GRU alm. del - svar på spm. 8 om placering af drift og vedligeholdelse af langtrækkende droner i Kangerlussuaq

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på GRU alm. del. - spm. 8 19. november 2024.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/gru/bilag/0/2939280.pdf

Side 1 af 2
Dato: 19. november 2024
Enhed: Internationale Forhold
Sagsnr.: 2024/010141
Dok.nr.: 917587
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Folketingets Grønlandsudvalg har den 25. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 8:
Indkøb af langtrækkende droner er del af Arktisk Kapacitetspakke og
Grønland udgør størstedelen af Arktis, hvor dronerne skal operere. Det
er vigtigt at investeringer i Arktis kommer lokalbefolkningen- og virk-
somheder til gode. Der er dårlige erfaringer med kapaciteter der skal
operere i Grønland, men har base i Danmark. Challenger-flyet var f.eks.
kun til rådighed i 239 ud af 365 aftalte dage i 2023.
Vil ministeren i det kommende delforlig overveje at placere drift og ved-
ligeholdelse af langtrækkende droner i Kangerlussuaq, så der kan skabes
lokale arbejdspladser og kompetenceudvikling?
Svar:
I aftalen om principperne for Arktisk-kapacitetspakke indgået i maj 2022
med Naalakkersuisut blev det besluttet, at de langtrækkende droner skal
have base i både Grønland og Danmark, idet styring, vedligehold mm.
vil foregå i Danmark. Forligskredsen har nu besluttet at følge en anbe-
faling fra Forsvarskommandoen om, at de langtrækkende droner skal
operere og vedligeholdes fra Flyvestation Aalborg.
Dronerne skal også kunne operere fra Grønland. Her kunne Kangerlus-
suaq være udgangspunkt for operationer. Yderligere afklaring af imple-
menteringen af dronekapaciteten i Grønland vil blive drøftet i forbin-
delse med forsvarsforligsforhandlingerne.
De langtrækkende droner skal ses i sammenhæng med mindre droner til
brug for Forsvarets skibe, satellitter samt fly, der tilsammen bl.a. kan
overvåge de store hav- og landområder i Arktis og Nordatlanten. Dro-
nerne vil primært operere i Arktis og Nordatlanten, men vil også, ligesom
Forsvarets øvrige kapaciteter, kunne indsættes andre steder, hvis der
opstår behov herfor.
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8
Grønlandsudvalget 2024-25
Sagsnr.: 2024/010141
Dok.nr.: 917587
Side 2 af 2
I forbindelse med forligsforhandlingerne, hvor Grønland inddrages tæt i
initiativer vedrørende Grønland, drøftes muligheder for lokal forankring
af initiativer i Arktis og Nordatlanten.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen