L 28 - svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 15. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
19. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 28
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 7
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/11-24 fra Kromann Reumert, jf. L 28
- bilag 20.
Svar
Kromann Reumert indleder med at henvise til deres tidligere henvendelse (L 28 - bilag
12) og skatteministerens kommentarer til henvendelsen (L 28 – svar på spørgsmål 16).
Kromann Reumert ønsker som opfølgning 5 supplerende spørgsmål besvaret.
Spørgsmål 1
Kromann Reumert spørger til en kommentar i høringsskemaet (side 52 til spørgsmål 6 fra
KPMG). Spørgsmålet fra KPMG vedrørte en selskabsstruktur, hvor det danske selskab,
A ApS, er 100 pct. ejet af EUCo, som er hjemmehørende i et EU-land. C Ltd ejer under
10 pct. af EUCo og er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en DBO med
Danmark, men som udveksler skatteoplysninger med Danmark efter en informationsud-
vekslingsaftale.
Kromann Reumert spørger endvidere til skatteministerens kommentar til spørgsmål 1 i
en henvendelse fra FSR (L 28 - svar på spørgsmål 12), der angår samme selskabsstruktur,
men med den ændring, at EUCo i stedet er et dansk kapitalselskab (selskab B).
Det er i begge svar tilkendegivet, at både EUCo og selskab B skal beskattes af den del af
udbytte fra selskab A, som videreudloddes til selskab C.
Kromann Reumert spørger, om det er korrekt forstået, at det er opfattelsen, at EUCo
henholdsvis selskab B i de to eksempler ikke er retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra
selskab A, fordi der er tale om misbrug? I bekræftende fald bedes det oplyst og begrun-
det, hvorfor der i de to eksempler er tale om misbrug?
Kommentar:
Begrundelsen for, at der i eksemplerne er tale om misbrug er, at KPMG i indledningen af
deres høringssvar skrev, at det kunne lægges til grund, at den initiale modtager i deres ek-
sempler ikke var den retmæssige ejer.
Det har derfor været forudsat, at EUCo i deres eksempel ikke var retmæssig ejer af udbyt-
teudlodningen. Det er tilsvarende forudsat, at Selskab B ikke er retmæssig ejer af udbytte-
udlodningen.
Side 3 af 7
Spørgsmål 2
Kromann Reumert uddyber faktum i tre af de fire eksempler, hvor det i svaret på den før-
ste henvendelse fra Kromann Reumert (L 28 – spørgsmål 16) blev tilkendegivet, at det
ikke var muligt konkret at tage stilling til eksemplerne, da oplysningerne i beskrivelsen af
eksemplerne udelukkende fokuserer på etableringen af ejerstrukturen. Kromann Reumert
anmoder om, at det på baggrund af den uddybede beskrivelse af faktum vurderes, om der
er tale om misbrug.
Det første eksempel vedrører et dansk holdingselskab (selskab H), der ejer 100 pct. af ak-
tierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Der er to ejere af det danske holdingselskab,
hvoraf den ene er et dansk selskab (selskab A), som ejer 91 pct. af aktierne i selskab H.
Alle aktierne i selskab A ejes af en dansk person. De resterende 9 pct. af aktierne i selskab
H er ejet af et selskab i USA (selskab B). Der er ikke mellem selskab A og selskab B ind-
gået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskab H eller selskab D. Ejer-
strukturen har været uændret siden 2015.
Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-
mindeligt driftsselskab i Danmark, og at udbytter, der udloddes til selskab H (og videre til
selskab A og selskab B), er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af over-
skud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke har
nogen aktivitet, hvortil midlerne skal bruges. Det kan endvidere lægges til grund, at sel-
skab H er etableret i 2015, for at selskab A og selskab B kunne investere i Selskab D sam-
men. Baggrunden for etableringen af selskab H var, at investeringen i selskab D delvist
blev finansieret ved et banklån. Selskab H blev etableret for at optage dette banklån, såle-
des at selskab A og selskab B ikke hæftede for banklånet. Banklånet er optaget i selskab H
(i stedet for fx selskab D), så der kan gives sikkerhed i aktierne i selskab D til långivende
bank (ligeledes bruges lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det ville være i strid med
selvfinansieringsreglerne, hvis banklånet blev optaget i selskab D).
Det andet eksempel vedrører et dansk holdingselskab (selskab H), der ejer 100 pct. af ak-
tierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Eneejeren af selskab H er et dansk selskab (sel-
skab A), som således ejer 100 pct. af aktierne i selskab H. Alle aktierne i selskab A ejes af
en dansk person. Ejerstrukturen blev i 2015 etableret ved, at selskab A stiftede selskab H.
Selskab H købte herefter 100 pct. af aktierne i selskab D fra en uafhængig tredjemand.
