Henvendelse af 18/11-24 fra Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
jar/JAR Side 1/5
Skatteministeriet
Att.: Jeanette Rose Hansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 18. november 2024
Kunstnermoms
Skatteministeriet har den 6. november 2024 fremsat lovforslag om ændring af momsloven (Æn-
dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Lovforslaget er ikke sendt i
høring. Dette er en opfølgning på det tidligere input fra Dansk Erhverv.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv har modtaget en række bemærkninger fra medlemsvirksomheder, der beskriver
de administrative og IT-mæssige udfordringer som den hurtige implementering af lovforslaget vil
medføre.
Bemærkningerne er formentlig ikke udtømmende, da virksomhederne desværre har haft meget
kort tid til at komme med input. Dansk Erhverv vil endnu engang opfordre til, at lovforslaget sen-
des i høring, så alle berørte virksomheder og organisationer har god tid til at komme med input.
Ligeledes bør der gives god tid til lovbehandlingen i Folketinget, så dette meget indgribende og
ultimative lovforslag bliver behandlet fyldestgørende i Folketinget.
Nedenfor følger en ikke-udtømmende liste over de meget store udfordringer ved at implementere
momsforslaget i organisationerne:
Store it-udfordringer
1. Flere systemer (eks. udlodningssystemer og økonomisystemer) har været udviklet og til-
passet over en længere årrække og været programmeret uden moms. Det er ikke muligt at
indrette og ændre systemerne med så kort varsel. Systemer kan først bygges, når der er
endelig klarhed over lovforslagets konsekvenser efter 3. Behandlingen.
2. Den nye bogføringslov gør, at flere er ved at omlægge alle ERP og distributionssystemer,
så de er klar til d. 1/1 2026. Momsændringen gør, at man skal ændre i et system, som er
ved at lukke ned. Organisationerne har ikke interne IT-konsulenter, som kan ændre de
nuværende forældede systemer, som skal lukkes pga. den nye bogføringslov.
Offentligt
L 82 - Bilag 6
Skatteudvalget 2024-25
DANSK ERHVERV
Side 2/5
3. Afregninger foregår i et powermiljø, som er ved at blive udfaset. Man kan ikke ændre af-
regningssystemer til at håndtere differentierede fradrag over for medlemmer.
4. De fleste afregner månedsvist og med det korte varsel, vil det blive nødvendigt at lukke for
distribution til rettighedshavere indtil, man har fået accept for korrekt momsimplemente-
ring i forbindelse med distributionen. Der er er tale om mange tusinde personer, som bli-
ver omfattet. Man kan ikke “vaske” data til at kunne håndtere korrekt momsbehandling
over for så mange personer på en måned – og i øvrigt i et forældet system, som er ved at
blive lukket ned
5. Self-billing er ikke en mulighed med så kort varsel og vil ikke kunne implementeres i eksi-
sterende ERP-systemer, som er forældede, og som er ved at blive lukket ned. Selfbilling
kræver forudgående skriftlig aftale med rettighedshaveren, som principielt skal godkende
hver faktura. Disse krav gælder kun i forhold til momsregistrerede rettighedshavere. Der
skal ske system- og aftalemæssige tilpasninger før der kan foretages selfbilling. Tilpasnin-
gen skal ligeledes foretages for udbetalinger via det Nationale fordelingssystem.
6. Der er for nuværende ikke systemunderstøttelse til at kunne differentiere fakturering før
og efter 6. november 2024.
7. Systemerne skal også tilpasses i forhold til internationale organisationer. Aftaler skal fore-
tages og informationer skal indhentes fra de udenlandske organisationer.
8. Det er i lovforslaget uklart, hvordan administrationsomkostninger skal håndteres moms-
mæssigt (ift. musikforlag, arvinger, momsfrie kunstnere).
9. Arvinger kan godt selv være kunstnere. Et eksempel er en sangskriver, som er momsfrita-
get, men sangskriveren modtager også penge fra sin afdøde far, og denne transaktion vil
være momspligtig. Denne information er ikke tilgængelig i de nuværende systemer, og det
er usikkert hvordan denne transaktion skal foregå i momsmæssig forstand.
10. Det er uklart i lovforslaget, hvordan arvinger skal håndteres ift. 50.000 kroners grænsen.
Hvad skal momses og hvornår? Håndtering af momspligt og momsregistrering for arvin-
ger (altså helt almindelige borgere) kan blive problematisk – især når arvinger får veder-
lag fra flere forskellige forvaltningsorganisationer og dermed når over 50.000 kr. grænsen
samlet set, men ikke hos den enkelte forvaltningsorganisation. Denne problematik gælder
også øvrige – ikke momsfrie kunstnere, med en indtægtsgrænse på under 50.000 kr
Hvordan skal eksempelvis Koda vide, hvad en arving har modtaget fra andre?
11. Nogle virksomheder har flere tusinde arvinger og med i gennemsnitligt 4-5 betalinger pr.
Arving, bliver det adskillige tusinde enkelte betalinger på et år. Virksomhederne skal an-
mode om faktura for hver enkelt betaling. Det er en voldsom administrativ belastning for
især at rykke (flere gange), tilbageholde honorar og sikre dokumentation på korrekt be-
handling af hhv. momsfri og momspligtige bilag. Der kan være dilemma ved manglende
DANSK ERHVERV
Side 3/5
svar, hvor virksomhederne også må overveje yderligere dokumentation. Arvingerne er
også selv sat i en helt ny og administrationskrævende position og det må forventes, at der
kommer yderligere opklarende spørgsmål fra denne gruppe.
12. Forvaltningsorganisationer, der både håndterer momspligtige licenser og blankbådsve-
derlag, vil sandsynligvis blive omfattet af reglerne om splitmoms (købsmoms) en yderli-
gere komplikation for it-systemerne
13. Eksempel: Tekst & Node afregner hele grundskoleområdet i starten af januar – herunder
f.eks. privat- og friskoler, som ikke kan afløfte moms. Der er ikke udarbejdet it-systemer
hertil og momsændringen forudsætter endvidere, at grundskolerne varsles i god om, at
deres faktura til Tekst & Node stiger med 25%.
Store administrative udfordringer
1. Alternativ håndtering af ikke momsregistrerede rettighedshavere (både virksomheder,
foreninger mv. der ikke er momsregistrerede og personer uden momsregistrering, herun-
der udfordringerne med grænsen på 50.000 kr. for momsregistrering)
2. Skatteindberetningslovens §44, skal der indberettes for alle udbetalinger? Beløb med eller
uden moms?
3. Overgangsreglen i lovforslaget er uklar ift. fx løbende abonnementsaftaler. Det er således
uklart, hvordan man skal håndtere forskellen mellem aftaler, som er indgået før 6. no-
vember 2024 og efter denne dato.
4. Der vil ikke automatisk være tidsmæssigt sammenfald i momsafregningen i forhold til den
moms, der skal opkræves af forvaltningsselskabet hos kunder, og den moms der pålægges
de indbetalte vederlag der fordeles og videreudbetales til foreninger der foretager slutud-
betaling til kunstneren. Det betyder, at vederlag kun kan overdrages når den ene organi-
sation har fået den indgående moms retur. Hvis en organisation ikke har overskudslikvi-
ditet, skal der lånes til momsbeløbet, da det kun er nettobeløbet der indestår på kontoen.
Omkostningen kan reduceres, men ikke fjernes ved at betalingsfrister tilpasses et kom-
mende momsflow for at sikre, at der er likviditet til at kunne foretage selfbilling, samt-
minimere overtræk. Påvirkningen rammer både hos de organisationer, der har kundeafta-
lerne og de organisationer, der udbetaler til rettighedshaverne.
5. En meget stor del af administrationen kunne fjernes ved at lade overdragelsen af vederlag
fra Copydan til medlemsorganisationerne forblive momsfri. Opkrævning og afregning af
moms kunne slutte efter forvaltningsorganisationer. Provenuet til skat ville stort være
uændret.
6. Der er mange store og små institutioner, hvor der skal foregå fakturering i forbindelse
med afregning. Man kan ikke med så kort varsel informere om ændret praksis.
DANSK ERHVERV
Side 4/5
7. Ikke alle institutioner er (eksempelvis brugerne af musik) er momspligtige. Disse vil få en
forhøjelse af opkrævningen med 25 % med et meget kort varsel og man kan først varsle
efter endt 3. behandling
8. Eksempel: Tekst & Node opkræver Nota for fremstilling og udlån af lydbøger og e-bøger
til synshandikappede, der er bygget på en undtagelse i Ophavsretsloven, hvortil der er til-
knyttet en særlig kompensationsordning. Det er uklart om der er salgsmoms på dette og
hvad det har af betydning af moms ved udbetaling til rettighedshaverne. Afklaring af dette
har betydning for om der bliver øget kompleksitet ift. udvikling af økonomisystemet.
9. Det bliver nødvendigt med en alternativ håndtering af udenlandske rettighedshavere
10. Alle er ved at omstille systemer til den nye bogføringslov pr. 1/1-2026 – en lovændring,
hvor der var flere år mellem godkendelse af lovforslaget og implementering for virksom-
hederne. Det bliver derfor tale om omfattende ekstra udgifter, hvis moms skal implemen-
teres i både det nuværende system og i det nye opgraderede system, hvis det overhovedet
kan nås i det nuværende system til den 1/1-2025.
11. Der er er tale om store økonomiske konsekvenserne. Man skal således skulle udvikle på et
gammelt system og samtidig udvikle på et nyt system. Det har mærkbare økonomiske
konsekvenser.
Håndtering af moms på salg og køb af rettigheder (formidling)
1. Det antages, der kun skal påføres moms på den andel der tilgår forlaget ubeskåret, men
virksomhederne har brug for en endelig bekræftelse på, at det er tilfældet.
2. Virksomhederne håndterer på et år mange danske kunder med adskillige faktureringer,
hvor der skal udføres mere administration, da det skal deles op i hhv. forfatterens del
uden moms og forlagets andel med moms.
3. Hvad angår formidling af rettigheder, der tilhører arvinger - så er det usikkert hvordan
virksomhederne forholder sig til fakturering på honorar. Skal hele indtægten faktureres
moms? Det vil i sig selv koste mere administration med at håndtere opdeling fakturering i
hhv. arvinger og ikke arvinger.
4. Det antages, at der kun skal påføres moms på den andel, der tilgår leverandøren ubeskå-
ret. Ansvaret er pålagt leverandøren, men der medgår mere administration med at opdele
betaling i hhv. moms og ikke momspligtigt beløb.
DANSK ERHVERV
Side 5/5
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef