Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud), fra justitsministeren

Side 1/1
Vedlagt sendes til Retsudvalgets orientering udkast til forslag til lov om
ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning
med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud).
Lovforslaget er den 20. november 2024 sendt i høring hos de myndigheder
og organisationer, der er anført på vedlagte oversigt. Høringsfristen er
fastsat til den 18. december 2024 svarende til en frist på fire uger.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-02477
Dok.: 3487133
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 59
Retsudvalget 2024-25


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til
opholdsforbud)
§ 1
I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013, lov nr. 1724 af 27.
december 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 2600 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område kan der
lægges vægt på politiets responstid, når en person påbydes elektronisk
kontrol som supplement til et opholdsforbud.«
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. En person kan påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer
personens færden (elektronisk kontrol), som supplement til et
opholdsforbud givet i medfør af § 3, når det må anses for påkrævet af hensyn
til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet.
Stk. 2. §§ 12 og 14-20 finder tilsvarende anvendelse på påbud meddelt
efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk kontrol
efter stk. 1, herunder om den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde
elektronisk udstyr, og om myndighedernes adgang til og behandling af de
registrerede oplysninger.«
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
Dato: 20. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-02477
Dok.: 3312022
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 59
Retsudvalget 2024-25
UDKAST
2
»Stk. 2. Et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, gives for et
bestemt tidsrum på indtil 1 år.«
4. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Den, der forsætligt overtræder et påbud efter § 4 a, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf
af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Overtrædelse af stk. 1 og 2, er undergivet offentlig påtale.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Tilhold, opholdsforbud, bortvisning og stalking
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser ud over de obligatoriske
konsekvensvurderinger
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
4
1. Indledning
Forfølgelse og chikane, herunder stalking, rummer dybt
grænseoverskridende og uacceptabel adfærd, som udgør en voldsom
belastning for ofrene og et alvorligt indgreb i deres og familiernes liv og
hverdag. Stalking kan foregå på mange måder – f.eks. som chikane over
nettet, vedvarende sms-beskeder, trusler eller direkte fysisk overvågning og
forfølgelse. Stalking kan desuden i nogle tilfælde gå forud for partnervold.
Der er i de senere år taget flere vigtige skridt i forhold til at styrke indsatsen
mod stalking og partnervold. Der er bl.a. indført en særskilt
stalkingbestemmelse i straffeloven for at skabe et effektivt strafferetligt
værn, som sætter håndfast ind over for de personer, der begår stalking.
Desuden har stalkingofre fået ret til at få beskikket en bistandsadvokat og til
at blive underrettet, når gerningspersonen f.eks. får uledsaget udgang første
gang eller prøveløslades.
Endvidere har regeringen i juni 2023 lanceret en handlingsplan mod
partnervold og partnerdrab med en lang række initiativer, der bl.a. har fokus
på tidlig opsporing, hjælp til ofrene, deres børn og udøverne, mere viden og
bedre koordination.
Med dette lovforslag vil regeringen tage det næste markante skridt i forhold
til at styrke indsatsen over for bl.a. stalking og partnervold. Lovforslaget har
således til formål at iværksætte en forsøgsordning med elektronisk kontrol
som supplement til et opholdsforbud (den såkaldte ”omvendte fodlænke”),
der skal være med til at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt i videre
omfang end i dag.
Forsøgsordningen er ikke afgrænset til sager om stalking og partnervold,
men forudsættes navnlig anvendt i forbindelse med sådanne sager.
Forsøgsordningen bygger bl.a. på erfaringer fra Norge, hvor domstolene
siden 2013 har haft mulighed for at pålægge elektronisk kontrol af et
kontaktforbud ved hjælp af en GPS-fodlænke, hvis den elektroniske kontrol
skønnes nødvendigt for, at forbuddet overholdes. Erfaringerne med
ordningen er overordnet gode og viser bl.a., at elektronisk kontrol kan have
en afskrækkende effekt over for både potentielle voldsudøvere og personer,
der er idømt elektronisk kontrol, ligesom ordningen opleves som et godt
beskyttelsestiltag for ofrene og øger deres livskvalitet og handlerum.
Erfaringerne viser også, at det tog lang tid at komme i gang med ordningen
på grund af bl.a. implementeringsvanskeligheder, ligesom elektronisk
kontrol bruges i varierende grad i forskellige politikredse, og som oftest som
UDKAST
5
sidste udvej, når øvrige tiltag ikke har virket. Det skal ses i sammenhæng
med, at der både har været teknologiske og ressourcemæssige udfordringer
med ordningen.
2. Tilhold, opholdsforbud, bortvisning og stalking
2.1. Gældende ret
2.1.1. Tilhold
En person kan ved tilhold forbydes at opsøge en anden ved personlig,
mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk
kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden,
jf. § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Det følger af bemærkningerne til lovens § 1, at enhver kontakt som
udgangspunkt er forbudt. Bestemmelsen forbyder ligeledes forfølgelse,
f.eks. at den pågældende følger efter en person uden helt at nærme sig,
således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt,
jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 34-35.
Førend et tilhold kan gives, er der en række betingelser, der skal være
opfyldt, jf. lovens § 2, stk. 1-3.
Et tilhold kan således gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person
har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved
kontakt m.v. som anført i § 1 eller mod den anden har begået strafbart
forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og der er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som
anført i nr. 1, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Et tilhold kan endvidere gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en
person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab,
røveri, frihedsberøvelse, vold, psykisk vold, brandstiftelse, voldtægt eller
anden seksualforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og
den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke
findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som anført i § 1, jf.
lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Et tilhold kan derudover gives, hvis en person med rimelig grund mistænkes
for at have begået eller forsøgt at begå en overtrædelse af straffelovens
bestemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. lovens § 5, 1. pkt.
UDKAST
6
2.1.2. Strakstilhold
Ved lov nr. 1724 af 27. december 2016 om ændring af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning blev der indført en ny bestemmelse i lovens §
2 a, som gør det muligt at meddele en foreløbig afgørelse om tilhold
(strakstilhold), som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt
medlemmer af forurettedes husstand, indtil politidirektøren kan træffe en
endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud. Bestemmelsen trådte i
kraft den 1. januar 2017.
Der kan gives et strakstilhold enten i forbindelse med en anmodning om at
meddele et tilhold m.v. eller i forbindelse med, at politiet af egen drift har
iværksat sagsbehandling angående tilhold m.v.
Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme
retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de øvrige bestemmelser i
loven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 19 som fremsat, side 8.
Betingelserne for, at et strakstilhold kan gives, fremgår af lovens § 2 a, stk.
1. Et tilhold kan således gives foreløbigt, hvis en person med rimelig grund
er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1, betingelsen
i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og personen ikke har en rimelig interesse i at
kontakte den anden.
Et strakstilhold gælder indtil videre og bortfalder, når der træffes afgørelse
om tilhold efter § 2 eller om opholdsforbud efter § 4 eller om
tilbagekaldelse, jf. lovens § 2 a, stk. 2. En afgørelse om tilhold eller
opholdsforbud skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen
af afgørelsen om strakstilholdet, jf. lovens § 2 a, stk. 3.
2.1.3. Opholdsforbud
En person kan ved opholdsforbud forbydes at opholde sig eller færdes i et
nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller
arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte
færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Et opholdsforbud er et geografisk bestemt tilhold. Som det fremgår af
bemærkningerne til § 3, er formålet at etablere en »sikkerhedszone« for den,
som opholdsforbuddet skal beskytte, hvorved man vil kunne begrænse
utrygheden hos personer, som har været og stadig er udsat for en betydelig
belastning som følge af grov eller oftere gentagen krænkelse eller på grund
af, at et tilhold ikke respekteres, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L
10 som fremsat, side 37.
UDKAST
7
Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 3, at det geografiske område,
som forbuddet dækker, skal beskrives så præcist som muligt i afgørelsen,
herunder ved anvendelse af kort over området. Det fremgår endvidere, at
der ikke fastsættes en bestemt maksimal geografisk udstrækning af
opholdsforbud, og at dette vil afhænge af områdets karakter og parternes
forhold. Det fremgår derudover, at der med udtrykket »opholde sig eller
færdes« sigtes til enhver fysisk tilstedeværelse inden for det afgrænsede
område, herunder at passere igennem området, og at et opholdsforbud
således som udgangspunkt vil indebære, at den blotte tilstedeværelse i det
afgrænsede område vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt
kortvarige ophold, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som
fremsat, side 37.
Betingelserne for, at et opholdsforbud kan gives, fremgår af lovens § 4.
Et opholdsforbud kan således gives, hvis betingelserne for tilhold efter § 2
er opfyldt, når mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1,
nr. 1, forsætlig overtrædelse af et tilhold efter § 1 eller en lovovertrædelse
omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, eller § 8, nr. 1, og et tilhold efter § 1 ikke kan
anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person, jf. lovens § 4, stk.
1, nr. 1 og 2.
Det fremgår af bemærkningerne til § 4, at det er ikke en betingelse, at den
indklagede er meddelt et tilhold, og at opholdsforbud således kan meddeles
samtidig med tilhold eller uden et samtidigt tilhold. Formålet med et
opholdsforbud vil dog normalt indebære, at tilhold meddeles samtidig med
opholdsforbuddet, hvis ikke den pågældende allerede har et tilhold, jf.
Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 37.
Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf. lovens §
5, 2. pkt.
2.1.4. Bortvisning
En person over 18 år kan ved bortvisning forbydes at opholde sig i sit hjem,
jf. § 7 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Bortvisning defineres i bemærkningerne til bestemmelsen som et
strafsanktioneret forbud mod, at en person over 18 år i en nærmere fastlagt
og i almindelighed kortere periode opholder sig i det fælles hjem, dvs.
boligen for personens husstand uanset personens retlige forhold til
husstanden og boligen. Ved ophold forstås enhver fysisk tilstedeværelse på
den pågældende lokalitet. En bortvisning indebærer, at den blotte
tilstedeværelse i boligen udgør en overtrædelse, selv om der er tale om et
UDKAST
8
helt kortvarigt ophold. En bortvisning rummer således både et opholds- og
adgangsforbud, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 218 som fremsat,
side 7482.
Der kan i afgørelsen om bortvisning fastsættes undtagelser fra forbuddet
mod ophold.
Betingelserne for, at en person kan bortvises, fremgår af lovens § 8.
En person kan således bortvises, når der er begrundet mistanke om, at den
pågældende mod et medlem af sin husstand har begået en overtrædelse af
straffelovens §§ 210, 213 eller 266 eller en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens kapitel 24-26, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år
og 6 måneder, eller at den pågældende har optrådt på en måde, der i øvrigt
indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden, og der efter det
oplyste er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i
hjemmet vil begå en lovovertrædelse, der er nævnt i nr. 1, jf. lovens § 8, nr.
1 og 2.
Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger, jf. lovens § 10.
2.1.5. Fælles bestemmelser og domstolsprøvelse
Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. dog § 2 a, stk. 2, og
et opholdsforbud for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf. lovens § 5.
Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger, jf. lovens § 10.
Det fremgår af bemærkningerne til § 5, at tilholdet eller opholdsforbuddet
bortfalder, hvis parterne etablerer et fredeligt samkvem, uanset om
samkvemmet kun er for en kort periode, men at det af sagens natur ikke
gælder, hvis samkvemmet påtvinges den, som foranstaltningen skal
beskytte. Det fremgår desuden, at et tilhold eller opholdsforbud kan trækkes
tilbage, hvis den, som tilholdet eller opholdsforbuddet skal beskytte,
anmoder om det, medmindre politiet vurderer, at almene hensyn kræver, at
tilholdet eller opholdsforbuddet opretholdes, jf. Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, L 10 som fremsat, side 38.
Efter lovens § 12 må tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke stå i
misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold,
hensynet til den eller dem, foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af
den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.
Det fremgår af bemærkningerne til § 12, at der skal foretages en særskilt
proportionalitetsvurdering i forhold til tilhold, opholdsforbud og bortvisning
UDKAST
9
med henblik på at fastslå, om indgrebet er rimeligt. Det følger endvidere af
proportionalitetsprincippet, at der skal vælges det mindst indgribende
middel, der kan opfylde formålet, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L
10 som fremsat, side 39.
Det følger af lovens § 13, at tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke
omfatter kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses for
beføjet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 13, at bestemmelsen udgør en
undtagelse til tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og at bestemmelsen
indebærer, at det påhviler den pågældende at sandsynliggøre, at en kontakt
m.v. har været beføjet. Som eksempel på kontakt, som af særlige grunde må
anses for beføjet, kan nævnes en situation, hvor et fælles barn akut bliver
alvorlig sygt, og der ikke er andre, der har mulighed for tids nok at køre
barnet på hospitalet, og hvor den pågældende overtræder et tilhold, et
opholdsforbud eller en bortvisning ved at køre barnet på hospitalet, jf.
Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 39-40.
Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan besluttes, når en person, som
foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når almene hensyn
kræver det, jf. lovens § 14.
Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning træffes af
politidirektøren, jf. lovens § 15, stk. 2. Afgørelserne er underlagt
forvaltningslovens regler, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det bemærkes,
at tilhold, opholdsforbud og bortvisning frit kan kombineres, hvis
betingelserne for foranstaltningerne er opfyldt, jf. Folketingstidende 2011-
12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 39.
Statsadvokaten behandler klager over tilhold, opholdsforbud og bortvisning,
jf. lovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages,
jf. lovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 2
a, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 19 som fremsat, at lovens § 15,
stk. 3, også gælder for strakstilhold.
Lovligheden af tilholdet m.v. kan endvidere prøves i forbindelse med en
straffesag om overtrædelse af tilholdet. Herudover kan lovligheden af et
meddelt tilhold m.v. prøves af domstolene efter den almindelige regel i
grundlovens § 63, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som
fremsat, side 6.
UDKAST
10
Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes, jf.
lovens § 16, 1. pkt. Ved forkyndelse af bl.a. opholdsforbud skal den
pågældende vejledes om retten til at kræve afgørelsen indbragt for retten, jf.
§ 16, 3. pkt.
Efter lovens § 17, stk. 1, kan den, der gives opholdsforbud eller bortvises,
inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kræve, at
politiet indbringer afgørelsen for byretten.
En afgørelse om opholdsforbud eller bortvisning kan forlanges indbragt for
retten, selv om den pågældende ikke har udnyttet de administrative
klagemuligheder. En afgørelse vil kunne påklages til den regionale
statsadvokat og begæres indbragt for retten, men hvis en domstol i medfør
af §§ 17-19 (om domstolsprøvelse af sager om bl.a. tilhold og
opholdsforbud) træffer afgørelse, afskæres den forvaltningsretlige
rekursadgang til statsadvokaten, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L
10 som fremsat, side 41.
En afgørelse om tilhold, opholdsforbud og bortvisning får virkning fra
forkyndelsestidspunktet. En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny,
hvis der er sket forkyndelse af et tilhold efter § 2 a (strakstilhold) angående
et tilsvarende forbud mod kontakt m.v.
Der beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om bortvisning
indbragt for retten, jf. lovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Der kan derudover
beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud
indbragt for retten, hvis retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets
karakter, klagerens person og omstændighederne i øvrigt finder det
ønskeligt, jf. lovens § 18, stk. 1, 2. pkt.
Efter lovens § 19, stk. 1, behandles sagen skriftligt eller mundtligt efter
rettens bestemmelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, jf. § 19, stk. 5,
1. pkt. I øvrigt gælder retsplejelovens regler om strafferetsplejen, jf. lovens
§ 20, stk. 1.
2.1.6. Straffebestemmelser
Den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter §
3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år,
jf. lovens § 21, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 1, at det strafbare forhold ved
et tilhold vil bestå i forsætligt at tage kontakt m.v. til den, som tilholdet skal
beskytte, uden at kontakten af særlige grunde må anses for beføjet, ligesom
UDKAST
11
det ved opholdsforbud vil være strafbart at opholde sig inden for det
geografisk afgrænsede område, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L
10 som fremsat, side 43.
Overtrædelse af stk. 1 påtales kun efter den forurettedes anmodning,
medmindre almene hensyn kræver det, jf. lovens § 21, stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 2, at ordningen indebærer, at
der ikke rejses tiltale for mindre alvorlige overtrædelser, som den
forurettede ikke selv ønsker forfulgt, men at en anmeldelse fra den
forurettede anses som en anmodning om offentlig påtale, medmindre andet
fremgår af anmeldelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som
fremsat, side 44.
