deres rettigheder.
Videoerne er finansieret af Nordatlantpuljen
og er produceret i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 27
GRØNLAND STYRKER BORGERNES
BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION
Ny lov om ligebehandling og antidiskrimination vil styrke
beskyttelsen mod diskrimination og borgernes mulighed for at klage.
Indtil nu har befolkningen i Grønland ikke været beskyttet
af et generelt forbud mod diskrimination. Lovgivningen
har hovedsageligt beskyttet mod diskrimination på grund
af køn inden for arbejdsmarkedet.
Men efter at Inatsisartut i maj 2024 vedtog en ny lov
om ligebehandling og antidiskrimination, der trådte i
kraft 1. juli 2024, er det blevet forbudt at diskriminere
på baggrund af langt flere kriterier end hidtil. Og
beskyttelsen vil også gælde uden for arbejdsmarkedet.
For at styrke beskyttelsen af rettighederne indføres
der med loven en mulighed for at klage over
forskels­
behandling til et uafhængigt klagenævn.
Ligebehandlings­
nævnet er nedsat som en administrativ
klage­
instans med særlig kompetence til at behandle
klager over forskelsbehandling. Dermed er der
etableret en lempeligere adgang for borgerne til at
klage over forskelsbehandling både på og uden for
arbejdsmarkedet.
Institut for Menneskerettigheder har siden 2016 sammen
med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)
opfordret Naalakkersuisut til at styrke beskyttelsen
mod diskrimination på alle beskyttelsesområder og at
etablere et uafhængigt klagenævn, som kan behandle
klager om diskrimination.
Selvom det er positivt, at det nu er forbudt at
diskriminere på baggrund af langt flere grunde end
hidtil, er loven ikke helt i mål i forhold til at beskytte
borgere med handicap mod diskrimination. Loven
omhandler nemlig ikke retten til rimelig tilpasning og
tilgængelighed for mennesker med handicap.
Det er således uklart, om og i hvilket omfang loven
beskytter disse rettigheder. Det påpegede Institut for
Menneskerettigheder sammen med Grønlands Råd
for Menneskerettigheder (IPS) i en rapport til FN’s
Handicapkomité i sommeren 2024.
I rapporten anbefalede de to rettighedsinstitutioner,
at Naalakkersuisut sikrer en eksplicit individuel ret
til rimelig tilpasning og adresserer, hvordan retten til
tilgængelighed sikres og fremmes.
BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION
Med lovens generelle forbud mod
diskrimination vil det være ulovligt at
forskelsbehandle andre på baggrund
af graviditet, barselsorlov, seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,
kønskarakteristika, race, hudfarve, national,
social eller etnisk oprindelse, handicap,
alder, politisk anskuelse, religion og
trosoverbevisning.
28 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 29
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER (IPS)
BIDRAG OG ANBEFALINGER
•	
Overfor Inatsisartuts Lovudvalg redegjorde
Institut for Menneskerettigheder i marts 2024 for
reglerne om ligestilling og antidiskrimination i
Danmark og internationalt.
	
Efter opfordring fra Lovudvalget udarbejdede
vi et notat med anbefalinger om beskyttelse
mod diskrimination på grund af kønsidentitet,
kønsudtryk og kønskarakteristika. Instituttets
anbefalinger blev brugt i det lovforberedende
arbejde.
•	
For at sikre, at et kommende ligebehandlings­
nævn effektivt kan behandle klager over
forskelsbehandling, sendte Institut for Menneske­
rettigheder i sommeren 2023 et høringssvar
over udkast til forslag til Inatsisartutlov om
ligestilling og antidiskrimination. I høringssvaret
fremhævede instituttet, at det er vigtigt, at
nævnet tildeles tilstrækkelig finansiering.
