REU alm. del - svar på spm. 88 om ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del - spm. 1505 (2023-24) vil redegøre for, om der er sammenfald mellem de personer, der er henvist til behandling, og det registrerede antal dømte/i tilsyn for partnerdrab og partnervold?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 88)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2939284.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Thomas Jørn Rasmussen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. november 2024 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Signe Rikke Øster Sagsnr.: 2024-13654 Dok.: 3483908 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Retsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del - spm. 1505 (2023-24) redegøre for, om der er sammenfald mellem de personer, der er henvist til behandling, og det registrerede antal dømte/i tilsyn for partnerdrab og partnervold? Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren da oplyse det totale antal for hver af kategorierne, herunder hvorfor de ikke indgår i behandlingen?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der ikke er et direkte sammenfald mellem antallet af personer henvist til kriminalforsorgens to målrettede behandlingstilbud mod partnervold og partnerdrab (Dialog mod Vold og behandlingsprogrammet PREDOV) og det registrerede antal indsatte og tilsynsklienter dømt for partnervold og partnerdrab. Siden kriminalforsorgen indførte registrering af dømte for partnervold og partnerdrab den 13. marts 2024, er der registreret i alt 105 indsatte og tilsynsklienter dømt for partnervold og to for partnerdrab. I perioden fra den 13. marts til den 20. september 2024, hvor opgørelsen blev foretaget til brug for bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 1505 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er 33 i målgruppen blevet tilbudt PREDOV, mens seks har fået tilbudt et behandlingsforløb hos Dialog mod Vold. Enkelte indsatte henvist til PREDOV i perioden indgår ikke i opgørelsen over personer, der er dømt for partnervold og partnerdrab, da deres indsættelse fandt sted, før ny registreringspraksis blev indført. Det bemærkes, at data kan være behæftet med en vis usikkerhed, da der er tale om manuelle indtastninger. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor samtlige registrerede indsatte og tilsynsklienter dømt for partnervold og partnerdrab ikke for nuværende indgår i kriminalforsorgens behandlingstilbud, er forklaringen i de fleste tilfælde, at det er vurderet, at behandlingen først skal igangsættes senere i afsoningsforløbet, eller at den dømte ikke er vurderet egnet til behandlingen. Eksempelvis kan misbrug af rusmidler hindre udbytte af behandlingsindsatserne. I sådanne tilfælde søges det at iværksætte rusmiddelbehandling eller andre psykosociale indsatser, der kan øge de dømtes motivation og modtagelighed for behandling specifikt målrettet partnervold og partnerdrab. Side 3/3 Endelig kan der være indsatte eller tilsynsklienter, der ikke ønsker at deltage i behandlingen.”
Besvarelse af spørgsmål nr. 1505 (Alm. del) fra folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2939285.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 1505 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1505 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Thomas Jørn Rasmussen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. oktober 2024 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Signe Rikke Øster Sagsnr.: 2024-11884 Dok.: 3437405 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1505 Retsudvalget 2023-24 Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Retsudvalget 2024-25 Side 2/4 Spørgsmål nr. 1505 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, hvor mange partnervoldsudøvere, der er er tilbudt behandling for at stoppe volden i 1) Kriminalforsorgen og 2) udenfor Kriminalforsorgen. Vil ministeren endvidere redegøre for tallene for de seneste tre år, herunder også om der er venteliste på tilbuddet?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen har forstået spørgsmålet således, at partnervoldsudøvere udgør indsatte og tilsynsklienter, der er dømt for partnervold eller partnerdrab. Partnervold og partnerdrab registreres ikke som selvstændige hovedkriminalitetstyper i kriminalforsorgens klientsystem, men under andre hovedkriminalitetstyper. Det har indtil marts 2024 ikke været muligt at trække oplysninger i kriminalforsorgens klientsystem, som opgør omfanget af indsatte og tilsynsklienter, der er dømt for partnervold og partnerdrab, herunder hvor mange i denne målgruppe der er blevet tilbudt behandling. En opgørelse af målgruppen for de seneste 3 år forudsætter derfor en manuel gennemgang af samtlige domsudskrifter, hvor indsatte eller tilsynsklienter er dømt for vold. I løbet af første kvartal af 2024 blev der som led i regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 (juni 2023) indført en ny registreringspraksis vedr. indsatte og tilsynsklienter dømt for partnervold og partnerdrab. I perioden herfra bliver domsudskrifter for nye indsatte og tilsynsklienter i kriminalforsorgen manuelt screenet for partnervold og partnerdrab, hvis pågældende er dømt efter § 237 (drab), § 242 (stalking), § 243 (psykisk vold), § 244 (vold), § 245 (grov vold), § 246 (vold under særdeles skærpede omstændigheder) eller § 260, stk. 1 (ulovlig tvang). Partnervold og partnerdrab registreres herefter manuelt i kriminalforsorgens klientsystem med henblik på, at målgruppen kan tilbydes relevant behandling. Direktoratet kan oplyse, at kriminalforsorgen tilbyder to behandlingstilbud specifikt rettet mod dømte, der udøver vold i nære relationer, herunder partnervold og partnerdrab. Indsatte med mulighed for uledsaget udgang og tilsynsklienter kan tilgå behandling hos kriminalforsorgens eksterne samarbejdspartner, Dialog mod Vold. Indsatte i lukket regi, der ikke har mulighed Side 3/4 for uledsaget udgang, kan deltage i det kognitive behandlingsprogram PREDOV (Preventing Domestic Violence). Det bemærkes, at partnervolds- og partnerdrabsdømte ikke er en homogen gruppe, hvorfor andre af kriminalforsorgens psykosociale indsatser i nogle tilfælde kan udgøre en mere relevant behandlingsindsats. Dette kan f.eks. være anden kognitiv programindsats eller rusmiddelbehandling. Det bemærkes videre, at der også, uanset dom herfor, kan ske henvisning til relevant behandling, hvis kriminalforsorgen bliver bekendt med, at en indsat eller tilsynsklient har udøvet vold i nære relationer. Direktoratet har til brug for besvarelsen bedt kriminalforsorgsområderne opgøre, hvor mange indsatte og tilsynsklienter dømt for partnervold eller partnerdrab, der siden marts 2024 er blevet tilbudt behandling specifikt målrettet vold i nære relationer. Kriminalforsorgsområderne har oplyst, at 33 indsatte i perioden den 13. marts til den 20. september 2024 er blevet tilbudt PREDOV, hvoraf 9 er dømt for partnerdrab, mens 24 er dømt for partnervold. Kriminalforsorgsområderne har videre oplyst, at 6 indsatte og tilsynsklienter i samme periode har fået tilbudt et behandlingsforløb hos Dialog mod Vold. Det bemærkes, at data er forbundet med en vis usikkerhed. Der er på nuværende tidspunkt ikke venteliste til behandlingsprogrammet PREDOV eller behandling ved Dialog mod Vold. Ifølge kriminalforsorgens aftale med Dialog mod Vold skal henviste indsatte og tilsynsklienter tilbydes en tid til samtale inden for 14 dage.” Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre antallet af partnervoldsudøvere, der tilbydes behandling uden for kriminalforsorgen, idet politiet ikke foretager systematisk registrering af henvisninger til behandlingstilbud. Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet tilbyder og henviser både partnervoldsudsatte og partnervoldsudøvere til forskellige hjælpe- og behandlingstilbud blandt andet med henblik på at stoppe eller forebygge vold. Side 4/4 Rigspolitiet er bekendt med to hjælpe- og behandlingstilbud, der aktuelt tilbydes partnervoldsudøvere. Det ene tilbud er forankret i ”Partnerskab Mod Vold”, som er et samarbejdsprojekt mellem organisationen Lev Uden Vold og ti af landets politikredse. Projektet har til formål at opspore og rådgive voldsudsatte og voldsudøvende borgere, som politiet er i kontakt med. Det andet tilbud er behandlingscenteret Dialog mod Vold, der tilbyder psykologbehandling til udøvere af vold i nære relationer og deres voldsudsatte partnere og børn. Tilbuddet har til formål at stoppe vold og nedbringe antallet af voldsudsatte børn og voksne.”