REU alm. del - svar på spm. 90 om beslutningsforslaget B 109 (2022-2023) om at udarbejde et skøn for, hvad de foreslåede ændringer vil indebære af øget bureaukrati
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 90)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/spm/90/svar/2089927/2939071.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2024. Peter Hummelgaard / Christian Fuglsang Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. november 2024 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Anna Michelsen Sagsnr.: 2024-13852 Dok.: 3489659 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90 Retsudvalget 2024-25 Side 2/2 Spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren i forlængelse af beslutningsforslaget B 109 (2022-2023) udarbejde et skøn for, hvad de foreslåede ændringer vil indebære af øget bureaukrati?” Svar: Beslutningsforslag nr. B 109, som blev fremsat den 17. marts 2023 af en række medlemmer af Dansk Folkeparti, søgte at pålægge regeringen at indgå i aktive forhandlinger om at ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) eller at ophæve inkorporeringsloven og tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over for konventionen, således at den danske regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget. Beslutningsforslaget blev forkastet ved 2. behandlingen den 1. juni 2023. Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne over det nærmere omfang af bureaukrati, som en eventuel iværksættelse af et arbejde som forudsat i beslutningsforslaget vil indebære, idet et sådant arbejde bl.a. vil kunne have en række lovgivningsmæssige konsekvenser mv. Det er dog Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at det vil være forbundet med et betydeligt ressourceforbrug at iværksætte et sådant arbejde, herunder i forbindelse med eventuelle forhandlinger i regi af Europarådet, ligesom en ændring af EMRK eller ophævelse af inkorporeringsloven må forventes at indebære lovgivningsmæssige ændringer på en række områder.