•	
I februar 2024 fremhævede Institut for
Menneske­
rettigheder i vores midtvejs­
rapport til Den Universelle Periodiske
Bedømmelse (UPR) sammen med Grønlands
Råd for Menneskerettigheder (IPS) en række
anbefalinger til at styrke den menneskeretlige
beskyttelse i forslaget til Inatsisartutlov om
ligestilling og antidiskrimination.
•	
Siden 2016 har vi i flere statusrapporter og
i rapporter til FN’s komiteer, herunder FN’s
Racediskriminationskomité og FN’s Kvindekomité
beskrevet, hvordan menneskeretten kan styrkes
på området.
’Diskrimination’ kalder kunstner og mediegrafiker
Ivínguak Stork Høegh sin digitale fotocollage. Hun
er født i Aasiaat og opvokset i både Aasiaat og i
Nuuk. I sine værker udforsker hun ofte spørgsmål,
der relaterer sig til Grønlands identitet, koloniale
historie og de sociale, kulturelle og miljømæssige
udfordringer, som Grønland står over for.
30 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
I Danmark bor der omkring 17.000 kalaallit / inuit /
grønlændere. Flere undersøgelser dokumenterer, at
kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark oplever, at de
ikke har samme adgang til uddannelse, sundhed og job
som etniske danskere. Mange oplever desuden at blive
mødt med negative fordomme og eksklusion. Staten har
både pligt til at sikre ligebehandling og til at forhindre
diskrimination af kalaallit / inuit / grønlændere, der
også i Danmark er beskyttet af menneskerettighederne.
Forbuddet mod diskrimination fremgår direkte af
menneskerettighedskonventionerne og udgør en
hjørnesten i menneskerettighederne. Kalaallit / inuit /
grønlændere i Danmark er samtidig særligt beskyttet
som oprindeligt folk.
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale
menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan
og arbejder derfor for at fremme og beskytte menneske­
rettighederne og retten til ligebehandling for kalaallit /
inuit / grønlændere i Danmark.
HANDLINGSPLAN KAN STYRKE
LIGEBEHANDLING
Kalaallit / inuit /grønlændere i Danmark skal beskyttes mod
diskrimination og som oprindeligt folk. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler en handlingsplan og en koordineret indsats.
Der eksisterer i dag ingen overordnet handlingsplan
for kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark. I stedet
er indsatsen spredt ud over forskellige politikområder
som henholdsvis socialområdet, uddannelse eller
beskæftigelse.
Efter sit besøg i Grønland og Danmark i februar 2023
kritiserede FN’s specialrapportør for oprindelige folks
rettigheder, Francisco Calí-Tzay, at kalaallit / inuit /
grønlændere i Danmark bliver udsat for diskrimination.
Specialrapportøren anbefalede, at der iværksættes en
koordineret indsats for at fremme lige muligheder for
kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder bakker op og anbefaler
ligesom specialrapportøren, at regeringen udarbejder
en handlingsplan for at sikre en strategisk og langsigtet
politisk indsats for ligebehandling af kalaallit / inuit /
grønlændere i Danmark.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør handlings­
planen udarbejdes i samarbejde med kalaallit / inuit /
grønlændere i Danmark og indeholde konkrete måltal
for ligebehandling af kalaallit / inuit / grønlændere.
Samtidig bør handlingsplanen sikre, at kalaallit / inuit
/ grønlændere, der bor i Danmark, kan bevare deres
kultur, sprog og identitet i overensstemmelse med ILO
Konvention 169 om oprindelige folk.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at
regeringen opretter en statslig koordinerende enhed,
som kan styrke ligebehandling af kalaallit / inuit /
grønlændere i Danmark og sikre, at de kan bevare deres
kultur, sprog og identitet.
En koordinerende statslig enhed, der aktivt inddrager
herboende kalaallit / inuit / grønlændere og sikrer
koordination af statens indsatser for ligebehandling af
kalaallit / inuit /grønlændere i Danmark, er nødvendig for
at omsætte handlingsplanen til virkelighed.
