Fremsat den 20. november 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 20. november 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15.
maj 2023, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i § 13, stk. 2, ændres »forord-
ning nr. 1071/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«.
2. Overalt i loven ændres »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang
til det internationale marked for buskørsel og om ændring
af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning 1073/2009)«
og »forordning nr. 1073/2009« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for adgang til det inter-
nationale marked for buskørsel«.
3. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde og definitioner«
4. I § 1, stk. 3, ændres »køretøjer« til: »motorkøretøjer«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »eller« til: »og«.
6. §§ 1 a-1 d ophæves.
7. Kapitel 2 a ophæves.
8. § 9 affattes således:
»§ 9. Erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med
en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres
af
1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksom-
hed, som tilladelsen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en virksomhed, der efter stk. 2 er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til er-
hvervsmæssig personbefordring med et motorkøretøj indret-
tet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet,
skal godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed
på indtil 10 år. Godkendelsen omfatter tillige udlejning af
chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning.
Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i Danmark, skal
opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt
og opretholde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er
udlejet til kørsel på dansk område.
Stk. 4. En virksomhed, der er etableret i et andet land
end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, for
at blive godkendt og opretholde godkendelsen efter stk. 2,
når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et
dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af
flere end ni personer føreren medregnet, for en virksomhed,
der er etableret i Danmark.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af stk. 2 og 4 skal efter
anmodning fra transportministeren indsende dokumentation
for, at virksomhederne følger et omkostningsniveau, som
ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkost-
ningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der
findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.
Stk. 6. En godkendelse til at drive chaufførvikarvirksom-
hed i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes, såfremt virksom-
hederne ikke lever op til kravene i stk. 3 og 4 eller § 18, stk.
2.
Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte regler om med-
delelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til
dokumentation i henhold til stk. 5.«
9. I § 12, stk. 1, ændres »hjemmehørende« til: »etableret« og
»1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
og 2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige
på 50.000 kr. eller derover« ændres til: ”ikke er under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs.«
Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2024-25
Transportmin., j.nr. 2023-3054
DG000957
10. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »hjemmehørende« til:
»etablerede«.
11. I § 13, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7,« til: »§ 7 og«.
12. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »konkurs og« til: »konkurs.«
13. § 13, stk. 1, nr. 3, ophæves.
14. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
det vandelskrav, som transportlederen skal opfylde, jf. arti-
kel 4, stk. 1, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet samt om dokumentation for opfyldelse
af kravet om faktisk og vedvarende ledelse for en transport-
leder i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1.«
15. §§ 13 a og 13 b ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 13 a. Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1,
stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse
af en digital løsning, som ministeren stiller til rådighed.«
16. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:
»Kapitel 4 a Tilbagekaldelse m.v.«
17. I § 14, stk. 1, ændres »indehaveren« til: »virksomhe-
den«, og nr. 2 ophæves.
18. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1« til: »stk. 1«.
19. I § 14, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »stk. 1«.
20. § 14 a ophæves.
21. I § 14 b udgår »eller udlejning m.v.«, og »tilladelsesind-
ehavere« ændres til: »virksomheder«.
22. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a,
§ 14, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og stk.
1, nr. 2, § 14, stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og § 14
a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« til: »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14,
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, eller § 14, stk. 4 og 5«.
23. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra b-p,
§ 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14 a, stk.
1, nr. 1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1« til: »§ 14, stk. 1,
nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, eller § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
litra b-p«.
24. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes på grund af, at virksomheden eller transport-
lederen ikke længere opfylder betingelsen i forordningens
artikel 3, stk. 1, litra b.«
25. I § 15, stk. 3, 1. pkt., udgår »og lovens § 14 a, stk. 1, nr.
2, § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk.
1, nr. 2, § 13, nr. 3, § 13 a, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13 b, jf.
§ 13, nr. 3,«.
26. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller busudlejningen«.
27. I § 15, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 14 a, stk. 1, nr. 1, og stk.
4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 12, stk.
4, og § 13 b, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 13,
stk. 2«.
28. § 16 ophæves.
29. I § 17 ændres »jf. §§ 14 og 16« til: »jf. § 14«
30. § 18, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
31. I § 18, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, ændres »§ 1 d« til: »§
13 a«.
32. § 18, stk. 1, nr. 8-10, ophæves.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 7-9.
33. I § 18, stk. 3, ændres »tilladelsesindehavere« til: »virk-
somheder«.
34. I § 18, stk. 4, ændres »Tilladelsesindehaveren« til:
»Virksomheden«.
35. I § 18 a, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
36. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Delegation m.v.
§ 21 d. Transportministeren bemyndiger myndigheder
under Transportministeriet til at udøve beføjelser i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler
om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for
adgang til det internationale marked for buskørsel, denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere vilkår for
internationale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 2, nr.
1.«
37. I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 1 a,«.
38. I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »denne«: »eller
overtræder vilkår i en international aftale,«.
39. § 22 b ophæves.
§ 2
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23.
marts 2024, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 4, ændres »forord-
ning nr. 1071/2009« og »Europa-Parlamentets og Rådets
2
forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fæl-
les regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhver-
vet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forord-
ning nr. 1071/2009)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«.
2. Overalt i loven ændres »forordning nr. 1072/2009«, »for-
ordning (EF) nr. 1072/2009« og »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for
adgang til markedet for international godskørsel (forordning
nr. 1072/2009)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om fælles regler for adgang til markedet for internatio-
nal godskørsel«.
3. I § 3, stk. 1, ændres »hjemmehørende« til: »etableret«, nr.
1 ændres »konkurs og« til »konkurs.«, og nr. 2 ophæves.
4. I § 3, stk. 2, ændres »hjemmehørende« til: »etableret«, i
nr. 1 ændres »konkurs,« til: »konkurs og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
5. I § 3, stk. 3, ændres »hjemmehørende« til: »etableret«.
6. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »hjemmehørende« til: »etable-
ret«.
7. I § 3, stk. 6, ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.
8. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7,« til: »§ 7 og«.
9. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »konkurs« til: »konkurs.«
10. § 4, stk. 1, nr. 3, ophæves.
11. § 4, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
12. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om
det vandelskrav, som transportlederen skal opfylde, jf. stk. 2,
nr. 3, og artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet samt om dokumentation
for opfyldelse af kravet om faktisk og vedvarende ledelse
for en transportleder i en virksomhed med tilladelse efter §
1, stk. 1, 2 eller 3.«
13. I § 6, stk. 5, ændres »tilladelsesindehavere« til: »virk-
somheder«.
14. I § 6, stk. 6, ændres »Tilladelsesindehaveren« til: »Virk-
somheden«.
15. I § 6, stk. 8, ændres »tilladelsesindehavers« til: »virk-
somheds«.
16. § 6, stk. 9, ophæves.
17. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. National godskørsel for fremmed regning, der
udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller
2, må kun udføres af
1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksom-
hed, som tilladelsen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en virksomhed, der efter stk. 2
eller 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauf-
fører.
Stk. 2. Den virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer
chauffører til godskørsel for fremmed regning med et motor-
køretøj eller et vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg., skal godkendes hertil. Godkendelse ud-
stedes med gyldighed på indtil 10 år. Godkendelsen omfatter
tillige udlejning af chauffører til udførelse af erhvervsmæs-
sig personbefordring.
Stk. 3. Den virksomhed, der til godskørsel for fremmed
regning efter § 1, stk. 2, udlejer chauffører erhvervsmæssigt,
skal godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed
på indtil 10 år.
Stk. 4. En virksomhed, der er etableret i Danmark, skal
opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, for at blive godkendt
og opretholde en godkendelse efter stk. 2, når chaufføren er
udlejet til kørsel på dansk område.
Stk. 5. En virksomhed, der er etableret i Danmark, skal
opfylde betingelserne i § 6, stk. 4, for at blive godkendt
og opretholde godkendelse efter stk. 3, når chaufføren er
udlejet til kørsel på dansk område.
Stk. 6. En virksomhed, der er etableret i et andet land
end Danmark, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, for
at blive godkendt og opretholde godkendelse efter stk. 2,
når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område for en
virksomhed, der er etableret i Danmark.
Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 2 og 6, skal efter
anmodning fra transportministeren eller den, som er bemyn-
diget dertil, indsende dokumentation for, at virksomhederne
opfylder betingelser, som følger af § 6, stk. 3.
Stk. 8. Den virksomhed, der er nævnt i stk. 3, skal efter
anmodning fra transportministeren indsende dokumentation
for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de be-
stemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en over-
enskomst omfattet af § 6, stk. 4.
Stk. 9. En godkendelse til at drive chaufførvikarvirksom-
hed i henhold til stk. 2 og 3 kan tilbagekaldes, såfremt
virksomhederne ikke lever op til kravene i stk. 4-6 eller § 6,
stk. 3.
Stk. 10. Transportministeren kan fastsætte regler om med-
delelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og 3 og om krav
til dokumentation i henhold til stk. 7 og 8.«
18. I § 6 c, stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
19. I § 12, stk. 1, ændres »indehaveren« til: »virksomhe-
den«, og nr. 2 ophæves.
20. I § 12, stk. 2, ændres »indehaveren« til: »virksomhe-
den«, og nr. 2 ophæves.
21. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1« til: »stk. 1«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 2«.
3
22. I § 12, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, nr. 1
og 2« til: »stk. 1 eller 2«.
23. I § 12 a ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2, nr. 1«
til: »§ 12, stk. 1 og 2«.
24. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, §
12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2, §
12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk.
1, nr. 2, stk. 2, nr. 2« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk.
2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1«.
25. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q,
§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf.
stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h« til: »§ 12,
stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk.
3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1,
litra b-h«.
26. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes, fordi virksomheden eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelsen i forordningens artikel 3, stk.
1, litra b, eller lovens § 3, stk. 2, nr. 2, eller § 4, stk. 2, nr.
3.«
27. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår »og lovens § 12, stk. 1, nr. 2,
§ 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1,
§ 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1,
nr. 3,«.
28. I § 13, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 5, § 12, stk. 6, §
13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2,
nr. 4« til: »§ 12, stk. 5 og stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2,
nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 3«.
29. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 6 a, stk. 1 og 2« til: »§ 6 a,
stk. 1«.
30. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »denne«: »eller
overtræder vilkår i en international aftale,«.
31. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og
3«.
§ 3
I taxiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 17.
september 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 37 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Gyldighedsperioden for tilladelser til sygetrans-
port udstedt i henhold til den tidligere gældende § 2, stk.
1, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107
af 30. januar 2013, som er gyldige pr. den 1. januar 2025,
forlænges med 18 måneder dog maksimalt til og med den
31. december 2027.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af lov om buskørsel § 1
d, § 2 a og § 18, stk. 1, nr. 8 og 9 forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
buskørselslovens § 9, stk. 7, § 13 a og § 21 d, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 8, nr. 15 og nr. 37.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenkling af krav til vejtransportvirksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forenkling af chaufførvikarvirksomheder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forenkling af krav i buskørselsloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forlængelse af tilladelser til sygetransport
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke stilles
unødige krav for danske virksomheder, som andre europæ-
iske vejtransportvirksomheder ikke skal leve op til. Med
lovforslaget foreslås det at fjerne forældede krav til gods-
og buskørselsvirksomheder, som udelukkende gælder natio-
nalt for danske transportvirksomheder, og som hverken har
betydning for færdselssikkerheden eller bidrager til sunde
konkurrencevilkår.
Baggrunden for lovforslaget er at gøre både buskørselslo-
ven, godskørselsloven og tilhørende bekendtgørelser mere
tidssvarende, herunder at forenkle lovgivning for transpor-
tvirksomhederne. Der er i den gældende lovgivning identifi-
ceret regulering, som ikke længere vurderes nødvendig, re-
gulering, som overimplementerer EU-retten, og regler, som
det generelt er muligt at forenkle.
Eksempelvis foreslås det at forenkle kravene til vejtrans-
portvirksomheder, at skabe mere fleksibilitet for chauffører
og at rydde op i unødvendige krav i buskørselsloven.
Endelig foreslår Transportministeriet at forlænge gyldig-
hedsperioden for allerede udstedte tilladelser til sygetrans-
port, som er gyldige pr. den 1. januar 2025. For at sikre tid
til at vurdere, om det fremadrettet skal være muligt at udøve
visse former for erhvervsmæssig personbefordring på andre
vilkår end almindelig taxikørsel og gennemføre de nødven-
dige lovændringer, foreslår Transportministeriet, at allerede
udstedte tilladelser til sygetransport, som er gyldige pr. den
1. januar 2025, forlænges med 18 måneder dog maksimalt
til og med den 31. december 2027.
Transportministeriet vil udarbejde en evaluering af æn-
dring af definition for erhvervsmæssig buskørsel og forenk-
5
ling af krav til chaufførvikarvirksomheder, som tilstræbes
oversendt til Folketinget 2 år efter lovens ikrafttrædelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenkling af krav til vejtransportvirksomheder
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om buskørsel,
jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. marts 2023 (herefter
buskørselsloven) og § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 2 i
lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23.
marts 2024 (herefter godskørselsloven), at en virksomhed,
der søger om fællesskabstilladelse, det vil sige tilladelse til
buskørsel efter buskørselslovens § 1, stk. 1, eller godskørsel
efter godskørselslovens § 1, stk. 1-3, ikke må have ikkeper-
sonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og
derover. Formålet med bestemmelserne er primært at sikre,
at den pågældende virksomhed ikke oparbejder yderligere
restancer, der belaster de offentlige budgetter. Ved vurderin-
gen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld til det offentli-
ge. Personlig gæld til det offentlige inddrages således ikke.
Det fremgår ydermere af buskørselslovens § 14, stk. 1, nr.
2, og godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig ikkeper-
sonlig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås be-
løb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne, at
personlig gæld til det offentlige ikke er en hindring for at
opnå tilladelse til enten godskørsel eller buskørsel, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 62 som fremsat, side 24
og side 49. Det skyldes, at det kun er muligt at fastsætte
et krav om ikkepersonlig gæld, jf. artikel 7, stk. 1a, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009
af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet (herefter forordning om
fælles regler for vejtransporterhvervet).
Det fremgår af § 13 i buskørselsloven og § 4 i godskør-
selsloven, at transportvirksomheder skal have en kvalifice-
ret transportleder, som skal opfylde et krav om ikke at
have ikkepersonlig gæld til det offentlige. Derudover skal
transportlederen faktisk og vedvarende lede virksomhedens
transportarbejde.
Kravet om faktisk og vedvarende ledelse følger af arti-
kel 4, stk. 1, litra a, i forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet. Den faktiske og vedvarende ledelse
kan opfyldes af godskørselsvirksomheder ved at aflønne en
transportleder efter de satser, der er fastsat med hjemmel
i godskørselslovens § 6, stk. 9. Der er ikke en tilsvarende
bestemmelse i buskørselsloven til at fastsætte krav om af-
lønning af transportledere i buskørselsvirksomheder.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at kravet om mak-
simal gæld til det offentlige, også kaldet restancekravet, for-
sinker sagsbehandlingen uden at kravet sikrer høj færdsels-
sikkerhed eller medfører sundere konkurrencevilkår. Kravet
forsinker derimod sagsbehandlingen, da det er komplekst
og derfor kræver en skatteretlig vurdering af, om gælden
er ikkepersonlig, og af, om den er forfalden. Derudover
er hensynet til sunde konkurrencevilkår allerede varetaget
i vandelsvurderingen af virksomheden, transportlederen og
den i øvrigt relevante personkreds, jf. godskørselsloven § 4
og buskørselslovens § 13, som fastsætter nærmere betingel-
ser for at opfylde artikel 4 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, og hvor tidligere konkursbehand-
linger indgår.
Det foreslås derfor at fjerne restancekravene for virksom-
heder og transportledere i godskørselsloven og buskørselslo-
ven.
Den foreslåede ændring vil medføre en gennemsnitligt
kortere sagsbehandlingstid ved Færdselsstyrelsen og inde-
bære, at ansøgere hurtigere kan opnå tilladelse til godskørsel
eller buskørsel. For nærmere om den foreslåede ændring
henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 11-12, samt lovforsla-
gets § 2, nr. 3-4 og 8-11, og bemærkningerne hertil.
Transportministeriet vurderer derudover, at der skal være
flere muligheder for at dokumentere, at en transportleder
faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbej-
de, som det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, i forordning
om fælles regler for vejtransporterhvervet. Eksempelvis ved
at tage højde for ejer- og ledelsesforhold og ansvarsopgaver
sammenholdt med lønniveau. Derudover foreslås fastsat en
lignende bestemmelse i buskørselsloven, da kravet om fak-
tisk og vedvarende ledelse følger af EU-retten og det er
derfor nødvendigt at fastsætte en bestemmelse om, hvordan
man kan opfylde kravet, og hvilke oplysninger Færdselssty-
relsen må indhente.
Det foreslås, at Transportministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om opfyldelse af kravet om faktisk
og vedvarende ledelse, herunder ved at indhente ansættel-
seskontrakter, hvor det er nødvendigt. Det foreslås, at der
indsættes en identisk bestemmelse i godskørselsloven og
buskørselsloven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længe-
re vil være nødvendigt at indhente oplysninger, hvis trans-
portlederen er ejer, bestyrelsesmedlem, aktionær, der ejer 5
pct. eller mere af virksomheden, eller direktør i virksomhe-
den. Derudover vil Færdselsstyrelsen i andre tilfælde, hvor
transportlederen ikke har sådan et ejer- eller ledelsesforhold,
kunne indhente ansættelseskontrakter, hvor der vil blive
foretaget en vurdering af ansvarsopgaver sammenholdt med
lønniveau. For nærmere om den foreslåede ændring henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 14, samt lovforslagets § 2, nr. 12,
og bemærkningerne hertil.
2.2. Forenkling af chaufførvikarvirksomheder
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af buskørselslovens § 9, stk. 2 og godskør-
selslovens § 6 a, stk. 3 og 4, at der i tilslutning til en tilla-
6
delse til buskørsel efter buskørselslovens § 1, stk. 1, eller
til godskørsel efter godskørselslovens § 1, stk. 1-3 kan god-
kendes, at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer
chauffører til udførelse af erhvervsmæssig personbefordring
og godskørsel for fremmed regning. Ordningen kaldes også
godkendelse til chaufførvikarvirksomhed.
Eftersom der kun kan opnås godkendelse i tilslutning til
en gods- eller buskørselstilladelse, skal chaufførvikarvirk-
somheder leve op til kravene for vejtransportvirksomheder,
der følger af artikel 3 i forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet. Det indebærer blandt andet et kapital-
krav, et krav om, at virksomheden løbende og regelmæssigt
råder over et eller flere indregistrerede eller godkendte køre-
tøjer, og at virksomheden har en kvalificeret og godkendt
transportleder.
Det følger af bemærkningerne til den første chaufførvikar-
ordning, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 2541,
at formålet var at øge fleksibiliteten i tilrettelæggelsen og
udførelsen af kørslen, og samtidig sikre chaufførernes løn-
forhold og arbejdsvilkår. Den dagældende ordning indebar,
at udlån skulle ske til kostpris. Kravet om kostpris blev
ophævet, og den nuværende ordning blev indført ved en
ændring af godskørselsloven og buskørselsloven, jf. lov nr.
746 af 1. juni 2015, for at skabe overensstemmelse med
EU-retten. Det følger af bemærkningerne til loven, at man
stadig ønskede at bibeholde den fleksibilitet, som ordningen
medførte, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 174
som fremsat, side 9 og 12.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at der stilles for
mange krav i den nationale godkendelsesordning for chauf-
førvikarvirksomheder, og at dette har medført, at ordningen
ikke giver den tilsigtede fleksibilitet på chaufførarbejdsmar-
kedet. Det forhold, at man skal have en tilladelse til enten
gods- eller buskørsel for at opnå godkendelse til erhvervs-
mæssig udlejning af chauffører, gør ordningen ufleksibel
og indebærer en dobbeltregulering, da virksomheden, der
lejer chaufføren, skal opfylde de samme krav. Det indebæ-
rer endvidere, at man som udgangspunkt kun kan drive en
vikarvirksomhed som en bibeskæftigelse til en vejtranspor-
tvirksomhed. Det er med andre ord ikke muligt at etablere
rene chaufførvikarvirksomheder.
Den gældende ordning indebærer ligeledes, at der stilles
højere krav til danske chaufførvikarvirksomheder end i an-
dre EU-lande, hvilket kan forringe muligheden for at kon-
kurrere på EU-niveau i Danmark. Som et eksempel på de
krav, som følger af de EU-retlige etableringskrav, kan næv-
nes, at virksomhederne skal leve op til et kapitalkrav, krav
om at indregistrere mindst ét køretøj og et krav om, at der
skal udføres vejtransportdrift i virksomheden.
Det foreslås derfor, at man ikke længere skal have en
gods- eller buskørselstilladelse for at opnå godkendelse til
at drive chaufførvikarvirksomhed. Herunder foreslås det, at
blandt andet kapitalkravet, kravet om at have en kvalificeret
transportleder, krav om indregistrerede køretøjer og krav om
reel vejtransportdrift fjernes for chaufførvikarvirksomheder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der fremover kun
stilles krav om at tilkendegive, at aflønning af chauffører vil
ske på niveau med de overenskomster, der er indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på vej-
transportområdet. De øvrige krav foreslås fjernet, da krave-
ne ligeledes stilles til de vejtransportvirksomheder, der lejer
en chauffør, og fordi kravene hverken medfører sunde kon-
kurrencevilkår eller en høj grad af færdselssikkerhed. Den
foreslåede ordning vil fjerne den unødige dobbeltregulering
og sikre større fleksibilitet på chaufførarbejdsmarkedet, som
var hensigten med ordningen. Det vil derudover kunne ha-
ve en positiv indvirkning på den aktuelle udfordring med
chaufførmangel i både Danmark og EU.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til
lovforslagets § 1, nr. 8, samt lovforslagets § 2, nr. 17, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Forenkling af krav i buskørselsloven
2.3.1. Gældende ret
Tilladelseskravet for buskørsel efter buskørselslovens §
1, stk. 1, omfatter den, der er etableret på dansk område
og udfører erhvervsmæssig buskørsel. Buskørsel defineres
som personbefordring med dansk indregistreret motorkøre-
tøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren
medregnet. Af lovens § 1, stk. 3, fremgår det, at erhvervs-
mæssig personbefordring er 1) kørsel med personer uden
en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller
sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføres, 2)
som udføres mod vederlag, eller 3) som udgør den pågæl-
dende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære
formål. Betingelserne er ikke kumulative, og derfor skal blot
én af betingelserne være opfyldt for at blive omfattet af
tilladelseskravet for buskørsel.
Tilladelsesordningen er i øvrigt reguleret i forordning om
fælles regler for vejtransporterhvervet og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober
2009 om fælles regler for adgang til det internationale mar-
ked for buskørsel (herefter busforordningen), der dog ikke
omfatter personbefordring for egen regning, jf. artikel 2, nr.
5, i busforordningen.
Personbefordring for egen regning er i busforordningen
defineret som personbefordring uden gevinst for øje og i
ikke-erhvervsmæssigt øjemed, hvor transportaktiviteten kun
udgør en biaktivitet for denne fysiske eller juridiske person,
og hvor de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridi-
ske persons ejendom, er købt på afbetaling af denne person
eller er omfattet af en langvarig leasingaftale, og de føres af
et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale
eller af den fysiske person selv eller af personale, der er an-
sat af virksomheden eller stillet til dens rådighed i henhold
til en kontraktlig forpligtelse.
Udover krav om tilladelse til buskørsel fremgår det af
den gældende buskørselslovs § 1 a, at der er krav om tilla-
7
delse, hvis man udlejer eller udlåner køretøjer indrettet til
befordring af flere end ni personer, føreren medregnet. Det
vil sige, at der er tilladelseskrav for at udleje busser. Tilla-
delsesordningen indebærer, at man stiller de samme krav
til markedsadgang ved udlejning eller udlån af busser, som
til den, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. De nærmere
betingelser for at blive meddelt tilladelse til busudlejning er
fastsat i buskørselslovens §§ 13 a og 13 b. Der findes ikke
en lignende tilladelsesordning i godskørselsloven.
Busudlejningsordningen blev indført ved en ændring af
buskørselsloven, jf. lov nr. 500 af 12. juni 1996, da det på
daværende tidspunkt var vanskeligt at kontrollere brugen af
lejede busser i forbindelse med udførelse af ikke-erhvervs-
mæssig personbefordring. I bemærkningerne til loven er det
navnlig krav om køre- og hviletid og uddannelsen af chauf-
fører, som man ville sikre blev overholdt, jf. Folketingsti-
dende 1995-96, tillæg A, side 3070. Ved blandt andet at
stille krav til en busudlejers vandel, økonomi og faglige
kvalifikationer, var det hensigten at sikre udlejning og udlån
af busser på en forsvarlig måde til gavn for færdselssikker-
heden.
Ikkeerhvervsdrivende foreninger, klubber m.v. kan dog til-
ladelsesfrit udlåne busser til en anden ikkeerhvervsdrivende
forening, klub m.v., jf. buskørselslovens § 1 a, stk. 2, så
længe der er tale om lån uden betaling, men private borgere
kan ikke udleje eller udlåne busser.
Erhvervsmæssig udlejning af busser er ligeledes reguleret
i bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2022 om udlejning
af motorkøretøjer uden fører, som er udstedt i medfør af
færdselsloven. Udlejningsvirksomheden skal i henhold til
bekendtgørelsen blandt andet sikre sig, at lejeren, og eventu-
elle førere, opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder
at de har den fornødne uddannelse.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at den danske de-
finition på erhvervsmæssig buskørsel og den nationale til-
ladelsesordning for udlejning af busser uden fører udgør
unødvendige administrative byrder for både erhvervslivet og
Færdselsstyrelsen.
Den nuværende definition af erhvervsmæssig buskørsel
indebærer, at tilladelseskravet ikke kun gælder for de pro-
fessionaliserede buskørselsvirksomheder, men ligeledes om-
fatter organisationer, hvor buskørsel er en biaktivitet og
eksempelvis benytter sig af pensionerede og frivillige chauf-
fører. Eksempelvis opfylder et museum ikke kravene for at
opnå tilladelse, hvis de tilbyder fremvisning af veteranbus-
ser, som føres af frivillige eller pensionerede chauffører, da
chauffører skal aflønnes efter overenskomstniveau, selvom
fremvisningen blot er en biaktivitet for museet, og et eventu-
elt vederlag blot er til at dække brændstofomkostninger.
Det foreslås derfor, at buskørselslovens § 1, stk. 3, æn-
dres, så det kun er professionelle buskørselsvirksomheder,
der bliver omfattet af tilladelseskravet. Det indebærer, at
definitionen bringes i overensstemmelse med den definition,
som fremgår af artikel 2, nr. 2, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet.
Overordnet vil ændringen medføre, at virksomheder og
personer, som ikke udfører erhvervsmæssig buskørsel, ikke
skal overholde en række nationale krav, som hænger sam-
men med erhvervsmæssig buskørselsvirksomhed. Eksem-
pelvis vil frivillige chaufførers fremvisning af veteranbusser
ikke forudsætte, at de modtager overenskomstmæssig løn,
og en organisation, der kun udfører buskørsel som en biakti-
vitet, vil ikke skulle overholde en række krav, herunder an-
sættelse af en kvalificeret transportleder. Buskørselslovens
anvendelsesområde koncentreres dermed omkring de profes-
sionelle buskørselsvirksomheder, som stadig vil skulle leve
op til en række krav for at opnå tilladelse.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at buskørselslovens § 1 a ophæves,
hvilket vil indebære, at der ikke længere stilles krav om
fællesskabstilladelse for at udleje eller udlåne busser.
Den nationale tilladelsesordning for busudlejning indehol-
der efter gældende ret en administrativ byrde for udlejnings-
virksomheder, uden at det sikrer høj færdselssikkerhed eller
sunde konkurrencevilkår. Dette har den uhensigtsmæssige
konsekvens, at danske virksomheder er undergivet strengere
krav end det, som følger af EU-retten, og at der afholdes
væsentlige administrationsomkostninger til busudlejning el-
ler erhvervsmæssig buskørsel, selvom denne udføres af vej-
transportvirksomheder, som ikke er professionelle.