Selskab H finansierede delvist købet af selskab D ved optagelse af et banklån. Selskab A
sælger nu i alt 45 pct. af aktierne i selskab H. Køberne af aktierne er 5 forskellige selska-
ber i USA, som hver køber 9 pct. af aktierne i selskab H fra selskab A. Selskab A ejer her-
efter 55 pct. af aktierne i selskab H, mens de 5 selskaber i USA hver ejer 9 pct. af aktierne
i selskab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskab H
eller selskab D.
Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-
mindeligt driftsselskab i Danmark, og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og
videre til aktionærerne i selskab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge
af overskud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette
Side 4 af 7
ikke har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil midlerne skal bruges. Det kan endvi-
dere lægges til grund, at årsagen til, at køberne erhverver aktier i selskab H i stedet for sel-
skab D, er, at køberne derved skal betale en lavere købesum, end hvis køberne købte ak-
tier i selskab D (som følge af gælden, der ligger i selskab H).
Det tredje eksempel vedrører et dansk selskab (selskab A), der ønsker at købe 100 pct. af
aktierne i et dansk driftsselskab (selskab D). Selskab D er ejet af en uafhængig tredje-
mand, og selskab A er ejet af en dansk person. Til brug for købet af selskab D etablerer
selskab A et dansk holdingselskab (selskab H), og selskab H optager et banklån for at fi-
nansiere købet af selskab D. Banklånet er imidlertid ikke alene tilstrækkeligt, til at selskab
H kan finansiere købet af selskab D. Et selskab i USA (selskab B) indskyder derfor midler
i selskab H ved at tegne stemmeløse aktier i selskab H, således at selskab B efter aktieteg-
ningen vil eje 9 pct. af kapitalen i selskab H. Der indgås ikke en aftale om fælles bestem-
mende indflydelse over selskab H eller selskab D. Efter gennemførelsen af selskab B's ak-
tietegning i selskab H og selskab H's køb af selskab D vil ejerstrukturen være som følger:
Selskab A ejer 91 pct. af aktierne i selskab H (og råder over 100 pct. af stemmerne i sel-
skab H), mens selskab B ejer 9 pct. af aktierne i selskab H (men råder ikke over nogen
stemmer i selskab H). Selskab H ejer 100 pct. af aktierne i selskab D og råder over 100
pct. af stemmerne i selskab D.
Kromann Reumert oplyser supplerende, at det kan lægges til grund, at selskab D er et al-
mindeligt driftsselskab i Danmark og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og vi-
dere til aktionærerne i selskab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af
overskud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke
har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil midlerne skal bruges. Selskab H er indsat
for at opnå, at selskab A og selskab B ikke hæfter for banklånet. Banklånet er optaget i
selskab H (i stedet for fx selskab D), så der kan gives sikkerhed i aktierne i selskab D til
långivende bank (ligeledes bruges lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det ville være i
strid med selvfinansieringsreglerne, hvis banklånet blev optaget i selskab D).
Kommentar:
Det fremgår af fast praksis, at spørgsmålet om retmæssig ejer af en udbytteudlodning er
en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.
Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over
udlodningen.
Der er kun få og abstrakte oplysninger om de enkelte udbytteudlodninger i de tre eksem-
pler. Det fremgår af beskrivelsen i alle tre eksempler, at udbytterne er udlodninger af det
løbende overskud i driftsselskabet, og at de strømmer igennem holdingselskabet, da dette
ikke har nogen aktivitet (udover banklånet i andet og tredje eksempel), hvortil midlerne
skal bruges.
Der ses ikke at være nogen oplysninger om, hvorfor udbytterne strømmer igennem hol-
dingselskaberne, udover at holdingselskabet ikke har nogen aktivitet. Det er således fx
Side 5 af 7
ikke oplyst, om der kan forventes at være behov for nye investeringer i driftsselskabet,
som holdingselskabet i givet fald må tilvejebringe kapital til.
Det er ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at gennemstrømning ikke udgør misbrug, at hol-
dingselskabet, hvor udbytterne strømmer igennem, oprindeligt er etableret af forretnings-
mæssige grunde, eller fx tidligere har modtaget udbytter, der er akkumuleret i holdingsel-
skabet og efterfølgende reinvesteret i driftsselskabet.
Et holdingselskab vil kunne skifte karakter til at blive en del af et kunstigt arrangement,
hvor et hovedformål med holdingselskabet bliver at fungere som gennemstrømningsen-
hed med henblik på at opnå skattefordele. Karakterskiftet vil fx kunne ske i forbindelse
med, at der kommer nye investorer ind i selskabet, hvis disse investorer som forudsæt-
ning for investeringen får kontrol over direktionen eller bestyrelsen i holdingselskabet og
sikrer, at overskud i driftsselskabet løbende udloddes til holdingselskabet og straks videre-
udloddes. Hvis den eksisterende struktur allerede muliggør misbruget, vil de nye investo-
rer have ikke behov for at ændre strukturen ved fx at oprette nye holdingselskaber.