Derudover kan en sådan enhed bidrage til at samle
viden om kalaalllit / inuit / grønlænderes kultur, sprog
og identitet på tværs af forvaltningsområder. Den viden
er afgørende for, at kalaallit / inuit / grønlændere bliver
sikret ligebehandling i mødet med danske myndigheder.
LIGEBEHANDLING AF KALAALLIT / INUIT / GRØNLÆNDERE I DANMARK
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 31
ALLE DANSKE KOMMUNER BØR STOPPE MED
AT BRUGE FORÆLDRETESTS, DER IKKE ER
TILPASSET GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR
Grønlandske forældre risikerer at blive vurderet forkert, når danske
kommuner tester forældreevner. To danske kommuner stopper brug
af tests efter opfordring fra Institut for Menneskerettigheder.
Grønlandske forældre risikerer at opnå en lavere
testscore, når deres forældreevne bliver testet i Danmark.
De forældretests, der anvendes i dag, er nemlig ikke
tilpasset grønlandsk sprog og kultur.
Derfor bør danske kommuner ifølge Institut for
Menneskerettigheder straks stoppe med at bruge de
tests – også selv om der endnu ikke er udviklet nye. Hvis
der sker fejlvurderinger af grønlandske forældre, kan det
32 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG
OG ANBEFALINGER
•	
I maj 2024 sendte Institut for Menneske­
rettigheder et brev til de fem danske kommuner
København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg,
hvor der bor flest kalaallit / inuit / grønlændere.
•	
I brevet opfordrer instituttet kommunerne til
at ophøre med at gøre brug af tests, der ikke
er tilpasset grønlandsk sprog, til måling af
forældrekompetencer i sager om tvangsfjernelser
af grønlandske børn.
have vidtrækkende konsekvenser for dem og deres børn.
I værste fald kan testen danne grundlag for, at et barn
bliver tvangsfjernet, uden at der reelt er belæg for det.
Den anbefaling har to af de fem danske kommuner,
som Institut for Menneskerettigheder har henvendt
sig til, reageret på. I juli 2024 meddelte både Esbjerg
Kommune og Københavns Kommune, at de ophører med
at anvende forældretests, der ikke er tilpasset grønlandsk
sprog og kultur.
Indtil nye tests er udviklet, anbefaler Institut for
Menneskerettigheder, at kommuner kan lade forældrene
undersøge af en autoriseret psykolog – fortrinsvis med
viden om tværkulturel psykologi. Socialstyrelsens
retningslinjer kræver ikke, at der bliver anvendt tests til
måling af forældreevner.
De psykologiske vurderinger, der indgår i
beslutningsgrundlaget for anbringelse eller
tvangsfjernelse af et barn, skal være retvisende og
egnede til at danne grundlag for beslutningen.
Anvendelse af ikkekulturtilpassede tests indebærer en
risiko for, at kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark
bliver stillet ringere end andre og dermed diskrimineret.
Desuden kan anvendelsen af ikkekulturtilpassede tests
krænke retten til familieliv, når de indgår i sager om
anbringelser.
I 2023 indgik et flertal i Folketinget på den baggrund
aftale om at afsætte midler til blandt andet at forebygge,
at grønlandske forældre bliver vurderet forkert i danske
forældretest. Den politiske aftale blev til på baggrund
af kritik fra blandt andre FN’s specialrapportør for
oprindelige folks rettigheder, Francisco Cali-Tzay, flere
psykologer og Institut for Menneskerettigheder, der i
2022 udgav en analyse om anbringelser af grønlandske
børn i Danmark.
Initiativet er dog ikke blevet gennemført inden for den
fastlagte tidsramme i 2023. I stedet bliver der i 2024
lavet en forundersøgelse, der skal danne grundlag for
den videre proces.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 33
FLERTAL AF GRØNLANDSKE STUDERENDE
I DANMARK OPLEVER FORDOMME OG
EKSKLUSION
Fire ud af fem grønlandske studerende oplever at blive mødt med
fordomme i danske studiemiljøer, viser undersøgelse fra Institut for
Menneskerettigheder, der efterlyser et bedre undervisningsmiljø for
minoriteter på videregående uddannelser og mere undervisning om
Grønland i den danske grundskole.
