Aktstykke 70

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk70/20241_aktstk_anmeldt70.pdf

Orientering om implementering af de nye eksport- og EU-forsendelsessystemer (EEF) samt om nedlukning
af projektorganisationen.
70
Skatteministeriet. København, den 20. november 2024.
a. Skatteministeriet orienterer med dette aktstykke om færdigudvikling, ibrugtagning og afslutning af
udviklingen af et nyt eksportsystem, et nyt EU-forsendelsessystem samt en transitionskomponent
(samlet benævnt EEF) som led i implementeringen af EU’s toldkodeks (EUTK) inden for projektets
økonomiske ramme på 383,0 mio. kr. (2024-pl) ekskl. renter, jf. fortrolig akt. Å af 11. maj 2023.
Eftersom den samlede udvikling af EEF er afsluttet, er nærværende aktstykke offentligt. Fortrolighe-
den af tidligere aktstykker om udviklingen af EEF vil således blive ophævet, efter Finansudvalget er
orienteret.
b. i) Generelt om implementeringen af EUTK
EU’s Toldkodeks (EUTK) blev vedtaget i oktober 2013 og implementeres med løbende frister frem
mod udgangen af 2025, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. okto-
ber 2013 om EU-toldkodeksen med senere ændringer. EUTK medfører bl.a., at toldprocesser, -data
og -regler ensartes yderligere på tværs af EU, ligesom al kommunikation mellem toldmyndigheder
samt mellem toldmyndigheder og virksomheder som hovedregel skal foregå elektronisk. Implemen-
teringen af EUTK omfatter tre projekter, der er igangsat ved tre aktstykker:
• Toldangivelsesplatformen og det nye nationale importsystem (DMS Import)
• De nye kontrol- og risikostyringssystemer (KRS)
• Et nyt eksportsystem, et nyt EU-forsendelsessystem samt en transitionskomponent (EEF).
Nærværende orienterende aktstykke omhandler projektet EEF.
ii) Projektets formål
Finansudvalget tiltrådte igangsætning af EEF-projektet med fortrolig akt. P af 8. april 2021, og
dermed at Skatteministeriet udvikler et nyt eksportsystem kaldet Automated Export System (AES),
et nyt EU-forsendelsessystem kaldet New Computerised Transit System Phase 5 (NCTS P5) samt
en transitionskomponent (Transition Handler) inden for en økonomisk ramme på 298,9 mio. kr.
(2024-pl) ekskl. renter i 2019-2029. Systemerne har til formål at forenkle og harmonisere eksport-
og forsendelsesprocesserne på tværs af EU og fungere som en del af toldangivelsesplatformen
Aktstykke nr. 70 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-5961
AN016597
kaldet Declaration Management Solution (DMS), og er en forudsætning for, at Danmark lever op til
reglerne, der er fastsat i EUTK.
EEF-projektets hovedleverancer er:
• AES: der systemmæssigt håndterer angivelsesprocessen i forbindelse med eksport af varer fra EU
til tredjelande, herunder eksport fra et EU-land til et tredjeland via et andet EU-land.
• NCTS P5: der understøtter, at varer, der kommer fra et tredjeland, kan transporteres igennem
EU-lande, uden at der er opkrævet told for varerne, før de ankommer til slutdestinationen.
• Transition Handler: som muliggør anvendelse af nye og gamle dataformater i transitionen fra de
gamle systemer til de nye eksport- og forsendelsessystemer, og som vil blive anvendt, frem til alle
EU-medlemslande har implementeret AES og NCTS P5.
Finansudvalget tiltrådte med fortrolig akt. Å af 11. maj 2023 at fortsætte udviklingen af EEF med
væsentlige ændringer til afgrænsningen af projektets økonomiske ramme, så den teknisk blev ensret-
tet på tværs af de tre primære EUTK-projekter DMS Import, KRS og EEF. Dette medførte, at EEF’s
økonomiske ramme teknisk blev forhøjet fra 298,9 mio. kr. til 383,0 mio. kr. ekskl. renter (2024-pl),
svarende til en forhøjelse på 84,1 mio. kr. ift. den økonomiske ramme tiltrådt med fortrolig akt. P af
8. april 2021.
iii) Projektstatus, nedlukning af projektorganisationen og den afsluttende implementering
De nye eksport- og EU-forsendelsessystemer i EEF var klar til ibrugtagning den 29. juli 2023 inden
for den daværende EU-frist den 1. december 2023. Transition Handler er tidligere teknisk ibrugtaget
i marts 2023, og alle funktionaliteter har dermed været klar til ibrugtagning siden den 29. juli 2023.