Den foreslåede fjernelse af kravet om tilladelse til bus-
udlejning eller busudlån vil medføre, at administrationen
hos virksomheder og i Færdselsstyrelsen forbundet med
udlejning af busser uden fører bortfalder. Ved at fjerne til-
ladelseskravet, skal virksomheder, der udlejer køretøjer er-
hvervsmæssigt, ikke opfylde nogle krav, som ligeledes skal
opfyldes af lejer, hvis der er tale om en buskørselsvirksom-
hed. Dermed fjernes en dobbeltregulering i sektoren. Æn-
dringen vil dog ikke indebære, at erhvervsmæssig udlejning
af busser vil være ureguleret. Erhvervsmæssig udlejning
eller udlån af køretøjer vil således stadig være reguleret i
færdselsloven og tilhørende bekendtgørelse, hvilket vil sik-
re, at en buskørselsvirksomheds brug af udlejningsbusser
ikke vil medføre en forringelse af færdselssikkerheden.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
2.4. Forlængelse af tilladelser til sygetransport
2.4.1. Gældende ret
Med den gældende taxilov, der trådte i kraft den 1. januar
2018, blev de tidligere fire forskellige tilladelser til at ud-
øve erhvervsmæssig persontransport som enten taxikørsel,
limousinekørsel, offentlig servicetrafik eller sygetransport
samlet til en universaltilladelse, som kan anvendes til taxi-
kørsel, limousinekørsel og kørsel for offentlig myndighed.
Kørselstypen sygetransport blev ikke videreført i den
8
gældende taxilov, og en indehaver af en ny tilladelse til
erhvervsmæssig persontransport vil derfor ikke kunne udø-
ve sygetransport for private på samme vilkår, som gælder
for de nuværende tilladelser til sygetransport. Kørslen vil
i stedet skulle udføres som almindelig taxikørsel med de
dertilhørende krav til udstyr og prisloft.
De virksomheder, som i dag udfører sygetransport for
private, gør det på baggrund af en tilladelse til sygetransport
efter den tidligere taxilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
30. januar 2013.
Det fremgår af § 37, stk. 1, i den gældende taxilov, at
tilladelser og godkendelser udstedt i henhold til den tidligere
taxilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013,
forbliver i kraft, indtil udløbet af disses gyldighedsperiode,
som kan være på op til 10 år fra udstedelsen.
Tilladelser til sygetransport blev udstedt pr. bil. En vogn-
mand eller virksomhed kan derfor have flere tilladelser til
sygetransport.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den kørsel, som i dag udøves som sygetransport for priva-
te, fungerer som et supplement til almindelig taxikørsel. Til-
ladelser til sygetransport er udstedt i henhold til den tidlige-
re taxilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013,
og det er således ikke muligt at få en ny tilladelse til syge-
transport, når de allerede udstedte tilladelser udløber. Når
tilladelserne til sygetransport udløber, vil der derfor opstå et
hul i markedet.
Selvom selve kørslen og køretøjerne i et vist omfang kan
minde om almindelig taxikørsel, er der en bagvedliggende
kontrakt for udførelsen af sygetransport for private, som
ikke nødvendigvis gør sig gældende for almindelig taxikør-
sel. For eksempel kan sygetransport for private tilbydes på
abonnement eller som del af en sundhedsforsikring uden
særskilt betaling for den enkelte tur. Det betyder, at der
ikke er det samme beskyttelsesbehov for kunderne som ved
almindelig taxikørsel, der for eksempel også omfatter gade-
ture.
Dermed er der ikke det samme behov for at underlægge
sygetransport for private de samme krav som almindelig
taxikørsel, herunder for eksempel kravene om taxameter,
prisloft og tilknytning til et kørselskontor. Til gengæld er
sygetransport for private begrænset til, at det kun må være
kørsel til eller fra behandlingssteder.
Transportministeriet har fået oplyst af branchen, at hoved-
parten af tilladelserne til sygetransport står til at udløbe i
midten af 2025.
Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde med at få
afdækket mobiliteten i Danmark, både i regi af Ekspertud-
valget for kollektiv mobilitet i hele Danmark og som led i
evalueringen af taxiloven. Dette arbejde forventes afsluttet
medio 2025.
Dette arbejde kan munde ud i justeringer af taxiloven, som
gør det muligt at foretage visse former for erhvervsmæssig
personbefordring på andre vilkår end almindelig taxikørsel,
såfremt relevante beskyttelseshensyn fortsat er iagttaget.
Det er uhensigtsmæssigt, at allerede udstedte gyldige til-
ladelser til sygetransport udløber med den konsekvens, at
kørslen skal foretages som almindelig taxikørsel med de
omkostninger, det vil medføre at omstille sig, hvis mulig-
heden for at indføre en kørsel på andre, lignende vilkår
genindføres umiddelbart efter.
For at opretholde udbuddet af sygetransport for private
på nuværende niveau i en overgangsperiode foreslås det
derfor, at allerede udstedte tilladelser til sygetransport, som
er gyldige pr. 1. januar 2025, forlænges med 18 måneder
dog maksimalt til og med den 31. december 2027. Den
forlængede periode vil give tid til en vurdering af, om den
nuværende taxiregulering er den mest hensigtsmæssige, el-
ler om der bør tages initiativ til at ændre reglerne.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de virksomheder,
som har tilladelse til at udøve sygetransport til private pr.
1. januar 2025, vil kunne fortsætte med at udnytte deres til-
ladelser til at udøve sygetransport til private i yderligere 18
måneder dog maksimalt frem til og med den 31. december
2027.
I overgangen mellem den tidligere og den gældende taxi-
lov blev der udstedt tilladelser til sygetransport i starten af
2018, som derfor har udløb efter den 1. januar 2028. Disse
tilladelser berøres ikke af forlængelsen men beholder deres
oprindelige udløbsdato.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget vil derimod medføre færre administrative
byrder ved udstedelsen af og tilsynet med gods- og busk-
ørselstilladelser, herunder tilladelsesordningen for chauffør-
vikarvirksomheder. Eksempelvis vil fjernelse af kravet om
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige indebære min-
dre administration, da det ikke bliver nødvendigt at indhente
oplysningerne fra skatteforvaltningen, og derudover vil fær-
re være omfattet af et tilladelseskrav.
Modsat kan forslaget om at fjerne krav om maksimal
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige indebære et
mindre incitament til at betale af på sådan en gæld. Dette
hensyn vil dog stadig varetages, da tidligere konkurser sta-
dig vil indgå i vandelsvurderingen af virksomheden, trans-
portlederen m.v.
Det nye dokumentationskrav for transportlederes faktiske
og vedvarende ledelse kan indebære en stigning i admini-
strationen hos Færdselsstyrelsen, da det fremover vil kræve
mere sagsbehandling at vurdere ansættelseskontrakter, hvis
transportlederen ikke er ejer, aktionær, der ejer 5 pct. eller
mere af virksomheden, direktør eller bestyrelsesmedlem i
9
transportvirksomheden, og da det er et nyt dokumentations-
krav for buskørselsvirksomheder. Tilsvarende vil der være
mindre sagsbehandling, hvor transportlederen er ejer, aktio-
nær, direktør eller bestyrelsesmedlem i transportvirksomhe-
den.
Det vurderes dermed, at ændringerne ikke vil indebære
behov for yderligere finansiering. Lovforslaget vil derimod
føre til besparelser, som ikke kan kvantificeres yderligere.
Transportministeriet vurderer, at de 7 principper for digi-
taliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil have overordnede positive økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil indebære mindre administration for er-
hvervslivet for at opnå tilladelse til bus- eller godskørsel, da
det foreslås, at kravet om maksimal ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige for virksomheder og transportledere
fjernes. Derudover vil det være muligt at opfylde kravet
om transportlederens faktiske og vedvarende ledelse på flere
måder. Det vil dog i nogle situationer indebære, at virksom-
heder skal indsende transportlederens ansættelseskontrakt,
og dermed kan der være yderligere administration i kon-
krete tilfælde. Den administrative byrde mindskes ved, at
virksomheder, der opfylder de gældende lønkrav til trans-
portledere for godskørselsvirksomheder, som udgangspunkt
fortsat vil opfylde kravet og derfor ikke behøver at ændre i
ansættelseskontrakterne med transportlederen.
En forlængelse af gyldighedsperioden for tilladelserne til
sygetransport vil medføre, at de virksomheder, som udfører
sygetransport for private, endnu ikke skal omstille kørslen
til almindelig taxikørsel med de omkostninger, dette vil
medføre.
Herudover vil der muligvis være nogle virksomheder, som
ikke ønsker at omstille kørslen og dermed vil ophøre med
at udføre sygetransport, når tilladelsen udløber. Disse virk-
somheder vil kunne opretholde en omsætning i den periode
forlængelsen gælder, som virksomheden ellers ikke ville ha-
ve haft.
Lovforslaget vil ligeledes indebære en administrativ lettel-
se for virksomheder, der ønsker at drive ren chaufførvikar-
virksomhed, da en række krav fjernes. Det vil medføre, at
administrationen ved ansøgning om godkendelse til chauf-
førvikarvirksomhed mindskes betydeligt for erhvervslivet.
Derudover vil lovforslaget for visse organisationer inde-
bære, at de ikke længere behøver at opnå tilladelse til busk-
ørsel eller tilladelse til udlån og udlejning af busser.
Antallet af omfattede vejtransportvirksomheder er på nu-
værende tidspunkt ikke mulig at kvantificere.
Iværksætter- og innovationstjekket vurderes ikke at være
relevant for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler
virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye teknologier eller innovation.
Samlet vurderes det, at lovforslaget medfører positive
administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet. Det er dog ikke muligt at kvantificere de afledte konse-
kvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget implementerer ikke ny EU-ret, men fastsætter
flere muligheder for, hvordan man lever op til et EU-krav
om at udføre faktisk og vedvarende ledelse som transportle-
der, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet.
Det fremgår ikke af forordningen, hvordan man lever op
til kravet, og det findes derfor muligt at fjerne det lønkrav til
transportledere, som i dag kun gælder for godskørselsvirk-
somheder. I stedet bemyndiges ministeren efter forslaget til
at fastsætte nærmere regler om at indhente dokumentation i
visse tilfælde, eksempelvis ansættelseskontrakter for konsu-
lenter. Det vil give virksomheder flere muligheder for at på-
vise, at transportlederen lever op til kravet, da det fremover
vil være en skønsmæssig vurdering, om det er nødvendigt
at indhente ansættelseskontrakten. Derudover vil det i en
række tilfælde ikke længere være nødvendigt at indsende
dokumentation. Ændringen vil derfor ikke gå længere end,
hvad der følger af forordningen.
Restancekravet, som foreslås fjernet, udgør en overimple-
mentering af EU-retten, eftersom der ikke i artikel 7, stk.
1a, i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet
er krav om, at der skal fastsættes et sådant krav. Medlems-
staterne er således ikke forpligtet til at fastsætte et restance-
krav.
Men den foreslåede ændring af definitionen for erhvervs-
mæssig buskørsel sikres det, at buskørselslovens definition
ikke er bredere end den, der følger af EU-reguleringen. Det
vil indebære, at buskørselsloven bringes i overensstemmelse
med den definition, som fremgår af artikel 2, nr. 2, i forord-
ning om fælles regler for vejtransporterhvervet og artikel 2,
nr. 5, i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni
2024 til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokat-
samfundet, AMU Transport Danmark, Ankenævnet for Bus,
10
Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
giverforeningen KA, Arriva Danmark A/S, ATAX Arbejds-
giverforening for persontransport, AUTIG (Automobilbran-
chens Handels- og Industriforening), AutoBranchen Dan-
mark, BAT, BAT-Kartellet, Bilbranchen, Brancheforeningen
Danske Delebiler, Brancheforeningen for Forretningslimou-
siner, Brancheforeningen for Limousine Vognmænd, Cen-
tralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C. A. T.), Con-
cito, COWI, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Avis Omdeling, Dansk Bilbran-
cheråd, Dansk Bil-Forhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsfremme, Dansk Forening for International Motor-
køretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri (DI), Dansk Kø-
relærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,
Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport
og Logistik – DTL, Dansk Vejforening, Danske Fragtmænd,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap Forbund,
Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer
og Entreprenører, Danske Medier - Mediernes Hus, Danske
Regioner, Danske Speditører, Dansk Mobilitet, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, DB Cargo Scandinavia A/S, De Danske
Bilimportører, Den Frie Kørelærer forening, DFDS, Canal
Tours (Havnerundfarten), Det Centrale Handicapråd, DI
Transport, Drivkraft Danmark, DTL’s arbejdsgiverforening,
DTU Transport, Dækbranchen Danmark, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FALCK
Danmark A/S, FK distribution A/S, Forenede Danske Mo-
torejere – FDM, Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Foreningen for erhvervsmæs-
sig persontransport (FEP), Frie Danske Lastbilvognmænd,
FDL, Fynbus, GLS Danmark A/S, HK Trafik og Jernbane,
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder,
Institut for miljø, samfund og rumlig forandring – Roskilde
Universitet, Institut for planlægning – Aalborg Universitet,
International Transport Danmark (ITD), Klimarådet, Kom-
munal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening
– KL, Krifa, Kørelærerforeningen, Landbrug og Fødeva-
rer, Landbrugserhvervets Færdselsgruppe, Landforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Menighedsråd,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Ledernes Hovedor-
ganisation, Livet med Handicap (LEV), Midttrafik, Motor-
historisk Samråd, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Tra-
fikselskab, Politiforbundet, Rambøll, Region Hovedstaden,
Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,
Region Syddanmark, Ribe Amts Vognmandsforening, Rå-
det for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, Rå-
det for Sikker Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer,
Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i
Danmark, SKAD, Samtlige byretter, Sikre Veje, SMV Dan-
mark, Sydtrafik, Taxinævnet i Region Hovedstaden, Tek-
nisk Landsforbund, Tekniq, Teknologisk Institut, Trafikfor-
bundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet,
Trafikselskaberne i Danmark, Transportens Arbejdsgivere
(ATL), Transporterhvervets uddannelser, TUR, UlykkesPa-
tientForeningen, Vestbanen A/S, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om at fjerne restancekrav kan inde-
bære et mindre incitament til at afbetale sådan
en gæld og det nye dokumentationskrav for
transportlederes faktiske og vedvarende ledel-
se, kan indebære en mindre øgning i admini-
strationen.
Det vurderes ikke at ændringerne samlet set
giver behov for yderligere finansiering.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for kommuner og regioner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil indebære færre økonomi-
ske krav til erhvervslivet og udskyde efter-
levelsen af taxikrav for udøvere af syge-
transport.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre mindre admini-
stration for erhvervslivet med henblik på
at opnå godkendelse til bus- eller gods-
Ingen
11
kørsel samt tilladelse til chaufførvikarvirk-
somhed.
Derudover fjernes tilladelseskravet for bus-
udlejningsvirksomheder, og indehavere af
tilladelser til sygetransport kan udøve sy-
getransport længere end forudsat i tilladel-
serne.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten (Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspek-
ter.«)
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
I den gældende buskørselslov henvises der flere steder
til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr.
1073/2009 på forskellig vis.
Det foreslås, at der over alt i loven bortset fra i § 13, stk. 2,
ændres »forordning nr. 1071/2009« til: »Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser
for udøvelse af vejtransporterhvervet«, og at der overalt i
loven bortset fra § 2 a ændres fra »Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler
for adgang til det internationale marked for buskørsel og
om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning
1073/2009)« og »forordning nr. 1073/2009« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for ad-
gang til det internationale marked for buskørsel«.
Ændringerne vil indebære, at der henvises mere ens og til
navnet på forordningerne for at tydeliggøre, at der henvises
til forordningerne med senere ændringer.
Det indebærer, at der fremover henvises til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler om betingel-
ser for udøvelse af vejtransporterhvervet samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
det internationale marked for buskørsel i loven.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling, som ikke
ændrer gældende ret.
Til nr. 3
Den gældende buskørselslovs kapitel 1 har overskriften
”Tilladelse til buskørsel”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 ændres til »Lovens
anvendelsesområde og definitioner«.
Det foreslåede vil medføre, at der skabes bedre overens-
stemmelse med overskriften før §§ 1 og 2 i godskørselslo-
ven. Da buskørselslovens § 1, stk. 3, indeholder definitionen
på erhvervsmæssig personbefordring tilføjes definitioner til
overskriften for at tydeliggøre kapitlets indhold.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 1, stk. 3,
1. pkt., at der ved erhvervsmæssig personbefordring forstås
kørsel med de i § 1, stk. 1, nævnte køretøjer.
Det fremgår af § 1, stk. 1, at der er tale om motorkøretøjer.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at »køretøjer« ændres til »motorkø-
retøjer«.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling, da § 1,
stk. 1, henviser til motorkøretøjer og det derfor er mere
hensigtsmæssigt, at der benyttes den samme terminologi i
stk. 3.
12
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 1, stk. 3, at
der udføres erhvervsmæssig personbefordring, hvis der er
tale om kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til
den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører
eller lader kørslen udføres, som udføres mod vederlag, eller
som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sam-
menslutnings primære formål.
Det følger af bestemmelsen, at betingelserne ikke er kumu-
lative. Det indebærer, at hvis bare én af omstændigheder-
ne foreligger, er der tale om erhvervsmæssig personbefor-
dring. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-er-
hvervsmæssig buskørsel følger således af definitionen i lo-
vens § 1, stk. 3, og den er afgørende for lovens anvendelses-
område. Der kræves fællesskabstilladelse i henhold til § 1,
stk. 1, for den, der er etableret på dansk område og udfører
erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret
motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni person-
er føreren medregnet. Personbefordring, der ikke udføres
erhvervsmæssigt, er derfor undtaget fra tilladelseskravet.
Efter § 1, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse for, at der kan fo-
religge erhvervsmæssig buskørsel, at der køres med person-
er uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed
eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udfø-
re. Ved »privat kørsel« er der tale om nærmere tilknytning,
når man befordrer den nærmeste familie, men ikke ved be-
fordring af eksempelvis naboer, venner og bekendte. Der vil
også foreligge en nærmere tilknytning, når en virksomhed
kører med egne ansatte, mens kørsel med virksomhedens
kunder vil falde udenfor begrebet.
Efter § 1, stk. 3, nr. 2, er det en betingelse, at der ydes
betaling for kørslen. Som det er tilfældet i dag, kan udgifter
forbundet med kørslen, eksempelvis til benzin og olie, godt-
gøres, uden at dette anses som betaling i lovens forstand.
Efter § 1, stk. 3, nr. 3, er det en betingelse, at kørslen
udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammen-
slutnings primære formål. Det sikrer, at kravet om fælles-
skabstilladelse retter sig mod de aktører i branchen, der
har til formål at drive erhvervsmæssig vejtransportvirksom-
hed, i modsætning til andre institutioner og foreninger, hvor
transportaktiviteten alene udgør en underordnet biaktivitet
i forhold til det, den pågældende person, virksomhed eller
sammenslutning beskæftiger sig med.
Definitionen i buskørselsloven følger ikke EU-rettens defi-
nition. I busforordningen, som fastsætter reglerne for ad-
gang til det internationale marked for buskørsel, har man
i stedet for at definere erhvervsmæssig personbefordring,
defineret det, som ikke udgør erhvervsmæssig personbefor-
dring, dvs. personbefordring for egen regning.
Det følger således af forordningens artikel 2, nr. 5, at per-
sonbefordring for egen regning er personbefordring uden
gevinst for øje og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, hvor
transportaktiviteten kun udgør en biaktivitet for den fysiske
eller juridiske person, og hvor de benyttede køretøjer er
den fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på af-
betaling af denne person eller er omfattet af en langvarig
leasingaftale. Disse køretøjer føres af et medlem af den fy-
siske eller juridiske persons personale eller af den fysiske
person selv eller af personale, der er ansat af virksomheden
eller stillet til dens rådighed i henhold til en kontraktlig
forpligtelse.
Det følger derfor modsætningsvist af busforordningens arti-
kel 2, nr. 5, at buskørsel for fremmed regning er buskørsel
med gevinst for øje, og i erhvervsmæssigt øjemed, hvor
transportaktiviteten udgør virksomhedens hovedaktivitet.
Det foreslås i § 1, stk. 3, nr. 2, at »eller« ændres til »og«.
Den forslåede ændring vil indebære, at betingelserne bliver
kumulative, så der kun vil være krav om tilladelse, hvis alle
tre betingelser opfyldes, hvilket vil medføre, at færre vil
være omfattet af tilladelseskravet for buskørsel i § 1, stk. 1.
Hensigten med ændringen er at skabe en bedre overensstem-
melse mellem afgrænsningen af den erhvervsmæssige og
ikke-erhvervsmæssige personbefordring i busforordningen
og buskørselsloven. Der er ikke tiltænkt ændringer i den
gældende retstilstand vedrørende forståelsen af indholdet i
nr. 1-3. Det vil således heller ikke fremover være muligt at
omgå kravet om fællesskabstilladelse ved at foretage en sær-
lig selskabskonstruktion eller på anden vis forsøge at skjule,
at man har som primært formål at drive erhvervsmæssig
buskørsel. Sådanne situationer vil fortsat skulle afklares ved
en konkret vurdering.
Den foreslåede afgrænsning vil betyde, at visse buskørsels-
aktiviteter, der udføres af frivillige chauffører, foreninger,
selvejende institutioner og lignende, vil blive undtaget fra
tilladelseskravet, idet transportaktiviteten ofte kun udgør
en biaktivitet for disse sammenslutninger. Den foreslåede
afgrænsning vil derudover skabe bedre sammenhæng til de
øvrige betingelser for udstedelse af en fællesskabstilladelse,
idet disse ansøgere ofte bliver mødt med krav, som de i
sagens natur ikke kan leve op til. Det vil eksempelvis gælde
kravet om lønvilkår, hvis kørslen skal udføres af frivillige
chauffører, som ikke modtager vederlag for den transport, de
udfører.
Den foreslåede ændring vil også indebære, at et kommunalt
plejehjem, der er registreret som ejer eller bruger af en bus,
tilladelsesfrit vil kunne udføre buskørsel for andre institutio-
ner i kommunen, hvis kørslen ikke er institutionens primære
formål, der ikke modtages vederlag for kørslen, og den ud-
føres med personer uden en nærmere tilknytning.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 1,
at den, der til personbefordring udlejer eller udlåner et af de
i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden fører, skal have
tilladelse hertil.
13
Det følger af den gældende bestemmelse, at der stilles
samme krav til markedsadgang til den, der udlejer eller
udlåner en bus til personbefordring, som til den, der udfører
erhvervsmæssig personbefordring på baggrund af en fælles-
skabstilladelse. Der er fastsat nærmere betingelser for at
blive meddelt tilladelse til busudlejning i buskørselslovens
§§ 13 a og 13 b.
Baggrunden for busudlejningsordningen, der blev indført
ved en ændring af buskørselsloven, jf. lov nr. 500 af 12.
juni 1996, var, at det var vanskeligt at kontrollere brugen af
lejede busser i forbindelse med udførelse af ikke-erhvervs-
mæssig personbefordring. Det var derfor hensigten at sikre,
at udlejning og udlån af busser skete på en forsvarlig måde
til gavn for færdselssikkerheden ved blandt andet at stille
krav til busudlejers vandel, økonomi og faglige kvalifikati-
oner. Det medførte ligeledes, at private borgere ikke kan
udleje eller udlåne busser til hinanden.
Efter den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 2, kan udlån
af busser, undtagelsesvist, ske tilladelsesfrit mellem ikke-er-
hvervsdrivende foreninger, klubber m.v. Det er dog en for-
udsætning, at der ikke modtages vederlag for udlånet.
Erhvervsmæssig udlejning af busser er ligeledes reguleret
i bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2022 om udlejning
af motorkøretøjer uden fører, som er udstedt i medfør af
færdselsloven. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssig
korttidsudlejning eller udlån, dvs. indtil lejeren opnår varig
rådighed over bussen og skal registreres som bruger, jf.
bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering af
køretøjer.
Udlejningsvirksomheden skal i henhold til bekendtgørelsen
blandt andet sikre sig, at lejeren, og eventuelle førere, op-
fylder lovgivningens krav til føreren, herunder at de har
den fornødne uddannelse. En udlejningsbus må som ud-
gangspunkt ikke benyttes til erhvervsmæssig befordring af
personer, men alene benyttes med henblik på midlertidigt
at erstatte et køretøj, som er ude af funktion, jf. udlejnings-
bekendtgørelsens § 9. Udlejning kan i så fald ske for en
periode på højst 8 uger.
Der findes ikke en tilsvarende tilladelsesordning i godskør-
selsloven for udlejning af køretøjer til godskørsel for frem-
med regning.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 a, stk. 2,
at udlån af de i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer mellem
ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sam-
menslutninger kan ske uden tilladelse.
Udlån og udleje af en bus er i dag omfattet af en tilladelses-
ordning, som har ophæng i den gældende § 1 a, stk. 1.
Baggrunden for undtagelsen i § 1 a, stk. 2, er et ønske om, at
sportsklubber, foreninger, fritids- og ungdomsklubber m.v.
kan låne busser hos hinanden med henblik på transport af
håndboldhold, fodboldhold, spejdere eller lignende.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 b, at hvis fle-
re plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner er regi-
streret som ejere eller brugere af et motorkøretøj omfattet af
§ 1, stk. 1, kan befordring af beboere samt hjemmeboende
ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionerne, der
har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og
psykiske færdigheder, ske uden tilladelse. Køretøjerne kan
ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål,
der er i institutionens interesse.
Bestemmelsen giver adgang til, at flere plejehjem kan regi-
streres som ejere, uden at dette medfører et krav om fælles-
skabstilladelse, hvis bussen alene benyttes til befordring af
institutionens egne beboere og brugere.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 c, at tilladelse
til busudlejning m.v. udstedes med gyldighed i indtil 10 år.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 1 d, at ansøg-
ning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a,
stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse
af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Det foreslås, at buskørselslovens § 1 a-1 d ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 1 a vil medføre, at der ikke
længere vil blive stillet krav om tilladelse, såfremt man til
personbefordring udlejer eller udlåner et af de i buskørsels-
lovens § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden fører.
Udlejer vil fortsat skulle opfylde kravene i udlejningsbe-
kendtgørelsen, når en udlejer i erhvervsmæssig henseende
udlejer busser til private borgere samt i de tilfælde, der
falder under udlejningsbekendtgørelsens § 9. Det vurderes
derfor, at de færdselssikkerhedsmæssige hensyn, som er for-
målet med den gældende tilladelsesordning, fortsat vil være
varetaget ved den foreslåede ophævelse af ordningen.
Ophævelsen af busudlejningsordningen sker for at skabe
større fleksibilitet for udlejningsvirksomheder samt buskør-
selsvirksomheder, der ønsker at udleje enkelte busser, og
som derfor ikke skal søge en særskilt tilladelse ved siden
af deres fællesskabstilladelse. Herefter vil eksempelvis en
kommunal institution tilladelsesfrit kunne udlåne sin bus til
en anden kommunal institution. En udlejningsvirksomhed
vil også tilladelsesfrit kunne udleje en bus til en privat bor-
ger.
De almindelige regler om registrering af brugerforhold m.v.
i bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering
af køretøjer vil fortsat skulle iagttages. Der vil med dette
forslag heller ikke ændres i bekendtgørelse nr. 992 af 27.
juni 2022 om udlejning af motorkøretøjer uden fører.
Den foreslåede ophævelse af § 1 b er en konsekvens af den
foreslåede ændring i buskørselslovens § 1, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 5, som vil indebære, at færre vil blive omfat-
tet af kravet om fællesskabstilladelse, da alle tre betingelser
i buskørselslovens § 1, stk. 3, skal være opfyldt, før der
foreligger erhvervsmæssig buskørsel. Hvis forslaget vedta-
14
ges, vil en gruppe af institutioner, hvor alle er registreret
som ejere eller brugere af en bus, således som udgangspunkt
frit kunne befordre egne beboere og hjemmeboende ældre,
uden at det kræver en fællesskabstilladelse.
Da der i dette tilfælde ikke længere vil være tale om er-
hvervsmæssig buskørsel, vil undtagelsen i § 1 b være over-
flødig.
Den foreslåede ophævelse af § 1 c er en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af ordningen om busudlejning i § 1 a,
stk. 1.
Ophævelsen af § 1 d vil indebære, at der skabes større over-
ensstemmelse med strukturen i loven, hvorfor den foreslås
nyaffattet i en ny § 13 a, hvorefter det foreslås, at ansøgnin-
ger om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, skal indgives
til transportministeren ved anvendelse af en digital løsning,
som ministeren stiller til rådighed, jf. lovforslaget § 1, nr.
15.
Til nr. 7
Det følger af den gældende buskørselslovs § 2 a, stk. 1,
at transportministeren kan bemyndige statslige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve beføjelse i medfør af
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, bus-
forordningen og denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 2 a, stk. 2, som
er placeret i kapitel 2 a, at transportministeren fastsætter
nærmere vilkår for tilladelser til udlejning m.v., der udstedes
efter § 1 a, stk. 1, og internationale tilladelser, der udstedes
efter § 1, stk. 2, nr. 1.
Den første del af bestemmelsen bemyndiger transportmini-
steren til at fastsætte regler og vilkår for tilladelser til ud-
lejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbe-
fordring. Eksempelvis er der i buskørselsbekendtgørelsen,
jf. bekendtgørelse nr. 1394 af 29. november 2023 (herefter
buskørselsbekendtgørelsen), fastsat nærmere regler om kapi-
talkrav og Færdselsstyrelsens tilsyn med busudlejningsvirk-
somheder.
Den sidste del af bestemmelsen bemyndiger transportmini-
steren til at fastsætte nærmere vilkår, i tilfælde hvor der kræ-
ves en særlig tilladelse for udenlandske virksomheder, der
udfører erhvervsmæssig personbefordring over Danmarks
grænser.
Det foreslås, at buskørselslovens kapitel 2 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil indebære, at § 2 a bliver op-
hævet. Bestemmelsen foreslås i stedet nyaffattet i et nyt
kapitel 5 a under overskriften »Delegation m.v.«, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 36 som ny § 21 d, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil bidrage til en forbedret struktur i
buskørselsloven.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens, som følge af
den foreslåede ophævelse af § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 6. Derudover vil nyaffattelsen i § 21 d bidrage til en
forbedret struktur af buskørselsloven.
Det er i øvrigt ikke tiltænkt en ændring af gældende ret om
fastsættelse af nærmere vilkår for internationale tilladelser.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 9, stk. 1,
hvilken personkreds, der må udføre erhvervsmæssig person-
befordring med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1.
Personkredsen omfatter efter § 9, stk. 1, nr. 1, indehaveren
af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen
er udstedt til. Efter § 9, stk. 1, nr. 2, omfatter personkredsen
desuden chauffører ansat hos en tilladelsesindehaver, der er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører i tilslut-
ning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring,
jf. § 1, stk. 1, eller en tilsvarende tilladelse udstedt inden
for EU eller EØS. Chauffører ansat i andre virksomheder,
herunder danske eller udenlandske datterselskaber inden for
samme koncern eller lignende, er ikke omfattet af person-
kredsen og må derfor ikke anvendes.
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 2, 1.
pkt., kan det i tilslutning til en fællesskabstilladelse i med-
før af § 1, stk. 1, eller en tilsvarende tilladelse udstedt
inden for EU eller EØS godkendes, at tilladelsesindehave-
ren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til erhvervsmæssig
personbefordring. En sådan godkendelse omfatter desuden
udlejning af chauffører til at udføre godskørsel for fremmed
regning, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.
For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af en fæl-
lesskabstilladelse, idet godkendelsen udstedes i tilslutning
til en tilladelse i medfør af § 1, stk. 1. Godkendelse udste-
des med samme gyldighedsperiode som fællesskabstilladel-
sen. Hensigten er, at den erhvervsmæssige udlejning skal
ske inden for nogle lovgivningsmæssigt forsvarlige og be-
tryggende rammer, ved at der i relation til udstedelse af god-
kendelsen stilles tilsvarende krav som ved udstedelse af en
15
fællesskabstilladelse. Det er blandt andet en betingelse, som
følge af kravet om fællesskabstilladelse, at virksomheden
løbende og regelmæssigt råder over et eller flere indregistre-
rede eller godkendte køretøjer til effektivt og vedvarende at
kunne forvalte sine transporter. Herved stilles der krav om,
at den virksomhed, der ønsker at opnå godkendelse til at dri-
ve chaufførvikarvirksomhed, skal være i drift og udøve reel
vejtransportvirksomhed. Det er således ikke muligt at drive
rene chaufførvikarvirksomheder på grund af etableringskra-
vets nuværende ophæng i fællesskabstilladelsen.
Der er tale om en national ordning, da der ikke stilles krav
til chaufførvikarvirksomheder i EU-retten. Forordningen om
fælles regler for vejtransporterhvervet og busforordningen
regulerer alene kravene til og forholdene for indehavere af
fællesskabstilladelser til erhvervsmæssig buskørsel.
Det følger af den gældende tilladelsesordning for chauffør-
vikarvirksomheder, at godkendelse alene kan udstedes til
en indehaver af en fællesskabstilladelse. I henhold til busk-
ørselslovens § 18, stk. 2, er det en betingelse for at opnå
og opretholde en tilladelse efter § 1, stk. 1, at de krav om
chaufførernes løn- og arbejdsvilkår, som fremgår af bestem-
melsen, til enhver tid er opfyldt.
Det følger af § 18, stk. 2, at en ansøger eller en indehaver
af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1,
enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger
entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i
de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de
kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af
de på buskørselslovens område mest repræsentative arbejds-
markedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
område, 2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis
faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i busk-
ørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået
af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark
og gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet
af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører,
som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede om-
kostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der
er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsen-
tative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på
hele det danske område.
I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 3, skal
en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark,
og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold
til stk. 2 opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, vedrørende
overenskomstforhold, når chaufføren er udlejet til kørsel
på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj
indrettet til befordring af flere end ni personer føreren me-
dregnet.
Indehavere af en fællesskabstilladelse, som er udstedt i et
andet EU eller EØS-land end Danmark, kan opnå godken-
delse til at drive chaufførvikarvirksomhed i tilslutning til
fællesskabstilladelsen. Virksomheden skal i forbindelse med
ansøgning om godkendelse, foruden fællesskabstilladelsen,
dokumentere at have en kvalificeret transportleder og tilken-
degive at være indforstået med at aflønne de chauffører,
der udfører erhvervsmæssig personbefordring i Danmark
i overensstemmelse med de retningsgivende overenskom-
ster. Virksomheden skal desuden stille dokumentation for
opfyldelse af kapitalkravet, og den godkendte transportle-
der skal være kvalificeret i overensstemmelse med § 14 i
buskørselsbekendtgørelsen, herunder i nogle tilfælde have
gennemført og bestået et vikarudlejningskursusmodul, der er
godkendt af Færdselsstyrelsen.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 9, stk. 4, at den
i stk. 3 nævnte virksomhed efter anmodning fra transportmi-
nisteren skal indsende dokumentation for, at virksomheden
er omfattet af en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2,
eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger
omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejds-
vilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2,
nr. 1.
I henhold til den gældende buskørselslovs § 9, stk. 5, finder
bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldel-
se af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anven-
delse for godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
i henhold til gældende stk. 2. Godkendelse til erhvervsmæs-
sigt at udleje chauffører følger i det hele fællesskabstilladel-
sen, idet godkendelsen udstedes i tilslutning til virksomhe-
dens tilladelse til buskørsel.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1,
nr. 8 og 9, at transportministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af godkendelse i henhold til § 9, stk. 2, til drift
af chaufførvikarvirksomhed samt fastsætte regler om krav til
dokumentation i henhold til § 9, stk. 4, vedrørende virksom-
hedens overenskomstforhold i relation til en godkendelse til
at drive chaufførvikarvirksomhed.
Det foreslås at fastsætte i buskørselslovens § 9, stk. 1, at er-
hvervsmæssig personfordring, der udføres med en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kun må udføres af indehave-
ren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladel-
sen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en virksomhed,
der efter stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmæssig
personbefordring kan udføres af tilladelsesindehaveren eller
en ansat hos denne, samt en ansat hos en virksomhed god-
kendt til drive chaufførvikarvirksomhed efter stk. 2. Chauf-
fører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller
udenlandske datterselskaber inden for samme koncern eller
lignende, er ikke omfattet af personkredsen og må derfor
ikke anvendes.
Virksomheder etableret i andre EU-lande, som har tilladel-
se til vejtransport efter forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, er ikke omfattet af bestemmelsen om
anvendelse af chaufførvikarer. Der kan ikke stilles sådanne
16
krav til udenlandsk etablerede vognmandsvirksomheder, der
udfører international godstransport, herunder cabotagekør-
sel, på det danske territorium, idet dette vil være i strid med
EU-reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser. Der
stilles således ikke krav til udenlandske tilladelsesindehave-
re ved kørsel her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenligning med den
gældende bestemmelse medføre en sproglige forenkling,
da tilladelsesindehaver ændres til virksomhed i stk. 1, nr.
2. Terminologien vil dermed svare til den, der fremgår af
forordningen om fælles regler for vejtransporterhvervet. Be-
stemmelsen vil tydeliggøre, at buskørselslovens bestemmel-
ser også vil gælde for de godkendte chaufførvikarvirksom-
heder, der i henhold til de forslag, der relaterer sig til
chaufførvikarordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke er
indehavere af en vejtransporttilladelse. I øvrigt er der tale
om en videreførelse af den gældende stk. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen i buskørselslovens § 9, stk.
2, 1. pkt., affattes således, at den, der erhvervsmæssigt udle-
jer chauffører til erhvervsmæssig personbefordring med et
motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer
føreren medregnet, skal godkendes hertil.
Bestemmelsen vil medføre, at kravet om, at chaufførvirk-
somhed skal ske i tilslutning til en fælleskabstilladelse til
erhvervsmæssig personbefordring, fjernes. Fjernelsen af en
række nationale krav til chaufførvikarvirksomheder vil med-
føre en lempelse af reguleringen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der skal opfyldes
færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse af
en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det vil
indebære, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikarvirk-
somheder skal være indehavere af en fællesskabstilladelse,
have indregistrerede motorkøretøjer eller dokumentere op-
fyldelse af kapitalkravet og kravet om maksimal gæld til
det offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 9 og 11-13. Chaufførvikarvirksomheder vil
derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis
der ikke udføres vejtransport i virksomheden, der kræver
en fællesskabstilladelse i medfør af om fælles regler for
vejtransporterhvervet. Forslaget vil desuden medføre, at hvis
virksomheden ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil virk-
somheden ikke være omfattet af en vandelsvurdering efter
buskørselslovens § 12, stk. 4, idet vandelsvurderingen rela-
terer sig til opnåelse og opretholdelse af selve fællesskabstil-
ladelsen.
Det foreslås, at chaufførvikarvirksomheder fortsat skal op-
fylde de betingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn-
og arbejdsvilkår. Det vil stadig være muligt at drive chauf-
førvikarvirksomhed på et bredt grundlag, idet en godkendel-
se i medfør af stk. 2 vil give virksomheden mulighed for er-
hvervsmæssigt at udleje chauffører til både buskørselsvirk-
somheder, godskørselsvirksomheder og varebilsvirksomhe-
der. Ejeren af en personligt drevet chaufførvikarvirksomhed
vil fortsat ikke kunne udleje sig selv, da godkendelsen alene
giver mulighed for at udleje ansatte chauffører.
Det foreslås, i buskørselslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., at god-
kendelsen udstedes med gyldighed på indtil 10 år.
Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikar-
virksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil
10 år for at skabe overensstemmelse med gyldighedsperio-
den for fællesskabstilladelser efter § 1, stk. 1.
Det foreslås at fastsætte i buskørselslovens § 9, stk. 2, 3.
pkt., at godkendelsen tillige omfatter udlejning af chauffører
til udførelse af godskørsel for fremmed regning efter gods-
kørselslovens § 1, stk. 1 og 3.
Det vil medføre, at en godkendt chaufførvikarvirksomhed
efter buskørselsloven ligeledes kan udleje chauffører til en
virksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning
efter godskørselsloven. Muligheden for at udleje til godskør-
selsvirksomheder er en videreførelse af den gældende stk. 2,
3. pkt.
Det foreslås, at buskørselslovens § 9, stk. 3, affattes således,
at en virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde
betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opret-
holde godkendelsen, når chaufføren er udlejet til kørsel på
dansk område.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 2,
hvorefter det foreslås, at godkendelse til drift af chauffør-
vikarvirksomhed ikke alene kan opnås i tilknytning til en
fællesskabstilladelse. Kravet om at virksomheden skal op-
fylde betingelserne i § 18, stk. 2, vedrørende overenskomst-
forhold, opfyldes for nuværende i relation til opnåelse og
opretholdelse af fællesskabstilladelsen.
Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der
udlejer chauffører til kørsel på dansk område skal enten 1)
følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og
væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de på busk-
ørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsp-
arter i Danmark, og som gælder på hele det danske område,
2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige
gyldighedsområde dækker arbejde under den i bus-kørsels-
lovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og
gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet
af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører,
som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede om-
kostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der
er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsen-
tative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på
hele det danske område.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse
af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksom-
17
heder med fællesskabstilladelser, og dermed følger af den
gældende § 9, stk. 2. Det skal sikre, at chaufførvikarernes
lønforhold og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn-
og arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vej-
transportvirksomhed.
Der foreslås i buskørselslovens § 9, stk. 4, at en virksomhed,
der er etableret i et andet land end Danmark, skal opfylde
betingelserne i § 18, stk. 2, for at blive godkendt og opret-
holde godkendelsen efter stk. 2, når chaufføren er udlejet
til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret mo-
torkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer
føreren medregnet, for en virksomhed, der er etableret i
Danmark.
Den foreslåede nyaffattelse medfører, at der fortsat er sunde
og ens konkurrencevilkår for virksomheder etableret i et
andet EU-land end Danmark, som der gælder for danske
chaufførvikarvirksomheder.
Det vurderes desuden hensigtsmæssigt, at bestemmelsen
tager sigte på de udenlandske chaufførvikarvirksomheder,
hvis chauffører udlejes til kørsel på dansk område, for en
virksomhed der er etableret i Danmark, idet der på grund af
EU-reglerne om den frie udveksling af transportydelser ikke
kan stilles tilsvarende krav til vejtransportvirksomheder, der
er etableret i et andet EU-medlemsland end Danmark, der
udfører international personbefordring, herunder i form af
cabotagekørsel, på dansk område.
Den foreslåede bestemmelse indebærer derudover, at det
ikke alene er indehavere af en fællesskabstilladelse udstedt
i et andet EU eller EØS-land end Danmark, der kan opnå
godkendelse til at udøve chaufførvikarvirksomhed, idet god-
kendelsen ikke længere udstedes på baggrund af en fælles-
skabstilladelse.
Ifølge forslaget vil det indebære for en virksomhed, der an-
søger om godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
i henhold til det foreslåede stk. 4, at virksomheden skal
tilkendegive at være indforstået med vedvarende at aflønne
de chauffører, der udfører erhvervsmæssig personbefordring
i Danmark. Det medfører, at virksomheden enten skal 1)
følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og
væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de på busk-
ørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsp-
arter i Danmark, og som gælder på hele det danske område,
2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige
gyldighedsområde dækker arbejde under den i buskørselslo-
vens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og
gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet
af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører,
som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede om-
kostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der
er indgået af de på buskørselslovens område mest repræsen-
tative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på
hele det danske område.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
kravet om løn- og arbejdsvilkår, der følger af den gældende
§ 9, stk. 3, da chaufførvikarvirksomheder etableret i et andet
EU-land end Danmark fortsat vil skulle opfylde betingelser-
ne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk
område. Det skal sikre, at chaufførvikarernes lønforhold og
arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og arbejdsvil-
kårene for de chauffører, der er ansat i en vejtransportvirk-
somhed.
Det foreslås i buskørselslovens § 9, stk. 5, at virksomheder-
ne omfattet af stk. 2 og 4 efter anmodning fra transportmini-
steren skal indsende dokumentation for, at virksomhederne
følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og
væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overens-
komst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at muligheden for at
indhente oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere
opfyldelse af den foreslåede stk. 3 og 4, jf. § 18, stk. 2,
fremover kan indhentes for både danske og udenlandske
chaufførvikarvirksomheder.
Det er nødvendigt at indføre bestemmelsen, da muligheden
for at indhente oplysningerne for danske chaufførvikarvirk-
somheder i gældende ret følger af reglerne for fællesskabs-
tilladelsen i § 1, stk. 1, jf. § 18, stk. 4. Det foreslås dog i
§ 9, stk. 2, at der ikke længere skal være et krav om fælles-
skabstilladelse og derfor skal der indsættes en selvstændig
hjemmel til at indhente oplysninger fremover. Indhentning
af oplysninger fra virksomheder, der er etableret i udlandet,
følger af gældende § 9, stk. 4 og det vil derfor også være
tale om en videreførelse af denne mulighed. Det vil i praksis
være Færdselsstyrelsen, der indhenter oplysningerne.
Det foreslås i § 9, stk. 6, at en godkendelse til at drive chauf-
førvikarvirksomhed i henhold til stk. 2 kan tilbagekaldes,
såfremt virksomhederne ikke lever op til kravene i stk. 3 og
4 eller § 18, stk. 2.
Det vil medføre, at der vil blive skabt en selvstændig hjem-
mel til at tilbagekalde en godkendelse til at drive chaufførvi-
karvirksomhed, når virksomheden ikke opfylder betingelser-
ne i § 18, stk. 2, om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. Be-
stemmelsen indebærer, at tilladelsen skal tilbagekaldes, hvis
det konstateres, at en virksomhed, der er omfattet af stk.
2 og 4, ikke længere opfylder betingelserne til godkendel-
sen. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der konstaterer
sådan en overtrædelse efter de gældende regler, som fremgår
af buskørselslovens § 18, stk. 2.
Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede stk. 2 og
4, hvorefter godkendelse til drift af chaufførvikarvirksom-
hed ikke alene vil kunne opnås i tilknytning til en fælles-
skabstilladelse.
18
Det foreslås, at der i buskørselslovens indsættes et nyt § 9,
stk. 7, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til
dokumentation i henhold til stk. 5.
Efter den foreslåede § 9, stk. 7, bemyndiges transportmini-
steren tillige til at fastsætte krav til den dokumentation, som
en chaufførvikarvirksomhed skal indsende i medfør af § 9,
stk. 5.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat bestem-
melser i buskørselsbekendtgørelsen om, at chaufførvikar-
virksomheden kan pålægges at indsende lønsedler, timesed-
ler, køresedler, ugerapporter eller lignende for chaufførvika-
ren, som chaufførvikarvirksomheden anvender ved kørsel på
dansk område med et dansk indregistreret køretøj. Rappor-
terne og sedlerne kan understøttes af takografudskrift.
Undlader den chaufførvikarvirksomheden at indsende den
fornødne dokumentation, vil dette kunne tillægges proces-
suel skadevirkning, sådan at det må lægges til grund, at
chaufførvikarvirksomheden ikke følger den foreslåede be-
stemmelse i buskørselslovens § 9, stk. 3 og 4.
Forinden der tillægges chaufførvikarvirksomheden proces-
suel skadevirkning, som følge af manglende indsendelse
af dokumentation for overholdelse af bestemmelser om om-
kostningsniveau, vil chaufførvikarvirksomheden blive givet
en advarsel. Dette svarer til den praksis, der udføres i forbin-
delse med tilbagekaldelse af tilladelser eller godkendelser,
jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2800. I øvrigt
gælder forvaltningslovens regler i forbindelse med en afgø-
relse om tilbagekaldelse af en godkendelse, herunder regler-
ne om partshøring og begrundelse.
Den foreslåedes bemyndigelsesbestemmelse vil sikre, at der
kan fastsættes regler, der relaterer sig til meddelelse af god-
kendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed og at der kan
fastsættes krav til den dokumentation, der vil fremgå af
det foreslåede stk. 5. Det vil omfatte chaufførvikarvirksom-
hedens overenskomstforhold. Det vil i praksis indebære en
videreførelse af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, nr.
8 og 9.
Til nr. 9
Det følger af den gældende buskørselslovs § 12, stk. 1, hvil-
ke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en tilladelse
i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles til en her
i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde
de krav, der følger af artikel 3 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, der ikke er under rekonstruktions-
behandling eller konkurs, og som ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Kravene i artikel 3 i forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, som ligeledes skal opfyldes, omfatter
etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske
grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. buskør-
selslovens § 12, stk. 1.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 1, at den pågældende
virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 2, at den pågældende
virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld til
det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Det foreslås, i buskørselslovens § 12, stk. 1, at »hjemme-
hørende« ændres til »etableret« og »1) ikke er under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs og 2) ikke har ikkeper-
sonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover« ændres til: ”ikke er under rekonstruktionsbehand-
ling eller konkurs.«
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der i
henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virk-
somheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtrans-
porterhvervet. Ændringen vil tydeliggøre, at der gælder et
etableringskrav. Den foreslåede sproglige forenkling medfø-
rer dog ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, nr. 2 vil medføre,
at der ikke længere vil være et krav om, at den pågældende
virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld til
det offentlige på over 50.000 kr., udgår af bestemmelsen.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vand-
elsvurdering af, om virksomheden kan drives på forsvarlig
måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf. buskørsels-
lovens § 12, stk. 4. Der må som følge heraf ikke være tungt-
vejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller den
relevante personkreds vandel, herunder i relation til straffe
eller sanktioner for alvorlige nationale eller fællesskabsretli-
ge regler på en lang række områder, eksempelvis inden for
handelsret, konkurslovgivning, løn- og arbejdsvilkår inden-
for erhvervet, skatteret, samt adgang til vejtransporterhver-
vet. Den relevante personkreds må desuden ikke være eller
have været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder i andre
vejtransportvirksomheder, herunder konkurser og lignende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af den gældende buskørselslovs § 12, stk. 2, at
der under de i § 12, stk. 1, nævnte betingelser kan meddeles
tilladelse til her i landet hjemmehørende foreninger, fonde
og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes medde-
les tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder.
Der foreslås i buskørselslovens § 12, stk. 2, at »hjemmehø-
rende« ændres til »etablerede«.
19
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der i
henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virk-
somheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtrans-
porterhvervet. Ændringen vil tydeliggøre, at der gælder et
etableringskrav. Den foreslåede sproglige forenkling medfø-
rer dog ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.
Til nr. 11-13
Det følger af den gældende buskørselslovs § 13, stk. 1,
hvilke krav der stilles til en godkendt transportleder i en
virksomhed, der er indehaver af en tilladelse i henhold til
buskørselslovens § 1, stk. 1, samt en transportleder i en
busudlejningsvirksomhed, jf. henvisningen til § 13 i buskør-
selslovens nugældende § 13 b.
Det følger af artikel 4 i forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, at en virksomhed, der udøver vejtrans-
porterhvervet, udpeger mindst én fysisk person, transportle-
deren, der udviser god vandel og har de nødvendige faglige
kvalifikationer, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b og
d, og som faktisk og vedvarende leder virksomhedens trans-
portarbejde, har en reel forbindelse til virksomheden, såsom
at være ansat, direktør, ejer eller aktionær, eller administrere
den, eller hvis virksomheden er en fysisk person, være den-
ne person, og har bopæl i Fællesskabet.
Det følger desuden af buskørselslovens § 13, stk. 1, at virk-
somheden skal have en godkendt transportleder, der er myn-
dig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke er
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og ikke har
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover.
Det foreslås i buskørselslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at ændre
»§ 7,« til: »§ 7 og«, i nr. 2 at ændre »konkurs og« til:
»konkurs.«, og at nr. 3 ophæves.
Forslaget vil medføre, at kravet om, at den pågældende
transportleder ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover, ophæves. Der vil være
tale om en ændring af gældende ret og en lempelse af kra-
vene til den pågældende transportleder. De krav, der følger
af artikel 4 i forordning om fælles regler for vejtransporter-
hvervet, og som følger af den gældende § 13, stk. 1, vil
fortsat være gældende.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vand-
elsvurdering, herunder undersøge, om transportlederen er
dømt for blandt andet strafbare forhold, der kan begrunde
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vejtransporterhvervet, eller er eller har været ansvarlig for
økonomiske vanskeligheder i andre vejtransportvirksomhed,
herunder konkurser og lignende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af den gældende buskørselslovs § 13, stk. 2, at
transportministeren fastsætter nærmere regler om det vand-
elskrav, som transportlederen skal opfylde, jf. artikel 4, stk.
1, og artikel 6 i forordning om fælles regler for vejtranspor-
terhvervet.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsæt-
te regler om vandelskravet for en transportleder i en virk-
somhed med tilladelse efter lovens § 1, stk. 1. De nærme-
re regler herom er fastsat i buskørselsbekendtgørelsen, der
blandt andet indeholder bestemmelser om Færdselsstyrel-
sens mulighed for efter samtykke at indhente straffeattest
på transportlederen samt hvilke oplysninger, der kan indgå
ved vurderingen af, om vandelskravet er opfyldt.
Det fremgår endvidere af artikel 4, stk. 1, litra a-c, i for-
ordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, at trans-
portlederen i en bus- eller godskørselsvirksomhed, ud over
at opfylde vandelskravet og kvalifikationskravet, a) faktisk
og vedvarende skal lede virksomhedens transportarbejde, b)
skal have en reel tilknytning til virksomheden, såsom at væ-
re ansat, direktør, ejer eller aktionær, eller administrere den,
eller hvis virksomheden er en fysisk person, være denne
person, og c) skal have bopæl i Fællesskabet.
Forordningen regulerer ikke, hvordan en transportvirksom-
hed dokumenterer, at transportlederen faktisk og vedvarende
leder virksomhedens transportarbejde, og at denne har en
reel tilknytning til virksomheden. Den nærmere dokumenta-
tion for at opfylde betingelsen skal fastsættes nationalt, som
supplerende bestemmelser til forordningen.
Herudover fastsætter artikel 4, stk. 2, i forordningen om
fælles regler for vejtransporterhvervet krav til tilknytningen
til virksomheden, hvis der er tale om en transportleder, der
skal fungere som konsulent for virksomheden, idet der i litra
b) stilles krav til indholdet af aftalen mellem virksomhed og
konsulent.
På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat regler i buskør-
selsloven om, hvordan kravet om faktisk og vedvarende
ledelse kan opfyldes. Derimod er der aktuelt i godskørsels-
lovens § 6, stk. 9, indsat en bemyndigelse til, at godskørsels-
virksomheder kan opfylde kravet ved at aflønne transportle-
deren efter de satser, der fremgår af § 16 i bekendtgørelse
om godskørsel, jf. bekendtgørelses nr. 1395 af 29. november
2023 (herefter godskørselsbekendtgørelsen).
Kravet om faktisk og vedvarende ledelse følger af EU-ret-
ten, og er ens for både gods- og busområdet.
Transportlederens opgaver omfatter organisering af virk-
somhedens transportarbejder, herunder navnlig forvaltning
af vedligeholdelse af køretøjerne, kontrol med kontrakter
20
og transportdokumenter, grundlæggende regnskabsføring,
fordeling af ladninger eller tjenesteydelser på chauffører og
køretøjer samt kontrol med sikkerhedsprocedurerne. Trans-
portlederens ansvar og løn skal matche hinanden.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at bemyndige transportministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om det vandelskrav, som
transportlederen skal opfylde, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel
6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet
samt om dokumentation for opfyldelse af kravet om faktisk
og vedvarende ledelse for en transportleder i en virksomhed
med tilladelse efter § 1, stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil i praksis indebære en tilfø-
jelse til ministerens bemyndigelse i forhold til den gældende
bestemmelse og medfører, at ministeren vil kunne fastsætte
regler for, hvordan buskørselsvirksomheder dokumenterer
en transportleders faktiske og vedvarende ledelse. Det med-
fører dog ikke, at transportministerens mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om vandelskravet efter artikel 4, stk. 1,
og artikel 6 i forordningen om fælles regler for udøvelse af
vejtransporterhvervet udvides eller indskrænkes i forhold til
gældende ret.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsæt-
te regler i buskørselsbekendtgørelsen om, at Færdselsstyrel-
sen kan indhente transportlederens ansættelseskontrakt eller
konsulentaftale, hvor det vurderes nødvendigt.
Der vil ikke være tale om et nyt krav. Kravet om faktisk og
vedvarende ledelse følger af EU-retten, og bemyndigelsen
vil give mulighed for at opfylde kravet på anden vis end
alene ved dokumentation for aflønning, hvilket hidtil har
været gældende for godskørselsvirksomheder.
Det foreslås samtidig at indsætte en tilsvarende bemyndigel-
se i godskørselslovens § 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr.
12.
Tilføjelsen vil medføre, at en virksomhed fremover skal
dokumentere opfyldelse af forordningens krav om transport-
lederens faktiske og vedvarende ledelse, samt reelle tilknyt-
ning til virksomheden, hvis transportlederen i øvrigt ikke
samtidig er ejer, medlem af bestyrelsen, aktionær, der ejer
5 pct. eller mere af virksomheden, eller direktør i virksom-
heden. I de tilfælde skal transportlederen fortsat være ansat
i virksomheden eller fungere som konsulent for denne, jf.
artikel 4, stk. 2, i forordning om fælles regler for vejtrans-
porterhvervet.
I forbindelse med ansøgningen om fællesskabstilladelse el-
ler godkendelse af transportlederen vil Færdselsstyrelsen
derfor skulle foretage en samlet vurdering af opgaver, ar-
bejdstid og løn, når transportlederen er ansat eller konsu-
lent. Virksomheden vil derfor i forbindelse med ansøgnin-
gen skulle fremvise en ansættelseskontrakt.
Ændringen vil medføre, at en aflønning, der svarer til ni-
veauet i den nugældende § 16 i godskørselsbekendtgørelsen,
som udgangspunkt vil indebære, at forordningens krav er
overholdt.
Til nr. 15
Den gældende buskørselslovs § 13 a, beskriver betingelser-
ne, som en udlejningsvirksomhed skal opfylde for at medde-
les tilladelse efter § 1 a, stk. 1.
Den gældende buskørselslovs § 13 b, beskriver betingelser-
ne for godkendelse af den transportleder, der vedvarende og
faktisk skal forestå virksomhedens busudlejning.
Det foreslås, at buskørselslovens §§ 13 a og b ophæves,
og at der i stedet indsættes en bestemmelse, hvorefter an-
søgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, skal
indgives til transportministeren ved anvendelse af en digital
løsning, som ministeren stiller til rådighed. De foreslåede
ophævelser er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være
et krav, at ansøgninger indgives digitalt. Hvis en ansøgning
ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, vil den som udgangspunkt blive afvist af transport-
ministeren. Kravet vil dog kunne fraviges, hvis den digitale
selvbetjeningsløsning er ude af drift.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, vil ikke
indebære, at alle bilag til ansøgningen skal indgives digi-
talt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter, der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter, der eventuelt kan indgives på en
anden måde, eller som skal fremlægges i et særligt format
m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil le-
ve op til de krav, som følger af databeskyttelsesforordnin-
gen. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 1 d, der fore-
slås ophævet i lovforslagets § 1, nr. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil bidrage til, at der i kapitel
om betingelser for meddelelse af tilladelse skabes en bedre
struktur i buskørselsloven.
Til nr. 16
Den gældende buskørselslovs kapitel 4 a har overskriften
»Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser m.v.«.
For så vidt angår bortfald af tilladelser, er der tale om
bortfald af tilladelse til busudlejning eller en godkendelse
som transportleder i en busudlejningsvirksomhed. Reglerne
herom fremgår af de gældende bestemmelser i §§ 16 og 17.
Det foreslås, at overskriften i kapitel 4 a ændres således, at
»og bortfald af tilladelser« udgår.
Den forslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af buskørselslovens § 16, jf. lovforslagets § 1, nr.
21
28 samt den forslåede ændring i buskørselslovens § 17, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 14, stk. 1,
hvornår en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan
tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren foruden de i artikel 13 i for-
ordning om fælles regler for vejtransporterhvervet nævnte
tilfælde, ikke længere opfylder vandelskravet, der er fastsat
i medfør af § 12, stk. 4, som følge af, at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange begår overtrædelser af de bestemmelser, som er opli-
stet i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-p.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en tilladelse kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Det foreslås i buskørselslovens § 14, stk. 1, at »indehave-
ren« ændres til »virksomheden«, og nr. 2 ophæves.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der i
henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virk-
somheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtrans-
porterhvervet. Den foreslåede sproglige forenkling medfører
dog ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.
Ophævelsen af § 14, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at kravet om
at den pågældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. fjernes.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrelsen
ikke har mulighed for at tilbagekalde tilladelser på grund
af ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000
kr. eller derover, i de tilfælde hvor der føres tilsyn med,
om virksomheden fortsat skal have markedsadgang. Der er
tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede
ændring af § 12, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
hvor det foreslås at ophæve krav om, at virksomheden ikke
må have ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover, i forbindelse med at virksomheden
ansøger om markedsadgang. Der vil være tale om en æn-
dring af gældende ret og en lempelse af kravene til den
pågældende virksomhed i forhold til i dag.
De krav, der følger af artikel 3 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, og som følger af den gældende §
12, stk. 1, vil fortsat være gældende. Dermed vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Til nr. 18
Det følger af den gældende buskørselslovs § 14, stk. 2, at en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan tilbagekaldes,
hvis en fører eller en anden, der optræder i indehaverens
interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet gentagne
gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 1, nr.
1, og det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke
længere opfylder vandelskravet som fastsat i medfør af § 12,
stk. 4.
Det foreslås i buskørselslovens § 14, stk. 2, at »stk. 1, nr. 1«
ændres til »stk. 1«.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse, som
følge af, at kravet om, at en virksomhed ikke må have
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000
kr. eller derover, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Det
foreslåede vil ikke medføre en ændring af gældende ret.
Til nr. 19
Det følger af den gældende buskørselslovs § 14, stk. 3, at
en godkendelse som transportleder af en virksomhed, jf. §
13, kan tilbagekaldes under de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
betingelser vedrørende vandel og maksimal ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige.
Det foreslås i buskørselslovens § 14, stk. 3, at ændre »stk. 1,
nr. 1 og 2,« til »stk. 1«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ophævelse af stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Bestemmelsen vil derudover være en videreførelse af gæl-
dende ret, idet henvisningen til nuværende stk. 1, nr. 1 (ved-
rørende vandelskravet), videreføres.
Til nr. 20
En tilladelse til busudlejning m.v. efter § 1 a eller en god-
kendelse som transportleder af en busudlejningsvirksomhed
kan tilbagekaldes ifølge de betingelser, som er nævnt i busk-
ørselslovens § 14 a.
Det foreslås, at buskørselslovens § 14 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil indebære, at det ikke er mu-
ligt at tilbagekalde en tilladelse til busudlejning eller en
godkendelse som transportleder hertil, da tilladelseskravet
til busudlejning fjernes. Ophævelsen vil dermed være en
konsekvens som følge af den foreslåede ophævelse af ord-
ningen om busudlejning i § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6.
Til nr. 21
Det følger af den gældende buskørselslovs § 14 b, at myn-
dighederne i forbindelse med behandling af sager om til-
bagekaldelse af tilladelser til erhvervsmæssig personbefor-
dring eller udlejning m.v. i nødvendigt omfang kan videregi-
22
ve oplysninger til tilladelsesindehaveren om overtrædelse af
bestemmelser omfattet af § 14, stk. 1, nr. 1, som en fører, en
administrerende direktør eller en anden, der optræder i inde-
haverens interesse, har begået i forbindelse med udførelse af
hvervet.
Den relevante myndighed er Færdselsstyrelsen, der videre-
giver de oplysninger om overtrædelser af § 14, stk. 1, nr. 1,
til tilladelsesindehaveren, som er relevante i forhold til krav
om partshøring og begrundelse ved afgørelse om tilbagekal-
delse, jf. forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014.
Det foreslås, i buskørselslovens § 14 b, at »eller udlejning
m.v.« udgår, og »tilladelsesindehavere« ændres til: »virk-
somheder«.
Den foreslåede ændring vedrørende udlejning er en konse-
kvens af den foreslåede ophævelse af ordningen om busud-
lejning i § 1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Den foreslåede ændring fra »tilladelsesindehaver« til »virk-
somhed« er en sproglig forenkling. Formålet med ændrin-
gen er at bruge den samme terminologi som forordning
om fælles regler for vejtransporterhvervet, der i henhold til
artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder,
der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhver-
vet. Den foreslåede sproglige forenkling vil dog ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer af gældende ret.
Den foreslåede konsekvensændring af den nuværende hen-
visning til § 14, stk. 1, nr. 1, til § 14, stk. 1, er en kon-
sekvens af den foreslåede ophævelse af henvisningen til
restancekravet i § 14, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 17. Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af
gældende ret.
Til nr. 22
Domstolsprøvelse er reguleret i den gældende buskørsels-
lovs § 15. En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse
eller en godkendelse efter artikel 13 i forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet eller buskørselslovens § 14,
kan i henhold til § 15, stk. 1, forlanges indbragt for domsto-
lene.
Det foreslås i buskørselslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., at »§ 14,
stk. 1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 4 og 5, eller § 14
a, stk. 1, nr. 2, og § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2,« ændres til:
»§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a,
eller § 14, stk. 4 og 5,«.
Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den fore-
slåede ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets § 1, nr.
9 og 17, samt ophævelse af ordningen om busudlejning i §
1 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ændringen medfører
i øvrigt ikke en ændring af gældende ret og mulighederne
for at indbringe en afgørelse om tilbagekaldelse eller en
godkendelse efter artikel 13 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet eller en afgørelse efter buskørsels-
lovens § 14 for domstolene.
Til nr. 23
Domstolsprøvelse er reguleret i den gældende buskørsels-
lovs § 15. En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse
eller en godkendelse efter artikel 13 i forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet eller buskørselslovens § 14,
kan i henhold til § 15, stk. 1, forlanges indbragt for domsto-
lene.
Det foreslås i buskørselslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., at »§ 14,
stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
litra b-p, § 14 a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr.
1« ændres til: »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, eller
§ 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 litra b-p«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og
17, samt ophævelse af ordningen om busudlejning i § 1 a,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Bestemmelsen vil, foruden henvisningerne til restancekravet
og ordningen om busudlejning, være en videreførelse af
gældende ret.
Til nr. 24
Den gældende buskørselslovs § 15, stk. 2, regulerer dom-
stolsprøvelse i forbindelse med afgørelse om, at en tilladelse
ikke kan fornyes.
Det følger af § 15, stk. 2, at bestemmelserne i stk. 1, 1. og
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at
en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at virksomheden
ikke længere opfylder betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, eller
§ 13 a, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, eller §
13 b, jf. § 13, stk. 1, nr. 3. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at
en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at virksomheden
eller transportlederen ikke længere opfylder betingelsen i
forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, § 13 a, jf. vandelskra-
vet som fastsat i medfør af § 12, stk. 4, eller § 13 b, jf.
vandelskravet som fastsat i medfør af § 13, stk. 2.
Det foreslås, i buskørselslovens § 15, stk. 2, at bestemmel-
serne i stk. 1, 1. og 3. pkt., tilsvarende finder anvendelse
for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes på grund
af, at virksomheden eller transportlederen ikke længere op-
fylder betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af de foreslå-
ede ophævelser af restancekravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9
og 17, og busudlejning, jf. jf. lovforslagets pkt. § 1, nr. 6.
23
Bestemmelsen vil medføre, at afgørelser om, at tilladelser
ikke kan fornyes, som følge af vandelskravet i forordnin-
gens artikel 3, stk. 1, litra b, kan indbringes for domstolene,
i lighed med de afgørelser, der kan indbringes efter busk-
ørselslovens § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Bestemmelsen vil
dermed være en videreførelse af gældende ret vedrørende
domstolsprøvelse af afgørelse om, at en tilladelse ikke kan
fornyes som følge af, at virksomheden eller transportleder
ikke længere opfylder vandelskravet.
Til nr. 25
Den gældende buskørselslovs § 15, stk. 3, 1. pkt., regule-
rer spørgsmålet om opsættende virkning i forbindelse med
domstolsprøvelse af en afgørelse om tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ved manglende opfyldelse af forord-
ningens krav om etablering, tilstrækkeligt økonomisk grund-
lag og nødvendige faglige kvalifikationer, eller lovens krav
om maksimal ikkepersonlig forfalden gæld det til offentlige.
Det foreslås, i buskørselslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., at »og
lovens § 14 a, stk. 1, nr. 2, § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2,
og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, § 13, nr. 3, § 13 a,
jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13 b, jf. § 13, nr. 3,« udgår af
bestemmelsen.
Det foreslåede vil være en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og
17.
Bestemmelsen vil være en videreførelse af gældende ret
vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning ved dom-
stolsprøvelse af en afgørelse om tilbagekaldelse eller næg-
telse af fornyelse ved manglende opfyldelse af forordnin-
gens krav om etablering, tilstrækkeligt økonomisk grundlag
og nødvendige faglige kvalifikationer.
Til nr. 26
Den gældende buskørselslovs § 15, stk. 3, 2. pkt., regulerer
spørgsmålet om opsættende virkning under behandlingen af
en ankesag.
Det foreslås i buskørselslovens § 15, stk. 3, 2. pkt., at ordene
»eller busudlejningen« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af ordningen om busudlejning i § 1 a, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Bestemmelsen vil herudover være en videreførelse af gæl-
dende ret.
Til nr. 27
Den gældende buskørselslovs § 15, stk. 4, regulerer spørgs-
målet om opsættende virkning i forbindelse med dom-
stolsprøvelse af en afgørelse om tilbagekaldelse eller næg-
telse af fornyelse ved manglende opfyldelse af forordnin-
gens krav og lovens krav om at udvise god vandel.
Det følger af § 15, stk. 4, 1. pkt., at anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse
ifølge forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, og
lovens § 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk.
1, nr. 1, § 14, stk. 4 og 5, § 14 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, §
13 a, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 12, stk. 4,
og § 13 b, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 13,
stk. 2, har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke
må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører.
Det foreslås i buskørselslovens § 15, stk. 4, 1. pkt., at »§ 14
a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat
i medfør af § 12, stk. 4, og § 13 b, jf. vandelskravet som
fastsat i medfør af § 13, stk. 2« udgår af bestemmelsen.
Det foreslåede vil være en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af restancekravet for virksomheden og dennes
transportleder, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 17 og ophævelse
af ordningen om busudlejning, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af gældende
ret.
Til nr. 28
Den gældende buskørselslovs § 16 beskriver situationer,
hvor en tilladelse til busudlejning eller en godkendelse som
transportleder i en busudlejningsvirksomhed kan bortfalde.
Det foreslås, at buskørselslovens § 16 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil være en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af ordningen om busudlejning, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 29
Det følger af den gældende buskørselslovs § 17, at en tilla-
delse, der er tilbagekaldt, frakendt eller bortfaldet, jf. §§ 14
og 16, straks skal afleveres til den myndighed, der har givet
tilladelsen.
Det foreslås, i buskørselslovens § 17 at »jf. §§ 14 og 16«
ændres til »jf. § 14«.
Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at be-
stemmelsen i § 16 om bortfald af en tilladelse til busudlej-
ning eller en godkendelse som transportleder i en busudlej-
ningsvirksomhed, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, som
følge af den foreslåede ophævelse af ordningen om busud-
lejning, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 30
24
Den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, oplister i nr.
1-13 en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter trans-
portministeren kan fastsætte nærmere regler.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, nr.
2, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder tilladelsesfrit
udlån, jf. § 1 a, stk. 2.
Det foreslås, at buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil være en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af ordningen om busudlejning i § 1 a,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 31
Den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, oplister i nr.
1-13 en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter trans-
portministeren kan fastsætte nærmere regler.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, nr.
3, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgningers indhold, herunder om de økonomiske og fagli-
ge krav, en ansøger skal opfylde, og den digitale løsning, jf.
§ 1 d.
Det foreslås i buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 3, der bliver
nr. 2, at »§ 1 d« ændres til: »§ 13 a«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelsen om
indgivelse af ansøgning om tilladelse ved anvendelse af den
digitale løsning flyttes til § 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6
og 15.
Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af gældende
ret.
Til nr. 32
Den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, oplister i nr.
1-13 en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter trans-
portministeren kan fastsætte nærmere regler.
Det følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 1, nr.
8-10, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler
om meddelelse af godkendelse i henhold til § 9, stk. 2,
og krav til dokumentation i henhold til § 9, stk. 4, samt
udnyttelse af tilladelse i henhold til § 1 a.
Det foreslås, at buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 8-10, ophæ-
ves.
Den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, nr. 8 og 9, vil
være en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter de
bestemmelser, der relaterer sig til chaufførvikarvirksomhed,
foreslås samlet i kapitel 3.
Den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, nr. 10, vil være
en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 1 a om
busudlejning uden fører, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 33
Det følger af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende
buskørselslovs § 18, stk. 3, at transportministeren kan ind-
samle og behandle oplysninger fra eIndkomst. I praksis er
det Færdselsstyrelsen, der, når det er nødvendigt i forbin-
delse med styrelsens tilsyn, herunder til identifikation af
tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet, skal
kunne indsamle og behandle nødvendige oplysninger her-
om.
I henhold til artikel 1, stk. 2 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Det foreslås i buskørselslovens § 18, stk. 3, at ændre ordet
»tilladelsesindehavere« til »virksomheder«
Det foreslåede vil medføre, at der anvendes den samme ter-
minologi som forordning om fælles regler for vejtranspor-
terhvervet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af gældende
ret.
Til nr. 34
Den følger af den gældende buskørselslovs § 18, stk. 4,
at en tilladelsesindehaver, efter anmodning fra transportmi-
nisteren, skal indsende dokumentation for virksomhedens
overenskomstforhold.
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
25
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Det foreslås i buskørselslovens § 18, stk. 4, at ændre ordet
»tilladelsesindehaveren« til »virksomheden«.
Det foreslåede vil medføre, at der anvendes den samme
terminologi som i forordning om fælles regler for vejtrans-
porterhvervet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af gældende
ret.
Til nr. 35
I henhold til den gældende buskørselslovs § 18 a, stk. 4, hø-
rer transportministeren overenskomstparterne med henblik
på at få en vurdering af, om en virksomhed, der er etableret
i et andet EU eller EØS-land end Danmark, og er godkendt
som chaufførvikarvirksomhed i henhold til lovens § 9, stk.
2, overholder bestemmelsen i lovens § 9, stk. 3, der regu-
lerer chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. I praksis er det
Færdselsstyrelsen, der hører overenskomstparterne.
Det foreslås i buskørselslovens § 18 a, stk. 4, at ændre »stk.
3« til »stk. 4«
Det foreslåede vil være en konsekvens af tilføjelsen af et nyt
stykke i § 9, hvorefter den gældende stk. 3 ændres til stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 36
Den gældende buskørselslovs § 2 a, stk. 1, vedrører trans-
portministerens mulighed for at bemyndige statslige myn-
digheder under Transportministeriet til at udøve beføjelse
i medfør af forordning om fælles regler for vejtransporter-
hvervet, busforordningen og denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf.
Det foreslås at indsætte et Kapitel 5 a med titlen »Delega-
tion m.v.« og heri en § 21 d. Efter det foreslåede § 21 d,
stk. 1, bemyndiger transportministeren myndigheder under
Transportministeriet til at udøve beføjelse i medfør af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler
om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for
adgang til det internationale marked for buskørsel, denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportmini-
steren bemyndiger andre myndigheder under Transportmini-
steriet til at træffe afgørelse i medfør af forordning om fæl-
les regler for udøvelse af vejtransporterhvervet, busforord-
ningen, busloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Det
forudsættes, at det fremover ligeledes vil være Færdselssty-
relsen, der bemyndiges hertil, da styrelsen er bemyndiget i
dag ved den gældende § 2 a.
Efter den foreslåede § 21 d, stk. 2, bemyndiges transportmi-
nisteren til at kunne fastsætte de nærmere vilkår for interna-
tionale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes, at internationale tilladelser vedrører interna-
tional buskørsel udenfor Den Europæiske Union.
De foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestem-
melse i § 2 a, men henvisninger til den gældende tilladelses-
ordning for udlejning af busser, som foreslås ophævet, er
fjernet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 37
Den gældende buskørselslovs § 22, stk. 1, nr. 1, oplister en
række af lovens bestemmelser, som ved overtrædelse kan
straffes med bøde.
Det foreslås i buskørselslovens § 22, stk. 1, nr. 1, at »§ 1 a,«
udgår.
Den forslåede ændring vil være en konsekvens af den fore-
slåede ophævelse af ordningen om busudlejning, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Bestemmelsen vil i øvrigt være en videreførelse af gældende
ret.
Til nr. 38
Det fremgår af den gældende buskørselslovs § 22, stk. 1, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der overtræder 1) § 1, stk. 1 eller 2, §
1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21,
stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 21 c, stk. 2, 2) overtræder vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til
loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, 3)
overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske
Fællesskabers forordninger om buskørsel eller 4) erhvervs-
mæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil
efter § 9, stk. 2.
Det følger desuden af buskørselslovens § 1, stk. 2, at med-
mindre andet følger af bestemmelser fastsat af EU, interna-
tionale aftaler eller transportministeren, så kræver det en
tilladelse for virksomheder at udføre erhvervsmæssig per-
sonbefordring over landets grænser eller for udenlandsk
etablerede virksomheder at udføre erhvervsmæssig person-
befordring på dansk område.
Det er derfor som udgangspunkt strafbelagt, hvis en uden-
landsk virksomhed udfører erhvervsmæssig personbefor-
dring over landets grænser eller på dansk område uden en
tilladelse.
For så vidt angår en virksomhed, der er etableret i et andet
26
EU-land, så henviser § 22, stk. 1, nr. 3, specifikt til straf
for overtrædelse af EU’s forordninger om buskørsel, herun-
der forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet og
busforordningen.
Virksomheder, der er etableret i tredjelande, kan kun udføre
buskørsel i Danmark i henhold til international aftale, idet
de ikke direkte er omfattet af EU’s forordninger om buskør-
sel.
Internationale aftaler er juridisk bindende aftaler, eksempel-
vis mellem EU og et eller flere tredjelande, eller bilateralt
mellem Danmark og et tredjeland. Der kan også f.eks. væ-
re tale om aftaler mellem Danmark og Færøerne, som har
hjemtaget vejtransportområdet.
På busområdet findes Interbusaftalen om lejlighedsvis in-
ternational personbefordring med bus og Protokol til Inter-
busaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig
international personbefordring med bus (herefter kaldt Inter-
busaftalen), der regulerer international lejlighedsvis buskør-
sel mellem EU og de tredjelande, der er medlemmer af afta-
len. International lejlighedsvis kørsel mellem aftaleparterne
er delvist liberaliseret og kræver kun i enkelte situationer en
særskilt tilladelse. Interbusaftalen indeholder desuden vilkår
og betingelser for tilladelser udstedt i henhold til aftalen,
herunder blandt andet, at der ikke er adgang til at udføre
cabotage.
Herudover kan en international aftale omfatte handels- og
samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien (herefter
kaldt Brexit-aftalen), der giver virksomheder etableret i EU
og Storbritannien ret til på visse betingelser at udføre gods-
og buskørsel mellem aftaleparterne. For virksomheder etab-
leret i Storbritannien gælder blandt andet, at de skal have
udstedt en særlig EU-tilladelse for at udføre international
rutekørsel. Brexit-aftalen indeholder desuden vilkår og be-
tingelser for tilladelser udstedt i henhold til aftalen, herunder
blandt andet, at der ikke er adgang til at udføre cabotage.
Der findes på både gods- og busområdet desuden bilaterale
aftaler, hvor der eksempelvis kan udstedes en såkaldt bilate-
ral tilladelse (turtilladelse) til godskørsel eller en tilladelse
til at drive en international busrute mellem aftaleparterne,
hvis Danmark har indgået en bilateral aftale med det pågæl-
dende tredjeland.
Som det fremgår af ovenstående, er der på nuværende tids-
punkt en klar hjemmel i buskørselslovens § 1, stk. 2, jf. §
22, stk. 1, nr. 1, til at straffe en virksomhed etableret i et
tredjeland, som udfører erhvervsmæssig personbefordring i
Danmark uden en tilladelse, når denne er påkrævet.
Internationale aftaler er imidlertid ikke nævnt udtrykkeligt i
§ 22, stk. 1, nr. 2, om overtrædelse af vilkår, der er fastsat
i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.
Ordlyden af bestemmelsen er i dag uhensigtsmæssig, da den
kan give anledning til tvivl om, hvorvidt vilkår for brug af
en tilladelse udstedt på baggrund af en international aftale
eller overtrædelser af det regelgrundlag, som tilladelsen er
udstedt i medfør af, er omfattet af bestemmelsens anvendel-
sesområde. Dette kan indebære en risiko for, at udenlandske
vejtransportvirksomheder spekulerer i at overtræde vilkår,
som er fastsat i deres tilladelse, når disse er fastlagt i medfør
af en international aftale.
Den gældende retstilstand er i dag, at udenlandske vejtrans-
portvirksomheder kan straffes, såfremt de ved kørsel i Dan-
mark overtræder bestemmelser i internationale aftaler eller
vilkår for brug af en tilladelse i medfør heraf, eksempelvis
ulovlig cabotage. Der bør imidlertid ikke opstå tvivl om mu-
ligheden for at straffe overtrædelser begået af udenlandske
vejtransportvirksomheder.
Det foreslås i § 22, stk. 1, nr. 2, at der efter »denne«: indsæt-
tes »eller overtræder vilkår i en international aftale,«.
Efter den foreslåede ændring kan den, der overtræder vilkår
i en international aftale, straffes med bøde.
Forslaget vil medføre, at vilkår i en international aftale tilfø-
jes til ordlyden for at præcisere, at overtrædelse af vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse på baggrund af
en international aftale kan straffes.
Der vil med den foreslåede ændring være tale om en tek-
nisk ændring med hvilken, der ikke er tiltænkt ændringer i
retstilstanden, men i stedet at præcisere retstilstanden, navn-
lig således, at en udenlandsk vejtransportvirksomhed, der
handler i strid med vilkårene i sin tilladelse eksempelvis
ved at udføre ulovlig cabotage i Danmark, kan straffes her-
for efter de til enhver tid gældende bødetakster, uanset at
vilkårene for tilladelsen er fastlagt i en international aftale,
og derved slå fast, at buskørselslovens straffebestemmelser
gælder overtrædelser af vilkår i en tilladelse, uagtet om disse
er fastlagt i en international aftale, EU-retten eller dansk ret.
Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret,
og der tilsigtes ingen ændringer i gældende retstilstand.
Til nr. 39
Det følger af den gældende buskørselslovs § 22 b, at trans-
portministeren kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den,
der undlader at indsende dokumentation efter anmodning
herom i henhold til § 18, stk. 4.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med en tidligere ud-
gave af § 18, stk. 4, (dagældende § 18, stk. 3), hvorefter
tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren
skulle indsende dokumentation for, at virksomheden følger
de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der
findes i de pågældende kollektive overenskomster.
I lov nr. 870 af 14. juni 2020 om ændring af buskørselsloven
blev § 18, stk. 3, nyaffattet og flyttet til stk. 4. Det følger
af § 18, stk. 4, at tilladelsesindehaveren efter anmodning
fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at
27
virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af
stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden
følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk.
2, nr. 1.
Det foreslås, at buskørselslovens § 22 b ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens på baggrund
af, at § 18, stk. 4, ikke længere er en påbudsbestemmelse,
som følge af lov nr. 870 af 14. juni 2020 om ændring af
buskørselsloven.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
I den gældende godskørselslov henvises der flere steder
til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr.
1072/2009 på forskellig vis.
Det foreslås, overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 4 at ænd-
re »forordning nr. 1071/2009« og »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtranspor-
terhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF
(forordning nr. 1071/2009)« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet«, og overalt i loven at
ændre »forordning nr. 1072/2009«, »forordning (EF) nr.
1072/2009« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet
for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles reg-
ler for adgang til markedet for international godskørsel«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der henvises ens til
navnet på forordningerne for at tydeliggøre, at der henvises
til forordningerne med senere ændringer.
Det vil indebære, at der fremover henvises til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler om betingel-
ser for udøvelse af vejtransporterhvervet samt Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel i loven.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling, som ikke
ændrer gældende ret.
Til nr. 3
Det følger af den gældende godskørselslovs § 3, stk. 1, hvil-
ke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en tilladelse
i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1 og 3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles til
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at
opfylde de krav, der følger af artikel 3 i forordning om
fælles regler for vejtransporterhvervet, ikke er under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs og ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Kravene i artikel 3 i forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, som ligeledes skal opfyldes, omfatter
etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske
grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. godskør-
selslovens § 3, stk. 1.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, at den pågældende
virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, at den pågælden-
de virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Ved vurderin-
gen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld til det offentli-
ge. Personlig gæld til det offentlige inddrages ikke.