De nye investorers mulighed for at ”gennemtrumfe deres vilje” vil naturligvis være større,
hvis de erhverver en bestemmende eller en betydelig andel i holdingselskabet. Der vil der-
for være større risiko for misbrug i det andet eksempel, hvor de nye investorer til sammen
erhverver 45 pct. af holdingselskabet. Det er ikke afgørende, at der ikke indgås en formel
aftale om fælles bestemmende indflydelse. Det vil være de reelle forhold, der vil være af-
gørende.
Risikoen for, at der er tale om misbrug vil også være betydelig større, hvis ejerkredsen el-
ler udbyttepolitikken ændres i forbindelse med eller efter lovændringerne. Hvis der er tale
om en uændret ejerkreds og udbyttepolitik, som i det første eksempel, vil risikoen for, at
der er tale om misbrug være begrænset, da der næppe vil være tale om omgåelse af de nye
regler.
Det skal generelt understreges, at misbrugsvurderingen som nævnt kræver, at der foreta-
ges en konkret bedømmelse af samtlige faktuelle omstændigheder i forbindelse med en
transaktion. Der er derfor kun muligt at angive elementer, der i konkrete tilfælde vil
kunne påvirke vurderingen. Selv om der i de opstillede eksempler ikke er angivet konkrete
oplysninger, der specifikt peger i retning af, at der er tale om misbrug, vurderes det der-
imod ikke at ville være retvisende at tilkendegive en entydig vurdering af, om der i eksem-
pler som de opstillede kan være tale om misbrug.
Spørgsmål 3
Kromann Reumert henviser til, at det i høringsskemaet er bekræftet:
1) at det ikke er ethvert ejerskab med en ejerandel på mindre end 10 pct. af kapita-
len i et dansk holdingselskab, der udgør misbrug, hvis ejeren er et selskab, der er
hjemmehørende i et land uden for EU, Norge og Island, samt
2) at misbrugstilfælde konkret må vurderes ud fra, om udbyttegennemstrømningen
er (i) et kunstigt arrangement, (ii) hvis formål er at omgå den danske beskatning.
Side 6 af 7
Et dansk driftselselskab (D), ejes 100 pct. af et dansk holdingselskab (H), der ejes 91 pct.
af et dansk selskab (A), og 9 pct. af et amerikansk selskab (B). Når der udloddes udbytte
fra D til H, videreudlodder H dette udbytte til A og B. Der er ikke indgået en aftale om
fælles bestemmende indflydelse mellem A og B.
Kromann Reumert går ud fra, at skatteministeren ikke mener, at ovenstående eksempel
indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan tages stilling til, om der er tale om mis-
brug, men anmoder om, at dermed udgangspunkt i ovenstående ejerstruktur opstilles et
eksempel på en situation, hvor der vurderes at være tale om misbrug, og tilsvarende et ek-
sempel på en situation, hvor der ikke vurderes at være tale om misbrug.
Kommentar:
Der kan henvises til kommentarerne til spørgsmål 2.
Spørgsmål 4
Kromann Reumert opstiller følgende eksempel:
Et dansk koncernmoderselskab (A) ejer igennem sit holdingselskab (H) et driftsselskab
(D). Strukturen har været således i mange år, og H er oprettet for at A har kunne opsamle
overskud fra D i H. A får efter et antal år behov for yderligere likviditet, og sælger derfor
9 pct. af aktierne i H til en tredjemandskøber i form af et selskab i USA (K). Der indgås
ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse mellem A og K.
D drives videre i en årrække med K som passiv investor. Efter de foreslåede nye regler
træder i kraft, frasælges D, og H udlodder hele provenuet fra salget af D til A og K, idet
H ikke længere har nogle aktivitet eller funktion som holdingselskab og derfor blot skal
likvideres.
Kromann Reumert anmoder skatteministeren om at tage stilling til, om dette eksempel er
udtryk for misbrug efter denne forslåede ændring af selskabsskattelovens § 13, således at
det danske holdingselskab ikke anses for retmæssig ejer af udbytte fra selskab D.
Kommentar:
Der ses ikke umiddelbart at være noget misbrug i den beskrevne situation, idet det lægges
til grund at K har været passiv investor uden indflydelse i D.