2.1.7. Straffelovens § 242
Det følger af straffelovens § 242, at den, der på en måde, som er egnet til at
krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter,
forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for
stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 2600 af 28. december 2021. Det
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1, at baggrunden
for at indføre en selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven bl.a.
var, at regeringen fandt behov for generelt at styrke bekæmpelsen af
stalking, og at en afgørende komponent i indsatsen var et effektivt
strafferetligt værn, så der kunne sættes mere håndfast ind over for de
personer, der begår stalking. Straf efter straffelovens § 242 forudsætter i
modsætning til den dagældende strafbestemmelse i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning ikke, at der på forhånd er udstedt et tilhold,
opholdsforbud eller sket bortvisning.
Justitsministeriet fandt således, at en særskilt kriminalisering af stalking i
straffeloven, uden krav om forudgående tilhold m.v., ville sende et vigtigt
signal til ofre og gerningspersoner om, at stalking udgør en alvorlig
forbrydelse, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 15 som fremsat, side
3-4.
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 242, at bestemmelsen
forudsætter, at gerningspersonens adfærd udgør en krænkelse af
forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen
omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en fredskrænkelse.
Bestemmelsen indebærer ikke et krav om, at forurettede i det konkrete
tilfælde har følt sig krænket. Der kan ved vurderingen af, om adfærden er
UDKAST
12
egnet til at krænke forurettedes fred, lægges vægt på den nærmere karakter
af adfærden, herunder parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter
sit indhold, sin form og hyppighed er egnet til – eller søger at virke –
utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.
Det fremgår desuden, at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der er
tale om kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes
som chikanerende. Ved »kontakt« forstås henvendelser fra
gerningspersonen til forurettede, der har karakter af personlig, skriftlig,
telefonisk og/eller digital kontakt. Ved »forfølgelse« forstås, at
gerningspersonen følger efter, iagttager eller overvåger forurettede uden
helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan
betegnes som kontakt. Udtrykket »på anden måde chikanere« skal forstås
bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og
forskellige former for kommunikation.
Det fremgår endvidere, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af
bestemmelsen som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages
ubetinget fængsel, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 15 som
fremsat, side 13-15.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Forfølgelse og chikane, herunder stalking, kan have særdeles store fysiske
og psykiske konsekvenser for ofrene og er et alvorligt indgreb i ofrenes og
deres familiers liv og hverdag. Stalking kan foregå på mange måder – f.eks.
som chikane over nettet, vedvarende sms-beskeder, trusler eller direkte
fysisk overvågning og forfølgelse. Stalking kan desuden i nogle tilfælde gå
forud for partnervold.
Politiet har i dag en række værktøjer, der har til formål at beskytte personer
mod bl.a. forfølgelse, chikane og stalking. Der er f.eks. efter de gældende
regler mulighed for at give personer et tilhold eller et opholdsforbud.
Der er dog flere eksempler på, at tilhold og opholdsforbud bliver overtrådt.
Tal fra Rigsadvokaten fra september 2024 viser, at der i 2023 blev meddelt
463 tilhold, 41 opholdsforbud samt 15 tilhold kombineret med
opholdsforbud, og at der samme år forelå 4.625 overtrædelser af tilhold, 74
overtrædelser af opholdsforbud og 69 overtrædelser af tilhold kombineret
med opholdsforbud. Heriblandt var der en kreds af 268 personer, der stod
for overtrædelserne af tilhold, 12 personer, der stod for overtrædelserne af
opholdsforbud, og fem personer, der stod for overtrædelserne af tilhold
kombineret med opholdsforbud. Det er således ofte de samme personer, der
gentagne gange overtræder forbuddene.
UDKAST
13
Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at styrke
beskyttelsesværnet over for bl.a. stalking og partnervold og sikre, at
opholdsforbud bliver overholdt i videre omfang end i dag.
Justitsministeriet bemærker, at det tidligere i forbindelse med udformningen
af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning i 2011 blev overvejet,
hvorvidt der skulle indføres adgang til at iværksætte elektronisk kontrol med
overholdelsen af opholdsforbud. På baggrund af Strafferetsplejeudvalgets
betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fandt
Justitsministeriet på daværende tidspunkt ikke anledning til at foreslå
indførelsen af en sådan ordning.
Baggrunden herfor var, at udvalget ikke kunne anbefale, at der blev indført
elektronisk kontrol af opholdsforbud på grund af en række problemer af
principiel, praktisk og teknisk karakter, herunder manglende erfaringer fra
udlandet, tekniske problemer med udstyrets dækning, betydelig brug af
politimæssige ressourcer og problemer med den kontrollerede persons
personlige frihed og medvirken. Justitsministeriet anførte i forlængelse
heraf, at ministeriet løbende ville følge udviklingen, herunder kommende
erfaringer i bl.a. Norge, med henblik på, at spørgsmålet kunne tages op til
fornyet overvejelse, hvis der viste sig anledning til det, jf. Folketingstidende
2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, pkt. 3.9.
Justitsministeriet har den 30. maj 2023 anmodet Straffelovrådet om at
foretage et gennemsyn af reglerne om sanktionsformer i dansk ret. I den
forbindelse forventes Straffelovrådet inden kort at udkomme med en
delbetænkning om fodlænkeordninger og samfundstjeneste, der bl.a. vil
indeholde Straffelovrådets overvejelser i forhold til brug af GPS-fodlænke i
Danmark.
Folketingets Retsudvalg afgav den 30. maj 2023 en beretning over forslag
til folketingsbeslutning nr. B 78 om forsøgsordning med omvendt fodlænke,
som skal beskytte ofre for partnervold og stalking, der blev fremsat den 16.
marts 2023, jf. Folketidende 2022-23 (2. samling), tillæg A. Det fremgår af
beretningen, at et enigt retsudvalg ønsker, at der iværksættes en
forsøgsordning med omvendt fodlænke i Danmark, når de juridiske,
praktiske og økonomiske forhold tilsiger, at det kan ske, jf. Folketidende
2022-23 (2. samling), tillæg B.
Justitsministeriet har i forlængelse af retsudvalgets beretning og med
inddragelse af relevante myndigheder undersøgt, hvordan en sådan
forsøgsordning kan indføres i Danmark. Justitsministeriet har fulgt
UDKAST
14
udviklingen af særligt den norske ordning, hvor der er gode erfaringer med
elektronisk kontrol.
Erfaringerne i Norge viser bl.a., at elektronisk kontrol kan have en
afskrækkende effekt over for både potentielle voldsudøvere og personer, der
er idømt elektronisk kontrol. Da evalueringen i 2020 blev gennemført, var
der ikke registreret nogen overtrædelser af kontaktforbud. Desuden opleves
ordningen som et godt beskyttelsestiltag for ofrene, ligesom den øger deres
livskvalitet og handlerum. Erfaringerne viser dog også, at det tog lang tid at
komme i gang med ordningen på grund af bl.a.
implementeringsvanskeligheder, ligesom elektronisk kontrol bruges i
varierende grad i forskellige politikredse, og som oftest som sidste udvej,
når øvrige tiltag ikke har virket.
For at styrke beskyttelsen af ofrene og for at sikre en bedre efterlevelse af
besøgsforbud og kontaktforbud har Norge i april 2024 udvidet ordningen,
hvorefter også anklagemyndigheden udover domstolene kan pålægge
elektronisk kontrol.
Justitsministeriet finder på baggrund af bl.a. erfaringerne fra Norge, at tiden
er inde til at iværksætte en forsøgsordning med elektronisk kontrol i
Danmark. Da der er en række forhold, som vil skulle afprøves i praksis,
herunder teknologien og den kontrollerede persons medvirken, vurderes det
mest hensigtsmæssigt at afprøve teknologien ved iværksættelse af en
forsøgsordning.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Generelt om forsøgsordningen
Det foreslås, at der indføres en forsøgsordning, hvorefter en person kan
påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden
(elektronisk kontrol), som supplement til et opholdsforbud givet i medfør af
den gældende bestemmelse i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, når det må anses for påkrævet af hensyn til at sikre
overholdelsen af opholdsforbuddet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personen skal bære en GPS-fodlænke
og være underlagt GPS-overvågning. Det vil være politiet, der – ligesom
efter de gældende regler om meddelelse af tilhold, opholdsforbud og
bortvisning – vil skulle træffe afgørelse herom. Påbuddet om elektronisk
kontrol forudsættes navnlig anvendt i sager om stalking og partnervold, men
anvendelsen er dog ikke begrænset hertil.
UDKAST
15
GPS-overvågningen vil fungere således, at politiet orienteres af
kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede person færdes eller opholder sig
inden for en nærmere fastsat forbudszone, der fastlægges i forbindelse med
udstedelse af opholdsforbuddet. Konkret vil alarmen gå hos
kriminalforsorgen, hvis GPS-overvågningssystemet viser, at den
kontrollerede person befinder sig inden for den fastsatte forbudszone.
Politiet vil herefter kunne vurdere, om der skal sendes en patrulje til den
position, hvor der senest er registreret et signal, og/eller til den forurettedes
bopæl m.v.
Det vil være en betingelse for at påbyde elektronisk kontrol, at personen er
givet eller samtidig gives et opholdsforbud efter lovens § 3. Som en del af
opholdsforbuddet vil personen have et strafsanktioneret forbud mod at
færdes eller opholde sig inden for en nærmere fastsat geografisk
forbudszone, f.eks. inden for en vis afstand fra den forurettedes bolig,
arbejdsplads eller uddannelsessted.
Derudover vil det være en betingelse, at et påbud om elektronisk kontrol må
anses for påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Ved
politiets vurdering heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på baggrunden for
udstedelsen af opholdsforbuddet samt politiets vurdering af risikoen for
eskalering af f.eks. chikanerende, truende eller voldelig adfærd over for
forurettede, herunder risikoen for mere alvorlige overgreb. Endvidere kan
der lægges vægt på øvrige omstændigheder, der indikerer, at personen ikke
vil overholde et opholdsforbud, herunder overtrædelser af tilhold eller
opholdsforbud. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at der ved
dom er konstateret en overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud, og
betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der f.eks. foreligger
en begrundet mistanke om, at en person har overtrådt et tilhold eller et
opholdsforbud.
Idet der er tale om en forsøgsordning med et begrænset antal fodlænker til
rådighed, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at
meddele påbud om elektronisk kontrol er opfyldt, men hvor der alligevel
ikke bliver truffet afgørelse om påbud, f.eks. fordi der ikke er flere fodlænke
til rådighed.
Påbuddet om elektronisk kontrol indebærer en pligt til at bære GPS-
fodlænke. Som en del af påbuddet vil den kontrollerede person således blive
pålagt ikke at aftage eller ødelægge GPS-fodlænken, ligesom personen ikke
må blokere for signalet i GPS-fodlænken.
UDKAST
16
Det kan forekomme, at signalet eller kommunikationen mellem
overvågningsudstyret og den centrale overvågningsenhed forstyrres, uden
at dette beror på den kontrollerede persons egne handlinger, f.eks. som følge
af landskabs- eller bygningsmæssige forhold. Det kan medføre udfald i
overvågningen. Det vil i den forbindelse administrativt kunne fastsættes,
hvordan disse situationer skal håndteres af kriminalforsorgen og politiet.
Det foreslås, at forsøgsordningen påbegyndes den 1. juli 2025.
Forsøgsordningen vil blive begrænset til tre udvalgte politikredse.
Politikredsene vil blive nærmere udvalgt af Rigspolitiet på baggrund af bl.a.
geografiske forhold, og hvor hurtigt kredsene kan opstarte forsøgsordning
med elektronisk kontrol.
Kriminalforsorgen skal fungere som operatør af it-overvågningsopgaven.
Rigspolitiet og kriminalforsorgen vil ca. tre år efter forsøgsordningens
ikrafttrædelse foretage en evaluering af forsøgsordningen. Evalueringen vil
bl.a. beskrive, hvordan forsøgsordningen med elektronisk kontrol er blevet
implementeret, om der har været tekniske udfordringer med den
elektroniske kontrol, og om der har været overtrædelser af opholdsforbud i
det tidsrum, hvor en person har været under elektronisk kontrol. Der vil i
forbindelse med evalueringen også kunne tages stilling til, om
forsøgsordningen skal være en fast ordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.3.2. Forbudszone udstedt i forbindelse med opholdsforbud
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 3, i lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning, hvorefter der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede
område (forbudszonen) kan lægges vægt på politiets responstid, når en
person påbydes elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud.
Politiet vil således som noget nyt kunne lægge vægt på politiets responstid,
som i dette tilfælde er tiden, det tager fra politiet modtager en alarm, til
politiet er fremme på stedet, herunder fremme ved den position, hvor
signalet senest er registreret, og/eller den forurettedes bopæl m.v. Der vil
kun kunne lægges vægt på politiets responstid, når opholdsforbuddets
suppleres med et påbud om elektronisk kontrol.
Politiets responstid vil bl.a. afhænge af størrelsen af byen og
befolkningstætheden, herunder om der er tale om et tætbefolket område,
hvor der til dagligt kører mange patruljer rundt, eller om der er tale om et
mere tyndtbefolket område, hvor det tager længere tid for en patrulje at nå
UDKAST
17
frem. Den foreslåede ændring vil indebære, at forbudszonen i visse
situationer fastsættes til et større område, når opholdsforbuddet suppleres
med elektronisk kontrol, hvis politiet i det givne område har en lang
responstid.
Der lægges op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en
bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter
gældende ret bør der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til
eventuelle større færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v.,
som personen har en legitim interesse i at færdes ad.
I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en
bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn
hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke
kan tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse i
at færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle
fremgå af den konkrete afgørelse, hvorved personen påbydes at bære
fodlænke. I sådanne situationer vil der således gå en alarm, selv om
personen ikke har overtrådt forbudszonen. Personen vil dog ikke kunne
straffes for overtrædelse af opholdsforbuddet.
Der er ikke i øvrigt tiltænkt en ændring af de omstændigheder, som politiet
efter gældende ret i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan
lægge vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af forbudszonen. Det
bemærkes i den forbindelse, at fastlæggelsen af forbudszonen skal ske i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i medfør af § 12 i lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter et tilhold, opholdsforbud
og bortvisning ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse
af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen
skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den
pågældendes side.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.3.3. Fælles bestemmelser og domstolsprøvelse
Det foreslås, at §§ 12 og 14-20 i lovens kapitel 3 om fælles bestemmelser
og kapitel 4 om domstolsprøvelse tilsvarende finder anvendelse på påbud
om elektronisk kontrol, da påbuddet udgør en afgørelse i sig selv.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.3.4. Bemyndigelsesbestemmelse
UDKAST
18
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk
kontrol, herunder om den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde
elektronisk udstyr, og om myndigheders adgang til og behandling af de
registrerede oplysninger.
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler for forsøgsordningen med elektronisk kontrol.
Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at den kontrollerede person
løbende skal oplade batteriet i GPS-fodlænken, at den pågældende skal være
kontaktbar, herunder tilgængelig på telefon for opkald fra politi og
kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art, samt at den pågældende
skal efterkomme myndighedernes anvisninger vedrørende overvågningen.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at politiet kan give tilladelser til
ikke at bære eller vedligeholde GPS-fodlænken, f.eks. ved udlandsrejser
eller ved akut sygdom hos den kontrollerede person selv.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om myndigheders adgang til og
behandling af de registrerede oplysninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.3.5. Varighed af afgørelse
Det foreslås, at den kontrollerede person kan påbydes elektronisk kontrol i
op til ét år. Det skal ses i sammenhæng med, at den elektroniske kontrol
udgør et supplement til et opholdsforbud, som kan vare i op til ét år.
Hvis opholdsforbuddet bortfalder, vil påbud om elektronisk kontrol
bortfalde samtidig med opholdsforbuddet.
Fristen på ét år kan – på samme måde som efter de gældende regler om
opholdsforbud – forlænges ved meddelelse af et nyt påbud om elektronisk
kontrol før eller ved udløbet af fristen, hvis betingelserne for påbud om
elektronisk kontrol på det pågældende tidspunkt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.3.6. Overtrædelse af et påbud om elektronisk kontrol
Det foreslås at indsætte en ny strafbestemmelse, hvorefter den, der forsætligt
overtræder et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år. En forsætlig overtrædelse af påbuddet om
UDKAST
19
elektronisk kontrol vil således have en tilsvarende strafferamme som en
overtrædelse af bl.a. et opholdsforbud.
Det strafbare forhold vil bestå i forsætligt at aftage eller ødelægge GPS-
fodlænken, ligesom den kontrollerede person ikke må blokere for signalet i
GPS-fodlænken.
Hvis signalet eller kommunikationen mellem overvågningsudstyret og den
centrale overvågningsenhed forstyrres, uden at dette beror på den
kontrollerede persons egne handlinger, vil der ikke kunne straffes for
overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol. Der vil i sådanne tilfælde ikke
være tale om en forsætlig overtrædelse af påbuddet.
Det vil som følge af opholdsforbuddet tillige være strafbart forsætligt at
opholde sig eller færdes inden for forbudszonen efter gældende regler. Der
vil i disse situationer skulle straffes efter gældende regler om overtrædelse
af opholdsforbud.
Det foreslås desuden, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. Der vil således i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 3, f.eks. kunne
fastsættes administrative regler om, at manglende opladning af GPS-
fodlænken i gentagelsestilfælde vil være strafbart, ligesom det vil kunne
være strafbart ikke at være tilgængelig på telefon for opkald fra politi og
kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art.
Strafferammen på indtil 2 års fængsel må anses for tilstrækkelig til at rumme
også særlig grove overtrædelser, som en overtrædelse af påbud om
elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, vil kunne
være, ligesom bestemmelsen giver mulighed for at nuancere
straffastsættelsen, navnlig i lyset af en stigende alvor i samfundets syn på
vold og chikane, særlig i forbindelse med samlivsforhold.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges påstand om
bødestraf, når et påbud om elektronisk kontrol overtrædes første gang,
medmindre der foreligger skærpende omstændigheder. Bødepåstanden i
førstegangstilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr. Bøden kan forhøjes
afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om flere overtrædelser af påbud
om elektronisk kontrol til samtidig pådømmelse, skal der ske en væsentlig
forhøjelse af bødepåstanden, hvor der lægges vægt på antallet af
overtrædelser, forholdenes grovhed m.v. Er der tale om et meget betydeligt
UDKAST
20
antal overtrædelser, der har karakter af chikane eller lignende, kan der være
grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf.
Det forudsættes desuden, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges
påstand om bødestraf, når forskrifter, der udstedes i medfør af loven, om
f.eks. manglende opladning af GPS-fodlænken overtrædes gentagne gange.
Bødepåstanden i nævnte tilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr.
Bøden kan forhøjes afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om
eksempelvis et meget betydeligt antal overtrædelser, der har karakter af
chikane eller lignende, kan der være grundlag for at nedlægge påstand om
frihedsstraf.
Det forudsættes, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og
henholdsvis § 21 a, stk. 1 og 2, i situationer, hvor personen både overtræder
et opholdsforbud og et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der
udstedes i medfør af loven.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol
eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er undergivet offentlig
påtale i modsætning til overtrædelser af opholdsforbud, der er undergivet
betinget offentlig påtale. Kompetencen til at påtale overtrædelser af påbud
om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, eller forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, vil således tilfalde politi og anklagemyndighed. Dette skal
ses i sammenhæng med, at myndighederne vil have oplysningerne om,
hvornår et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, er overtrådt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
UDKAST
21
3. Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger
3.1. Forholdet til databeskyttelsesretten
Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen og politiet i
forbindelse med overvågningen indhenter, behandler og videregiver
almindelige personoplysninger om den kontrollerede persons færden,
herunder lokaliseringsdata.
Behandling af personoplysninger som led i ordningen må anses for at være
nødvendigt med henblik på at forebygge bl.a. overtrædelser af
opholdsforbud og alvorlige overgreb. Det vil være nødvendigt, at
kriminalforsorgen har adgang til de registrerede oplysninger døgnet rundt,
da kriminalforsorgen ved alarmer vil skulle orientere politiet herom. Politiet
vil blive orienteret af kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede person
færdes eller opholder sig inden for en nærmere fastsat forbudszone, der
fastlægges i forbindelse med udstedelse af opholdsforbuddet, og vil i den
forbindelse få oplyst den kontrollerede persons lokaliseringsdata. Politiet vil
desuden kunne få adgang til den kontrollerede persons senest registrerede
lokaliseringsdata uden for forbudszonen, hvis overvågningssystemet f.eks.
viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er blokeret eller på anden vis
ødelagt.
Der vil i medfør af den foreslåede § 4 a, stk. 3, kunne fastsættes nærmere
regler om myndighedernes adgang til og behandling af de registreredes
oplysninger.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning kan
gennemføres inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9. De øvrige
bestemmelser i retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende
principper i retshåndhævelseslovens § 4, skal desuden også iagttages, når
der behandles personoplysninger i forbindelse med ordningen.
3.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv. Retten til privatliv
og familieliv er dog ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2, kan der
gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn
til bl.a. den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, hvorefter politiet vil kunne påbyde en person at bære
elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol),
UDKAST
22
som supplement til et opholdsforbud givet af politiet i medfør af § 3, hvis
det må anses for påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af
opholdsforbuddet, vil udgøre et indgreb i retten til privatliv over for den
person, som påbydes at bære det elektroniske udstyr.
Som det bl.a. fremgår af lovforslaget pkt. 2.2, er formålet med den
foreslåede bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt i videre omfang end
i dag, og at styrke beskyttelsesværnet mod bl.a. stalking og partnervold.
Forslaget vil således varetage hensynene til navnlig opretholdelse af den
offentlige orden og forebyggelse af forbrydelse, hvilket udgør saglige
hensyn efter EMRK artikel 8, stk. 2.
Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.
Justitsministeriet har navnlig lagt vægt på, at et påbud om at bære
elektronisk udstyr alene vil kunne meddeles af politiet, hvis det må anses
for påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af et opholdsforbud givet
efter § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Der er herudover
lagt vægt på, at et påbud om elektronisk kontrol er underlagt
proportionalitetsprincippet som følger af § 12 i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ændring kan
gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser samt implementeringskonsekvenser på kriminalforsorgens
område på ca. 12,2 mio. kr. i 2025, 17,7 mio. kr. i 2026 og 17,3 mio. kr. i
2027 og frem, idet den foreslåede ordning indebærer, at der skal tilkøbes og
implementeres en udvidelse af kriminalforsorgens eksisterende
overvågningssystem, som GPS-fodlænken skal kobles op på.
Kriminalforsorgen forventes således at skulle afholde omkostninger til
forundersøgelse, etablering, påsætning/aftagning, drift og vedligeholdelse
af GPS-overvågningen og det tilhørende it-system. It-understøttelsen af
GPS-overvågningen vil være forankret hos kriminalforsorgen, hvilket bl.a.
vil betyde, at kriminalforsorgen vil forestå etablering af overvågning,
påsætning og aftagning af fodlænker, drift og vedligeholdelse af
overvågningssystemet samt ved alarmering vil kunne give politiet besked
UDKAST
23
herom. Kriminalforsorgen vil i forsøgsordningens løbetid have kapacitet til
samtidig GPS-overvågning af op til 15 personer.
Lovforslaget forventes desuden at medføre årlige merudgifter for politiet på
ca. 5,7 mio. kr. fuldt indfaset. Omkostningerne indebærer udgifter til
årsværk i de tre forsøgskredse samt i Rigspolitiet.
Lovforslaget forventes endvidere at indebære årlige merudgifter for
anklagemyndigheden på ca. 0,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
For så vidt angår klageadgang og adgang til domstolsprøvelse af påbud om
elektronisk kontrol, vil ændringerne i lovforslaget kunne betyde, at antallet
af mulige sager, som kan klages til statsadvokaten eller indbringes for
domstolene, bliver øget i begrænset omfang. Udgifter forventes at være i en
størrelsesorden, som kan afholdes inden for eksisterende økonomiske
ramme.
Finansiering af lovforslagets økonomiske konsekvenser på
kriminalforsorgens, politiets og anklagemyndighedens område afklares
nærmere frem mod fremsættelse.
Såfremt lovforslagets bemyndigelse bliver udnyttet, vil dette også kunne få
selvstændige implementeringskonsekvenser.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige af betydning.
Justitsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling
i stor udstrækning efterleves, da overvågningssystemet overordnet set vil
registrere den kontrollerede persons færden og alarmere automatisk. Der vil
dog kunne opstå undtagelser hertil, hvor manuelt sagsbehandling bliver
nødvendigt, f.eks. i forbindelse med tilladelser til ikke at bære eller
vedligeholde GPS-fodlænken. Manuel sagsbehandling vil også kunne blive
nødvendig i de situationer, hvor den tekniske løsning ikke kan tage højde
for de færdselsårer, som den kontrollerede person har en legitim interesse i
at færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, da der i
sådanne situationer vil gå en alarm, selv om personen ikke har overtrådt
forbudszonen. Der vil endvidere kunne forventes en manuel proces i den
videre behandling af alarmen, herunder videregivelse af oplysninger fra
kriminalforsorgen til politiet og eventuelt mellem modtagende og udførende
enheder i politiet.
UDKAST
24
Det vurderes desuden, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er
efterlevet, i og med at en person, der er påbudt elektronisk overvågning, kan
pålægges at være kontaktbar m.v. efter administrative regler. Dermed kan
den centrale overvågningsenhed hurtigt og med en vis sikkerhed afgøre, om
en forstyrrelse i signalet mellem overvågningsudstyret og den centrale
overvågningsenhed er forsætligt eller ej.
Det vurderes endelig, at de øvrige principper ikke er relevante at behandle i
dette lovforslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at en person kan påbydes elektronisk
kontrol som supplement til et opholdsforbud.
Den foreslåede ordning har positive konsekvenser for den,
opholdsforbuddet skal beskytte, fordi den elektroniske kontrol kan være
med til at sikre, at opholdsforbuddet bliver overholdt, og at den
kontrollerede person ikke nærmer sig den forurettede.
Påbuddet om elektronisk kontrol må samtidig anses for at kunne have
negative konsekvenser for den person, som den elektroniske kontrol rettes
mod, da personen vi skulle bære en GPS-fodlænke, ligesom personens
færden vil blive registreret. Der må desuden forventes negative
konsekvenser forbundet med klage over afgørelse om påbud om elektronisk
kontrol og domstolsprøvelse.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18.
december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
UDKAST
25
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amnesty
International, Børns Tarv, Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden,
Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Voldsramte, Danner, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Stalking Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Danske Regioner, Dare Gender, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod
vold, Digitalt Ansvar, Red Rådgivning, Everyday Sexism Project Danmark,
Exitcirklen, Fonden Fundamentet & Mandecentret Botilbud, Foreningen af
Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen mor,
ForældreLANDSforeningen FBU, Gadejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre,
Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet,
Kvinfo, Københavns Kommune (Etnisk Konsulentteam), Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre,
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Mary
Fonden, Mødrehjælpen, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningen i
Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Red-Safehouse, Retspolitisk
Forening, Røde Kors, Sabaah, SAVN, Statens Institut for Folkesundhed,
Familieretshuset, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TUBA, Unicef
Danmark, VIVE, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Nej Ja, lovforslaget forventes at
medføre merudgifter for
kriminalforsorgen på ca. 12,2 mio.
kr. i 2025, 17,7 mio. kr. i 2026 og
17,3 mio. kr. i 2027 og frem, årlige
merudgifter for politiet på ca. 5,7
mio. kr. fuldt indfaset og årlige
merudgifter for
UDKAST
26
anklagemyndigheden på ca. 0,5 mio.
kr. fuldt indfaset.
Implementerings
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Nej Ja. Der er for nuværende faglige
udeståender i forhold til, hvordan
forsøgsordningen skal fungere i
praksis bl.a. i forhold til
arbejdsfordelingen mellem
Direktoratet for Kriminalforsorgen
og Rigspolitiet.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ja, forslaget om at indføre en
forsøgsordning med elektronisk
kontrol vil medføre positive
konsekvenser for forurettede.
Ja, forslaget om at indføre en
forsøgsordning med elektronisk
kontrol vil medføre negative
konsekvenser for personen, der har
fået påbudt elektronisk kontrol.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
Ja Nej
X
UDKAST
27
af ikke-
erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
UDKAST
Side 28/38
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er i dag muligt at forbyde en person at opholde sig eller færdes i et
nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller
arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte
færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Ved
fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område (forbudszonen) er der en
række omstændigheder, som politiet kan lægge vægt på, herunder områdets
karakter og parternes forhold, jf. nærmere herom under pkt. 2.1.3. i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at
der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område (forbudszonen)
kan lægges vægt på politiets responstid, når en person påbydes elektronisk
kontrol som supplement til et opholdsforbud.
Med den foreslåede ændring lægges der op til, at politiet som noget nyt vil
kunne lægge vægt på politiets responstid, som i dette tilfælde er tiden, det
tager fra politiet modtager en alarm, til politiet er fremme på stedet, herunder
fremme ved den position, hvor signalet senest er registreret, og/eller den
forurettedes bopæl m.v. Der vil kun kunne lægges vægt på politiets
responstid, når opholdsforbuddets suppleres med et påbud om elektronisk
kontrol.
Politiets responstid vil bl.a. afhænge af størrelsen af byen og
befolkningstætheden, herunder om der er tale om et tætbefolket område,
hvor der til dagligt kører mange patruljer rundt, eller om der er tale om et
mere tyndtbefolket område, hvor det tager længere tid for en patrulje at nå
frem. Den foreslåede ændring vil indebære, at forbudszonen i visse
situationer fastsættes til et større område, når opholdsforbuddet suppleres
med elektronisk kontrol, hvis politiet i det givne område har en lang
responstid.
Der lægges op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en
bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter
gældende ret bør der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til
eventuelle større færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v.,
som personen har en legitim interesse i at færdes ad.
UDKAST
Side 29/38
I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en
bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn
hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke
kan tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse at
færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle
fremgå af den konkrete afgørelse, hvorved personen påbydes at bære
fodlænke. I sådanne situationer vil der således gå en alarm, selv om
personen ikke har overtrådt forbudszonen. Personen vil dog ikke kunne
straffes for overtrædelse af opholdsforbuddet.
Der er ikke i øvrigt tiltænkt en ændring af de omstændigheder, som politiet
efter gældende ret i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan
lægge vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af forbudszonen. Det
bemærkes i den forbindelse, at fastlæggelsen af forbudszonen skal ske i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i medfør af § 12 i lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter et tilhold, opholdsforbud
og bortvisning ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse
af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen
skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den
pågældendes side.
Til nr. 2
Det er i dag ikke muligt at påbyde en person elektronisk kontrol som
supplement til et opholdsforbud.
Det foreslås at iværksætte en forsøgsordning, hvorefter en person som
supplement til et opholdsforbud kan påbydes elektronisk kontrol, der skal
være med til at sikre, at opholdsforbuddet bliver overholdt, og at der er et
effektivt værn mod bl.a. stalking og partnervold.
Det foreslås konkret at indsætte en ny bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, hvorefter en person efter stk. 1 kan påbydes
at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk
kontrol), som supplement til et opholdsforbud givet i medfør af § 3, hvis det
må anses for påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af
opholdsforbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiet som supplement til et
opholdsforbud kan give påbud om, at en person skal bære en GPS-fodlænke
og være underlagt GPS-overvågning, der registrer personens færden. Det vil
være politiet, der – ligesom efter de gældende regler om meddelelse af
UDKAST
Side 30/38
tilhold, opholdsforbud og bortvisning – vil skulle træffe afgørelse herom.
Påbuddet om elektronisk kontrol forudsættes navnlig anvendt i sager om
stalking og partnervold, men anvendelsen er dog ikke begrænset hertil.
GPS-overvågningen vil fungere således, at politiet orienteres af
kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede person færdes eller opholder sig
inden for et nærmere fastsat geografisk område, der fastlægges i forbindelse
med udstedelse af opholdsforbuddet (forbudszone), f.eks. i nærheden af
forurettedes bopæl. Konkret vil der gå en alarm hos kriminalforsorgen, hvis
registrering fra overvågningssystemet viser, at den kontrollerede person
opholder sig inden for forbudszonen. Politiet vil herefter kunne vurdere, om
der skal sendes en patrulje til den position, hvor signalet senest er registreret
og/eller den forurettedes bopæl m.v. med henblik på at forhindre den
kontrollerede person i at nå frem til den forurettede.
Påbuddet indebærer en pligt til at bære elektronisk udstyr, der registrerer
personens færden. Som en del af påbuddet vil den kontrollerede person
således tillige blive pålagt ikke at aftage eller ødelægge GPS-fodlænken,
ligesom personen ikke må blokere for GPS-fodlænkens signal.
Det vil være en betingelse for at påbyde elektronisk kontrol, at personen er
givet eller samtidig gives et opholdsforbud efter lovens § 3. Som en del af
opholdsforbuddet vil personen således have et strafsanktioneret forbud mod
at færdes eller opholde sig inden for en nærmere fastsat forbudszone, f.eks.
inden for en vis afstand fra den forurettedes bolig, arbejdsplads eller
uddannelsessted.
Derudover vil det være en betingelse, at et påbud om elektronisk kontrol må
anses for påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Ved
politiets vurdering heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på baggrunden for
udstedelsen af opholdsforbuddet samt politiets vurdering af risikoen for
eskalering af f.eks. chikanerende, truende eller voldelig adfærd over for
forurettede, herunder risikoen for mere alvorlige overgreb. Endvidere kan
der lægges vægt på øvrige omstændigheder, der indikerer, at personen ikke
vil overholde et opholdsforbud, herunder overtrædelser af tilhold eller
opholdsforbud. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at der ved
dom er konstateret en overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud, og
betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der foreligger en
begrundet mistanke om, at en person har overtrådt et tilhold eller et
opholdsforbud.
UDKAST
Side 31/38
Idet der er tale om en forsøgsordning med et begrænset antal fodlænker til
rådighed, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at
meddele påbud om elektronisk kontrol er opfyldt, men hvor der alligevel
ikke bliver truffet afgørelse om påbud, f.eks. fordi der ikke er flere fodlænke
til rådighed.
Det vil kunne indgå i vurderingen af meddelelse af påbud om elektronisk
kontrol, om den pågældende vurderes egnet til at bære en GPS-fodlænke.
Det skyldes, at det forudsætter en vis form for administration at bære en
fodlænke, herunder i forhold til opladning af fodlænken. Der vil således bl.a.
kunne lægges vægt på, om personen vurderes at kunne overholde de pligter,
der måtte blive administrativt fastsat efter den foreslåede § 4 a, stk. 3,
herunder regler om vedligeholdelse. Hvis politiet konkret vurderer, at
personen ikke vil være i stand til at administrere fodlænken, kan det således
føre til, at politiet beslutter ikke at påbyde en person at bære en fodlænke,
selv om betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås desuden i § 4 a, stk. 2, at §§ 12 og 14-20 tilsvarende finder
anvendelse på påbud meddelt efter stk. 1. Det vil sige, at reglerne i lovens
kapitel 3 om fælles bestemmelser og kapitel 4 om domstolsprøvelse
tilsvarende finder anvendelse ved påbud om elektronisk kontrol. Det
skyldes, at påbuddet om elektronisk kontrol udgør en afgørelse i sig selv.
Bestemmelsen indebærer, at påbud om elektronisk kontrol er underlagt
proportionalitetsprincippet som følger af lovens § 12. Påbuddet må derfor
ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den
pågældendes forhold, henset til den eller dem, som foranstaltningen skal
beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes
side.
Bestemmelsen indebærer desuden, at et påbud om elektronisk kontrol vil
kunne besluttes, når en person, som foranstaltningen skal beskytte, anmoder
om det, eller når almene hensyn kræver det efter lovens § 14.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at politiet i sager om elektronisk
kontrol vejleder parterne om reglerne i denne lov, når der er anledning til
det, jf. § 15, stk. 1. Afgørelser om påbud om elektronisk kontrol træffes af
politidirektøren, jf. lovens § 15, stk. 2, ligesom statsadvokaten vil behandle
klager over påbuddet, jf. lovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Statsadvokatens
afgørelse vil ikke kunne påklages, jf. lovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Klager over
politidirektørens afgørelse om elektronisk kontrol skal indgives til
UDKAST
Side 32/38
statsadvokaten, senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Statsadvokaten kan beslutte at behandle en klage, der er
modtaget for sent, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. §
15, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer derudover, at afgørelser om påbud om elektronisk
kontrol skal forkyndes, jf. lovens § 16, 1. pkt., ligesom den pågældende ved
forkyndelse af påbuddet skal vejledes om retten til at kræve afgørelsen
indbragt for retten, jf. § 16, 3. pkt.
Bestemmelsen indebærer herudover, at den, der påbydes elektronisk
kontrol, inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende,
kan kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten, jf. § 17, stk. 1. Det
svarer til de regler, der i dag gælder for bl.a. opholdsforbud. Den, der kræver
en afgørelse om elektronisk kontrol indbragt for retten (klageren), skal til
politiet oplyse en adresse og et eventuelt telefonnummer, hvortil indkaldelse
til et eventuelt retsmøde kan meddeles. Forkyndelse af indkaldelse til
retsmøde er ikke nødvendig, jf. § 17, stk. 2. Sagen skal snarest muligt og
senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for byretten
på det sted, hvor oplysning i sagen mest hensigtsmæssigt må antages at
kunne tilvejebringes, jf. § 17, stk. 3. Anmodning om indbringelse for retten
har ikke opsættende virkning jf. § 17, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer ligeledes, at der kan beskikkes en advokat for den,
der kræver en afgørelse om elektronisk kontrol indbragt for retten, hvis
retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets karakter, klagerens person og
omstændighederne i øvrigt finder det ønskeligt. Den beskikkede advokat har
samme beføjelser som en forsvarer i en straffesag. Om salær og godtgørelse
for udlæg til en beskikket advokat gælder samme regler som for beskikkede
forsvarere, jf. retsplejelovens § 741, jf. § 18, stk. 1, 2.-4. pkt. Der kan
desuden beskikkes en advokat for en forurettet, der skal afgive forklaring i
retten. Reglerne i retsplejelovens §§ 741 c og 741 d finder tilsvarende
anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31, jf. § 18, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer også, at sagen behandles skriftligt eller mundtligt
efter rettens bestemmelse, jf. § 19, stk. 1. Behandles sagen mundtligt, skal
retsmøde afholdes snarest muligt, jf. § 19, stk. 2, 1. pkt. Klageren har ret til
at være til stede i et eventuelt retsmøde og udtale sig, medmindre retten
finder, at dette af særlige grunde er nytteløst eller skadeligt for den
UDKAST
Side 33/38
pågældende. Sagen kan behandles, selv om den pågældende udebliver. Er
der beskikket advokat efter § 18, stk. 1, kan sagen dog kun behandles, hvis
den beskikkede advokat er mødt, jf. § 19, stk. 3, 1.-3. pkt. Retten træffer
afgørelse på grundlag af sagens dokumenter og en eventuel forklaring i
retten fra klageren. Under særlige omstændigheder kan retten tillade
yderligere bevisførelse, jf. § 19, stk. 4, 1. og 2. pkt. Rettens afgørelse træffes
ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at indgrebet godkendes, anføres i
kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne er opfyldt, jf. § 19, stk. 5, 1. og 2. pkt. Pålægges der klageren
sagsomkostninger i en straffesag, der angår forhold, som har givet anledning
til elektronisk kontrol, pålægges det ved dommen i straffesagen tillige den
pågældende at betale omkostningerne ved sagen om elektronisk kontrol.
Retten kan dog undtagelsesvis bestemme, at disse omkostninger helt eller
delvis skal betales af statskassen, såfremt særlige omstændigheder taler for
det, jf. § 19, stk. 6, 1. og 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer endelig, at retsplejelovens regler om
strafferetsplejen i øvrigt gælder, jf. § 20, stk. 1. Med hensyn til
erstatningskrav finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse, jf. § 20, stk. 2,
1. pkt.
Det foreslås endvidere i § 4 a, stk. 3, at justitsministeren fastsætter nærmere
regler om elektronisk kontrol efter stk. 1, herunder om den pågældendes
pligt til at bære og vedligeholde elektronisk udstyr, og om myndighedernes
adgang til og behandling af de registrerede oplysninger. Der er tale om en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere
regler for forsøgsordningen med elektronisk kontrol.
Der kan f.eks. fastsættes regler om, at den kontrollerede person løbende skal
oplade batteriet i GPS-fodlænken, at den pågældende skal være kontaktbar,
herunder tilgængelig på telefon for opkald fra politi og kriminalforsorg af
kontrollerende eller teknisk art, samt at den pågældende skal efterkomme
myndighedernes anvisninger vedrørende overvågningen.
Der kan også fastsættes regler om, at politiet kan give tilladelser til ikke at
bære eller vedligeholde GPS-fodlænken, f.eks. ved udlandsrejser eller ved
akut sygdom hos den kontrollerede person selv.
Der kan endvidere fastsættes regler om myndigheders adgang til og
behandling af de registrerede oplysninger. Der kan f.eks. fastsættes regler
om, hvornår politiet kan gøre sig bekendt med de registrerede oplysninger
UDKAST
Side 34/38
om den kontrollerede persons færden, herunder oplysninger om den
kontrollerede persons færden uden for forbudszonen, hvis det er nødvendigt
for at sikre opretholdelsen af overvågningen. Der kan derudover fastsættes
regler om, hvornår de registrerede oplysninger skal slettes.