Det foreslås i godskørselslovens § 3, stk. 1, at »hjemmehø-
rende« ændres til »etableret«, nr. 1 ændres »konkurs og« til
»konkurs.«, og nr. 2 ophæves.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der i
henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virk-
somheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtrans-
porterhvervet. Ændringen vil tydeliggøre, at der gælder et
etableringskrav. Den foreslåede sproglige forenkling medfø-
rer dog ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.
Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 2, vil medfø-
re, at kravet om, at den pågældende virksomhed ikke har
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover, ophæves. Det vil dog fortsat være et krav, at
den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktions-
behandling eller konkurs. Dermed vil de krav, der følger
af artikel 3 i forordning om fælles regler for vejtransporter-
hvervet, og de øvrige krav som følger af den gældende § 3,
stk. 1, fortsat være gældende.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vand-
elsvurdering af, om virksomheden kan drives på forsvarlig
måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf. godskørsels-
lovens § 3, stk. 6. Herunder må der ikke være tungtvejende
grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller den rele-
vante personkreds vandel, herunder blandt andet i relation
til straffe eller sanktioner for alvorlige nationale eller fælles-
skabsretlige regler på en lang række områder, eksempelvis
inden for handelsret, konkurslovgivning, løn- og arbejdsvil-
kår inden for erhvervet, skatteret, samt adgang til vejtrans-
porterhvervet. Den relevante personkreds må desuden ikke
være eller have været ansvarlig for økonomiske vanskelig-
heder i andre vejtransportvirksomheder, herunder konkurser
og lignende.
Der henvises i øvrigt til afsnit. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
28
Til nr. 4
Det følger af den gældende godskørselslovs § 3, stk. 2 og
3, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en
tilladelse i henhold til § 1, stk. 2.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles til en her i
landet hjemmehørende virksomhed, der ikke er under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs, ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover
og udviser god vandel, jf. stk. 6.
Det følger af kravet i § 3, stk. 2, nr. 1, at den pågældende
virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs.
Det følger af kravet i § 3, stk. 2, nr. 2, at den pågældende
virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld til
det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Formålet er pri-
mært at sikre, at den pågældende virksomhed ikke oparbej-
der væsentlige restancer, der belaster de offentlige budget-
ter. Ved vurderingen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld
til det offentlige. Personlig gæld til det offentlige inddrages
ikke.
Af § 3, stk. 2, nr. 3, følger kravet om, at den pågældende
virksomhed udviser god vandel, jf. stk. 6.
Det foreslås i godskørselslovens § 3, stk. 2, at »hjemmehø-
rende« ændres til »etableret«, og nr. 2 ophæves.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der
i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle
virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vej-
transporterhvervet. Den foreslåede sproglige forenkling vil
dog ikke medføre indholdsmæssige ændringer af gældende
ret og skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring
i lovforslagets § 2, nr. 3. Derudover er tilladelser efter §
1, stk. 2, ikke omfattet af forordningen, men det vurderes
hensigtsmæssigt, at der stadig bruges samme terminologi, da
kravene er ens.
Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, nr. 2, vil medføre,
at kravet om, at den pågældende virksomhed ikke har ikke-
personlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover, fjernes.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vand-
elsvurdering af, om virksomheden kan drives på forsvarlig
måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf. godskørsels-
lovens § 3, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 6.
Der vil i øvrigt være tale om en videreførelse af kravene i
§ 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, der
fortsat vil være kumulative, når kravet i den gældende § 3,
stk. 2, nr. 2, ophæves.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende godskørselslovs § 3, stk. 3, hvil-
ke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en tilladelse
i henhold til § 1, stk. 2.
Tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles til en her
i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde
de krav, der følger af stk. 2, har økonomisk grundlag for at
drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt. Bestem-
melsen i stk. 3 blev indsat ved godskørselsloven, som ænd-
ret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 og henvisningen blev
ændret til henvisning til stk. 2, som følge af, at dagældende
§ 3, stk. 1 og 2, blev nyaffattet.
Det foreslås i godskørselslovens § 3, stk. 3, at ændre »hjem-
mehørende« til »etableret«.
Der foreslåede ændring fra hjemmehørende til etableret er
en sproglig forenkling. Med ændringen bruges den samme
terminologi som i forordning om fælles regler for vejtrans-
porterhvervet, der i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anven-
delse på alle virksomheder, der er etableret i Fællesskabet
og udøver vejtransporterhvervet. Den foreslåede sproglige
forenkling medfører dog ingen indholdsmæssig ændring af
gældende ret og skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 2, nr. 3. Derudover er tilladelser
efter § 1, stk. 2, ikke omfattet af forordningen, men det
vurderes hensigtsmæssigt, at der stadig bruges samme termi-
nologi, da kravene er ens.
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 3, stk. 4, 1. pkt., at der under
de i § 3, stk. 1-3, nævnte betingelser kan meddeles tilladelse
til her i landet hjemmehørende foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner.
Det foreslås i godskørselslovens § 3, stk. 4, 1. pkt., at ændre
»hjemmehørende« til »etableret«.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der
i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle
virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver
vejtransporterhvervet. Den foreslåede sproglige forenkling
medfører dog ingen indholdsmæssig ændring af gældende
ret og skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring
i lovforslagets § 2, nr. 3. Derudover er tilladelser efter §
1, stk. 2, ikke omfattet af forordningen, men det vurderes
hensigtsmæssigt, at der stadig bruges samme terminologi, da
kravene er ens.
Til nr. 7
Det følger af den gældende § 3, stk. 6, at transportministeren
fastsætter nærmere regler om det vandelskrav, som virksom-
29
heden skal opfylde i henhold til § 3, stk. 2, nr. 3, om at
udvise god vandel, og artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 6 i
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.
Det foreslås, i godskørselslovens § 3, stk. 6, at »nr. 3« æn-
dres til »nr. 2«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at transportministeren
vil kunne astsætte nærmere regler om vandelskravet efter
den gældende § 3, nr. 3, der bliver nr. 2, og artikel 3, stk.
1, litra b, og artikel 6 i forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet, herunder
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af den foreslåede ophævelse af stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets
§ 2, nr.
Til nr. 8-10
Det følger af den gældende godskørselslovs § 4, stk. 1,
hvilke krav der stilles til en godkendt transportleder i en
virksomhed, der er indehaver af en tilladelse i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 1 eller 3.
Det følger af artikel 4 i forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, at en virksomhed, der udøver vejtrans-
porterhvervet, udpeger mindst én fysisk person, transportle-
deren, der udviser god vandel og har de nødvendige faglige
kvalifikationer, jf. kravene i forordningens artikel 3, stk. 1,
litra b og d, og som faktisk og vedvarende leder virksom-
hedens transportarbejde, har en reel forbindelse til virksom-
heden, såsom at være ansat, direktør, ejer eller aktionær,
eller administrere den, eller hvis virksomheden er en fysisk
person, være denne person, og har bopæl i Fællesskabet.
Det følger desuden af godskørselslovens § 4, stk. 1, at en
virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 3,
skal have en godkendt transportleder, der er myndig og ikke
er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke er under re-
konstruktionsbehandling eller konkurs og ikke har ikkeper-
sonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover.
Det foreslås i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 1, at »§
7,« ændres til »§ 7 og«, i nr. 2 at »konkurs« ændres til
»konkurs.«, og at nr. 3 ophæves.
Forslaget vil medføre, at kravet om, at den pågældende
transportleder ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover, ophæves. Der vil være
tale om en ændring af gældende ret og en lempelse af krave-
ne til den pågældende transportleder i forhold til i dag. De
krav, der følger af artikel 4 i forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet, og som følger af den gældende § 4,
stk. 1, vil fortsat være gældende.
Færdselsstyrelsen vil fortsat foretage en samlet vandelsvur-
dering af, om transportlederen er dømt for blandt andet
strafbare forhold, der kan begrunde nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at udføre vejtransporterhvervet, er
eller har været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder
i andre vejtransportvirksomhed, herunder konkurser og lig-
nende. Der er i øvrigt tale om en videreførelse af kravene i
nr. 1 og 2, og kravene vil fortsat være kumulative.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af den gældende godskørselslovs § 4, stk. 2,
hvilke krav der stilles til en godkendt transportleder i en
virksomhed, der er indehaver af en tilladelse i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 2.
En virksomhed, der har tilladelse i henhold til lovens §
1, stk. 2, skal have en godkendt transportleder, der er myn-
dig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke
er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover, udviser god vandel, jf. stk. 4, faktisk og
vedvarende kan lede virksomhedens transportarbejde, er bo-
siddende i et EU- eller EØS-land og har de nødvendige
faglige kvalifikationer.
Det foreslås, at godskørselslovens § 4, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at kravet om at den pågældende
transportleder ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, fjernes. De
øvrige krav som følger af lovens § 4, stk. 1, vil fortsat være
gældende og kumulative.
Med ændringen sikres det, at der ikke gælder strengere krav
til transportlederen i forbindelse med, at virksomheden fore-
tager national godskørsel, end tilfældet er for transportledere
i virksomheder, der foretager international godskørsel, jf.
ovenfor.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende godskørselslovs § 4, stk. 4, at
transportministeren fastsætter nærmere regler om det vand-
elskrav, som transportlederen skal opfylde, jf. stk. 2, nr. 4,
og artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsæt-
te regler om vandelskravet for en transportleder i en virk-
somhed med tilladelse efter lovens § 1, stk. 1, 2 eller 3. De
nærmere regler herom er fastsat i godskørselsbekendtgørel-
sen. I bekendtgørelsen er der blandt andet fastsat bestem-
melser om Færdselsstyrelsens mulighed for, efter samtykke,
at indhente straffeattest for transportlederen, samt bestem-
melser om, hvilke oplysninger, der kan indgå ved vurderin-
gen af, om vandelskravet er opfyldt.
30
Det fremgår endvidere af artikel 4, stk. 1, litra a-c, i for-
ordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, at trans-
portlederen i en bus- eller godskørselsvirksomhed, ud over
at opfylde vandelskravet og kvalifikationskravet, a) faktisk
og vedvarende skal lede virksomhedens transportarbejde, b)
skal have en reel tilknytning til virksomheden, såsom at væ-
re ansat, direktør, ejer eller aktionær, eller administrere den,
eller hvis virksomheden er en fysisk person, være denne
person, og c) skal have bopæl i Fællesskabet.
Forordningen regulerer ikke, hvordan en transportvirksom-
hed dokumenterer, at transportlederen faktisk og vedvarende
leder virksomhedens transportarbejde, og at denne har en
reel tilknytning til virksomheden. Den nærmere dokumen-
tation for at opfylde betingelsen fastsættes nationalt, som
supplerende bestemmelser til forordningen.
Herudover fastsætter forordningens artikel 4, stk. 2, krav
vedrørende tilknytningen til virksomheden, hvis der er tale
om en transportleder, der skal fungere som konsulent for
virksomheden, idet der i artikel 4, stk. 2, litra b, stilles krav
til indholdet af aftalen mellem virksomheden og konsulen-
ten.
Kravet om faktisk og vedvarende ledelse kan på nuværen-
de tidspunkt opfyldes af godskørselsvirksomheder ved at
aflønne transportlederen efter de satser, der er fastsat med
hjemmel i godskørselslovens § 6, stk. 9.
Bemyndigelsen i godskørselslovens § 6, stk. 9, blev indført
ved godskørselsloven, som ændret ved lov nr. 735 af 8.
juni 2018. Inden da var der på godsområdet, efter praksis,
et minimumskrav til transportlederens vederlag på mindst
15.000 kr. om måneden, som følge af en beslutning truffet
af Vejtransportrådet i 2001. Loven indførte en bemyndigelse
til, at der kunne fastsættes regler om, at transportlederen for
en virksomhed med tilladelse til godskørsel skulle modtage
et minimumsvederlag, og at dette skulle fremgå af ansættel-
seskontrakten. Ved en senere ændring af godskørselsloven,
jf. lov nr. 159 af 31. januar 2022, blev bemyndigelsen udvi-
det til også at gælde transportledere i en virksomhed med
tilladelse til international godskørsel i varebil, jf. § 1, stk. 3.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 16 i godskørselsbekendtgø-
relsen. Ifølge bekendtgørelsen skal en transportleder, der
er ansat i en virksomhed med tilladelser udstedt i henhold
til godskørselslovens § 1, stk. 1, aflønnes med mindst
15.000 kr. om måneden. Er transportlederen tillige ansat
som chauffør, skal vedkommende have overenskomstmæs-
sig aflønning som chauffør, jf. godskørselslovens § 6, stk.
3, og derudover aflønnes med mindst 50.000 kr. om året
for arbejdet som transportleder. En transportleder, der er
ansat i en virksomhed med tilladelser udstedt i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 2 og 3, skal aflønnes med mindst
10.000 kr. om måneden. Er transportlederen tillige ansat
som chauffør, skal vedkommende have overenskomstmæs-
sig aflønning som chauffør, jf. godskørselslovens § 6, stk.
3, og derudover aflønnes med mindst 35.000 kr. om året for
arbejdet som transportleder.
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilladelse
eller godkendelse af en ansat transportleder, skal der derfor
som dokumentation indsendes en ansættelseskontrakt for
transportlederen, der angiver lønniveauet.
Det foreslås i godskørselslovens § 4, stk. 4, at transportmini-
steren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
det vandelskrav, som transportlederen skal opfylde, jf. stk. 2,
nr. 3, og artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet samt om dokumentation
for opfyldelse af kravet om faktisk og vedvarende ledelse
for en transportleder i en virksomhed med tilladelse efter §
1, stk. 1, 2 eller 3.
Det foreslåede vil medføre, at der i forhold til den gældende
udgave af bestemmelsen tilføjes en bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om dokumentation for opfyldelse af
kravet om faktisk og vedvarende ledelse.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
regler i godskørselsbekendtgørelsen om, at Færdselsstyrel-
sen kan indhente transportlederens ansættelseskontrakt eller
konsulentaftale, hvor det er nødvendigt.
Der vil ikke være tale om et nyt krav. Kravet om faktisk og
vedvarende ledelse følger af EU-retten, og bemyndigelsen
giver mulighed for at opfylde kravet på anden vis end ved
alene at vurdere opfyldelse af de satser, der er fastsat med
hjemmel i § 6, stk. 9, i godskørselsloven. På den baggrund
foreslås det samtidig at ophæve godskørselslovens § 6, stk.
9, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.
Ændringen vil indebære, at der ikke længere vil være et
krav om en minimumsaflønning for en transportleder. Det
vil betyde en lettelse for virksomhederne, da man fremover
ikke vil skulle overholde et fast lønkrav til ledelsen i trans-
portvirksomheder.
Med forslaget vil man derfor kun skulle dokumentere, at
man opfylder forordningens krav om transportlederens fak-
tiske og vedvarende ledelse, samt reelle tilknytning til virk-
somheden, hvis transportlederen i øvrigt ikke samtidig er
ejer, medlem af bestyrelsen, aktionær, der ejer 5 pct. eller
mere af virksomheden, eller direktør i virksomheden. I de
tilfælde vil transportlederen fortsat skulle være ansat i virk-
somheden eller fungere som konsulent for denne, jf. artikel
4, stk. 2, i forordning om fælles regler for vejtransporter-
hvervet.
I forbindelse med ansøgningen om tilladelse eller godken-
delse af transportlederen, vil Færdselsstyrelsen derfor skulle
foretage en samlet vurdering af opgaver, arbejdstid og løn,
når transportlederen er ansat eller konsulent. Virksomheden
vil derfor i forbindelse med ansøgningen skulle fremvise en
ansættelseskontrakt.
Transportlederens opgaver omfatter organisering af virk-
somhedens transportarbejder, herunder navnlig forvaltning
af vedligeholdelse af køretøjerne, kontrol med kontrakter
31
og transportdokumenter, grundlæggende regnskabsføring,
fordeling af ladninger eller tjenesteydelser på chauffører og
køretøjer samt kontrol med sikkerhedsprocedurerne. Trans-
portlederens ansvar og løn skal matche hinanden.
Ændringen vil medføre, at en aflønning, der svarer til ni-
veauet i den gældende § 16 i godskørselsbekendtgørelsen,
som udgangspunkt vil indebære, at forordningens krav er
overholdt.
Det foreslås desuden at ændre henvisningen til bestemmel-
sens stk. 2, nr. 4, til stk. 2, nr. 3, som følge af den foreslåede
ophævelse af restancekravet i stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets §
2, nr. 10.
Til nr. 13
Det følger af bestemmelsen i den gældende godskørselslovs
§ 6, stk. 5, at transportministeren kan indsamle og behand-
le oplysninger fra eIndkomst. I praksis er det Færdselssty-
relsen, der indsamler og behandler de oplysninger, der er
nødvendige for at udføre styrelsens opgaver, herunder i
forbindelse med styrelsens tilsyn af tilladelsesindehaverens
overholdelse af bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår.
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6, stk. 5, at ændre ordet
»tilladelsesindehavere« til »virksomheder«.
Det foreslåede vil medføre, at der i loven anvendes den
samme terminologi som i forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet.
Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 14
Tilladelsesindehavere skal i henhold til den gældende gods-
kørselslovs § 6, stk. 6, efter anmodning fra transportmini-
steren (i praksis: Færdselsstyrelsen) indsende nødvendige
oplysninger til dokumentation for overholdelse af bestem-
melserne om løn- og arbejdsvilkår.
I henhold til artikel 1, stk. 2 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6, stk. 6, at ændre ordet
»Tilladelsesindehaveren« til »Virksomheden«.
Det foreslåede vil medføre, at der i loven anvendes den
samme terminologi som forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet.
Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 15
Transportministeren kan i henhold til den gældende gods-
kørselslov § 6, stk. 8, fastsætte regler om tilladelsesinde-
havers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretø-
jer. Det sikres herved, at indehavere af tilladelser i henhold
til lovens § 1, stk. 1-3, kun benytter tilladelsen med ét mo-
torkøretøj ad gangen, ligesom det sikres, at tilladelsesinde-
haveren er registreret som bruger af køretøjet, eller at denne
har lejet køretøjet uden fører, i henhold til reglerne herom.
I henhold til artikel 1, stk. 2 i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6, stk. 8, at ændre ordet
»tilladelsesindehavers« til »virksomheds«.
Det foreslåede vil medføre, at der i loven anvendes den
samme terminologi som forordning om fælles regler for
vejtransporterhvervet.
Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 16
32
Det følger af den gældende godskørselslovs 6, stk. 9, at
transportministeren kan fastsætte nærmere regler om veder-
lag for en transportleder ansat i en virksomhed med tilladel-
se i henhold til § 1, stk. 1, 2 eller 3.
Det foreslås, at godskørselslovens § 6, stk. 9, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om
en minimumsløn for en ledelsesstilling, der kræver særlige
kvalifikationer, ophæves. Med den foreslåede bestemmelse
vil der være flere muligheder for virksomhederne vil kunne
dokumentere, at transportlederen faktisk og vedvarende le-
der virksomhedens transportarbejde.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt dokumentations-
krav med hjemmel i godskørselslovens § 4, stk. 4, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 12, og det hidtil gældende krav til aflønning
af transportledere og opfyldelse af kravet om faktisk og
vedvarende ledelse i § 6, stk. 9 bliver ophævet.
Til nr. 17
Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 1,
at personkredsen, der må udføre national godskørsel for
fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør af §
1, stk. 1 eller 2, er afgrænset til de chauffører, der fremgår af
bestemmelsens stk. 1 og 2.
Personkredsen omfatter efter stk. 1, nr. 1, indehaveren af
eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen
er udstedt til. Efter stk. 1, nr. 2, omfatter personkredsen
desuden chauffører ansat hos en tilladelsesindehaver, der er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører i tilslut-
ning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf.
§ 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for EU
eller EØS. Chauffører ansat i andre virksomheder, herunder
danske eller udenlandske datterselskaber inden for samme
koncern eller lignende, er ikke omfattet af personkredsen og
må derfor ikke anvendes.
Det følger af den gældende § 6 a, stk. 2, at reglerne for
udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendel-
se til drift af chaufførvikarvirksomhed ligeledes gælder for
indehavere af en tilladelse til godskørsel for fremmedreg-
ning efter § 1, stk. 2, dog således, at der sondres mellem
en godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med
tilladelser udstedt i henhold til henholdsvis § 1, stk. 1 og §
1, stk. 2.
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenka-
pitalens størrelse for godkørsels for fremmed regning efter §
1, stk. 1 og godkørsels for fremmed regning efter § 1, stk.
2. Eksempelvis forskellige uddannelseskrav for vognmæn-
denes faglige kvalifikationer.
Det følger af § 6 a, stk. 2, at godskørsel for fremmed
regning med tilladelser til varebiler kan udføres af enten
indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed,
som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos
en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Virksomheder etableret i andre EU-lande, som har tilladel-
se til vejtransport efter forordning om fælles regler for vej-
transporterhvervet, er ikke omfattet af bestemmelsen om
anvendelse af chaufførvikarer. Der kan ikke stilles sådanne
krav til udenlandsk etablerede vognmandsvirksomheder, der
udfører international godstransport, herunder cabotagekør-
sel, på det danske territorium, idet dette ville være i strid
med EU-reglerne om den frie udveksling af tjenesteydel-
ser. Der stilles således ikke krav til udenlandske tilladelses-
indehavere ved kørsel her i landet.
I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 3, 1.
pkt., kan det i tilslutning til en fællesskabstilladelse til gods-
kørsel for fremmed regning i medfør af § 1, stk. 1, eller en
tilladelse hertil udstedt inden for EU eller EØS godkendes,
at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører
til godskørsel for fremmed regning. Godkendelse i henhold
til stk. 3 omfatter desuden udlejning af chauffører til at
udføre erhvervsmæssig personbefordring.
For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksom-
hed er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af
en fællesskabstilladelse, idet godkendelsen udstedes i tilslut-
ning til en tilladelse i medfør af § 1, stk. 1. Godkendelse
udstedes med gyldighed som fællesskabstilladelsen. Det er
blandt andet en betingelse, som følge af kravet om fælles-
skabstilladelse, at virksomheden løbende og regelmæssigt
råder over et eller flere indregistrerede eller godkendte kø-
retøjer til effektivt og vedvarende at kunne forvalte sine
transporter. Herved stilles der krav om, at den virksomhed,
der ønsker at opnå godkendelse til at drive chaufførvikar-
virksomhed, skal være i drift og udøve reel vejtransportvirk-
somhed. Det er således ikke muligt at drive rene chaufførvi-
karvirksomheder på grund af etableringskravets nuværende
ophæng i fællesskabstilladelsen.
Der er tale om en national ordning, da der ikke stilles krav
til chaufførvikarvirksomheder i EU-retten. Forordning om
fælles regler for vejtransporterhvervet og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober
2009 om fælles regler for adgang til markedet for internatio-
nal godskørsel (herefter godsforordningen) regulerer alene
kravene til og forholdene for indehavere af fællesskabstilla-
delser til godskørsel for fremmed regning.
I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 4, kan
der i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed
regning i medfør af § 1, stk. 2 eller 3, opnås godkendelse til,
at tilladelsesindehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører
til udførelse af godskørsel for fremmed regning i varebil.
Det blev i forbindelse med implementeringen af tilladelses-
ordningen for varebiler efter § 1, stk. 2, vedtaget, at reglerne
for chaufførvikarvirksomhed i godskørselsloven også skulle
omfatte udlejning af chauffører, der udfører denne type af
godskørsel for fremmed regning. Der sondres derfor mellem
33
godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold
til tilladelse til godskørsel for fremmed regning efter hen-
holdsvis § 1, stk. 1 og § 1, stk. 2, på baggrund af de forskel-
le der er til kravene for opnåelse og opretholdelse af de to
tilladelsestyper.
For at opnå godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
er det en betingelse, at virksomheden er indehaver af en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebil, idet
godkendelsen gives i tilslutning til en tilladelse i medfør af
§ 1, stk. 2 eller 3. Godkendelse udstedes med gyldighed som
tilladelsen til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk.
2 og 3.
I henhold til godskørselslovens § 6, stk. 3, er det en be-
tingelse for at opnå og opretholde en fællesskabstilladelse
efter § 1, stk. 1, at de krav om chaufførernes løn- og ar-
bejdsvilkår, som fremgår af bestemmelsen, til enhver tid er
opfyldt. Godkendelse til chaufførvikarvirksomheder gives i
tilslutning til en tilladelse efter § 1, stk. 1, og derfor er
chaufførvikarvirksomheder også omfattet af § 6, stk. 3.
Det følger af § 6, stk. 3, at en ansøger eller en indehaver
af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1,
enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som ikke afviger
entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i
de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de
kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af
de på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
på hele det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv
overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbej-
de under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark og gælder på hele det danske område, eller 3) være
omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for
chauffører, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det
samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for
chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens områ-
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og
som gælder på hele det danske område.
Det følger af den gældende tilladelsesordning for chauffør-
vikarvirksomheder, at godkendelse til erhvervsmæssigt at
udleje chauffører til varebilskørsel efter § 1, stk. 2, alene
kan udstedes til en tilladelsesindehaver, , da godkendelsen
kun kan gives i tilslutning til en vejtransporttilladelse efter
§ 1, stk. 2 og 3. En chaufførvikarvirksomhed, der udlejer
chauffører til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk.
2 og 3, er derfor også omfattet af § 6, stk. 4.
Det følger af § 6, stk. 4, at en ansøger eller en indehaver
af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 2
eller 3, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, der findes i de pågældende kollektive over-
enskomster.
I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 5, skal
en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark,
og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold
til gældende stk. 3, opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, ved-
rørende overenskomstforhold, når chaufføren er udlejet til
kørsel på dansk område for en virksomhed, der er etableret i
Danmark.
Indehavere af en fællesskabstilladelse, som er udstedt i et
andet EU eller EØS-land end Danmark, kan opnå godken-
delse til at drive chaufførvikarvirksomhed i tilslutning til
fællesskabstilladelsen. Virksomheden skal i forbindelse med
ansøgning om godkendelse, foruden fællesskabstilladelsen,
dokumentere at have en kvalificeret transportleder og tilken-
degive at være indforstået med at aflønne de chauffører,
der udfører godskørsel i Danmark, i overensstemmelse med
de retningsgivende overenskomster. De skal desuden stille
dokumentation for opfyldelse af kapitalkravet, og den god-
kendte transportleder skal være kvalificeret i overensstem-
melse med § 12 i godskørselsbekendtgørelsen, herunder
i nogle tilfælde have gennemgået og bestået et vikarudlej-
ningskursusmodul, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.
Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk.
6, at en virksomhed omfattet af stk. 5 efter anmodning
fra transportministeren skal indsende dokumentation for, at
virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af
stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden
følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6,
stk. 3, nr. 1.
Det følger således af den gældende bestemmelsen, at virk-
somheden skal følge og efter anmodning fra transportmini-
steren dokumentere, at den er omfattet af en overenskomst
omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation
for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke
afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostnings-
niveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der
findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, når
virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på dansk om-
råde med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.
Det følger derudover af den gældende § 6 a, stk. 3, at tilla-
delsen til chaufførvikarvirksomhed kan gives i tilslutning
til en tilladelse efter § 1, stk. 1. I det godkendelsen følger
tilladelsen efter § 1, stk. 1, er der mulighed for at indhente
dokumentation i § 6, stk. 6 om overholdelse af kravet i § 6,
stk. 3.
Det følger endvidere af den gældende § 6 a, stk. 4, at tilla-
delsen til chaufførvikarvirksomhed kan gives i tilslutning til
en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3. Eftersom godkendelsen
følger tilladelsen efter § 1, stk. 2 eller 3, er der mulighed for
at indhente dokumentation i § 6, stk. 6, om overholdelse af
kravet i § 6, stk. 4.
Ifølge den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 7, finder be-
stemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse
af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse
34
for godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed i hen-
hold til gældende stk. 3, vedrørende udlejning af chauffører
til kørsel i lastbil, og stk. 4, vedrørende udlejning af chauf-
fører til kørsel i varebil. Godkendelse til erhvervsmæssigt
at udleje chauffører, følger i det hele vejtransporttilladelsen,
idet godkendelsen udstedes i tilslutning til virksomhedens
tilladelse til kørsel i varebil, lastbil eller bus.
