L 38 - svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag der sikrer, at kommunerne forsat har mulighed for at gebyrfinansiere genbrugs- og genanvendelsesaktiviteter i sammenhæng med affaldshåndtering

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 38 - Svar på spm. 14.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/0/2939443.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 9870
Den 19. november 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 14 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 15. november 2024 af Katrine Robsøe (RV) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 14 til L 38
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med
bemærkninger, der sikrer, at kommunerne forsat har mulighed for at gebyrfinansiere
genbrugs- og genanvendelsesaktiviteter i sammenhæng med affaldshåndtering?”
Svar
Indledningsvis bemærkes det, at der i reguleringen skelnes mellem genbrugsaktiviteter og
genanvendelsesaktiviteter. Kommunerne kan i medfør af gældende regler gebyrfinansiere
genanvendelsesaktiviteter i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 48, i det omfang kommunerne ellers
har lov til at udføre genanvendelsesaktiviteter.
Genbrug defineres i affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 23, hvoraf det fremgår, at genbrug er enhver
operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de
var udformet til. Affald defineres i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, som ethvert stof eller enhver
genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
Genstande til genbrug er derfor ikke en del af affaldsstrømmen.
Håndtering af affald defineres i affaldsbekendtgørelsen jf. §3 som indsamling, transport,
nyttiggørelse (herunder sortering) og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og
efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed. Derfor må det
anses, at det stillede spørgsmål favner bredere end de bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser, som L38 ophæver.
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes mulighed for at gebyrfinansiere genbrugsaktiviteter i
sammenhæng med affaldshåndtering. Disse aktiviteter er ikke nærmere afgrænset, og
gebyrfinansieringen er ikke afgrænset til aktiviteter på en genbrugsstation. Endvidere bemærkes, at
kommunerne fortsat skal iagttage øvrige regler, herunder kommunalfuldmagtsregler samt
konkurrence- og statsstøtteretlige regler.
Det er vigtigt, at genbrug styrkes, og at der dermed sker affaldsforebyggelse. Ændringsforslaget øger
væsentligt mængden af aktiviteter, der kan gebyrfinansieres i forhold til det forslag som L 38 ophæver.
Det har ikke inden for tidsrammen været muligt at afdække konsekvenser og alternative modeller. Der
er derfor behov for, at jeg får afdækket en række forhold, førend jeg kan meddele om forslaget kan
støttes.
Offentligt
L 38 - endeligt svar på spørgsmål 14
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Jeg har indhentet bidrag fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, og ændringsforslag med det
ønskede indhold fsva. genbrugsaktiviteter kan formuleres som følger.
Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel
3
”Ændringsforslag til L 38 – Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket
affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af
usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…):
Til § 1
1) I § 48 indsættes som nyt stk. 3:
» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til
planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsaktiviteter i sammenhæng med
affaldshåndtering.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås med ændringsforslaget, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til
dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsaktiviteter i
sammenhæng med affaldshåndtering.
Baggrunden herfor er, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, alene vedrører kommunens
affaldsordninger, hvorfor initiativer vedrørende genbrugsgenstande ikke kan finansieres over
affaldsgebyrerne, da genstandene anses for at være affald.
Med den foreslåede ændring vil affaldsgebyret fremover også skulle dække udgifter til
planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsaktiviteter i sammenhæng med
affaldshåndtering. Det kan for eksempelvis være genbrugsområder på genbrugspladser.
Ændringsforslaget vil ikke ændre på de grundlæggende principper for gebyrfastsættelsen.
Kommunalbestyrelsens fastsættelse af affaldsgebyret vil således fortsat være underlagt hvile-
i-sig-selv-princippet, og der vil skulle opnås fuld dækning af de omkostninger, som gebyret
omfatter, men kommunen må ikke optjene et overskud. Derudover skal krydssubsidiering så
vidt muligt undgås. Det betyder eksempelvis, at kommunen ikke må lade husholdninger
betale for omkostningerne for virksomheder.
Ændringsforslaget vil endvidere ikke ændre på gældende ret i forhold til, at alle
husholdninger i kommunen betaler gebyr for, at ordningen stilles til rådighed for
husholdningerne, mens virksomheder alene betaler gebyr, når de gør brug af kommunernes
affaldshåndtering.
4
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i medfør af almindelige kommunalretlige
grundsætninger har en forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt, og kommuner må ikke
uden lovhjemmel yde tilskud til enkelte personer eller enkelte virksomheder.
Kommunalbestyrelsens skal i den forbindelse iagttage almindelige konkurrence- og
statsstøtteretlige regler.”