34 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24
Grønlandske unge, der rejser til Danmark for at uddanne
sig, mødes af fordomme og eksklusion. Det viser en
analyse fra 2023 fra Institut for Menneskerettigheder,
der afdækker grønlandske studerendes oplevelse af
studielivet i Danmark.
Analysen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse,
der blev udsendt via de grønlandske huse i Danmark.
73 procent af de adspurgte angiver, at de inden for de
seneste 12 måneder i forbindelse med deres studie
havde oplevet af få negative kommentarer om kalaallit /
inuit / grønlændere som gruppe eller Grønland.
Det Grønlandske Hus i Aarhus havde forud for
undersøgelsen rejst bekymring om, at grønlandske
studerende oplever modstand og manglende inklusion.
Statistikkerne viser da også et stort frafald blandt
grønlandske studerende på videregående uddannelser.
Studerende, der i undersøgelsen angiver, at de
enten oplever fordomme, bliver dårligt behandlet af
medstuderende eller undervisere eller bliver mødt med
nedsættende kommentarer eller forskelsbehandling
på grund af deres grønlandske baggrund, angiver også
oftere lavere trivsel. Det kan være i form af daglig stress
og følelsen af at være udenfor.
Det er afgørende, at uddannelsessteder har fokus
på, at elever med grønlandsk baggrund kan være
særligt udsatte for at møde fordomme og eksklusion.
Undervisningsmiljøloven bør derfor ændres, så pligten til
at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides
til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel
chikane, chikane og diskrimination.
BEGRÆNSET VIDEN OM GRØNLAND FØRER
TIL FORDOMME
Undersøgelsen viser også, at 82 procent af de
grøn­
landske studerende oplever, at deres danske
medstuderende ved ’rigtig lidt’ eller ’lidt’ om Grønland.
Ifølge mange af de grønlandske studerende bidrager den
begrænsede viden hos deres danske medstuderende
både til at fastholde fordommene og til at skabe en
Når jeg hører herboende
grønlændere og grønlandske
studerende, der oplever
fordomme, at blive
ekskluderet; mange falder fra
deres studie, og nogle taler
ligefrem om racisme, så er vi
bare overhovedet ikke i mål.
Statsminister Mette Frederiksen,
Folketingets talerstol 19. april 2024
– på baggrund af Institut for
Menneskerettigheders undersøgelse.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 35
ulige relation mellem de studerende med henholdsvis
grønlandsk og dansk baggrund.
Mange af dem har opfattelsen af, at de nedladende
kommentarer og fordomme, de møder i de danske
studiemiljøer og andre steder i samfundet, bygger på
netop uvidenhed.
Den 7. maj 2024 deltog 50 grønlandske studerende i
dialogmøde på Marienborg.
Det var Aaja Chemnitz, MF for Inuit Ataqatigiit, og Aki-
Matilda Høegh-Dam, MF for Siumut, uddannelses-
og forskningsminister Christina Egelund (M) og
statsminister Mette Frederiksen (S), som inviterede de
studerende til dialogmødet.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT:
•	
Børne- og Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet tager
initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt
til at sikre et godt undervisningsmiljø.
•	
Børne- og Undervisningsministeriet
præciserer konkrete læringsmål vedrørende
rigsfællesskabet, så de sikrer større viden om
Grønland.
Det er et stort fremskridt,
at den danske regering
lytter til os og endelig tager
initiativ til at modarbejde
den diskrimination, som
grønlændere oplever og
har oplevet i generationer
i Danmark. Jeg håber, at
regeringen vil igangsætte en
handleplan, som kan bane
vejen for at komme problemet
til livs.
Malu Rosing, studerende i Danmark
36 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24