Det følger af den gældende godskørselslovs § 6 a, stk. 8,
at transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse i
henhold til stk. 3, vedrørende udlejning til kørsel i lastbil, og
stk. 4, vedrørende udlejning til varebilskørsel, og om krav
til dokumentation i henhold til stk. 6 vedrørende virksomhe-
dens overenskomstforhold.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at national
godskørsel for fremmed regning, der udføres med en tilla-
delse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, må kun udføres
af 1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksom-
hed, som tilladelsen er udstedt til, eller 2) en chauffør ansat
hos en virksomhed, der efter stk. 2 eller 3 er godkendt til
erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at godskørsel for
fremmed regning kan udføres af tilladelsesindehaveren eller
en ansat hos denne, samt en ansat hos en virksomhed god-
kendt til drive chaufførvikarvirksomhed efter stk. 2 eller stk.
3. Bestemmelsen vil medføre, at en virksomhed kun kan
anvende de virksomheder, der fremgår af stk. 1, nr. 1 og
2. Det følger dermed, at virksomheden ikke kan anvende
chauffører ansat i andre virksomheder, herunder danske eller
udenlandske datterselskaber.
Det foreslås desuden at sammenskrive stk. 1, nr. 2, og det
gældende stk. 2. Det vil medføre, at en chauffør, der er ansat
hos en virksomhed, der er godkendt til erhvervsmæssigt
at udleje chauffører til godskørsel for fremmed regning i
henhold til den foreslåede stk. 2, vil kunne udføre national
godskørsel for fremmed regning, med en tilladelse udstedt i
medfør af § 1, stk. 1 eller 2. Forslaget vil desuden medføre,
at en chauffør, der er ansat hos en virksomhed, der er god-
kendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører til godskørsel
for fremmed regning i varebil, i henhold til den foreslåede
stk. 3, vil kunne udføre national godskørsel for fremmed
regning, med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2.
Det foreslåede vil derudover medføre, at der i loven anven-
des den samme terminologi som i forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet.
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet, finder forordningen anvendelse på
alle virksomheder, der er etableret inden for EU eller EØS
og udøver eller agter at udøve vejtransporterhvervet. Ifølge
forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, skal en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder
med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller
kreds af personer uden status som juridisk person, der arbej-
der med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der
henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndig-
hed, der har det, som udfører buskørsel, eller enhver fysisk
eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæs-
sigt øjemed.
Den sproglige forenkling vil tydeliggøre, at godskørselslo-
vens bestemmelser også gælder for de godkendte chauffør-
vikarvirksomheder, der i henhold til de forslag, der relaterer
sig til chaufførvikarordningen, jf. herom nedenfor, ikke er
indehaver af en vejtransporttilladelse.
I sammenligning med de gældende bestemmelser i § 6 a,
stk. 1 og 2, er der tale om en videreførelse af gældende ret,
idet den foreslåede nyaffattelse af § 6 a, stk. 1, vil svare til
en sammenskrivning af gældende stk. 1 og stk. 2.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 2, 1. pkt., at
den virksomhed, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører til
godskørsel for fremmed regning med et motorkøretøj eller
et vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg., skal godkendes hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal opfyl-
des færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse
af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det
indebærer, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikar-
virksomheder, der godkendes i henhold til foreslåede stk.
2, skal være indehavere af en fællesskabstilladelse, have
indregistrerede motorkøretøjer, dokumentere opfyldelse af
kapitalkravet og opfylde kravet om maksimal gæld til det
offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 3-4 og 8-11. Chaufførvikarvirksomheder vil
derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis
der ikke udføres vejtransport i virksomheden, der kræver
en fællesskabstilladelse efter forordning om fælles regler
for vejtransporterhvervet. Forslaget vil desuden medføre, at
hvis virksomheden ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil
virksomheden ikke være omfattet af en vandelsvurdering
efter godskørselslovens § 3, stk. 6, idet vandelsvurderingen
relaterer sig til opnåelse og opretholdelse af selve fælles-
skabstilladelsen. Det vil derfor være muligt at drive egentlig
vikarvirksomhed, idet godkendelsen ikke vil kræve samtidig
drift af vejtransportvirksomhed.
Chaufførvikarvirksomheder vil fortsat skulle opfylde de be-
tingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn- og arbejds-
vilkår. Det vil stadig være muligt at drive chaufførvikarvirk-
somhed på et bredt grundlag, idet en godkendelse i medfør
af det foreslåede stk. 2, vil give virksomheden mulighed for
erhvervsmæssigt at udleje chauffører til både godskørsels-
virksomheder, buskørselsvirksomheder og varebilsvirksom-
heder. Ejeren af en personligt drevet chaufførvikarvirksom-
hed vil fortsat ikke kunne udleje sig selv, da godkendelsen
alene giver mulighed for at udleje ansatte chauffører.
Det foreslås i § 6 a, stk. 2, 2. pkt., at godkendelse udstedes
med gyldighed på indtil 10 år.
Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikar-
35
virksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil
10 år, som ligeledes er gyldighedsperioden for fællesskabs-
tilladelser.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 3. pkt., at fastsætte, at godkendel-
sen også omfatter udlejning af chauffører til udførelse af
erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselslovens §
1, stk. 1.
Det vil medføre, at en godkendt chaufførvikarvirksomhed
efter godskørselsloven ligeledes kan udleje chauffører til en
virksomhed, der udfører erhvervsmæssig personbefordring
efter buskørselsloven. Muligheden for at udleje til buskør-
selsvirksomheder er en videreførelse af den gældende § 6 a,
stk. 3.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 3, at fastsætte,
at den virksomhed, der til godskørsel for fremmed regning
efter § 1, stk. 2, udlejer chauffører erhvervsmæssigt, skal
godkendes hertil. Godkendelse udstedes med gyldighed på
indtil 10 år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal opfyl-
des færre krav i forbindelse med opnåelse og opretholdelse
af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed. Det
indebærer, at der ikke vil være krav om, at chaufførvikar-
virksomheder, der godkendes i henhold til foreslåede stk.
3, skal være indehavere af en vejtransporttilladelse, have
indregistrerede motorkøretøjer, dokumentere opfyldelse af
kapitalkravet og opfylde kravet om maksimal gæld til det
offentlige, der i sin helhed foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 3-4 og 8-11. Chaufførvikarvirksomheder vil
derudover ikke skulle have en godkendt transportleder, hvis
der ikke udføres tilladelseskrævende vejtransport i virksom-
heden. Forslaget vil desuden medføre, at hvis virksomheden
ikke udfører tilladelseskrævet kørsel, vil virksomheden ikke
være omfattet af en vandelsvurdering efter godskørselslo-
vens § 3, stk. 6, idet vandelsvurderingen relaterer sig til
opnåelse og opretholdelse af selve vejtransporttilladelsen.
Chaufførvikarvirksomheder vil fortsat skulle opfylde de be-
tingelser, der relaterer sig til chaufførernes løn- og arbejds-
vilkår. Godkendelse i medfør af den foreslåede stk. 3, vil
fortsat være begrænset til erhvervsmæssigt at udleje chauf-
fører til godskørsel for fremmed regning i varebil. Der vil
således fortsat skulle sondres mellem godkendelse i henhold
til tilladelse til godskørsel for fremmed regning efter § 1,
stk. 1, og § 1, stk. 2, som følge af de forskellige krav for
opnåelse og opretholdelse af de to tilladelsestyper. Herunder
vil der fortsat være forskellige krav til løn- og arbejdsvil-
kår. Ejeren i en personligt drevet virksomhed vil fortsat
ikke kunne udleje sig selv, idet godkendelsen alene vil give
mulighed for at udleje ansatte chauffører.
Forslaget vil medføre, at en godkendelse til chaufførvikar-
virksomhed fortsat skal udstedes med en gyldighed på indtil
10 år, som er en videreførelse af den gældende gyldigheds-
periode for chaufførvikarvirksomheder.
Det foreslås i godskørselsloven § 6 a, stk. 4, at fastsætte,
at en virksomhed, der er etableret i Danmark, skal opfylde
betingelserne i § 6, stk. 3, for blive godkendt og opretholde
godkendelsen, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk
område.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til stk.
2, hvorefter det foreslås, at godkendelse til drift af chauffør-
vikarvirksomhed ikke alene vil kunne opnås i tilknytning
til en fællesskabstilladelse. Kravet om, at virksomheden
skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, vedrørende overens-
komstforhold, opfyldes for nuværende i relation til opnåelse
og opretholdelse af fællesskabstilladelsen.
Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der
udlejer chauffører til kørsel på dansk område, skal enten 1)
følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og
væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de på gods-
kørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele
det danske område, 2) være omfattet af en kollektiv overens-
komst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under
den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og
gælder på hele det danske område, eller 3) være omfattet
af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører,
som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede om-
kostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der
er indgået af de på godskørselslovens område mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
på hele det danske område.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse
af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksom-
heder med fællesskabstilladelser og dermed følger af den
gældende § 6 a, stk. 3. Det skal sikre, at chaufførvikarernes
løn- og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og
arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtrans-
portvirksomhed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 5, at en virksom-
hed, der er etableret i Danmark, skal opfylde betingelserne i
§ 6, stk. 4, for at blive godkendt og opretholde godkendelse
efter stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk
område.
Forslaget vil indebære, at en chaufførvikarvirksomhed, der
udlejer chauffører til kørsel på dansk område, skal følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der
findes i de pågældende kollektive overenskomster.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 3,
hvorefter godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
ikke alene vil kunne ske i tilknytning til en vejtransporttilla-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor være en videreførelse
af kravet om løn- og arbejdsvilkår, der gælder for virksom-
36
heder med fællesskabstilladelser og dermed følger af den
gældende § 6 a, stk. 4. Det skal sikre, at chaufførvikarernes
løn- og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og
arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtrans-
portvirksomhed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 6, at en virk-
somhed, der er etableret i et andet land end Danmark, skal
opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, for at blive godkendt
og opretholde godkendelse efter stk. 2, når chaufføren er
udlejet til kørsel på dansk område for en virksomhed, der er
etableret i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fortsat er
sunde og ens konkurrencevilkår for virksomheder etableret i
et andet EU-land end Danmark, som der gælder for danske
chaufførvikarvirksomheder.
Det foreslåede vil medføre, at det ikke alene er indehavere
af fællesskabstilladelse udstedt i et andet land end Danmark
inden for EU eller EØS, der kan opnå godkendelse til at ud-
øve chaufførvikarvirksomhed, idet godkendelsen ikke læn-
gere udstedes på baggrund af en fællesskabstilladelse.
Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at virk-
somheden enten skal 1) følge et omkostningsniveau, som
ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkost-
ningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der
er indgået af de på godskørselslovens område, jf. § 1, stk.
1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og
som gælder på hele det danske område, 2) være omfattet af
en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde
dækker arbejde under den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og
som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsp-
arter i Danmark og gælder på hele det danske område, eller
3) være omfattet af en landsdækkende kollektiv overens-
komst for chauffører, som ikke afviger entydigt og væsent-
ligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overens-
komster for chauffører, der er indgået af de på godskørsels-
lovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Den foreslåede ændring af den gældende § 6 a, stk. 5, er en
konsekvensrettelse som følge af det forslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af
kravet om løn- og arbejdsvilkår, der følger af den gældende
§ 6 a, stk. 5, da chaufførvikarvirksomheder etableret i et
andet EU-land end Danmark fortsat vil skulle opfylde betin-
gelserne i § 6, stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel
på dansk område. Det skal sikre, at chaufførvikarernes løn-
forhold og arbejdsvilkår også fremover vil svare til løn- og
arbejdsvilkårene for de chauffører, der er ansat i en vejtrans-
portvirksomhed.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 7, at virksomhe-
derne omfattet af stk. 2 og 6, efter anmodning fra transport-
ministeren eller den, der er bemyndiget dertil, skal indsende
dokumentation for, at virksomhederne opfylder betingelser-
ne som følger af § 6, stk. 3.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 2 og
6.
Det vil således indebære, at en virksomhed, der er omfattet
af stk. 2 eller stk. 6, efter anmodning fra transportministeren
skal dokumentere, at den er omfattet af en overenskomst
omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation
for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, som ikke
afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostnings-
niveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der
findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, når
virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på dansk om-
råde med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.
I sammenligning med den gældende § 6 a, stk. 6, udvi-
der bestemmelsen hjemlen til at indhente oplysningerne for
chaufførvikarvirksomheder, der er etableret i Danmark. Det
foreslås i § 6, stk. 2 og stk. 6, at der ikke længere skal
være et krav om fællesskabstilladelse og derfor skal der ind-
sættes en selvstændig hjemmel til at indhente oplysninger
fremover. Indhentning af oplysninger fra virksomheder, der
er etableret i udlandet, følger af gældende § 6 a, stk. 6 og
det vil derfor også være tale om en videreførelse af denne
mulighed. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der ind-
henter oplysningerne.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 8, at den virk-
somhed, der er nævnt i stk. 3, efter anmodning fra transport-
ministeren skal indsende dokumentation for, at virksomhe-
den følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn-
og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af §
6, stk. 4.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 3-5,
hvorefter den virksomhed, der er nævnt i foreslåede stk. 3,
skal opfylde kravet i § 6, stk. 4. Det opfyldes ved at virk-
somheden efter anmodning fra transportministeren, skal ind-
sende dokumentation for, at virksomheden følger omkost-
ningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 4.
Det vil i praksis medføre en videreførelse af gældende ret,
da chaufførvikarvirksomheder ifølge gældende ret skal ind-
sende dokumenterne, jf. § 6 a, stk. 4, jf. § 6, stk. 4 og stk. 6.
Det vil være Færdselsstyrelsen, som i praksis indhenter op-
lysningerne.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 9, at en godken-
delse til at drive chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk.
2 og 3 kan tilbagekaldes, såfremt virksomhederne ikke lever
op til kravene i stk. 4-6 eller § 6, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at tilladelsen skal tilbagekaldes,
hvis det konstateres, at en virksomhed, der er omfattet af
stk. 2 og 3, ikke længere opfylder betingelserne til godken-
delsen. Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen, der konsta-
37
terer sådan en overtrædelse efter de gældende regler, som
fremgår af buskørselslovens § 6, stk. 3 og stk. 4.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 2
og 3 og vil indebære, at godkendelse til drift af chauffør-
vikarvirksomhed ikke alene kan opnås i tilknytning til en
vejtransporttilladelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil være skabt
selvstændig hjemmel til at kunne tilbagekalde en godkendel-
se til at drive chaufførvikarvirksomhed, når virksomheden
ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 3 og 4, om chauffører-
nes løn- og arbejdsvilkår.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 10, at bemyndige
transportministeren til at fastsætte regler om meddelelse af
godkendelse i henhold til stk. 2 og 3 og om krav til doku-
mentation i henhold til stk. 7 og 8.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold
til foreslåede stk. 2 og 3 og om krav til dokumentation i
henhold til foreslåede stk. 7 og 8.
Efter den foreslåede § 6 a, stk. 10, bemyndiges transportmi-
nisteren tillige til at fastsætte krav til den dokumentation,
som en chaufførvikarvirksomhed skal indsende i medfør af
§ 6 a, stk. 7 og 8.
Der er hensigten at udnytte bemyndigelse til at fastsætte
bestemmelser i godskørselsbekendtgørelsen om, at chauffør-
vikarvirksomheden kan pålægges at indsende lønsedler, ti-
mesedler, køresedler, ugerapporter eller lignende for chauf-
førvikaren, som chaufførvikarvirksomheden anvender ved
kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køre-
tøj. Rapporterne og sedlerne vil kunne understøttes af takog-
rafudskrift.
Undlader den chaufførvikarvirksomheden at indsende den
fornødne dokumentation, vil dette kunne tillægges proces-
suel skadevirkning, sådan at det må lægges til grund, at
chaufførvikarvirksomheden ikke følger den foreslåede be-
stemmelse i godskørselslovens § 6 a, stk. 4-6.
Forinden der tillægges chaufførvikarvirksomheden proces-
suel skadevirkning som følge af manglende indsendelse af
dokumentation for overholdelse af bestemmelser om om-
kostningsniveau, vil chaufførvikarvirksomheden blive givet
en advarsel. Dette svarer til Færdselsstyrelsens praksis i
forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelser eller godken-
delser, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2800. I
øvrigt gælder forvaltningslovens regler i forbindelse med en
afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse, herunder
reglerne om partshøring og begrundelse.
Det vil i øvrigt være en videreførelse af den gældende § 6 a,
stk. 8.
Til nr. 18
I henhold til den gældende godskørselslovs § 6 c, stk. 4, hø-
rer transportministeren overenskomstparterne med henblik
på en vurdering af om en virksomhed, der er etableret i et
andet land end Danmark, inden for EU eller EØS, og som
er godkendt til at drive chaufførvikarvirksomhed, overholder
bestemmelsen i § 6 a, stk. 5, der regulerer chaufførernes løn-
og arbejdsvilkår.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 c, stk. 4, at ændre »stk.
5« til »stk. 6«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af det
foreslåede § 6 a, stk. 4, som indebærer, at indholdet i § 6
a, stk. 5, om chaufførvikarvirksomheder, der er etableret i et
andet EU-land end Danmark, foreslås rykkes til § 6 a, stk.6,
jf. lovforslagets § 2, nr. 17.
Til nr. 19
Det følger af den gældende godskørselslovs § 12, stk. 1,
hvornår en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 3,
kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren, foruden de i artikel
13 i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet
nævnte tilfælde, ikke længere opfylder vandelskravet, som
fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af, at vedkommende
i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange begår overtrædelser af de bestemmelser, som er opli-
stet i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-q.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en
tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Det foreslås i godskørselslovens § 12, stk. 1, at ændre »inde-
haveren« til: »virksomheden« og at ophæve nr. 2.
Der foreslåede ændring fra tilladelsesindehaver til virksom-
hed er en sproglig forenkling. Formålet med ændringen
er at bruge den samme terminologi som i forordning om
fælles regler for vejtransporterhvervet, der i henhold til
artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder,
der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhver-
vet. Den foreslåede sproglige forenkling medfører dog ingen
indholdsmæssig ændring af gældende ret.
Ophævelsen af nr. 2 i § 12, stk. 1, vil medføre, at kravet om,
at den pågældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,
fjernes.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrelsen
ikke har mulighed for at tilbagekalde tilladelser på grund
af ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000
kr. eller derover, i de tilfælde, hvor der føres tilsyn med,
om virksomheden fortsat skal have markedsadgang. Der er
tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede
38
ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr.
3, hvor det foreslås at ophæve krav om, at virksomheden
ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige
på 50.000 kr. eller derover, i forbindelse med at virksomhe-
den ansøger om markedsadgang. Der vil være tale om en
ændring af gældende ret og en lempelse af kravene til den
pågældende virksomhed i forhold til i dag.
Hensynet bag bestemmelsen, som også er at forhindre kon-
kursrytteri, vil dog fortsat opfyldes, idet en samlet vurdering
af virksomhedens vandel fortsat skal iagttages, jf. § 3, stk.
1. De krav, der følger af artikel 13 i forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet, og som følger af den gæl-
dende § 12, stk. 1, nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudo-
ver vil det fortsat være et krav, at den pågældende virksom-
hed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Til nr. 20
Det følger af den gældende godskørselslovs § 12, stk. 2,
hvornår en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren ikke længere opfylder
vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge
af at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet
groft eller gentagne gange begår overtrædelser af de bestem-
melser, som er oplistet i § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 2, nr. 2, at en
tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Det foreslås i godskørselslovens § 12, stk. 2, at ændre »inde-
haveren« til: »virksomheden«, og at nr. 2 ophæves.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet, der
i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle
virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vej-
transporterhvervet. Den foreslåede sproglige forenkling vil
dog ikke medføre indholdsmæssige ændringer af gældende
ret. Tilladelser efter § 1, stk. 2, er ikke omfattet af forordnin-
gen, men det vurderes hensigtsmæssigt, at der stadig bruges
samme terminologi, da reglerne for at opnå tilladelser efter §
1, stk. 1, 2 og 3 er ens.
Det vil medføre, at kravet om, at den pågældende virksom-
hed ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld til det offent-
lige på 100.000 kr. eller derover, fjernes, ligesom fjernes
henvisninger til reglerne om chaufførvikarvirksomhed og
omkostningsniveau fjernes, som følge af en sproglig forenk-
ling.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring, som føl-
ge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4. Den foreslåede ophævelse af kravet
om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, i forbin-
delse med at virksomheden ansøger om markedsadgang, vil
medføre at Færdselsstyrelsens mulighed for at tilbagekalde
tilladelser på grund af ikkepersonlig forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover, i de tilfælde hvor
der føres tilsyn med, om virksomheden fortsat skal have
markedsadgang, også ophæves. Der vil være tale om en
ændring af gældende ret og en lempelse af kravene til den
pågældende virksomhed i forhold til i dag.
Herved sikres det, at der ikke gælder strengere krav til natio-
nal godskørsel, end tilfældet er for international godskørsel,
jf. ovenfor.
De øvrige krav, som følger af den gældende § 12, stk. 2,
nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Til nr. 21
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og 3, kan i
henhold til den gældende godskørselslovs § 12, stk. 3, 1.
pkt., tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræ-
der i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af
hvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser
omfattet af stk. 1, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder vandelskravet som
fastsat i medfør af § 3, stk. 6.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan i henhold
til den gældende godskørselslovs § 12, stk. 3, 2. pkt., tilba-
gekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræder i inde-
haverens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet
gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet
af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at inde-
haveren ikke længere opfylder vandelskravet som fastsat i
medfør af § 3, stk. 6.
Det foreslås i godskørselslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at
ændre »stk. 1, nr. 1« til »stk. 1« og i 2. pkt. at ændre »stk. 2,
nr. 1« til: »stk. 2«.
Det foreslåede er en konsekvensændring, idet stk. 1, nr. 2 og
stk. 2, nr. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 19-20. Det er i
øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 22
En godkendelse som transportleder af en virksomhed, jf. §
4, kan i henhold til den gældende godskørselslovs § 12, stk.
4, tilbagekaldes under de i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 12,
stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte betingelser vedrørende vandel og
maksimal ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige.
Det foreslås i godskørselslovens § 12, stk. 4, at ændre »stk.
1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, nr. 1 og 2« til: »stk. 1 eller 2«.
39
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets § 2,
nr. 19 og 20. Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af
gældende ret, idet henvisningen til nuværende stk. 1, nr. 1
og stk. 2, nr. 1, videreføres som stk. 1 og 2.
Til nr. 23
Det følger af den gældende godskørselslovs § 12 a, at myn-
dighederne i forbindelse med behandlingen af sager om
tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for fremmed reg-
ning i nødvendigt omfang kan videregive oplysninger om
overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1,
og § 12, stk. 2, nr. 1, som en fører, en administrerende direk-
tør eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, har
begået i forbindelse med udførelse af hvervet.
Den relevante myndighed er i praksis Færdselsstyrelsen,
som dermed videregiver de oplysninger om overtrædelser
af § 12, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 2, nr. 1, som er relevante
i forhold til forvaltningslovens krav om partshøring og be-
grundelse ved afgørelse om tilbagekaldelse.
Det foreslås i godskørselslovens § 12 a at ændre »§ 12, stk.
1, nr. 1, og § 12, stk. 2, nr. 1« til: »§ 12, stk. 1 og 2«.
Det foreslåede er en konsekvensændring, som følge af de
foreslåede ændringer af § 12, stk. 1 og 2 om ophævelse
restancekravet, jf. lovforslagets § 2, nr. 19 og 20.
Der er tale om en sproglig forenkling. Bestemmelsen er i
øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 24
Domstolsprøvelse er reguleret i den gældende godskørsels-
lovs § 13. Herefter kan afgørelse om tilbagekaldelse af en
tilladelse eller en godkendelse efter artikel 13 i forordning
om fælles regler for vejtransporterhvervet eller godskørsels-
lovens § 12, i henhold til § 13, stk. 1, forlanges indbragt for
domstolene.
Det foreslås i godskørselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at »§
12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1,
litra a, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a,
stk. 2, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 2« ændres til:
»§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk.
4, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets §
2, nr. 19 og 20. Ændringen vil i øvrigt ikke medføre en
ændring af gældende ret og mulighederne for at indbringe
en afgørelse om tilbagekaldelse eller en godkendelse efter
artikel 13 i forordning om fælles regler for vejtransporter-
hvervet eller en afgørelse efter godskørselslovens § 13 for
domstolene.
Bestemmelsen er, foruden henvisningerne til restancekravet,
en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 25
Domstolsprøvelse er reguleret i den gældende godskørsels-
lovs § 13. Herefter kan afgørelse om tilbagekaldelse af en
tilladelse eller en godkendelse efter artikel 13 i forordning
om fælles regler for vejtransporterhvervet eller godskørsels-
lovens § 12, i henhold til § 13, stk. 1, forlanges indbragt for
domstolene.
Det foreslås i godskørselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., at »§
12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12,
stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2,
nr. 1, litra b-h,« ændres til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q § 12,
stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af restancekravet, jf. lovforslagets § 2,
nr. 19 og 20. Ændringen medfører i øvrigt ikke en ændring
af gældende ret og mulighederne for at indbringe en afgørel-
se om tilbagekaldelse eller en godkendelse efter artikel 13
i forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet eller
en afgørelse efter godskørselslovens § 13 for domstolene.
Bestemmelsen er, foruden henvisningerne til restancekravet,
en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 26
Den gældende godskørselslovs § 13, stk. 2, regulerer dom-
stolsprøvelse i forbindelse med afgørelse om, at en tilladelse
ikke kan fornyes.
Det følger af § 13, stk. 2, 1. pkt., at bestemmelserne i stk.
1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgørelse
om, at en tilladelse ikke kan fornyes fordi at virksomheden
ikke længere opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, eller §
3, stk. 2, nr. 2, eller transportlederen ikke længere opfylder
betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 3.
Det følger desuden af § 13, stk. 2, 2. pkt., at bestemmelserne
i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgø-
relse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at
virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder
betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 3, stk. 2, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 4.
Det foreslås i godskørselslovens § 13, stk. 2, at bestemmel-
serne i stk. 1, 1. og 3. pkt., tilsvarende finder anvendelse
for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, fordi at
virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder
betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 3, stk. 2, nr. 2, eller § 4, stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af de foreslå-
ede ophævelser af restancekravet, jf. lovforslagets § 2, nr.
40
3-4 og 19-20. Bestemmelsen vil medføre, at afgørelser om
tilladelser ikke kan fornyes, som følge af vandelskravet i
forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, kan indbringes for
domstolene, i lighed med de afgørelser, der kan indbringes
efter godskørselslovens § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt.
De foreslåede ændringer af bestemmelsens stk. 2, er en kon-
sekvens af forslaget om ophævelse af restancekravet, jf. § 2,
nr. 3-4 og 8-10.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret vedrøren-
de domstolsprøvelse af afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes som følge af, at virksomheden eller transportle-
der ikke længere opfylder vandelskravet.
Til nr. 27
Det følger af den gældende godskørselslovs § 13, stk. 3,
1. pkt., at domstolsprøvelse vedrørende afgørelse om tilba-
gekaldelse eller nægtelse af fornyelse ikke har opsættende
virkning ved manglende opfyldelse af forordningens krav
om etablering, tilstrækkeligt økonomisk grundlag og nød-
vendige faglige kvalifikationer, eller lovens krav om maksi-
mal ikkepersonlig forfalden gæld det til offentlige.
Bestemmelsen sikrer, at der er samme adgang til dom-
stolsprøvelse af afgørelser vedrørende tilladelse til godskør-
sel for regning i varebil, som gælder for tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning med køretøjer eller vogntog
med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.
Det foreslås i godskørselslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at »og
lovens § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2,
og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,« udgår.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af restancekravet for virksomheden og
dennes transportleder, jf. lovforslagets § 2, nr. 3-4 og 8-10.
Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret
vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, ved dom-
stolsprøvelse af en afgørelse om tilbagekaldelse eller næg-
telse af fornyelse ved manglende opfyldelse af forordnin-
gens krav om etablering, tilstrækkeligt økonomisk grundlag
og nødvendige faglige kvalifikationer.
Til nr. 28
Den gældende godskørselslovs § 13, stk. 4, regulerer
spørgsmålet om opsættende virkning i forbindelse med dom-
stolsprøvelse af en afgørelse om tilbagekaldelse eller næg-
telse af fornyelse ved manglende opfyldelse af forordnin-
gens og lovens krav om at udvise god vandel.
Det følger af § 13, stk. 4, 1. pkt., at anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse
ifølge forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b,
og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr.1, § 12, stk. 3,
§ 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 5, §
12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og § 13, stk. 2,
jf. § 4, stk. 2, nr. 4, har opsættende virkning, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen eller
godkendelsen vedrører.
Det foreslås i godskørselslovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at
ændre »§ 12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2,
nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4« til »§ 12, stk. 5 og
stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4,
stk. 2, nr. 3«.
Det vil indebære, at en anmodning om sagsanlæg vedrøren-
de tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse efter forord-
ningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, og lovens §
12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4,
jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 5 og stk. 6, § 13,
stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr.
3, har opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan
bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke
må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ophævelse af restancekravet for virksomheden og
dennes transportleder, jf. lovforslagets § 2, nr. 3-4 og 8-10.
Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 29
Den gældende godskørselslovs § 17, stk. 1, nr.1, oplister de
overtrædelser, der straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning. Af oplistningen fremgår
af stk. 1, nr. 1, blandt andet overtrædelse af § 6 a, stk. 1 og
2, vedrørende brug af chauffører, der ikke er tilladelsesinde-
haveren selv, ansatte chauffører eller chaufførvikarer.
Det foreslås i godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1, at »§ 6 a,
stk. 1 og 2« ændres til: »§ 6 a, stk. 1«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lov-
forslagets § 2, nr. 17, hvorefter gældende »§ 6 a, stk. 1 og 2«
foreslås sammenskrevet til et samlet stk. 1.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 30
Det følger af godskørselslovens § 17, stk. 1, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der overtræder 1) § 1, stk. 1-4, § 6, stk. 1 og
2, § 6 a, stk. 1 og 2, § 6 d, stk. 1, § 6 e, stk. 1, § 6 g,
stk. 2, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4, 2) overtræder vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til
loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, 3)
overtræder De Europæiske Fællesskabers forordninger om
41
godskørsel eller 4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden
at være godkendt hertil efter § 6 a, stk. 3 og 4.
Det følger desuden af godskørselslovens § 1, stk. 4, at med-
mindre andet følger af bestemmelser fastsat af EU, interna-
tionale aftaler eller transportministeren, så kræver det en
tilladelse for virksomheder at udføre godstransport over lan-
dets grænser eller for udenlandsk etablerede virksomheder
at udføre godstransport på dansk område.
Det er derfor som udgangspunkt strafbelagt, hvis en uden-
landsk virksomhed udfører godskørsel over landets grænser
eller på dansk område uden en tilladelse.
For så vidt angår en virksomhed, der er etableret i et andet
EU-land, så henviser § 17, stk. 1, nr. 3, specifikt til straf
for overtrædelse af EU’s forordninger om godskørsel, herun-
der forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet og
godsforordningen.
Virksomheder, der er etableret i tredjelande, kan kun udføre
godskørsel i Danmark i henhold til international aftale, idet
de ikke direkte er omfattet af EU’s forordninger om gods-
kørsel.
Internationale aftaler er juridisk bindende aftaler, eksempel-
vis mellem EU og et eller flere tredjelande, eller bilateralt
mellem Danmark og et tredjeland. Der kan også f.eks. væ-
re tale om aftaler mellem Danmark og Færøerne, som har
hjemtaget vejtransportområdet.
På godsområdet findes flere relevante aftaler, herunder
blandt andet aftale om CEMT-samarbejdet (Conférence
Européenne des Ministres des Transports), hvor Danmark
er medlem, og hvor der på baggrund af en aftale mellem
aftaleparterne, udstedes tilladelser til virksomheder til at
udføre grænseoverskridende godstransport mellem EU-med-
lemslandene og en række medlemmer fra tredjelande eller
tredjelandene imellem. Aftalen om CEMT-samarbejdet inde-
holder desuden vilkår og betingelser for tilladelser udstedt
i henhold til aftalen, herunder blandt andet, at der ikke er
adgang til at udføre cabotage.
Herudover kan en international aftale omfatte Brexit-aftalen,
der giver virksomheder etableret i EU og Storbritannien ret
til på visse betingelser at udføre gods- og buskørsel mellem
aftaleparterne. For virksomheder etableret i Storbritannien
gælder blandt andet, at de skal have udstedt en særlig EU-
tilladelse for at udføre international godskørsel i EU. Brexit-
aftalen indeholder desuden vilkår og betingelser for tilladel-
ser udstedt i henhold til aftalen, herunder blandt andet, at der
ikke er adgang til at udføre cabotage.
Som det fremgår af ovenstående, er der på nuværende tids-
punkt en klar hjemmel i godskørselslovens § 1, stk. 4, jf.
§ 17, stk. 1, nr. 1, til at straffe en virksomhed etableret i
et tredjeland, som udfører godskørsel i Danmark uden en
tilladelse, når denne er påkrævet.
Internationale aftaler er imidlertid ikke nævnt udtrykkeligt i
§ 17, stk. 1, nr. 2, om overtrædelse af vilkår, der er fastsat
i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.
Bestemmelsens ordlyden kan give anledning til tvivl om,
hvorvidt vilkår for brug af en tilladelse udstedt på baggrund
af en international aftale eller overtrædelser af det regel-
grundlag, som tilladelsen er udstedt i medfør af, er omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde. Dette kan indebære
en risiko for, at udenlandske vejtransportvirksomheder spe-
kulerer i at overtræde vilkår, som er fastsat i deres tilladelse,
når disse er fastlagt i medfør af en international aftale.
Den gældende retstilstand er i dag, at udenlandske vejtrans-
portvirksomheder kan straffes, såfremt de ved kørsel i Dan-
mark overtræder bestemmelser i internationale aftaler eller
vilkår for brug af en tilladelse i medfør heraf, eksempelvis
ulovlig cabotage.
Det foreslås i godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at der
efter »denne« indsættes »eller overtræder vilkår i en interna-
tional aftale,«.
Efter den foreslåede ændring vil den, der overtræder vilkår i
en international aftale, kunne straffes med bøde.
Sammenholdt med den gældende bestemmelse tilføjes »vil-
kår i en international aftale«, for at præcisere, at overtrædel-
se af vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse på
baggrund af en international aftale vil kunne straffes.
Der vil med den foreslåede ændring være tale om en teknisk
ændring med hvilken, der ikke er tiltænkt ændringer i retstil-
standen, men i stedet at præcisere retstilstanden, hvorefter
en udenlandsk vejtransportvirksomhed, der handler i strid
med vilkårene i sin tilladelse eksempelvis ved at udføre
ulovlig cabotage i Danmark, kan straffes herfor efter de til
enhver tid gældende bødetakster, uanset at vilkårene for til-
ladelsen er fastlagt i en international aftale. Med ændringen
gøres det helt klart, at godskørselslovens straffebestemmel-
ser gælder overtrædelser af vilkår i en tilladelse, uagtet om
disse er fastlagt i en international aftale, EU-retten eller
dansk ret.
Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret,
og der tilsigtes som nævnt ingen ændringer i gældende rets-
tilstand.
Til nr. 31
Det følger af den gældende godskørselslovs § 17, stk. 1, nr.
4, at erhvervsmæssig udlejning af chauffører uden at være
godkendt til at drive chaufførvikarvirksomhed efter § 6 a,
stk. 3 og 4, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 4, at ændre
»§ 6 a, stk. 3 og 4« til: »§ 6 a, stk. 2 og 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
42
§ 2, nr. 17, hvorved det foreslås, at gældende § 6 a, stk. 1
og 2, sammenskrives, hvorefter der sker en rykning af de
fortløbende stykker. Det foreslås desuden, at godkendelse til
drift af chaufførvikarvirksomhed i henhold til foreslåede stk.
2 og 3, ikke længere er begrænset til at ske i tilknytning til
en vejtransporttilladelse, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 17.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret er der ikke hjemmel til at udstede eller
forlænge tilladelser til kørselstypen sygetransport. Tilladel-
ser til sygetransport udstedt efter den tidligere taxilov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, forbliver dog i
kraft til deres udløb, jf. overgangsbestemmelsen i taxilovens
§ 37, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 37, hvorefter tilladel-
ser til sygetransport udstedt efter den tidligere taxilov, som
stadig er gyldige pr. den 1. januar 2025, får forlænget deres
gyldighedsperiode med 18 måneder dog maksimalt til og
med den 31. december 2027.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis medføre, at
en tilladelse til sygetransport, som er udstedt den 1. januar
2015 med en gyldighedsperiode på 10 år, vil gælde til og
med den 30. juni 2026 i stedet for til og med den 31. decem-
ber 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det følger
af § 25 i buskørselsloven, § 19 i godskørselsloven og § 46
i taxiloven, at de tre love ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 2, at regler fastsat i
medfør af regler fastsat i medfør af buskørselslovens § 1
d, § 2 a og § 18, stk. 1, nr. 8 og 9, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
buskørselslovens § 9, stk. 7, § 13 a og § 21 d, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 8, nr. 15 og nr. 37.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, sikrer, at allerede
udstedte bekendtgørelser i medfør af de opremsede bemyn-
digelsesbestemmelser fortsat vil have gyldighed, indtil nye
bekendtgørelser udstedes i medfør af de foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om buskørsel, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 542 af 15. maj 2023, fore-
tages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i §
13, stk. 2, ændres »forordning nr.
1071/2009« til: »Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om fælles
regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«.
2. Overalt i loven ændres »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1073/2009 om fælles regler
for adgang til det internationale mar-
ked for buskørsel og om ændring
af forordning (EF) nr. 561/2006 (for-
ordning 1073/2009)« og »forordning
nr. 1073/2009« til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om
fælles regler for adgang til det inter-
nationale marked for buskørsel«.
Kapitel 1
Tilladelse til buskørsel
3. Overskriften til kapitel 1 affattes
således:
»Kapitel 1
Lovens område og definitioner«
§ 1. Den, der er etableret på dansk
område og udfører erhvervsmæssig
personbefordring med dansk indre-
gistreret motorkøretøj indrettet til
befordring af flere end ni person-
er føreren medregnet, skal have til-
ladelse hertil. Fællesskabstilladelse
udstedt i medfør af artikel 4 i Eu-
ropa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1073/2009 om fæl-
lesregler for adgang til det inter-
nationale marked for buskørsel og
om ændring af forordning (EF) nr.
44
561/2006 (forordning 1073/2009)
giver ret til at udføre nationale
transporter. Tilladelse udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved erhvervsmæssig per-
sonbefordring forstås kørsel med de
i stk. 1 nævnte køretøjer
1) med personer uden en nærmere
tilknytning til den person, virksom-
hed eller sammenslutning, der udfø-
rer eller lader kørslen udføre,
2) som udføres mod vederlag, eller
3) som udgør den pågældende per-
sons, virksomheds eller sammen-
slutnings primære formål
4. I § 1, stk. 3, ændres »køretøjer«
til: »motorkøretøjer«.
5. I § 1, stk. 3, nr. 2, ændres »eller«
til: »og«.
§ 1 a. Den, der til personbefordring
udlejer eller udlåner et af de i § 1,
stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden
fører, skal have tilladelse hertil.
Stk. 2. Udlån af de i § 1,
stk. 1, nævnte motorkøretøjer mel-
lem ikkeerhvervsdrivende forenin-
ger, klubber og lignende sammen-
slutninger kan ske uden tilladelse.
§ 1 b. Hvis flere plejehjem, ældre-
centre eller lignende institutioner er
registreret som ejere eller brugere af
et motorkøretøj omfattet af § 1, stk.
1, kan befordring af beboere samt
hjemmeboende ældre, der er visite-
ret til aktiviteter på institutionerne,
der har til formål at vedligeholde
de pågældendes fysiske og psyki-
ske færdigheder, ske uden tilladel-
se. Køretøjerne kan ud over kørsel
som nævnt i 1. pkt. benyttes til an-
dre formål, der er i institutionens
interesse.
§ 1 c. Tilladelse til busudlejning
m.v. udstedes med gyldighed i indtil
10 år. Der kan gives en ansøger fle-
re tilladelser.
45
§ 1 d. Ansøgning om udstedelse af
tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a,
stk. 1, skal indgives til transportmi-
nisteren ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som ministeren stiller
til rådighed.
6. §§ 1 a-1 d ophæves.
Kapitel 2 a.
Delegation, klageadgang m.v.
§ 9. Erhvervsmæssig personbefor-
dring, der udføres med en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må
kun udføres af
1) indehaveren af eller en chauffør
ansat i den virksomhed, som tilla-
delsen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en tilladel-
sesindehaver, der efter stk. 2 er god-
kendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Stk. 2. Det kan i tilslutning til
en tilladelse til erhvervsmæssig per-
sonbefordring, jf. § 1, stk. 1, el-
ler en tilladelse hertil udstedt in-
den for Det Europæiske Økonomi-
ske Samarbejdsområde godkendes,
at indehaveren erhvervsmæssigt ud-
lejer chauffører. Godkendelsen om-
fatter tillige udlejning af chauffører
til udførelse af godskørsel for frem-
med regning.
Stk. 3. En virksomhed, der er
etableret i et andet land end Dan-
mark, og som er godkendt som
chaufførvikarvirksomhed i henhold
til stk. 2, skal opfylde betingelserne
i § 18, stk. 2, når chaufføren er ud-
lejet til kørsel på dansk område med
et dansk indregistreret motorkøretøj
indrettet til befordring af flere end 9
personer føreren medregnet.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte virk-
somhed skal efter anmodning fra
transportministeren indsende doku-
mentation for, at virksomheden er
8. § 9 affattes således:
»§ 9. Erhvervsmæssig personbefor-
dring, der udføres med en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må
kun udføres af
1) indehaveren af eller en chauffør
ansat i den virksomhed, som til-
ladelsen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en virk-
somhed, der efter stk. 2 er
godkendt til erhvervsmæssigt at
udleje chauffører.
Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt
udlejer chauffører til erhvervsmæssig
personbefordring med et motorkøre-
tøj indrettet til befordring af flere
end ni personer føreren medregnet,
skal godkendes hertil. Godkendelse
udstedes med gyldighed på indtil 10
år. Godkendelsen omfatter også ud-
lejning af chauffører til udførelse af
godskørsel for fremmed regning.
Stk. 3. En virksomhed, der er etab-
leret i Danmark, skal opfylde betin-
gelserne i § 18, stk. 2, for at blive
godkendt og opretholde godkendel-
sen efter stk. 2, når chaufføren er ud-
lejet til kørsel på dansk område.
Stk. 4. En virksomhed, der er etab-
leret i et andet land end Danmark,
skal opfylde betingelserne i § 18,
stk. 2, for at blive godkendt og op-
retholde godkendelsen efter stk. 2,
når chaufføren er udlejet til kørsel
på dansk område med et dansk indre-
46
omfattet af en overenskomst omfat-
tet af § 18, stk. 2, eller indsende
dokumentation for, at virksomheden
følger et omkostningsniveau, som
ikke afviger entydigt og væsentligt
fra det samlede omkostningsniveau
i de bestemmelser om løn- og ar-
bejdsvilkår, der findes i en overens-
komst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.
Stk. 5. For godkendelse i henhold
til stk. 2 finder bestemmelserne om
meddelelse, fornyelse og tilbagekal-
delse af tilladelser i medfør af § 1,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.
gistreret motorkøretøj indrettet til be-
fordring af flere end ni personer fø-
reren medregnet, for en virksomhed,
der er etableret i Danmark.
Stk. 5. Virksomheder omfattet af
stk. 2 og 4 skal efter anmodning
fra transportministeren indsende do-
kumentation for, at virksomhederne
følger et omkostningsniveau, som ik-
ke afviger entydigt og væsentligt fra
det samlede omkostningsniveau i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvil-
kår, der findes i en overenskomst
omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.
Stk. 6. En godkendelse til at drive
chaufførvikarvirksomhed i henhold
til stk. 2 kan tilbagekaldes, såfremt
virksomhederne ikke lever op til kra-
vene i stk. 3 og 4 eller § 18, stk. 2.
Stk. 7. Transportministeren kan
fastsætte regler om meddelelse af
godkendelse i henhold til stk. 2 og
om krav til dokumentation i henhold
til stk. 5.«
§ 12. Tilladelse i henhold til §
1, stk. 1, kan meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed,
der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 3 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet
og om ophævelse af Rådets direktiv
96/26/EF,
1) ikke er under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs og
2) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover.
Stk. 2. Der kan under de i stk.
1 nævnte betingelser meddeles tilla-
delse til her i landet hjemmehøren-
9. I § 12, stk. 1, ændres »hjemmehø-
rende« til: »etableret« og »1) ikke
er under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs og 2) ikke har ikkeper-
sonlig forfalden gæld til det offentli-
ge på 50.000 kr. eller derover« æn-
dres til: ”ikke er under rekonstrukti-
onsbehandling eller konkurs.«
47
de foreninger, fonde og andre selv-
ejende institutioner. Der kan ligele-
des meddeles tilladelse til offentlige
myndigheder og virksomheder.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
10. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres
»hjemmehørende« til: »etablerede«.
§ 13. Virksomheden skal have en
godkendt transportleder, der foru-
den at opfylde de krav, der følger af
artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under vær-
gemål efter værgemålslovens § 5 el-
ler under samværgemål efter værge-
målslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs og
3) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover.
Stk. 2. Transportministeren fastsæt-
ter nærmere regler om det vandel-
skrav, som transportlederen skal op-
fylde, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel
6 i forordning nr. 1071/2009.
11. I § 13, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7,«
til: »§ 7 og«.
12. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »kon-
kurs og« til: »konkurs.«
13. § 13, stk. 1, nr. 3, ophæves.
14. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Transportministeren fastsæt-
ter nærmere regler om det vandel-
skrav, som transportlederen skal op-
fylde, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 6
i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fælles regler om betin-
gelser for udøvelse af vejtransporter-
hvervet samt om dokumentation for
opfyldelse af kravet om faktisk og
vedvarende ledelse for en transport-
leder i en virksomhed med tilladelse
efter § 1, stk. 1.«
48
§ 13 a. Tilladelse til busudlejning
m.v., jf. § 1 a, kan meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed,
der foruden at opfylde betingelserne
i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og vandel-
skravet fastsat i medfør af § 12, stk.
4,
1) har forretningssted her i landet
og
2) har økonomisk grundlag for
at drive virksomheden forretnings-
mæssigt forsvarligt.
Stk. 2. Der kan under de i stk.
1 nævnte betingelser meddeles tilla-
delse til her i landet hjemmehøren-
de foreninger, fonde og andre selv-
ejende institutioner. Der kan ligele-
des meddeles tilladelse til offentlige
myndigheder og virksomheder.
Stk. 3. Filialer af udenlandske sel-
skaber m.v. af den i stk. 1 og 2
nævnte art kan meddeles tilladelse,
såfremt dette er hjemlet i internatio-
nal aftale eller ved bestemmelser
fastsat af transportministeren.
Stk. 4. Vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4, finder tilsva-
rende anvendelse på disse virksom-
heder.
§ 13 b. Virksomheden skal have an-
sat en godkendt transportleder, der
vedvarende og faktisk skal forestå
virksomhedens busudlejning. Den-
ne skal foruden at opfylde betingel-
serne i § 13
1) have bopæl i her i landet og
2) i faglig henseende være kvalifi-
ceret til at drive busudlejning.
Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 1, om
bopæl i Danmark bortfalder, i det
omfang dette følger af international
aftale eller regler fastsat af trans-
portministeren.
15. §§ 13 a og 13 b ophæves, og i
stedet indsættes:
»§ 13 a. Ansøgning om udstedelse
af tilladelse efter § 1, stk. 1, skal
indgives til transportministeren ved
anvendelse af en digital løsning, som
ministeren stiller til rådighed.«
49
Kapitel 4 a 16. Overskriften til kapitel 4 a affat-
tes således:
Tilbagekaldelse og bortfald af tilla-
delser m.v. »Kapitel 4 a
Tilbagekaldelse m.v.«
§ 14. En tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1, kan foruden i de i ar-
tikel 13 i forordning nr. 1071/2009
nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis
indehaveren
1) må antages ikke længere at op-
fylde vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4, som følge
af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft el-
ler gentagne gange har overtrådt be-
stemmelser i
a) denne lovs § 9, stk. 3, og § 18,
stk. 2,
b) øvrige bestemmelser i denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør
heraf,
c) færdselslovgivningen om hastig-
hed, kørsel uden kørekort, køretø-
jers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af passagerer eller gods
og køre- og hviletid,
d) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 om
harmonisering af visse sociale be-
stemmelser inden for vejtransport
og om ændring af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85, Rå-
dets forordning (EØF) nr. 3821/85
om kontrolapparatet inden for vej-
transport med senere ændringer og
Europæisk overenskomst om arbej-
det for besætninger på køretøjer i
international vejtransport (AETR),
50
e) lovgivningen om euforiserende
stoffer eller narkotikahandel,
f) miljølovgivningen om beskyttel-
se af jord samt grund- og overflade-
vand og om frembringelse, opbeva-
ring, behandling eller bortskaffelse
af affald,
g) skatte- og afgiftslovgivningen,
h) lovgivningen om menneske-
smugling eller menneskehandel el-
ler
i) EU-lovgivning om adgang til det
internationale marked for gods- og
buskørsel,
j) EU-lovgivning om betingelserne
for udøvelse af vejtransporterhver-
vet,
k) lovgivning om løn- og arbejds-
vilkår og arbejdstid inden for vej-
transporterhvervet, herunder udsta-
tionering af arbejdstagere inden for
vejtransport,
l) lovgivning om periodesyn og syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
m) lovgivning om lovvalgsregler
for kontraktlige forpligtelser,
n) lovgivning om handelsret,
o) lovgivning om erhvervsansvar
eller
p) konkurslovgivning eller
2) har betydelig ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesorde-
nen 100.000 kr. eller derover.
Stk. 2. En tilladelse udstedt i med-
før af § 1, stk. 1, kan tilbagekaldes,
hvis en fører eller en anden, der
optræder i indehaverens interesse,
51
i forbindelse med udførelse af hver-
vet gentagne gange groft har over-
trådt bestemmelser omfattet af stk.
1, nr. 1, og det som følge heraf må
antages, at indehaveren ikke længe-
re opfylder vandelskravet som fast-
sat i medfør af § 12, stk. 4.
Stk. 3. En godkendelse som trans-
portleder af en virksomhed, jf. § 13,
kan tilbagekaldes under de i stk. 1,
nr. 1 og 2, nævnte betingelser.
Stk. 4-6. ---
17. I § 14, stk. 1, ændres »indehave-
ren« til: »virksomheden«, og nr. 2
ophæves.
18. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 1, nr.
1« til: »stk. 1«.
19. I § 14, stk. 3, ændres »stk. 1, nr.
1 og 2,« til: »stk. 1«.
§ 14 a. En tilladelse til busudlejning
m.v. efter § 1 a kan tilbagekaldes,
hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at op-
fylde vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4, som følge
af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft el-
ler gentagne gange har overtrådt be-
stemmelser i
a) denne lov eller forskrifter udstedt
i medfør heraf,
b) færdselslovgivningen om køretø-
jers indretning, udstyr og tilbehør,
c) miljølovgivningen om beskyttel-
se af jord samt grund- og overflade-
vand og om frembringelse, opbeva-
ring, behandling eller bortskaffelse
af affald eller
d) skatte- og afgiftslovgivningen el-
ler
2) har betydelig ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesorde-
nen 100.000 kr. eller derover.
Stk. 2. En godkendelse som trans-
portleder af en virksomhed, der har
tilladelse til busudlejning m.v. efter
§ 1 a, kan tilbagekaldes under de
52
i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingel-
ser.
Stk. 3. En tilladelse til busudlej-
ning m.v. eller en godkendelse som
transportleder af en virksomhed kan
i tilfælde, som ikke er omfattet af
stk. 1 eller 2 eller bestemmelsen om
bortfald i § 16, stk. 1, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af
en tilladelse eller en godkendelse
ikke længere er til stede.
Stk. 4. En tilladelse til busudlej-
ning m.v. kan tilbagekaldes, hvis
en ansat eller en anden, der optræ-
der i indehaverens interesse, i for-
bindelse med udførelse af hvervet
gentagne gange groft har overtrådt
bestemmelser omfattet af stk. 1, og
hvis det som følge heraf må anta-
ges, at indehaveren ikke længere
opfylder betingelserne i § 13 a og
vandelskravet som fastsat i medfør
af § 12, stk. 4.
Stk. 5. Tilbagekaldelse af en til-
ladelse eller tilbagekaldelse af en
godkendelse som transportleder af
en virksomhed sker på tid fra 1 til 5
år eller indtil videre. 20. § 14 a ophæves.
§ 14 b. I forbindelse med behand-
ling af sager om tilbagekaldelse af
tilladelser til erhvervsmæssig per-
sonbefordring eller udlejning m.v.
kan myndighederne i nødvendigt
omfang videregive oplysninger til
tilladelsesindehaveren om overtræ-
delse af bestemmelser omfattet af
§ 14, stk. 1, nr. 1, som en fører,
en administrerende direktør eller en
anden, der optræder i indehaverens
interesse, har begået i forbindelse
med udførelse af hvervet.
21. I § 14 b udgår »eller udlej-
ning m.v.«, og »tilladelsesindehave-
re« ændres til: »virksomheder«.
53
§ 15. En afgørelse om tilbagekal-
delse efter artikel 13 i forordning
nr. 1071/2009 eller denne lovs § 14
kan forlanges indbragt for domsto-
lene. Anmodning om indbringelse
af en afgørelse om tilbagekaldelse
efter forordningens artikel 13, jf. ar-
tikel 3, stk. 1, litra a, c og d, eller
lovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a, §
14, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk.
1, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, § 14,
stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr.
2, og § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2,
skal, inden 4 uger efter at afgørel-
sen er meddelt indehaveren af tilla-
delsen eller godkendelsen, fremsæt-
tes over for Færdselsstyrelsen, der
anlægger sag mod den pågældende i
den borgerlige retsplejes former. En
afgørelse om tilbagekaldelse efter
forordningens artikel 13, jf. artikel
3, stk. 1, litra b, eller lovens § 14,
stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, §
14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p,
§ 14 a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk.
2, jf. stk. 1, nr. 1, skal på begæring
af indehaveren af tilladelsen eller
godkendelsen indbringes for dom-
stolene af anklagemyndigheden ef-
ter fremgangsmåden i straffelovens
§ 78, stk. 3, og sagen behandles
i disse tilfælde i strafferetsplejens
former.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1.
og 2. pkt., finder tilsvarende anven-
delse for afgørelse om, at en tilla-
delse ikke kan fornyes, på grund af
at virksomheden ikke længere op-
fylder betingelsen i § 12, stk. 1, nr.
2, eller § 13 a, jf. § 12, stk. 1, nr. 2,
eller transportlederen ikke længere
opfylder betingelsen i § 13, stk. 1,
nr. 3, eller § 13 b, jf. § 13, stk. 1,
nr. 3. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og
3. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se for afgørelse om, at en tilladelse
ikke kan fornyes, på grund af at
54
virksomheden eller transportlederen
ikke længere opfylder betingelsen
i forordningens artikel 3, stk. 1, li-
tra b, § 13 a, jf. vandelskravet som
fastsat i medfør af § 12, stk. 4, eller
§ 13 b, jf. vandelskravet som fastsat
i medfør af § 13, stk. 2.
Stk. 3. Anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge forord-
ningens artikel 13, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, c og d, og lovens § 14 a,
stk. 1, nr. 2, § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 2, og § 15, stk. 2, jf. § 12, stk. 1,
nr. 2, § 13, nr. 3, § 13 a, jf. § 12, stk.
1, nr. 2, og § 13 b, jf. § 13, nr. 3,
har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens be-
handling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen
eller godkendelsen vedrører. Ankes
en dom, hvorved tilbagekaldelse ik-
ke findes lovlig, kan den ret, der har
afsagt dommen, eller den ret, hvor-
til sagen er indbragt, bestemme, at
vognmandsvirksomheden eller bus-
udlejningen ikke må udøves under
ankesagens behandling.
Stk. 4. Anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge forord-
ningens artikel 13, jf. artikel 3, stk.
1, litra b, og lovens § 14, stk. 1,
nr. 1, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 4 og 5,
§ 14 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, §
13 a, jf. vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4, og § 13 b,
jf. vandelskravet som fastsat i med-
før af § 13, stk. 2, har opsættende
virkning, men retten kan ved ken-
delse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling ikke må
udøve den virksomhed, tilladelsen
eller godkendelsen vedrører. Hvis
tilbagekaldelsen findes lovlig ved
22. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§
14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 1,
nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra
a, og stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 4 og 5,
eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og § 14 a,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« til: »§ 14, stk.
