ERU alm. del - svar på spm. 42 om ministeren er enig i, at der skal være forskel på kriterierne for nedsparingslån til en bolig, man allerede bor i, og nedsparingslån til finansiering af køb af en nye bolig, hvis sikkerheden ligger inden for grænsen for nedsparingslån, og låntager har mulighed for at betale ydelsen på lånet i en rimelig periode
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 42)
Aktører:
ERU alm. del - svar på spm. 42.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/spm/42/svar/2089922/2939056.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. november 2024 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 42 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober 2024 efter ønske fra Peter Kofod (DF). Spørgsmål: Er ministeren enig i, at der skal være forskel på kriterierne for nedsparings- lån til en bolig, man allerede bor i, og nedsparingslån til finansiering af køb af en nye bolig, hvis sikkerheden ligger inden for grænsen for nedsparings- lån, og låntager har mulighed for at betale ydelsen på lånet i en rimelig periode? Svar: Reglerne for et lån med afdragsfrihed er de samme, uanset om der er tale om lån i nuværende bolig eller ved boligkøb. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af ERU alm. del spm. 39. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42 Erhvervsudvalget 2024-25
ERU alm. del - svar på spm. 39.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/spm/42/svar/2089922/2939057.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 19. november 2024 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 39 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober 2024 efter ønske fra Peter Kofod (DF). Spørgsmål: Er ministeren enig i den udtalelse, som Finanstilsynet er citeret for i artiklen ”Pas på: Stor friværdi kan være umulig at belåne”, bragt i Jyllands-Posten den 25. maj 2024, om, at ”det snarere er undtagelsen end reglen at bolig- ejere kan få nedsparingslån”? I forlængelse heraf, hvordan harmonerer det med ministerens svar fra december 2023 på BOU alm. del.- spm. 24 (fol- ketingsåret 2023-24), hvor ministeren gør opmærksom på, at den gældende regulering gør det muligt at yde lån til nedsparingsformål til f.eks. ældre, hvor man fraviger kravet om, at låntager skal have økonomi til at servicere et lån med fast rente for at kunne optage afdragsfri lån? Svar: Jeg mener ikke, at der er et generelt problem med, at ældre ikke kan belåne friværdien i deres bolig. Data på området peger på, at ældre generelt har gode lånemuligheder. Data fra Kreditregistret viser således, at låntagere over 60 år i 2023 optog til- lægslån for ca. 16 mia. kr. ud af den samlede tillægsbelåning på ca. 58 mia. kr., dvs. godt 27 pct. af den samlede tillægsbelåning, mens låntagere over 60 år kun stod for 17 pct. af den samlede boliggæld i kr. og 18 pct. af de lån, der blev udstedt i 2023. Finanstilsynets tal viser desuden, at udlån til ældre i højere grad end til yngre ydes med afdragsfrihed. En boligkreditgiver må som udgangspunkt kun tilbyde boligkreditaftaler med pant i fast ejendom med variabel rente eller lån med afdragsfrihed til forbrugere med en robust økonomi. Heri ligger, at forbrugeren efter bolig- kreditgiverens vurdering ville kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, og formålet er at sikre, at forbrugere vil kunne klare, at f.eks. renten eller inflationen stiger. Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42 Erhvervsudvalget 2024-25 2/2 Ved nedsparingslån fraviger man udgangspunktet om, at låntager skal have økonomi til at kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne optage afdragsfrie lån, så længe belåningsgraden er under 60 pct. En fravi- gelse forudsætter, at boligkreditgiveren vurderer, at ejendommens værdi ved den afdragsfrie periodes udløb er tilstrækkelig til, at salgsprovenuet kan indfri lånet fuldt ud, og at forbrugeren har en økonomi til løbende at servicere lånet. Det enkelte penge- eller realkreditinstitut afgør selv om den enkelte kunde kan optage et lån. Der kan derfor forekomme eksempler, også blandt ældre, der får afslag. Med venlig hilsen Morten Bødskov