Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 19. november 2024
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje. ()
Aktører:
AX30504
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l4/20241_l4_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 19. november 2024 Forslag til Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje1) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne lov finder anvendelse for mobile lønmodtage- re på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på indre vandveje, når lønmodtageren i henhold til Romkonventionen har aftalt med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning skal være gælden- de for ansættelsesforholdet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Denne lovs §§ 3-7 finder dog ikke anvendel- se for lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overens- komst er sikret de rettigheder, der svarer til dem i direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), Euro- pean Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽ Federation (ETF). Stk. 3. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en over- enskomst, der sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder §§ 3-7 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte ansættelses- forhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angivet kollektiv over- enskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor løn- modtageren er ansat. Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den mobile lønmodtager. Stk. 5. Erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje betragtes ikke som lønmodtagere i henhold til den- ne lov, selv om de har status som lønmodtagere i deres egen virksomhed. § 2. I denne lov forstås ved: 1) Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. 2) En mobil lønmodtager: En person, som er en del af besætningen eller udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre vandveje. 3) Indre vandveje: Indre vandveje, som fremgår af bilag 1, afsnit 4, i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retnings- linjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. 4) Arbejdstid: Den tid, hvor lønmodtageren er på sin ar- bejdsplads og står til arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver. 5) Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, her- under hvileperioder på fartøjet under sejlads, og når det ligger stille, og hvileperioder på land. 6) Hviledag: En hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som den mobile lønmodtager kan tilbringe et sted, den- ne selv vælger. 7) Arbejdsplan: Den planlægning af arbejds- og hvileda- ge, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på forhånd. 8) Fartøj: Et skib eller flydende materiel. Kapitel 2 Daglig og ugentlig arbejdstid § 3. Arbejdstiden er 8 timer pr. døgn, jf. dog stk. 2 og § 4. Stk. 2. Arbejdstiden kan forlænges i henhold til § 4, når et gennemsnit på 48 timer om ugen ikke overskrides inden for en 12-månedersperiode. Ferieperioder og sygefravær skal ikke medregnes i beregningen af gennemsnittet. Krav på hvileperioder, der kan henføres til lovbestemte fridage, med- regnes ligeledes ikke. Stk. 3. For ansættelsesforhold med en varighed på mindre end 12 måneder skal den maksimale tilladte arbejdstid be- regnes forholdsmæssigt. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽ Federation (ETF), EU-Tidende 2014, nr. L 367, side 86. Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2024-25 Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2023109039 AX030504 § 4. Arbejdstiden må ikke overstige 1) 14 timer i en given 24-timersperiode og 2) 84 timer i en given 7-dagesperiode. Stk. 2. Hvor arbejdsplanen giver flere arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 72 timer ikke overskrides i løbet af en 4-månedersperiode. Stk. 3. Arbejdstiden i natperioden må ikke overstige 42 timer i en given 7-dagesperiode. Arbejds- og hviledage § 5. Den mobile lønmodtager må maksimalt have 31 på hinanden følgende arbejdsdage, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis der ifølge arbejdsplanen højst er det samme antal arbejdsdage i forhold til hviledage, skal der i umiddel- bar forlængelse af de på hinanden følgende arbejdsdage til- deles det samme antal på hinanden følgende hviledage. Der kan afviges fra antallet af tildelte på hinanden følgende hvi- ledage, på betingelse af at 1) det maksimale antal på 31 på hinanden følgende ar- bejdsdage ikke overskrides, 2) det under stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, nævnte minimumsantal på hinanden følgende hviledage bevilges i umiddelbar forlængelse af de ydede på hinanden følgende arbejds- dage og 3) den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes inden for referenceperioden. Stk. 3. Hvis der forekommer flere arbejdsdage end hvile- dage i arbejdsplanen, bestemmes minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage til afholdelse i umiddelbar for- længelse af de ydede på hinanden følgende arbejdsdage på følgende måde: 1) 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage. 2) 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage. 3) 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdage. Stk. 4. Delvis optjente hviledage, jf. stk. 3, lægges til minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage og til- deles som hele hviledage. Sæsonarbejde på passagerfartøj § 6. Uanset kravene i §§ 4 og 5 og under iagttagelse af kravene i § 3, stk. 2 og 3, må en mobil lønmodtager, der ud- fører sæsonarbejde på et passagerfartøj, have en arbejdstid, der ikke overstiger 1) 12 timer i en hvilken som helst 24-timersperiode og 2) 72 timer i en hvilken som helst 7-dagesperiode. Stk. 2. En mobil lønmodtager som nævnt i stk. 1 skal have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles mindst 2 hviledage i løbet af hver periode på 31 dage. Even- tuelle resterende hviledage skal tildeles efter aftale. Hvileperioder og pauser § 7. Mobile lønmodtagere har ret til hvileperioder på mindst 1) 10 timer i ethvert tidsrum på 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal være uden afbrydelse, og 2) 84 timer i en given 7-dagesperiode. Stk. 2. Den mobile lønmodtager må ikke arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser. Beskyttelse af mindreårige § 8. § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø finder ikke anven- delse for 16- og 17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og såfremt der gives den unge en passende kompenserende hvileperiode og formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen ikke anfægtes. Nødsituationer § 9. Skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder, når det er nødvendigt for fartøjets, ombordværen- des eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre fartøjer eller personer i nød. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 3-8 kan fraviges i de i stk. 1 nævnte situationer. Stk. 3. Så snart som muligt efter at den normale situation er genoprettet, skal skibsføreren påse, at den mobile løn- modtager, der har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode. Helbredsundersøgelse § 10. Den mobile lønmodtager har krav på en gratis år- lig helbredsundersøgelse. Ved de medicinske undersøgelser skal der rettes særlig opmærksomhed mod symptomer eller forhold, der eventuelt kan føres tilbage til arbejde om bord med minimale daglige hvileperioder eller et minimalt antal hviledage, jf. §§ 3-5. Stk. 2. Mobile lønmodtagere, der arbejder om natten, og som lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, skal, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer til dem. Stk. 3. Den gratis helbredsundersøgelse er omfattet af lægens tavshedspligt. Optegnelser over arbejds- og hvileperioder § 11. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmodtager. Optegnelserne skal opbe- vares om bord indtil slutningen af referenceperioden. Stk. 2. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den mobile lønmodtager skal hver måned kontrollere og bekræf- te optegnelsen. Stk. 3. Optegnelsen skal som minimum indeholde oplys- ninger om følgende: 1) Fartøjets navn. 2) Den mobile lønmodtagers navn. 3) Den ansvarlige skibsførers navn. 4) Dato. 5) Hvorvidt det er en arbejdsdag eller en hviledag. 2 6) Begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvi- leperioder. Stk. 4. Den mobile lønmodtager skal have udleveret et ek- semplar af de bekræftede optegnelser, der vedrører lønmod- tageren. Arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne mindst 1 år. Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3. Kapitel 3 Tilsyn og straffebestemmelser § 12. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn m.v. af §§ 3-11. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage- adgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgø- relser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig- hed. § 13. Overtrædelse af §§ 3-11 straffes med bøde. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor eller 2) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono- misk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende om- stændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Overtræder et rederi, et sikkerhedsansvarligt sel- skab eller en arbejdsgiver §§ 3-11, skal der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse. Kapitel 4 Ikrafttræden § 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Kapitel 5 Territorialbestemmelse § 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 3