1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1, litra a, eller § 14, stk. 4 og 5«.
23. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »§
14, stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2,
§ 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p,
§ 14 a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk.
2, jf. stk. 1, nr. 1« til: »§ 14, stk. 1,
nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, eller § 14,
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p«.
24. § 15, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1.
og 3. pkt., finder tilsvarende anven-
delse for afgørelse om, at en tilladel-
se ikke kan fornyes på grund af, at
virksomheden eller transportlederen
ikke længere opfylder betingelsen i
forordningens artikel 3, stk. 1, litra
b.«
25. I § 15, stk. 3, 1. pkt., udgår »og
lovens § 14 a, stk. 1, nr. 2, § 14 a,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 2,
jf. § 12, stk. 1, nr. 2, § 13, nr. 3, § 13
a, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13 b, jf.
§ 13, nr. 3,«.
26. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller
busudlejningen«.
27. I § 15, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 14
a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, § 13 a, jf.
55
dommen, kan det i denne bestem-
mes, at anke ikke har opsættende
virkning.
Stk. 5. ---
vandelskravet som fastsat i medfør
af § 12, stk. 4, og § 13 b, jf. vandel-
skravet som fastsat i medfør af § 13,
stk. 2«.
§ 16. En tilladelse til busudlejning
m.v. bortfalder, hvis indehaveren af
tilladelsen ophører med at opfylde
betingelserne i § 13 a, stk. 1, nr.
1, og § 13 a, stk. 1, jf. § 12, stk.
1, nr. 1, eller hvis den godkendte
transportleder fratræder virksomhe-
den. En godkendelse som transport-
leder i en virksomhed med tilladelse
i henhold til § 1 a bortfalder, når
indehaveren af godkendelsen afgår
ved døden eller ophører med at op-
fylde betingelserne i § 13 b, stk. 1,
nr. 1, eller § 13 b, stk. 1, jf. § 13,
stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden
14 dage til den myndighed, der
har givet tilladelsen, kan et døds-
bo, en ægtefælle, der sidder i uskif-
tet bo, en skyldner, der er under
rekonstruktionsbehandling, et kon-
kursbo eller en værge for en per-
son, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5, under vær-
gemål med fratagelse af den retli-
ge handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6, eller under samværgemål ef-
ter værgemålslovens § 7, midler-
tidigt få tilladelse til at fortsætte
virksomheden med henblik på af-
vikling, afhændelse el.lign. Adgan-
gen hertil gælder kun indtil 6 måne-
der fra dødsfaldet, rekonstruktions-
behandlingens indledning, konkurs-
dekretets afsigelse eller værgemå-
lets iværksættelse. I særlige tilfælde
kan fristen forlænges. 28. § 16 ophæves.
§ 17. En tilladelse, der er tilbage-
kaldt, frakendt eller bortfaldet, jf.
§§ 14 og 16, skal straks afleveres
til den myndighed, der har givet til-
ladelsen.
29. I § 17 ændres »jf. §§ 14 og 16«
til: »jf. § 14«
56
§ 18. Transportministeren kan fast-
sætte regler om
1) ---
2) undtagelse fra kravet om tilladel-
se, herunder tilladelsesfrit udlån, jf.
§ 1 a, stk. 2,
3) ansøgningers indhold, herunder
om de økonomiske og faglige krav,
en ansøger skal opfylde, og den di-
gitale løsning, jf. § 1 d,
4) ---
5) ---
6) ---
7) ---
8) meddelelse af godkendelse i hen-
hold til § 9, stk. 2,
9) krav til dokumentation i henhold
til § 9, stk. 4,
10) udnyttelse af tilladelse i hen-
hold til § 1 a,
11) ---
12) ---
13) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Transportministeren kan
indsamle og behandle oplysninger
fra eIndkomst, når det er nødven-
digt af hensyn til udførelsen af
tilsynet, herunder til identifikation
af tilladelsesindehavere til brug for
målretning af tilsynet.
Stk. 4. Tilladelsesindehaveren skal
efter anmodning fra transportmini-
steren indsende dokumentation for,
at virksomheden er omfattet af en
overenskomst omfattet af stk. 2, el-
30. § 18, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
31. I § 18, stk. 1, nr. 3, der bliver nr.
2, ændres »§ 1 d« til: »§ 13 a«.
32. § 18, stk. 1, nr. 8-10, ophæves.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 7-9.
57
ler indsende dokumentation for, at
virksomheden følger omkostnings-
niveauet i de bestemmelser om løn-
og arbejdsvilkår, der findes i en
overenskomst omfattet af stk. 2, nr.
1.
Stk. 5-7. ---
33. I § 18, stk. 3, ændres »tilladelses-
indehavere« til: »virksomheder«.
34. I § 18, stk. 4, ændres »Tilla-
delsesindehaveren« til: »Virksomhe-
den«.
§ 18 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Transportministeren hører
overenskomstparterne til vurdering
af, om en virksomhed, der er etab-
leret i et andet land end Danmark,
og som er godkendt som chauffør-
vikarvirksomhed i henhold til § 9,
stk. 2, overholder § 9, stk. 3.
Stk. 5. ---
35. I § 18 a, stk. 4, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
36. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Delegation m.v.
§ 21 d. Transportministeren bemyn-
diger myndigheder under Transport-
ministeriet til at udøve beføjelser i
medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles reg-
ler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om
fælles regler for adgang til det inter-
nationale marked for buskørsel, den-
ne lov eller forskrifter udstedt i med-
før heraf.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter
nærmere vilkår for internationale til-
58
ladelser, der udstedes efter § 1, stk.
2, nr. 1.«
§ 22. Medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1 eller 2, § 1
a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk.
6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a,
stk. 1, eller § 21 c, stk. 2,
2) overtræder vilkår, der er fastsat
i en tilladelse eller godkendelse i
henhold til loven eller forskrifter,
der er udstedt i medfør af denne,
3) overtræder bestemmelser, der er
indeholdt i De Europæiske Fælles-
skabers forordninger om buskørsel
eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffø-
rer uden at være godkendt hertil ef-
ter § 9, stk. 2.
Stk. 2-6. ---
37. I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 1
a,«.
38. I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes ef-
ter »denne«: »eller overtræder vilkår
i en international aftale,«.
§ 22 b. Transportministeren kan på-
lægge ugentlige tvangsbøder til den,
der undlader at indsende dokumen-
tation efter anmodning herom i hen-
hold til § 18, stk. 4. 39. § 22 b ophæves.
§ 2
I lov om godskørsel, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 327 af 23. marts 2024,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven bortset fra i § 3,
stk. 1, § 4, stk. 4, og § 12, stk. 1,
ændres »forordning nr. 1071/2009«
til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om be-
tingelser for udøvelse af vejtranspor-
terhvervet«.
2. Overalt i loven ændres »forord-
ning nr. 1072/2009«, »forordning
(EF) nr. 1072/2009« og »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles reg-
59
ler for adgang til markedet for inter-
national godskørsel (forordning nr.
1072/2009)« til: »Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om fælles
regler for adgang til markedet for in-
ternational godskørsel«.
§ 3. Tilladelser i henhold til § 1,
stk. 1 og 3, kan meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed,
der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 3 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser
for udøvelse af vejtransporterhver-
vet og om ophævelse af Rådets
direktiv 96/26/EF (forordning nr.
1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs og
2) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover.
Stk. 2. Tilladelser i henhold til § 1,
stk. 2, kan meddeles en her i landet
hjemmehørende virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover og
3) udviser god vandel, jf. stk. 6.
Stk. 3. Tilladelser i henhold til §
1, stk. 2, kan meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed,
der ud over at leve op til kravene i
stk. 2 har økonomisk grundlag for
at drive virksomheden forretnings-
mæssigt forsvarligt.
Stk. 4. Der kan under de i stk. 1-3
nævnte betingelser meddeles tilla-
delse til her i landet hjemmehøren-
de foreninger, fonde og andre selv-
3. I § 3, stk. 1, ændres »hjemmehø-
rende« til: »etableret«, og nr. 2 op-
hæves.
4. I § 3, stk. 2, ændres »hjemmehø-
rende« til: »etableret«, i nr. 1 ændres
»konkurs,« til: »konkurs og«, og nr.
2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
60
ejende institutioner. Der kan ligele-
des meddeles tilladelse til offentlige
myndigheder og virksomheder.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Transportministeren fast-
sætter nærmere regler om det vand-
elskrav, som virksomheden skal op-
fylde, jf. stk. 2, nr. 3, og artikel 3,
stk. 1, litra b, og artikel 6 i forord-
ning nr. 1071/2009.
5. I § 3, stk. 3, ændres »hjemmehø-
rende« til: »etableret«.
6. I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »hjem-
mehørende« til: »etableret«.
7. I § 3, stk. 6, ændres »nr. 3« til: »nr.
2«.
§ 4. En virksomhed, der har tilladel-
se i henhold til § 1, stk. 1 eller 3,
skal have en godkendt transportle-
der, der foruden at opfylde de krav,
der følger af artikel 4 i forordning
nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under vær-
gemål efter værgemålslovens § 5 el-
ler under samværgemål efter værge-
målslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs
3) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover.
Stk. 2. En virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 2,
skal have en godkendt transportle-
der, der
1) ---
2) ---
3) ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover,
4) ---
5) ---
6) ---
7) ---
8. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7,«
til: »§ 7 og«.
9. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »kon-
kurs« til: »konkurs.«
10. § 4, stk. 1, nr. 3, ophæves.
11. § 4, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
12. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Transportministeren fastsæt-
ter nærmere regler om det vandel-
skrav, som transportlederen skal op-
fylde, jf. stk. 2, nr. 3, og artikel
4, stk. 1, og artikel 6 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om
fælles regler om betingelser for ud-
61
Stk. 3. ---
Stk. 4. Transportministeren fast-
sætter nærmere regler om det vand-
elskrav, som transportlederen skal
opfylde, jf. stk. 2, nr. 4, og artikel 4,
stk. 1, og artikel 6 i forordning nr.
1071/2009.
øvelse af vejtransporterhvervet samt
om dokumentation for opfyldelse af
kravet om faktisk og vedvarende le-
delse for en transportleder i en virk-
somhed med tilladelse efter § 1, stk.
1, 2 eller 3.«
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Transportministeren kan
indsamle og behandle oplysninger
fra eIndkomst, når det er nødven-
digt af hensyn til udførelsen af
tilsynet, herunder til identifikation
af tilladelsesindehavere til brug for
målretning af tilsynet.
Stk. 6. Tilladelsesindehaveren skal
efter anmodning fra transportmini-
steren indsende dokumentation for,
at virksomheden er omfattet af en
overenskomst omfattet af stk. 3, el-
ler indsende dokumentation for, at
virksomheden følger omkostnings-
niveauet i de bestemmelser om løn-
og arbejdsvilkår, der findes i en
overenskomst omfattet af stk. 3, nr.
1, eller stk. 4.
Stk. 7. ---
Stk. 8. transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om en til-
ladelsesindehavers afgivelse af op-
lysninger om anvendte motorkøre-
tøjer.
Stk. 9. transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om veder-
lag for en transportleder ansat i en
virksomhed med tilladelse efter § 1,
stk. 1, 2 eller 3.
13. I § 6, stk. 5, ændres »tilladelses-
indehavere« til: »virksomheder«.
14. I § 6, stk. 6, ændres »Tilladelses-
indehaveren« til: »Virksomheden«.
15. I § 6, stk. 8, ændres »tilladelses-
indehavers« til: »virksomheds«.
16. § 6, stk. 9, ophæves.
§ 6 a. National godskørsel for frem-
med regning, der udføres med en
tilladelse udstedt i medfør af § 1,
stk. 1 eller 2, må kun udføres af
1) indehaveren af eller en chauffør
ansat i den virksomhed, som tilla-
delsen er udstedt til, eller
17. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. National godskørsel for frem-
med regning, der udføres med en til-
ladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1
eller 2, må kun udføres af
62
2) en chauffør ansat hos en tilladel-
sesindehaver, der efter stk. 3 er god-
kendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Stk. 2. Godskørsel for fremmed
regning, der udføres med en tilla-
delse udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
må endvidere udføres af en chauffør
ansat hos en tilladelsesindehaver,
der efter stk. 4 er godkendt til er-
hvervsmæssigt at udleje chauffører.
Stk. 3. Det kan i tilslutning til
en tilladelse til godskørsel for frem-
med regning, jf. § 1, stk. 1, el-
ler en tilladelse hertil udstedt in-
den for Det Europæiske Økonomi-
ske Samarbejdsområde godkendes,
at indehaveren erhvervsmæssigt ud-
lejer chauffører. Godkendelsen om-
fatter tillige udlejning af chauffører
til udførelse af erhvervsmæssig per-
sonbefordring.
Stk. 4. Det kan i tilslutning til
en tilladelse til godskørsel for frem-
med regning, jf. § 1, stk. 2 el-
ler 3, godkendes, at indehaveren
erhvervsmæssigt udlejer chauffører
til udførelse af godskørsel for frem-
med regning i varebiler, der er om-
fattet af tilladelseskravet i § 1, stk.
2.
Stk. 5. En virksomhed, der er
etableret i et andet land end Dan-
mark, og som er godkendt som
chaufførvikarvirksomhed i henhold
til stk. 3, skal opfylde betingelser-
ne i § 6, stk. 3, når chaufføren er
udlejet til kørsel på dansk område
for en virksomhed, der er etableret i
Danmark.
Stk. 6. Den virksomhed, der er
nævnt i stk. 5, skal efter anmodning
fra transportministeren indsende do-
kumentation for, at virksomheden
er omfattet af en overenskomst om-
fattet af § 6, stk. 3, eller indsende
dokumentation for, at virksomheden
1) indehaveren af eller en chauffør
ansat i den virksomhed, som tilladel-
sen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en virksom-
hed, der efter stk. 2 eller 3 er god-
kendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Stk. 2. Den virksomhed, der er-
hvervsmæssigt udlejer chauffører til
godskørsel for fremmed regning med
et motorkøretøj eller et vogntog med
en samlet tilladt totalvægt, der over-
stiger 3.500 kg., skal godkendes her-
til. Godkendelse udstedes med gyl-
dighed på indtil 10 år. Godkendelsen
omfatter tillige udlejning af chauffø-
rer til udførelse af erhvervsmæssig
personbefordring.
Stk. 3. Den virksomhed, der til gods-
kørsel for fremmed regning efter §
1, stk. 2, udlejer chauffører erhvervs-
mæssigt, skal godkendes hertil. God-
kendelse udstedes med gyldighed på
indtil 10 år.
Stk. 4. En virksomhed, der er etable-
ret i Danmark, skal opfylde betingel-
serne i § 6, stk. 3, for at blive god-
kendt og opretholde en godkendelse
efter stk. 2, når chaufføren er udlejet
til kørsel på dansk område.
Stk. 5. En virksomhed, der er etab-
leret i Danmark, skal opfylde betin-
gelserne i § 6, stk. 4, for at blive
godkendt og opretholde godkendelse
efter stk. 3, når chaufføren er udlejet
til kørsel på dansk område.
Stk. 6. En virksomhed, der er etable-
ret i et andet land end Danmark, skal
opfylde betingelserne i § 6, stk. 3,
for at blive godkendt og opretholde
godkendelse efter stk. 2, når chauf-
føren er udlejet til kørsel på dansk
63
følger et omkostningsniveau, som
ikke afviger entydigt og væsentligt
fra det samlede omkostningsniveau
i de bestemmelser om løn- og ar-
bejdsvilkår, der findes i en overens-
komst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. For godkendelse i henhold
til stk. 3 og 4 finder bestemmelser-
ne om meddelelse, fornyelse og til-
bagekaldelse af tilladelser i medfør
af § 1, stk. 1, 2 eller 3, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Transportministeren kan
fastsætte regler om meddelelse af
godkendelse i henhold til stk. 3 og
4 og om krav til dokumentation i
henhold til stk. 6.
område, for en virksomhed, der er
etableret i Danmark.
Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk.
2 og 6, skal efter anmodning fra
transportministeren eller den, som
er bemyndiget dertil, indsende doku-
mentation for, at virksomhederne er
opfylder betingelser, som følger af §
6, stk. 3.
Stk. 8. Den virksomhed, der er
nævnt i stk. 3, skal efter anmodning
fra transportministeren indsende do-
kumentation for, at virksomheden
følger omkostningsniveauet i de be-
stemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i en overenskomst omfat-
tet af § 6, stk. 4.
Stk. 9. En godkendelse til at drive
chaufførvikarvirksomhed i henhold
til stk. 2 og 3 kan tilbagekaldes, så-
fremt virksomhederne ikke lever op
til kravene i stk. 4-6 eller § 6, stk. 3.
Stk. 10. Transportministeren kan
fastsætte regler om meddelelse af
godkendelse i henhold til stk. 2 og 3
og om krav til dokumentation i hen-
hold til stk. 7 og 8.«
§ 6 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Transportministeren hører
de relevante overenskomstparter til
vurdering af, om en virksomhed,
der er etableret i et andet land
end Danmark, og som er godkendt
til chaufførvikarvirksomhed, over-
holder § 6 a, stk. 5.
Stk. 5. ---
18. I § 6 c, stk. 4, ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
64
§ 12. En tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1 eller 3, kan foruden
i de i artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 nævnte tilfælde tilbage-
kaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at op-
fylde vandelskravet som fastsat i
medfør af § 3, stk. 6, som følge
af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft el-
ler gentagne gange har overtrådt be-
stemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a,
stk. 5,
b) øvrige bestemmelser i denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør
heraf,
c) færdselslovgivningen om hastig-
hed, kørsel uden kørekort, køretø-
jers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af gods, transport af
farligt gods, køretøjers største til-
ladte totalvægt samt køre- og hvile-
tid,
d) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 om
harmonisering af visse sociale be-
stemmelser inden for vejtransport
og om ændring af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85, Rå-
dets forordning (EØF) nr. 3821/85
om kontrolapparatet inden for vej-
transport med senere ændringer og
Europæisk overenskomst om arbej-
det for besætninger på køretøjer i
international vejtransport (AETR),
e) lovgivningen om euforiserende
stoffer eller narkotikahandel,
f) miljølovgivningen om beskyttel-
se af jord samt grund- og overflade-
65
vand og om frembringelse, opbeva-
ring, behandling eller bortskaffelse
af affald,
g) skatte- og afgiftslovgivningen,
h) lovgivningen om beskyttelse af
dyr under transport,
i) lovgivningen om menneskesmug-
ling eller menneskehandel,
j) EU-lovgivning om adgang til det
internationale marked for gods- og
buskørsel,
k) EU-lovgivning om betingelserne
for udøvelse af vejtransporterhver-
vet,
l) lovgivning om løn- og arbejdsvil-
kår og arbejdstid inden for vejtrans-
porterhvervet, herunder udstatione-
ring af arbejdstagere inden for vej-
transport,
m)lovgivning om periodesyn og syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
n) lovgivning om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser,
o) lovgivning om handelsret,
p) lovgivning om erhvervsansvar
eller
q) konkurslovgivning eller
2) har betydelig ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesorde-
nen 100.000 kr. eller derover.
Stk. 2. En tilladelse udstedt i med-
før af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes,
hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at op-
fylde vandelskravet som fastsat i
medfør af § 3, stk. 6, som følge
66
af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft el-
ler gentagne gange har overtrådt be-
stemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a,
stk. 5,
b) øvrige bestemmelser i denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør
heraf,
c) færdselslovgivningen om hastig-
hed, kørsel uden kørekort, køretø-
jers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af gods, transport af
farligt gods og køretøjers største til-
ladte totalvægt,
d) lovgivningen om euforiserende
stoffer eller narkotikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttel-
se af jord og grund- og overflade-
vand og om frembringelse, opbeva-
ring, behandling eller bortskaffelse
af affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af
dyr under transport eller
h) lovgivningen om menneske-
smugling eller menneskehandel el-
ler
2) har betydelig ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesorde-
nen 100.000 kr. eller derover.
Stk. 3. En tilladelse udstedt i med-
før af § 1, stk. 1 og 3, kan tilbage-
kaldes, hvis en fører eller en anden,
der optræder i indehaverens interes-
se, i forbindelse med udførelse af
hvervet gentagne gange groft har
overtrådt bestemmelser omfattet af
stk. 1, nr. 1, og det som følge her-
67
af må antages, at indehaveren ikke
længere opfylder vandelskravet som
fastsat i medfør af § 3, stk. 6. En
tilladelse udstedt i medfør af § 1,
stk. 2, kan tilsvarende tilbagekaldes,
hvis en fører eller en anden, der
optræder i indehaverens interesse,
i forbindelse med udførelse af hver-
vet gentagne gange groft har over-
trådt bestemmelser omfattet af stk.
2, nr. 1, og det som følge heraf må
antages, at indehaveren ikke længe-
re opfylder vandelskravet som fast-
sat i medfør af § 3, stk. 6.
Stk. 4. En godkendelse som trans-
portleder af en virksomhed, jf. § 4,
kan tilbagekaldes under de i stk. 1,
nr. 1 og 2, eller stk. 2, nr. 1 og 2,
nævnte betingelser.
Stk. 5-8. ---
19. I § 12, stk. 1, ændres »indehave-
ren« til: »virksomheden«, og nr. 2
ophæves.
20. I § 12, stk. 2, ændres »indehave-
ren« til: »virksomheden«, og nr. 2
ophæves.
21. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
1, nr. 1« til: »stk. 1«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 2«.
22. I § 12, stk. 4, ændres »stk. 1, nr.
1 og 2, eller stk. 2, nr. 1 og 2« til:
»stk. 1 eller 2«.
§ 12 a. I forbindelse med behand-
lingen af sager om tilbagekaldelse
af en tilladelse til godskørsel for
fremmed regning kan myndigheder-
ne i nødvendigt omfang videregive
oplysninger om overtrædelse af be-
stemmelser omfattet af § 12, stk. 1,
nr. 1, og § 12, stk. 2, nr. 1, som
en fører, en administrerende direk-
tør eller en anden, der optræder i
indehaverens interesse, har begået
i forbindelse med udførelse af hver-
vet.
23. I § 12 a ændres »§ 12, stk. 1, nr.
1, og § 12, stk. 2, nr. 1« til: »§ 12,
stk. 1 og 2«.
68
§ 13. En afgørelse om tilbagekal-
delse efter artikel 13 i forordning
nr. 1071/2009 eller denne lovs § 12
kan forlanges indbragt for domsto-
lene. Anmodning om indbringelse
af en afgørelse efter forordningens
artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a, c og d, eller lovens § 12, stk. 1,
nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12,
stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr.
2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra
a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr.
2, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5, eller §
12, stk. 6, skal, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt indehaveren
af tilladelsen eller godkendelsen,
fremsættes over for Færdselsstyrel-
sen, der anlægger sag mod den på-
gældende i den borgerlige retsplejes
former. En afgørelse om tilbagekal-
delse efter forordningens artikel 13,
jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller lo-
vens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q,
§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12,
stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra
b-h, skal på begæring af indehave-
ren af tilladelsen eller godkendelsen
indbringes for domstolene af ankla-
gemyndigheden efter fremgangsmå-
den i straffelovens § 78, stk. 3, og
sagen behandles i disse tilfælde i
strafferetsplejens former.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1,
1. og 2. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse for afgørelse om, at en til-
ladelse ikke kan fornyes, på grund
af at virksomheden ikke længere
opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr.
2, eller § 3, stk. 2, nr. 2, eller trans-
portlederen ikke længere opfylder
betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, el-
ler § 4, stk. 2, nr. 3. Bestemmelser-
ne i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for afgørel-
se om, at en tilladelse ikke kan
fornyes, på grund af at virksomhe-
24. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »§
12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1,
69
den eller transportlederen ikke læn-
gere opfylder betingelsen i forord-
ningens artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 3, stk. 2, nr. 3, eller § 4,
stk. 2, nr. 4.
Stk. 3. Anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge forord-
ningens artikel 13, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, c og d, og lovens § 12,
stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12,
stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr.
1, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2,
og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,
har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens be-
handling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen
eller godkendelsen vedrører. Ankes
en dom, hvorved tilbagekaldelse ik-
ke findes lovlig, kan den ret, der
har afsagt dommen, eller den ret,
hvortil sagen er indbragt, bestem-
me, at vognmandsvirksomheden ik-
ke må udøves under ankesagens be-
handling.
Stk. 4. Anmodning om sagsan-
læg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge forord-
ningens artikel 13, jf. artikel 3, stk.
1, litra b, og lovens § 12, stk. 1, nr.
1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 3,
§ 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk.
2, nr. 1, § 12, stk. 5, stk. 1, § 12,
stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2,
nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2,
nr. 4, har opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens be-
handling ikke må udøve den virk-
somhed, tilladelsen eller godkendel-
sen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen
findes lovlig ved dommen, kan det i
denne bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
Stk. 5. ---
nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12,
stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr.
1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk.
1, nr. 2, stk. 2, nr. 2« til: »§ 12, stk.
1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 1, litra
a, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, eller
stk. 2, nr. 1«.
25. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§
12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk.
2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller §
12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og
stk. 2, nr. 1, litra b-h« til: »§ 12, stk.
1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, nr. 1,
litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk.
4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2,
nr. 1, litra b-h«.
26. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1,
1. og 3. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse for afgørelse om, at en til-
ladelse ikke kan fornyes, fordi virk-
somheden eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelsen i for-
ordningens artikel 3, stk. 1, litra b,
eller lovens § 3, stk. 2, nr. 2, eller §
4, stk. 2, nr. 3.«
27. I § 13, stk. 3, 1. pkt., udgår »og
lovens § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2,
nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, nr. 1, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk.
1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1,
nr. 3,«.
28. I § 13, stk. 4, 1. pkt., ændres »§
12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf.
§ 3, stk. 2, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf.
§ 4, stk. 2, nr. 4« til: »§ 12, stk. 5 og
stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr.
2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr.
3«.
70
§ 17. Medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1-4, § 6, stk.
1 og 2, § 6 a, stk. 1 og 2, § 6 d, stk.
1, § 6 e, stk. 1, § 6 g, stk. 2, § 11, §
15 eller § 16 b, stk. 4,
2) overtræder vilkår, der er fastsat
i en tilladelse eller godkendelse i
henhold til loven eller forskrifter,
der er udstedt i medfør af loven,
3) ---
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffø-
rer uden at være godkendt hertil ef-
ter § 6 a, stk. 3 og 4 .
Stk. 2-6. ---
29. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 6
a, stk. 1 og 2« til: »§ 6 a, stk. 1«.
30. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes ef-
ter »denne«: »eller overtræder vilkår
i en international aftale,«.
31. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »stk.
3 og 4« til: »stk. 2 og 3«.
§ 3
I taxiloven jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 17. september 2024, foreta-
ges følgende ændring:
§ 37. Tilladelser og godkendelser
udstedt i henhold til lov om taxikør-
sel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, forbliver i
kraft indtil udløb af disses gyldig-
hedsperiode.
Stk. 2. Tilladelser omfattet af stk.
1 skal medbringes i bilen under
kørslen og skal på forlangende fore-
vises kontrolmyndighederne.
Stk. 3. Førerkort i henhold til §
33, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 405
af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v.
skal medbringes i bilen under kørs-
len og skal være anbragt synligt for
passagererne.
Stk. 4. Den myndighed, der har
udstedt en tilladelse eller godken-
delse i henhold til lov om taxikør-
sel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
107 af 30. januar 2013, skal fort-
1. I § 37 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Gyldighedsperioden for tilla-
delser til sygetransport udstedt i hen-
hold til den tidligere gældende § 2,
stk. 1, i lov om taxikørsel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. ja-
nuar 2013, som er gyldige pr. den 1.
januar 2025, forlænges med 18 må-
neder dog maksimalt til og med den
31. december 2027.«
71
sat føre tilsyn med, at indehaveren
af tilladelsen eller godkendelsen op-
fylder betingelserne for at besidde
denne. Myndigheden kan med ½
års varsel overdrage forpligtelsen til
transportministeren. Transportmini-
steren kan dog i særlige situationer
acceptere at overtage forpligtelsen
fra en myndighed med et kortere
varsel end ½ år.
72