Finansudvalget blev med brev den 21. december 2023 orienteret om Europa-Kommissionens nye
frister, den justerede tidsplan for tilslutning af virksomheder, samt at forelæggelsen af nærværende
aktstykke forventedes at ske i andet halvår 2024. Den nye EU-frist for virksomhedernes endelige
tilslutning til de nye eksport- og EU-forsendelsessystemer er den 2. december 2024.
Skatteforvaltningen besluttede som følge heraf og efter dialog med erhvervslivet at forlænge perio-
den for tilslutning af relevante virksomheder til de nye EEF-systemer. Som konsekvens heraf blev
opstarten af realiseringsfasen for EEF-projektet flyttet fra den 1. december 2023 til den 1. maj 2024.
På baggrund af dialog med og ønske fra erhvervslivet om bedre tid til test besluttede Skattefor-
valtningen at udskyde nedlukningen af det gamle eksportsystem, e-Export, til den 29. maj 2024
og nedlukningen af det gamle forsendelsessystem, Transit (NCTS), til den 9. juli 2024, hvor de
økonomiske operatører vurderede, at de var klar til at bruge de nye systemer fuldt ud. Alle operatører
har været tilsluttet de nye systemer siden juni 2024.
Projektorganisationen er efterfølgende nedlukket, og projektet for implementering af EEF i Danmark
er afsluttet og overgået til realiseringsfasen den 1. juli 2024, jf. tabel 1. Overgangen til realiseringsfa-
sen er syv måneder senere end forudsat i fortrolig akt. Å af 11. maj 2023, men inden for EU-fristen
den 2. december 2024.
2
Tabel 1 Opdateret tids- og releaseplan for EEF
Release Centrale funktionaliteter Releasedato forudsat i fortrolig
akt. Å af 11. maj 2023
Realiseret releasedato
Bølge 1 Eksisterende funktionalitet i eksport- og EU-forsen-
delsessystemer, svarende til 90 pct. af funktionalite-
ten af det samlede scope for projektet.
1. maj 2023 29. april 2023
Bølge 2 Ny funktionalitet i alle eksport- og EU-forsendelses-
systemer, der svarer til 10 pct. af funktionaliteten af
det samlede scope for projektet
1. august 2023 29. juli 2023
Realiseringsfasen på-
begyndes
1. december 2023 1. juli 2024
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Transition Handler blev teknisk idriftsat den 8. marts 2023. Dette skete før resten af bølge 1 for at mindske kompleksitet ved bølge 1.
Bølge 1 blev idriftsat den 29. april 2023 og består hovedsageligt af de angivelsestyper, som de nye
systemer skal understøtte, jf. tabel 1 ovenfor.
Bølge 2 blev idriftsat den 29. juli 2023 og består primært af ny funktionalitet til enkelte angivelses-
typer, jf. tabel 1 ovenfor, samt implementering af nødvendige justeringer til krav- og designspecifika-
tionerne, som blev modtaget fra Europa-Kommissionen den 11. januar 2023.
Der er fra EUTK-programmets start (ifm. den første risikovurdering af det nye nationale importsy-
stem DMS Import) afholdt kvartalsmøder og fra 2024 halvårlige releasemøder mellem EUTK-pro-
grammets styregruppe og Statens It-råd for at sikre god fremdrift.
iv) Opgørelse af projektets gevinster
Projektets overordnede formål – at implementere EU-toldkodeks – er ved overgangen til realiserings-
fasen opfyldt.
Der blev oprindeligt tiltrådt seks gevinster på programniveau, jf. fortrolig akt. P af 8. april 2021. På
baggrund af anbefaling fra Statens It-råd er gevinstbilledet i foråret 2024 blevet forenklet og reduce-
ret. For EEF er de styrende gevinster dermed:
• Effektivisering: Gevinsten kortlægger udviklingen i tidsforbruget før og efter implementeringen
af EUTK-programmet og forventes at resultere i en tidsmæssig besparelse ifm. Toldstyrelsens
journalisering af ekspeditionssager inden for handel og kontrol.
• Brugertilfredshed med de nye EUTK-systemer: Gevinsten kortlægger udviklingen i den interne
brugertilfredshed (sagsbehandlere i Toldstyrelsen) og eksterne brugertilfredshed (virksomheder)
efter implementeringen og ibrugtagningen af EUTK-systemerne og forventes at resultere i en øget
tilfredshed med de nye systemer i forhold til en nulpunktsmåling i 2024.
Gevinsterne kan realiseres, når alle systemerne i EUTK-implementeringen er fuldt udviklet og
implementeret i 2025 og vil kunne opgøres i løbet af andet halvår 2025.
Opfølgning på gevinster for EEF forventes at fremgå ved et kommende orienterende aktstykke
om projektets drift og gevinstrealisering ca. ét år efter nedlukning af projektorganisationen, hvilket
forventes at være i andet halvår 2025.
v) Kommende videreudviklingsaktiviteter
Med projektets overgang er ibrugtaget en lovmedholdelig minimumsløsning. Der er efter idriftsættel-
sen gennemført almindelig videreudvikling og fejlrettelser, der ikke er en forudsætning for projektets
gennemførelse og gevinstrealisering og således ligger uden for projektets økonomiske ramme som
3
tiltrådt ved fortrolig akt. Å af 11. maj 2023. Det vil ligeledes fremover løbende være nødvendigt
at videreudvikle systemerne, således at de opretholder deres overensstemmelse med EU-reglerne. Vi-
dereudvikling af nyudviklede systemer skal ligeledes understøtte, at de nye systemer forbliver tids-
svarende og funktionsdygtige og dermed sikre den fremadrettede stabilitet i løsningerne.
vi) Driftsudgifter
Den samlede omkostning til systemdriften af EEF udgør 2,1 mio. kr. årligt til at dække leverandørens
arbejde med vedligehold af systemet. Da EEF er bygget på samme system som importsystemet
(DMS-platformen), er dette en delmængde af den samlede driftsomkostning for DMS-platformen.
vii) Opgørelse af endelige projektudgifter
De samlede udgifter til projektets analyse- og gennemførelsesfase udgør 359,7 mio. kr. (2024-pl)
udgiftsbaseret i perioden 2017-2024, jf. tabel 2 og 3, hvilket er 23,3 mio. kr. (2024-pl) mindre
end projektets økonomiske ramme. Der er udmøntet 1,7 mio. kr. fra projektets risikopulje, hvilket
hovedsageligt relaterer sig til de økonomiske konsekvenser af den forlængede tilslutningsperiode for
virksomhederne, jf. afsnit iii) ovenfor.
Tabel 2 Udgiftsbaserede projektudgifter til udvikling og implementering af Eksport og EU-forsendelsessystemerne fordelt på aktiviteter
Mio. kr. (2024-pl) Forudsatte udgifter, jf. fortrolig akt. Å af 11. maj 2023 Endelige udgifter Difference
AES 138,5 161,4 22,9
It-drift under udvikling 8,0 2,8 -5,2
NCTS P5 58,7 67,6 8,9
PMO og Solution 36,5 35,5 -1,0
Organisational change management 3,2 2,0 -1,2
Onboarding af økonomiske operatører 2,8 23,6 20,8
Service Desk 3,5 2,0 -1,5
Transition Handler 13,2 14,9 1,7
Tværgående ressourcer 52,5 18,3 -34,2
Manifest 41,0 31,5 -9,5
Risikopulje 25,0 - -25,0
I alt 383,0 359,7 -23,3
- Heraf udmøntet risikopulje - 1,7 1,7
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. I forbindelse med opgørelsen af aktstykkeøkonomien er der foretaget enkelte mindre korrektioner i forbrugs-
tallene for 2021 og 2022 i forhold til det tidligere oplyste i fortrolig akt. Å af 11. maj 2023. It-drift under udvikling er reduceret med 4,2 mio. kr. i 2022,
da den tidligere opgørelse overestimerede det reelle aktivitetsniveau. Derudover er der foretaget en opskrivning af de aktiverbare projektomkostninger
i 2021 og 2022 og en tilsvarende nedskrivning af de ikke-aktiverbare projektomkostninger, da Transition Handler skal aktiveres, hvilket ikke var
afspejlet i fortrolig akt. Å af 11. maj 2023.
4
Tabel 3 Udgiftsbaserede projektudgifter til udvikling og implementering af Eksport og EU-forsendelsessystemerne
Mio. kr. (2024-pl), udgiftsbaseret Total 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Fortrolig akt. Å af 11. maj 2023
Aktiverbare projektudgifter 287,4 - - - - 12,6 166,8 108,0 -
Ikke-aktiverbare projektudgifter 70,6 5,0 3,9 8,1 24,5 35,7 -12,9 6,2 -
Risikopulje 25,0 - - - - - - 25,0 -
I alt, ekskl. renter 383,0 5,0 3,9 8,1 24,5 48,3 153,9 139,2 -
Endelige projektudgifter
Aktiverbare projektudgifter 295,9 - - - - 13,1 173,3 109,5 -
Ikke-aktiverbare projektudgifter 63,9 5,0 3,9 8,1 24,5 35,3 -25,0 1,0 11,1
Risikopulje - - - - - - - - -
I alt, ekskl. renter 359,7 5,0 3,9 8,1 24,5 48,4 148,3 110,5 11,1
Kilde: Skatteministeriet
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Det negative tal i 2022 på -25 mio. kr. skyldes primært negative reguleringer i forhold til ny anlægspraksis,
hvor der i 2022 modregnes for posteringer i 2021. Tallet er højere end i aktstykke Å, da ikke alle relevante poster var inkluderet. It-drift under
udvikling er desuden reduceret, da den tidligere opgørelse overestimerede det reelle aktivitetsniveau. Derudover er der foretaget en opskrivning af de
aktiverbare projektomkostninger i 2021 og 2022 og en tilsvarende nedskrivning af de ikke-aktiverbare projektomkostninger, da Transition Handler
skal aktiveres, hvilket ikke var afspejlet i fortrolig akt. Å af 11. maj 2023.
De samlede omkostninger til projektets analyse- og gennemførelsesfase udgør i alt 359,7 mio. kr.
ekskl. renter i perioden 2017-2036, jf. tabel 4.
Tabel 4 Omkostningsbaserede projektudgifter til udvikling og implementering af Eksport og EU-forsendelsessystemerne
Mio. kr. (2024-pl), omkostningsba-
seret
Total 2017-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030-2036
Aktiverbare projektudgifter 295,9 - - 12,4 29,4 24,2 21,9 21,9 21,9 21,9 142,3
Ikke-aktiverbare projektudgifter 63,9 76,8 -25,0 1,0 11,1 - - - - - -
Risikopulje - - - - - - - - - - -
I alt, ekskl. renter 359,7 76,8 -25,0 13,4 40,5 24,2 21,9 21,9 21,9 21,9 142,3
Renter 103,1 0,3 5,0 11,7 13,4 12,1 10,9 9,9 8,8 7,7 23,3
I alt, inkl. renter 462,9 77,2 -20,0 25,2 53,9 36,3 32,8 31,7 30,7 29,6 165,6
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding. Det negative tal i 2022 på -25 mio. kr. skyldes primært negative reguleringer i forhold til ny anlægspraksis,
hvor der i 2022 modregnes for posteringer i 2021. Tallet er højere end i aktstykke Å, da ikke alle relevante poster var inkluderet. It-drift under
udvikling er desuden reduceret, da den tidligere opgørelse overestimerede det reelle aktivitetsniveau. Derudover er der foretaget en opskrivning af de
aktiverbare projektomkostninger i 2021 og 2022 og en tilsvarende nedskrivning af de ikke-aktiverbare projektomkostninger, som skyldes at Transition
Handler skal aktiveres, hvilket ikke var afspejlet i fortrolig akt. Å af 11. maj 2023.
Af de samlede projektomkostninger på 359,7 mio. kr. ekskl. renter i perioden 2017-2036 udgør
analysefasen 52,7 mio. kr. i perioden 2017-2021, mens gennemførelsesfasen udgør 307,0 mio. kr. i
perioden 2021-2024.
viii) EEF - Lånerammemæssige konsekvenser i 2024 og frem
Projektets forventede træk på lånerammen forløber i årene 2024-2035, jf. tabel 5.
Tabel 5 Træk på lånerammen på § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2024-2035
Mio. kr. (2024-pl) 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Træk på låneramme 254,1 229,9 208,0 186,1 164,2 142,3 120,4 98,5 76,6 54,7 32,8 10,9
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding.
De lånerammemæssige konsekvenser i 2024 håndteres inden for rammerne på finansloven for 2024
under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. De lånerammemæssige konsekvenser i 2025
5
og frem håndteres på kommende bevillingslove. I perioden 2023-2027 sker tilvejebringelse af låne-
ramme inden for rammerne af Flerårsaftale for skattevæsenets økonomi 2023-2027 af 13. juni 2023.
ix) Tidsplan for fremtidige orienteringer
Tidsplanen for forventede fremtidige oversendelser af aktstykker til Finansudvalget er følgende:
• 2. halvår 2025: Orientering om drift og gevinstrealisering ca. ét år efter nedlukning af projektor-
ganisation.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. november 2024
Rasmus Stoklund
/ Katrine Baadsgaard Görtz
Til Finansudvalget.
6