Spørgsmål 5
Kromann Reumert anmoder om, at det bekræftes, at lovforslagets bemærkninger og
kommentarerne i høringsskemaet ikke skal forstås således, at den blotte besiddelse af en
ejerandel (på mindre end 50 pct.) i et holdingselskab (etableret som et kapitalselskab fx et
dansk ApS eller A/S) i sig selv giver bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2,
stk. 2, over datterselskaber til holdingselskabet, dvs. at en selskabsdeltager, der fx ejer en-
kelte eller meget få aktier i et holdingselskab, ikke alene af denne grund anses for omfattet
af armlængdeprincippet i ligningslovens § 2 (og evt. dokumentationspligt) i forhold til
transaktioner med ethvert datterselskab, som holdingselskabet måtte kontrollere, og at
Side 7 af 7
dette gælder uafhængigt af, om holdingselskabet måtte blive anset for retmæssig ejer af
udbytte fra datterselskaberne.
Kommentar:
Det kan bekræftes. Der ændres ikke på definitionen af koncernforbundne parter i transfer
pricing reglerne.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 1. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
11. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 16
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 28
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2024 fra Kromann Reumert,
jf. L 28 - bilag 12.
Svar
Henvendelsen fra Kromann Reumert vedrører begrebet "holdingselskab, som oprettes
med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse". Begrebet anvendes i be-
mærkningerne som forklaring på, hvorfor det er nødvendigt at ændre selskabsskattelo-
vens § 13, således at det er en betingelse for, at et dansk selskab kan modtage skattefrit
udbytte, at det danske selskab er "retmæssig ejer" af udbyttet.
Kromann Reumert påpeger, at det specifikt fremgår af bemærkningerne, at begrebet "hol-
dingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse"
udgør en mulighed for at omgå fælles bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2,
og dermed er forskelligt fra begrebet "fælles bestemmende indflydelse".
Kromann Reumert mener, at det er uklart, hvad begrebet egentlig betyder, og dermed
også hvad det er for situationer, hvor Skatteministeriet mener, at der er kan være behov
for at forhindre et misbrug ved at indføre kravet om "retmæssig ejer". Kromann Reumert
forstår bemærkningerne således, at begrebet muligvis bl.a. skal dække følgende situation:
En række i øvrigt uafhængige aktionærer ejer aktier i det danske selskab H. Blandt aktio-
nærerne er der en aktionær (aktionær A) som ejer 9 pct. af aktierne i H. Aktionærerne i H
har ikke indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over H, og A's indflydelse i
selskab H består således alene i, at A råder over 9 pct. af stemmerne i selskab H. De øv-
rige aktionær i H ejer de resterende 91 pct. af aktierne i H og de øvrige aktionærer råder
derfor over 91pct. af stemmerne i H. H ejer 100 pct. af aktierne i det danske selskab D,
og H råder derfor over 100 pct. af stemmerne i selskab D. Efter gældende ret anses A
ikke for at have bestemmende indflydelse over hverken H eller D. For Kromann Reumert
at se er realiteten også, at A hverken har bestemmende indflydelse (herunder fælles be-
stemmende indflydelse) over selskab H eller D, da A jo alene råder over 9 pct. af stem-
merne i selskab H.
Kromann Reumert forstår, at Skatteministeriet mener, at der kan være tilfælde, hvor H er
oprettet med henblik på, at A og de øvrige aktionærer i H udøver en fælles bestemmende
indflydelse over D, og at det er sådanne tilfælde, hvor der kan være behov for at forhin-
dre et misbrug. Kromann Reumert går derfor ud fra, at brugen af begrebet "holdingsel-
skab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse" i denne
sammenhæng skal forstås på den måde, at begrebet alene er et eksempel på en situation,
hvor der muligvis kan foreligge et misbrug, men at dette altid skal afgøres konkret, således
at begrebet ikke er udtryk for, at ethvert ejerskab under 10 pct. i et dansk holdingselskab
udgør misbrug, hvis ejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land udenfor
EU/EØS (og som skal udveksle oplysninger med Danmark).
Side 3 af 3
Kromann Reumert opstiller fire eksempler, hvor de spørger om holdingselskabet er op-
rettet med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. I alle fire eksempler
fokuseres der på, om der ved etableringen af ejerstrukturen – herunder af det danske hol-
dingselskab – har været nogen hensigt hos de involverede selskaber om at opnå nogen
skattefordel i forhold til beskatning af udlodning af udbytte fra holdingselskabet eller de
underliggende selskaber.
Kommentar:
Det kan bekræftes, at det altid vil være en konkret vurdering af, om det danske holding-
selskab er retmæssig ejer af udbytteudlodningen og dermed skattefri af det modtagne ud-
bytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er således ikke ethvert ejerskab med
en ejerandel på mindre end 10 pct. af kapitalen i et dansk holdingselskab, der udgør mis-
brug, hvis ejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU, Norge og Is-
land.
Det vil konkret skulle vurderes, om den eller de pågældende transaktioner, dvs. udbytte-
gennemstrømning, økonomisk set er et rent kunstigt arrangement, hvis formål er at omgå
den danske beskatning, se præmis 109 i EU-domstolens dom i sag C-115/16, C-118/16,
C-119/16 og C-299/16.
Dette vil kunne være tilfældet, hvis holdingselskabet kunstigt er oprettet med henblik på
at udøve den fælles bestemmende indflydelse og opnå en skattefordel ved at lade udbyt-
terne strømme igennem holdingselskabet. Der er imidlertid alene tale om et eksempel på
et kunstigt arrangement. Formålet med kravet om retmæssig ejer er at hindre adfærd, der
består i rent kunstige arrangementer, der ikke kan begrundes forretningsmæssigt, og som
indebærer, at den normalt skyldige skat undgås.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på oprettelsen af holdingselskabet eller
på etableringen af ejerstrukturen. Der vil fx også kunne være tale om misbrug, selv om
holdingselskabet er oprettet og drevet af forretningsmæssige årsager, hvis transaktionen er
et kunstigt arrangement, dvs. at det er kunstigt, at udbytterne strømmer igennem holding-
selskabet, og der opnås en skattefordel ved gennemstrømningen. Det er derfor heller ikke
muligt konkret at tage stilling til de fire eksempler, som Kromann Reumert opstiller, da
oplysningerne i beskrivelsen af eksemplerne udelukkende fokuserer på etableringen af
ejerstrukturen.
Kromann Reumert påpeger i henvendelsen, at det er uklart, hvilke situationer bestemmel-
sen skal forhindre. Hertil skal bemærkes, som også anført af EU-domstolen i præmis 91 i
EU-domstolens dom i sag C-585/22, at det er uundgåeligt, at en bestemmelse, der har til
formål at forhindre misbrug, anvender abstrakte begreber, hvilket gør det muligt at om-
fatte det størst antal situationer, der skabes med skattesvig og skatteundgåelse for øje.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 23. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
11. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 12
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 28
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 7
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. oktober 2024 fra FSR – danske revi-
sorer, jf. 28 – bilag 6.
Svar
Henvendelsen fra FSR vedrører den del af L 28, som omhandler ophævelse af beskatnin-
gen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. skattefrihed for udbytter af
skattefri porteføljeaktier.
FSR stiller en række spørgsmål rettet mod forslaget om, at selskabers skattefrihed af ud-
bytter gøres betinget af, at selskabet er den retmæssige ejer af udbytteudlodningen, idet
der samtidig rettes en kritik mod reglerne om indeholdelse af udbyttekildeskat.
Spørgsmål 1
FSR henviser til side 52 i høringsskemaet (L 28 – bilag 1), hvor Skatteministeriet har
kommenteret spørgsmål 6 på side 8 og 9 i KPMG Acor Tax’s høringssvar af 22. august
2024.
FSR spørger om, hvad der vil gælde, hvis den i spørgsmål 6 indeholdte koncernstruktur
ændres, således at det udenlandske selskab EUCo i stedet er et dansk selskab B A/S. Dvs.
i en struktur, hvor et dansk selskab A ApS ejes med en ejerandel på 100 pct. af det danske
selskab B A/S, der igen ejes med en ejerandel på mindre end 10 pct. (porteføljeaktionær)
af C Ltd. hjemmehørende uden for EU.
Konkret ønskes det oplyst, om det er korrekt, at B skal medregne den del af udbyttet, der
modtages fra A, men videreudloddes til C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
med en beskatning på 22 pct. Endvidere om det er korrekt, at A skal indeholde en udbyt-
tekildeskat på 27 pct. (godskrives på B’s årsopgørelse), og om det er korrekt, at det vide-
reudloddede udbytte fra B til C er skattefrit for C, men at B skal indeholde en udbyttekil-
deskat på 27 pct., som C kan tilbagesøge.
Endelig spørges om, hvorvidt den forskellige tilgang (mellem situationen i spm. 6 og situ-
ationen i nærværende spørgsmål) til beskatningen af det udbytte, der havner hos C, skal
tilskrives de forhold, at der i nærværende situation er et dansk skattesubjekt (selskab B),
der kan beskattes.
Kommentar
Det er korrekt, at det danske moderselskab B i eksemplet vil skulle medregne den del af
udbyttet, der modtages fra det danske datterselskab A, men videreudloddes til portefølje-
aktionæren C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en beskatning på 22
pct.
Det er derimod ikke korrekt, at A skal indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. A skal
kun indeholde en kildeskat på 22 pct., jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, da B er et
dansk aktieselskab med A/S i navnet.
Side 3 af 7
Det er korrekt, at det videreudloddede udbytte fra B til C er skattefrit for C, men at B skal
indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct., som C kan tilbagesøge.
Beskatningens størrelse er – som FSR korrekt anfører – den samme (22 pct.), uanset om
B er et dansk selskab eller et udenlandsk selskab. Beskatningen sker dog lidt forskelligt i
de to situationer. I begge tilfælde skal A indeholde en udbyttekildeskat, men med forskel-
lige skattesatser.
Når B er et dansk aktieselskab eller anpartsselskab, godskrives B den indeholdte udbytte-
kildeskat og medregner udbyttebetalingen i dets skattepligtige indkomst. Dette er ikke
muligt, når B er et udenlandsk selskab, der ikke er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, og derfor ikke udfærdiger en samlet dansk årsopgørelse. I stedet
sker nedjusteringen til 22 pct. ved, at den indeholdte udbyttekildeskat refunderes delvist
(5 pct.-point).
Spørgsmål 2
FSR henviser til side 37 i høringsskemaet (L 28 – bilag 1), hvor Skatteministeriet har
kommenteret spørgsmål nr. 20 på side 7 i FSR’s høringssvar af 22. august 2024 og til side
33 i høringsskemaet, hvor Skatteministeriet har kommenteret et indledende spørgsmål på
side 4 i FSR’s høringssvar af 22. august 2024.
Der er med kommentaren på side 37 (Betingelsen om, at moderselskabet skal være ret-
mæssig ejer vil gælde både udbytteudlodninger fra danske og udenlandske datterselskaber)
tale om en kommentar til en koncernstruktur med et dansk moderselskab, der har en ejer-
andel på 100 pct. af et udenlandsk driftsselskab, og hvor det danske moderselskab er ejet
af et moderselskab, der er hjemmehørende uden for EU og lande, der har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med Danmark. Det danske moderselskab modtager udbytte fra
driftsselskabet, som straks videreudloddes til det udenlandske moderselskab.
FSR beder om at få oplyst, om det ikke er korrekt, at kommentaren på side 37 vil være
mere præcis, hvis det var tilføjet, at i det konkrete eksempel skal udbyttemodtagelsen ikke
beskattes i det danske moderselskab i 1. led, da Danmark kan beskatte udbyttebetalingen
til moderselskabet i ikke-DBO/EU i 2. led.
Kommentar
Det er korrekt, at der ikke skal ske udbyttebeskatning af udlodningen i 1. led (udbyttet fra
det udenlandske driftsselskab til det danske moderselskab), når Danmark beskatter det
udenlandske selskab i 2. led som følge af, at det udenlandske moderselskab ikke er beskyt-
tet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I dette
tilfælde er der ikke tale om misbrug i første led.
Det bemærkes, at det danske moderselskab kan blive skattepligtigt efter selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2, af udbytter modtaget fra udenlandske datterselskaber. Det vil fx
være tilfældet, hvis det danske moderselskab ikke er retmæssig ejer af udbytteudlod-
Side 4 af 7
ningen, og der ikke er dansk beskatning af den retmæssige ejer af udbytteudlodningen i
det andet led, se også besvarelsen af FSR’s spørgsmål 21 i høringsskemaet.
Spørgsmål 3
FSR henviser til side 34 i høringsskemaet (L 28 – bilag 1), hvor Skatteministeriet har
kommenteret spørgsmål nr. 2-4 på side 5 i FSR’s høringssvar af 22. august 2024.
Der er med kommentaren på side 34 tale om en kommentar til en koncernstruktur med
et dansk moderselskab, der har en ejerandel på 100 pct. af et dansk driftsselskab, og hvor
aktionærerne i det danske moderselskab er et selskab uden for EU med en ejerandel på 8
pct. og et dansk selskab med en ejerandel på 92 pct. Det danske moderselskab modtager
udbytte fra driftsselskabet, som straks videreudloddes til de to aktionærer i det danske
moderselskab. Det danske moderselskab skal medregne den del af udbyttet på 8, der er
gennemstrømmet til selskabet uden for EU, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst med en beskatningssats på 22 pct., men satsen kan nedsættes til den sats, der frem-
går af en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.
FSR spørger om, hvordan det danske moderselskab på sin årsopgørelse konkret skal få
nedsat sin beskatningssats fra 22 pct. af (hele) selskabets skattepligtige indkomst til fx 15
pct. på den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytteindtægten på 8.
Kommentar
Det danske selskab vil i praksis kunne nedsætte det beløb, der medregnes i den skatteplig-
tige indkomst, således at skatten af indkomsten bliver korrekt, når der betales 22 pct. i
skat af indkomsten. Hvis selskabet fx skal beskattes af 8 med 15 pct., vil selskabet kunne
medregne et beløb på (8 x 15/22) 5,45 i den skattepligtige indkomst, som beskattes med
22 pct. Herved kan skatten af indkomsten opgøres til 1,2.
