REU alm. del - svar på spm. 87 om EU-Kommissionens supranationale risikovurdering (SNRA) fra 2022, at medlemsstaterne bør garantere forpligtelsen til at registrere, begrænse ejerskab af, kontrollere eller føre tilsyn med privatejede pengeautomater

Tilhører sager:

Aktører:


REU alm. del - svar på spm. 87.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2939021.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Retsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 87 alm. del stillet af udvalget den 22. oktober
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
I svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 1349 fremgår det af annekset til
EU-Kommissionens supranationale risikovurdering (SNRA) fra 2022, at
medlemsstaterne bør garantere forpligtelsen til at registrere, begrænse ejer-
skab af, kontrollere eller føre tilsyn med privatejede pengeautomater. Vil
ministeren redegøre for, hvordan det harmonerer med, at man ikke kan lave
lovgivning om private hæveautomater, som indfører tilsyn?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 32 alm. del stillet af Erhvervs-
udvalget den 15. oktober 2024, undersøger regeringen for øjeblikket ræk-
kevidden af EU-reguleringen, og om der inden for denne er mulighed for
at gennemføre supplerende nationale tiltag i forhold til uafhængige hæve-
automater.
Jeg kan desuden henvise til mit svar på spørgsmål 294 alm. del stillet af
Erhvervsudvalget den 4. juni 2024.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Retsudvalget 2024-25


Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024 (henvises til i besvarelsen).pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2939023.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
2. juli 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om EU-Kommissionen har advaret Danmark
om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater.
Vil ministeren i så fald redegøre for, om regeringen har set sig nødsaget til
at følge op på advarslerne og stramme dansk lovgivning for privatejede,
uafhængige hæveautomater, og i så fald hvordan og hvornår regeringen
forventer at fremsætte lovgivning på området?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen direkte over for
Danmark skulle have advaret om risikoen for hvidvask gennem privatejede,
uafhængige hæveautomater.
EU-Kommissionen offentliggør på sin hjemmeside hvert andet år en sup-
ranational risikovurdering, der indeholder en overordnet risikovurdering af
alle de sektorer i Unionen, som er omfattet af hvidvaskreglerne. Der er tale
om en generel vurdering og ikke en advarsel adresseret til specifikke lande.
Det fremgår af EU-Kommissionens seneste supranationale risikovurdering
på hvidvaskområdet fra 2022, at ”fremkomsten af privatejede pengeauto-
mater øger de kriminelle organisationers muligheder for at placere deres
indtægter i det finansielle system uden at blive opdaget”.
I et anneks til den supranationale risikovurdering fra både 2019 og 2022
oplister EU-Kommissionen en række foranstaltninger til begrænsning af
hvidvaskrisici forbundet med de privatejede pengeautomater. I annekset til
den supranationale risikovurdering fra 2022 anfører Kommissionen bl.a.,
at medlemsstaterne bør sikre pligten til at lade sig registrere, begrænse ret-
ten til at eje, overvåge eller undersøge privatejede pengeautomater.
Kommissionen fremsatte i juli 2021 et forslag til en ny forordning om fo-
rebyggelse af hvidvask i EU. Den kommende forordning omfatter bl.a. en
angivelse af, hvem der anses for værende forpligtede enheder og dermed
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 294
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Retsudvalget 2024-25
2/3
omfattet af reguleringen. Forordningen, der er en del af en større hvidvask-
pakke, blev offentliggjort i EU-Tidende den 19. juni 2024 og vil finde an-
vendelse fra den 10. juli 2027. Der skal tages højde for, at myndighederne
påbegynder et implementeringsarbejde frem mod 2027, men som forord-
ningen er udformet, er privatejede pengeautomater ikke eksplicit nævnt
heri.
Kommissionen har ligeledes i juni 2023 fremsat et forslag til et nyt beta-
lingstjenestedirektiv. Det fremgår af forslaget, at operatører af uafhængige
pengeautomater omfattes af et registreringskrav. Disse krav vedrører for-
brugerbeskyttende regler (f.eks. oplysninger om gebyrer). Det fremgår af
Kommissionens forslag, at ”I betragtning af de begrænsede risici, der er
forbundet med sådanne pengeautomaters aktiviteter, er det hensigtsmæs-
sigt, i stedet for helt at udelukke dem fra anvendelsesområdet, at under-
lægge dem en særlig tilsynsordning, der er tilpasset disse risici, og som kun
kræver en registreringsordning.”
Uanset at Kommissionen i sin supranationale risikovurdering fra 2019 og
2022 har vurderet, at der en hvidvaskrisiko ved uafhængige pengeautoma-
ter, har Kommissionen altså ikke foreslået en tilladelsesordning for privat-
ejede pengeautomater på betalingstjenesteområdet.”
Jeg kan desuden oplyse, at EU’s betalingstjenestedirektiv (PSD2), der re-
gulerer betalingstjenester, er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bety-
der, at medlemsstater som udgangspunkt ikke må indføre strengere eller
mere vidtgående regler end dem, der følger af direktivet inden for direkti-
vets anvendelsesområde, herunder krav om tilladelse.
På den baggrund har der ikke hidtil været konkrete overvejelser om særskilt
regulering på dette område.
I forhold til de igangværende forhandlinger om det kommende betalings-
tjenestedirektiv (PSD3) vil vi fra dansk side søge at få klarlagt Kommissi-
onens vurdering af, om Kommissionens identificerede risici ved de privat-
ejede pengeautomater og de oplistede risikobegrænsende foranstaltninger i
annekset til den supranationale risikovurdering i tilstrækkelig grad er hånd-
teret ved den foreslåede registreringsordning.
I lyset af den seneste tids fokus på pengeautomater undersøger vi desuden
rækkevidden af den gældende EU-regulering, og hvilke muligheder der in-
den for denne er for at gennemføre regulering af pengeautomater i øvrigt.
Med venlig hilsen
3/3
Morten Bødskov


Besvarelse af spørgsmål 32 alm. del stillet af udvalget (som der henvises til i svaret).pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/0/2939022.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
28. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 32 alm. del stillet af udvalget den 15. oktober
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Det fremgår af REU alm. del – svar på spm. 487, 2023-24, stillet efter ønske
fra af spørgeren, at ”Der er dialog med EU-Kommissionen om problemstil-
lingen, med henblik på inden for rammen af EU-reglerne at finde veje til,
at uafhængige hæveautomater fx kan omfattes af et tilladelseskrav.” Mini-
steren bedes, evt. i fortrolig form, redegøre for, hvad dialogen med Kom-
missionen har ført til.
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgeren henviser til REU alm. del. svar på spørgs-
mål 1487, 2023-24.
Den 9. september 2024 drøftede jeg reguleringen af privatejede uafhængige
pengeautomater med EU-kommissæren for finansielle tjenesteydelser, fi-
nansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, Mairead McGuinness.
I forlængelse heraf har Erhvervsministeriet stillet en række spørgsmål til
EU-kommissionen om fortolkningen af undtagelsesbestemmelsen i beta-
lingstjenestedirektivets artikel 3, litra o, sammenholdt med EU-Kommissi-
onens risikovurdering og EU-Domstolens retspraksis på området. Der er
særligt stillet spørgsmål til rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen i be-
talingstjenestedirektivets artikel 3, litra o, hvorefter privatejede uafhængige
pengeautomater er undtaget direktivet.
Desuden er EU-kommissionen spurgt, om hvorvidt der kan være tilfælde,
hvor privatejede uafhængige pengeautomater kan være omfattet af hvid-
vaskdirektiverne, selvom de er undtaget fra bestemmelserne i betalingstje-
nestedirektivet og ikke eksplicit er nævnt i hvidvaskdirektiverne.
Der er endnu ikke modtaget svar fra EU-Kommissionen på spørgsmålene.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 32
Erhvervsudvalget 2024-25
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Retsudvalget 2024-25
2/2
Som det fremgår af mit svar på REU alm. del. svar på spørgsmål 1487,
2023-24, er problemstillingen med uafhængige pengeautomater også fra
dansk side rejst i Rådets forhandlinger om EU-Kommissionens forslag til
revision af direktiv om betalingstjenester, PSD2.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov