REU alm. del - svar på spm. 101 om ministeren vil kommentere på lovligheden af politiets indsamling af digitale beviser?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2940192.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. november 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Nikolaj Mielcke Siekstele
Sagsnr.: 2024-13790
Dok.: 3487996
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på lovligheden af politiets
indsamling af digitale beviser? Der henvises til artiklen:
”Politiets indsamling af digitale beviser balancerer på kanten af
loven”, Ingeniøren, den 27. september 2024.”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Indhentelse af
elektroniske beviser fra internationale internetserviceudbydere
(Facebook, Google mv.) er udarbejdet i 2017 og senest
opdateret i 2023. Det har siden 2017 fremgået af afsnittet, at det
følger af folkerettens almindelige regler om jurisdiktion, at
staten har eneret til at udøve myndighed på sit territorium. Det
betyder, at dansk politi alene kan foretage efterforskningsskridt
i Danmark. Såfremt et efterforskningsskridt skal foretages i
udlandet, er det således nødvendigt at anmode om udenlandske
myndigheders bistand gennem en international
retshjælpsanmodning.
USA og Irland har samtykket til, at visse elektroniske beviser
kan indhentes fra udenlandske myndigheder direkte fra
serviceudbydere beliggende i henholdsvis USA og Irland og
dermed uden behov for fremsendelse af en international
retshjælpsanmodning til myndighederne i de to stater.
Politiet eller anklagemyndigheden kan i disse tilfælde rette
direkte henvendelse til den relevante serviceudbyder.”
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
om indsamling af digitale beviser fra udlandet fra National
Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst, at der eksisterer et bredspektret internationalt
samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet mellem
politimyndigheder i forskellige lande. Samarbejdet, der både
foregår gennem internationale organisationer som f.eks.
Europol eller Interpol og bilateralt mellem de enkelte lande,
omhandler bl.a. udveksling af oplysninger mellem
politimyndigheder på tværs af landegrænser. I konkrete sager,
Side 3/3
hvor dansk politi ønsker at foretage efterforskningskridt i
udlandet, følger det af folkerettens almindelige regler, at politiet
som udgangspunkt skal anmode politimyndigheden i det
pågældende land om bistand gennem en international
retshjælpsanmodning.
Rigspolitiet skal i forlængelse heraf henvise til
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om indhentelse af elektroniske
beviser fra internationale internetserviceudbydere (Facebook,
Google mv.), der ligeledes henvises til i artiklen.
Det fremgår heraf, at såfremt et efterforskningsskridt skal
foretages i udlandet, er det nødvendigt at anmode om
udenlandske myndigheders bistand gennem en international
retshjælpsanmodning. Dog har USA og Irland accepteret, at
visse elektroniske beviser kan indhentes direkte fra
serviceudbyderen uden fremsendelse af en international
retshjælpsanmodning. Politiet eller anklagemyndigheden kan i
disse tilfælde rette direkte henvendelse til den relevante
serviceudbyder. Udlevering efter direkte henvendelse sker
imidlertid på frivillig basis, og det er op til de enkelte udbydere,
om de ønsker at udlevere oplysninger uden en retskendelse fra
deres nationale kompetente myndigheder.
Rigspolitiet vil – i dialog med NSK og Rigsadvokaten –
undersøge, om der i politikredsene er behov for at skabe øget
klarhed om rammerne for udveksling af oplysninger på
området.”
3. Jeg vil gerne slå fast, at myndighedernes indsamling af digitale beviser
på tværs af landegrænser selvfølgelig skal ske i overensstemmelse med
gældende nationale og internationale regler. Jeg har noteret mig, at
Rigspolitiet vil undersøge, om der er behov for at skabe øget klarhed om
rammerne for udveksling af oplysninger på området.