Spørgsmål 4
FSR henviser til side 40 i høringsskemaet (L 28 – bilag 1), hvor Skatteministeriet har
kommenteret et spørgsmål på side 13 i FSR’s høringssvar af 22. august 2024 til den fore-
slåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. (udgående udbytte).
Spørgsmålet er kommenteret med, at det med den ændrede formulering vil være den stat,
hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, der skal udveksle oplysninger med de dan-
ske myndigheder, for at der kan ske udbyttebeskatning med en lavere sats end 22 pct.
Dermed vil det ikke længere være et krav, at udbyttemodtagerens hjemland udveksler op-
lysninger med de danske myndigheder, hvor situationen er den, at udbyttemodtageren (ty-
pisk den civilretlige aktionær) ikke er identisk med den retmæssige ejer. Yderligere er be-
mærket, at det udloddende selskab kan risikere at hæfte for betalingen af manglende ud-
bytteskattebeløb, hvis udbyttemodtageren viser sig at være den retmæssige ejer og udbyt-
temodtagerens hjemland ikke udveksler oplysninger.
FSR har med udgangspunkt i to eksempler stillet en række spørgsmål med tilknytning til
kommentaren.
Side 5 af 7
Eksempel 1: I aktionærkredsen i det danske børsnoterede selskab A indgår et udenlandsk
selskab B med en ejerandel på mindre end 10 pct. (porteføljeaktionær). Der er en aftale
om udveksling af oplysninger mellem Danmark og selskab B’s hjemland. Det udenland-
ske selskab C har en ejerandel på 100 pct. af det udenlandske selskab B. Der er ingen af-
tale mellem Danmark og selskab C’s hjemland om udveksling af oplysninger. Selskab A
udlodder udbytte, herunder til selskab B, hvori der indeholdes en udbyttekildeskat på 27
pct.
FSR spørger om, hvorvidt selskab C skal anses for den retmæssige ejer af udbyttet fra sel-
skab A, med den følge, at udbyttet fra selskab A til selskab B, skal beskattes med 22 pct
fremfor med 15 pct.
FSR spørger endvidere om, hvorvidt det er selskab B eller selskab C, der skal tilbagesøge
kildeskat ned til 22 pct. eller 15 pct. – afhængig af svarer på det første spørgsmål.
Eksempel 2: I aktionærkredsen i det danske børsnoterede selskab A indgår et udenlandsk
selskab C med en ejerandel på mindre end 10 pct. (porteføljeaktionær). Der er ikke en af-
tale om udveksling af oplysninger mellem Danmark og selskab C’s hjemland. Det uden-
landske selskab B har en ejerandel på 100 pct. af det udenlandske selskab C. Der er en af-
tale mellem Danmark og selskab B’s hjemland om udveksling af oplysninger. Selskab A
udlodder udbytte, herunder til selskab C, hvori der indeholdes en udbyttekildeskat på 27
pct. Selskab C videreudlodder med det samme det modtagne udbytte til selskab B.
FSR spørger om, hvorvidt selskab B som følge af videreudlodningen skal anses for den
retmæssige ejer af udbyttet fra selskab A med den følge, at udbyttet fra selskab A til sel-
skab C, skal beskattes med 15 pct.
Eller om selskab C skal anses for retmæssig ejer af udbyttet fra selskab A, da der ikke fo-
religger misbrug, i og med selskab B ville kunne modtage udbytte med en dansk beskat-
ning på 15 pct., hvis udlodningen fra selskab A var sket direkte til selskab B. Og dermed
om udbyttet i så fald skal beskattes med 22 pct.
FSR har endelig den bemærkning i relation til kommentaren om det udloddende selskabs
eventuelle hæftelse for betalingen af manglende udbytteskattebeløb, at der vel ikke kan
blive tale om en hæftelse, så længe det udloddende danske selskab er forpligtet til at inde-
holde 27 pct. i udbyttekildeskat ved enhver udlodning på porteføljeaktier.
Kommentar
I eksempel 1 vil betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., om at den retmæs-
sige ejer af udbyttet (selskab C) skal være hjemmehørende i et land, der udveksler oplys-
ninger med Danmark, ikke være opfyldt. Skattesatsen vil derfor være satsen i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., dvs. 22 pct.
Side 6 af 7
Selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., ændrer ikke på, hvem der er skattepligtig af udbyt-
teudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den skattepligtige er den rette
indkomstmodtager, som i eksemplet er selskab B. Det er derfor selskab B, der kan an-
mode om delvis refusion af den indeholdte kildeskat ned til 22 pct.
I eksempel 2 er der ikke tale om gennemstrømning med henblik på at opnå en skattefor-
del, idet selskab B, der modtager videreudlodningen, kunne have modtaget udbytteudlod-
ningen skattefrit. Den rette indkomstmodtager (selskab C) kan derimod ikke modtage ud-
bytteudlodningen skattefrit, da selskabet er hjemmehørende i et land, der ikke udveksler
oplysninger. Der er derfor ikke tale om en på forhånd planlagt gennemstrømning med
henblik på at opnå en skattefordel, hvorfor selskab C må anses for at være den retmæssig
ejer af udbytteudlodningen.
Skatteministeriet er enig i, at der ikke opstår hæftelse, hvis selskab A har foretaget inde-
holdelse af udbyttekildeskatten med 27 pct.
Spørgsmål 5
FSR henviser til side 40 i høringsskemaet (L 28 – bilag 1), hvor Skatteministeriet har
kommenteret et spørgsmål om udbyttekildeskattesatser på side 13 i FSR’s høringssvar af
22. august 2024 og til side 7 i høringsskemaet, hvor Skatteministeriet har kommenteret en
bemærkning på side 3 i Aktive Ejers høringssvar af 22. august 2024 om indeholdelse af
udbyttekildeskat.
FSR spørger med henvisning til kildeskattebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2, om det
ikke allerede følger direkte af kildeskattelovens § 65, stk. 4, at der ikke skal indeholdes ud-
byttekildeskat af udbytte til udenlandske aktionærer på datter- og koncernselskabsaktier,
hvor betingelsen om skattefrihed er opfyldt, dvs. hvor der ikke består en begrænset skat-
tepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
FSR spørger, om Skatteministeriet har et bud på, hvordan en udenlandsk aktionær ved til-
bagesøgning af indeholdt udbyttekildeskat, der overstiger den endelige udbytteskat, doku-
menterer, at betingelsen om at være retmæssig ejer er opfyldt, herunder om aktionæren på
tro- og love vis skal angive, at udbyttet ikke er påtænkt videreudloddet.
Endelig spørges om, hvorfor kildeskattelovens § 65 ikke er indrettet sådan, at der kun skal
indeholdes 22 pct. i udbyttekildeskat i stedet for 27 pct., når der udloddes udbytte til et
udenlandsk selskab.
Kommentar
Det er korrekt, at det følger direkte af kildeskattelovens § 65, stk. 4, at der ikke skal inde-
holdes udbyttekildeskat af udbytte til et udenlandsk selskab, når selskabet kan oppebære
udbyttet skattefrit efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
I det lys kan det naturligvis principielt betragtes som overflødigt tillige at henvise til sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, i kildeskattebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2, om
Side 7 af 7
fritagelse for indeholdelse af udbyttekildeskat af udbytte af datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier. Ved også at nævne selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, opnås imid-
lertid den fordel, at der ved læsning af kildeskattebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2, ska-
bes et samlet overblik over håndteringen af udbytteudlodninger vedrørende dattersel-
skabs- og koncernselskabsaktier, for så vidt angår reglerne om indeholdelse af udbyttekil-
deskat.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at dokumentationsforpligtelsen for den udenlandske
aktionær vil afhænge af den konkrete sag om retmæssig ejer. Det er derfor ikke muligt ge-
nerelt at fastlægge, hvad indholdet af dokumentationen vil skulle være.
Indretningen af regelsættet for indeholdelse af udbyttekildeskat, hvorefter udgangspunk-
tet og dermed den absolutte hovedregel er, at der skal ske indeholdelse med en sats på 27
pct., afspejler det forhold, at både fysiske og juridiske personer kan være aktionærer. Dif-
ferentierede satser med en anden sats for selskaber mv. vil kræve et forhåndskendskab til
aktionærkredsen også i fx et stort børsnoteret selskab med mange små porteføljeaktionæ-
rer, og vil formentlig også udfordre den depotstruktur, der anvendes i dag i forhold til
udenlandske aktionærer.
Udgangspunktet er i et vist omfang fraveget i forhold til danske selskaber, i det der i et
vist omfang er mulighed for indeholdelse med en sats på 22 pct. Der er imidlertid ikke
tale om en generel objektiv fravigelse. Indeholdelse af udbyttekildeskat med en sats på 22
pct. forudsætter således, at aktionæren har betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn,
er medtaget på denne database med en indeholdelsesprocent på 22, eller har afleveret en
bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de pågældende bestemmelser.
De krav, der skal være opfyldt, for at der kan ske indeholdelse med 22 pct., er opstillet af
kontrolmæssige hensyn og har til formål at sikre, at de danske skatteregler ikke omgås.