Ændringsforslag uden for betænkning, stillet af Theresa Scavenius (UFG)
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag uden for betænkning
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/6/2939690.pdf
Ændringsforslag stillet den [22. november 2024] uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) [af miljøministeren (Magnus Heunicke)] Af Theresa Scavenius (UFG): Til § 1 X) I den under nr. 1 foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, ændres »afvise« til: »fysisk afvise«. [Ændring af hvilke typer affald, der vil kunne afvises af virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg] Y) Efter nr. 1 indsættes: »01. I § 44 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden over afvisningen.«« [Ret til at klage over afvist affald] Z) Efter nr. 4 indsættes: »02. I § 92 indsættes som 3. pkt.: »Klageadgang kan heller ikke afskæres for så vidt angår affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager efter § 44, stk. 9.«« [Ret til at klage over affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager] B e m æ r k n i n g e r Til nr. X Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 8, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal afvise visse typer af affald. Det fremgår af bemærkningerne til § 44, stk. 8, nr. 2, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter den foreslåede bestemmelse vil kunne foretage to typer af- visninger, en fysisk afvisning og en administrativ afvisning, hvor en administrativ afvisning anvendes i tilfælde, hvor det ikke er muligt fysisk at afvise affaldet. Det foreslås, at den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, ændres således at det præciseres, at den type afvisning af affald, som miljøministeren kan fastsætte regler om, er en fysisk afvisning. Virkningen af den foreslåede ændring er, at miljøministe- ren ikke længere med hjemmel i den bemyndigelse, der er foreslået med indsættelsen af § 44, stk. 8, nr. 2, kan fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsan- læg, skal kunne foretage en administrativ afvisning af mod- taget affald, men alene en fysisk afvisning. Der skal fastsættes regler om underretning og indberet- ning af al modtaget affald, der ikke overholder reglerne, efter den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 3-4. I tilfælde af at affald ikke kan fysisk afvises, hvilket vil være i langt de fleste tilfælde grundet arbejdsmiljøregler, vil den manglende overholdelse af reglerne blive indberettet til tilsynsmyndig- heden. Til nr. Y Der er ikke efter gældende ret regler om, at den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affalds- behandlingsanlæg, efter regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsyns- myndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning. Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes en ny § 44, stk. 9, der giver den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter § 44, stk. 8, nr. 2, en ret til at klage til af- faldstilsynsmyndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning. Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at den, hvis affald bliver afvist efter de regler, som forventes Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2024-25 Journalnummer DokumentId Offentligt L 38 - Bilag 6 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 fastsat efter den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen, over afvisnin- gen. Affaldstilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvor- vidt klagen skal imødekommes. Det forventes, at affaldstilsynsmyndigheden vil behandle klager modtaget efter den foreslåede § 44, stk. 9, sammen med indberetninger fra virksomheder, der driver affaldsbe- handlingsanlæg, modtaget hos affaldstilsynsmyndigheden efter regler fastsat efter den foreslåede § 44, stk. 8, nr. 4. Det forventes, at affaldsmyndigheden ved behandlingen af klagen træffer en samlet afgørelse om, hvorvidt regler om afvisningen af affaldet er overholdt. Til nr. Z Efter gældende ret kan afgørelser truffet af affaldstilsyns- myndigheden angående klager indgivet efter den foreslåede § 44, stk. 9, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket fremgår af § 91, stk. 1. Efter § 92, 1. pkt., kan miljøministeren dog fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes et nyt § 92, 3. pkt., hvorefter klageadgang ikke kan afskæres for så vidt angår affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager efter § 44, stk. 9. Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at en affaldstilsynsmyndigheds afgørelser af klager indgivet efter § 44, stk. 9, vil kunne påklages til Miljø- og Fødevarekla- genævnet. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ministeren ikke ved bekendtgørelse vil kunne afskære kla- geadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet for afgørelser efter den foreslåede § 44, stk. 9. Det forventes, at ændringsforslaget vil medføre øgede udgifter til klagesagsbehandling i Miljø- og Fødevarekla- genævnet. 2