Til nr. 3
Det følger af § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt. i lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, at et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. dog §
2 a, stk. 2, og et opholdsforbud gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 5, stk. 2, hvorefter et påbud om
elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, gives for et bestemt tidsrum på indtil
1 år. Det skal ses i sammenhæng med, at den elektroniske kontrol udgør et
supplement til et opholdsforbud, som kan vare i op til ét år.
Hvis opholdsforbuddet bortfalder, vil påbud om elektronisk kontrol
bortfalde samtidig med opholdsforbuddet.
Fristen på ét år kan forlænges ved meddelelse af et nyt påbud om elektronisk
kontrol før eller ved udløbet af fristen, hvis betingelserne for påbud om
elektronisk kontrol på det pågældende tidspunkt er opfyldt.
Til nr. 4
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at
den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3
eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse § 21 a, stk. 1, hvorefter den, der
forsætligt overtræder et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
En forsætlig overtrædelse af påbuddet om elektronisk kontrol vil således
have en tilsvarende strafferamme, som en overtrædelse af bl.a. et
opholdsforbud.
Det strafbare forhold vil bestå i forsætligt at aftage eller ødelægge GPS-
fodlænken samt at foretage tiltag til forstyrrelse af udstyrets funktion m.v.
Det kan f.eks. være i de situationer, hvor den kontrollerede person skærer i
eller på anden vis fjerner GPS-fodlænken, eller gør GPS-fodlænken
ufunktionsdygtig ved at blokere signalet.
UDKAST
Side 35/38
Såfremt signalet eller kommunikationen mellem overvågningsudstyret og
den centrale overvågningsenhed forstyrres, uden at dette beror på den
kontrolleredes egne handlinger, vil der ikke kunne straffes for overtrædelse
af påbud om elektronisk kontrol. Der vil i disse situationer ikke være tale
om en forsætlig overtrædelse af påbuddet.
Som følge af opholdsforbuddet vil det tillige være strafbart forsætligt at
opholde sig eller færdes inden for forbudszonen efter gældende regler. Der
vil i disse situationer skulle straffes efter gældende regler om overtrædelse
af opholdsforbud.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges påstand om
bødestraf, når et påbud om elektronisk kontrol overtrædes første gang,
medmindre der foreligger skærpende omstændigheder. Bødepåstanden i
førstegangstilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr. Bøden kan forhøjes
afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om flere overtrædelser af påbud
om elektronisk kontrol til samtidig pådømmelse, skal der ske en væsentlig
forhøjelse af bødepåstanden, hvor der lægges vægt på antallet af
overtrædelser, forholdenes grovhed m.v. Er der tale om et meget betydeligt
antal overtrædelser, der har karakter af chikane eller lignende, kan der være
grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf.
Det forudsættes, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og §
21 a, stk. 1, i situationer, hvor gerningspersonen både overtræder et
opholdsforbud og et påbud om elektronisk kontrol.
Det foreslås desuden i § 21 a, stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør
af loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der i medfør af
bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af
forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 4 a, stk. 3. Det vil f.eks. kunne
fastsættes regler om, at manglende opladning af GPS-fodlænken i
gentagelsestilfælde vil være strafbart, ligesom det vil kunne være strafbart
ikke at være tilgængelig på telefon for opkald fra politi og kriminalforsorg
af kontrollerende eller teknisk art.
Det forudsættes desuden, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges
påstand om bødestraf, når forskrifter, der udstedes i medfør af loven, om
f.eks. manglende opladning af GPS-fodlænken overtrædes gentagne gange.
UDKAST
Side 36/38
Bødepåstanden i nævnte tilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr.
Bøden kan forhøjes afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om
eksempelvis et meget betydeligt antal overtrædelser, der har karakter af
chikane eller lignende, kan der være grundlag for at nedlægge påstand om
frihedsstraf.
Det forudsættes, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og §
21 a, stk. 2, i situationer, hvor personen både overtræder et opholdsforbud
og forskrifter, der udstedes i medfør af loven.
Det foreslås endvidere i § 21 a, stk. 3, at overtrædelse af § 21 a, stk. 1 og 2,
er undergivet offentlig påtale.
Overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol vil således være undergivet
offentlig påtale i modsætning til overtrædelser af opholdsforbud, der er
undergivet betinget offentlig påtale. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at kompetencen til at påtale overtrædelser af påbud om elektronisk
kontrol efter § 4 a, stk. 1, eller overtrædelser af forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, vil tilfalde politi og anklagemyndighed. Dette skal ses i
sammenhæng med, at myndighederne vil have oplysningerne om, hvornår
et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, er overtrådt.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Bestemmelsen fastslår, at de foreslåede ændringer af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
at ændringerne ved kongelig anmodning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger,
ligesom lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
UDKAST
Side 37/38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om
tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, som ændret bl.a. ved §
3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013, lov
nr. 1724 af 27. december 2016 og
senest ved § 3 i lov nr. 2600 af 28.
december 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Ved opholdsforbud kan en
person forbydes at opholde sig eller
færdes i et nærmere afgrænset
område i nærheden af en anden
persons bolig eller arbejds-,
uddannelses- eller opholdssted eller
andet område, hvor denne ofte
færdes.
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastlæggelsen af det
nærmere afgrænsede område kan
der lægges vægt på politiets
responstid, når en person påbydes
elektronisk kontrol som
supplement til et opholdsforbud.«
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. En person kan påbydes at
bære elektronisk udstyr, der
registrerer personens færden
(elektronisk kontrol), som
supplement til et opholdsforbud
givet i medfør af § 3, når det må
anses for påkrævet af hensyn til at
sikre overholdelsen af
opholdsforbuddet.
Stk. 2. §§ 12 og 14-20 finder
tilsvarende anvendelse på påbud
meddelt efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
elektronisk kontrol, herunder om
den pågældendes pligt til at bære og
UDKAST
Side 38/38
vedligeholde elektronisk udstyr, og
om myndighedernes adgang til og
behandling af de registrerede
oplysninger.«
§ 5. Et tilhold gives for et bestemt
tidsrum på indtil 5 år. Et
opholdsforbud gives for et bestemt
tidsrum på indtil 1 år.
3. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Et påbud om elektronisk
kontrol efter § 4 a, stk. 1, gives for
et bestemt tidsrum på indtil 1 år.«
4. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Den, der forsætligt
overtræder et påbud efter § 4 a, stk.
1, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes
i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 2 år for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Overtrædelse af stk. 1 og
2, er undergivet offentlig påtale.«


Side 1/3
Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over
udkast til forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud)
Østre Landsret
Vestre Landsret
Samtlige byretter
Domstolsstyrelsen
Den Danske Dommerforening
Dommerfuldmægtigforeningen
Advokatrådet
Amnesty International
Børns Tarv
Børnesagens Fællesråd
Bryd Tavsheden
Børnerådet
Børns Vilkår
Center for Voldsramte
Danner
Dansk Kvindesamfund
Dansk Psykolog Forening
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Stalking Center
Danske Advokater
Danske Familieadvokater
Danske Regioner
Dato: 20. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emilie Green Lykke
Sagsnr.: 2024-02477
Dok.: 3419783
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 59
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Dare Gender
Det Kriminalpræventive Råd
Dialog mod vold
Digitalt Ansvar
Red Rådgivning
Everyday Sexism Project Danmark
Exitcirklen
Fonden Fundamentet & Mandecentret Botilbud
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Foreningen mor
ForældreLANDSforeningen FBU
Gadejuristen
Godfar
Hjælp Voldsofre
Institut for Menneskerettigheder
Joan-Søstrene
Justitia
KL
Kvinderådet
Kvinfo
Københavns Kommune (Etnisk Konsulentteam)
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsforeningen Børn og Samvær
Landsforeningen for børn og forældre
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder
Landsforeningen KRIM
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
Lev uden Vold
Mary Fonden
Mødrehjælpen
OAK Foundation Denmark
Offerrådgivningen i Danmark
Politiforbundet
Red Barnet
Red-Safehouse
Side 3/3
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Røde Kors
Sabaah
SAVN
Statens Institut for Folkesundhed
Familieretshuset
Syddansk Universitet (Juridisk Institut)
TUBA
Unicef Danmark
VIVE
Aalborg Universitet (Juridisk Institut)
Aarhus Universitet (Juridisk Institut)