Orientering vedr. evaluering af lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering evaluering af lov om uri-
melig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fø-
devareforsyningskæden (fødevarehandelsloven), som blev aftalt med da-
værende erhvervsminister Simon Kollerup i forbindelse med lovbehandlin-
gen af forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virk-
somheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 60
Erhvervsudvalget 2024-25


Fødevarehan-
delsloven
Evaluering
[November] 2024
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 60
Erhvervsudvalget 2024-25
SIDE 2 KAPITEL 1 KONKLUSION
Fødevarehandelsloven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 41 71 50 00
E-mail: kfst@kfst.dk
Online ISBN
Evaluering af fødevarehandelsloven 2024 er udarbejdet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
[November] 2024
SIDE 3 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Kapitel 1
Konklusion
1.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af
evalueringen
I 2021 trådte en ny lov i kraft, der regulerer samhandlen mellem fødevarehandelsvirksomhe-
der. Erhvervsministeren tilkendegav, at loven skulle evalueres i 2024.
Resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (”styrelsen”) årlige monitoreringsrun-
der i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, jf. afsnit 4.2, viser umiddelbart, at der i Danmark er rela-
tivt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever problemer
med urimelige handelspraksisser. Overordnet og isoleret set viser resultaterne fra monitore-
ringsrunderne, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Også styrel-
sens håndhævelse af reglerne peger i denne retning. Siden loven trådte i kraft har styrelsen kun
modtaget én klage, som efterfølgende blev trukket tilbage. Styrelsen har således ikke modtaget
en eneste reel klage over manglende overholdelse af reglerne.
Enkelte brancheorganisationer har dog fremhævet, at der fortsat er plads til forbedringer på
visse områder, når det kommer til den praktiske anvendelse af loven og markedsaktørernes
overholdelse af reglerne. Dette gælder særligt i relation til kravet om, at aftalevilkår, der frem-
går af fødevarehandelslovens § 6, skal være aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”, og i relation
til købers opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og føde-
varer, jf. afsnit 4.3.3. Styrelsen har ikke modtaget eller behandlet klager, der vedrører disse for-
hold.
Det er styrelsens forståelse, bl.a. på baggrund af dialog med brancheorganisationerne, at virk-
somhederne i vidt omfang har tilpasset sig reglerne siden lovens implementering. Det er endvi-
dere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer i vidt omfang løser
udfordringer med urimelige handelspraksisser gennem dialog.
Eksempelvis har en brancheorganisation i 2022 oprettet et 'Advisory Board', som rådgiver dets
medlemmer om fødevarehandelsloven og vurderer, om eventuelle klagesager skal indgives til
styrelsen. Styrelsen er blevet informeret om, at brancheorganisationen først forsøger at løse
sager gennem dialog med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandels-
loven, og at boardet kan indbringe sagerne for styrelsen, hvis det findes nødvendigt, jf. afsnit
4.4.1.
Både virksomheder og brancheorganisationer har endvidere udtrykt, at de ikke ønsker ændrin-
ger i fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser.
Udover at spørge ind til virksomhedernes erfaringer med urimelige handelspraksisser, har sty-
relsen også undersøgt mulige afledte effekter af loven, herunder bl.a. om reglerne har haft kon-
sekvenser for landdistrikter og lokalområder, og om reglerne har haft betydning for virksom-
hedernes brug af kreditfacilitering.
Fødevarehandelsloven implementerer EU-direktivet om urimelige handelspraksisser i dansk
lov. Den danske fødevarehandelslov har ikke de omsætningskategorier, der følger af direktivets
artikel 1, og finder derfor anvendelse i flere handler, end hvad der følger af UTP-direktivet. I
den forstand går fødevarehandelsloven videre end direktivets krav.
SIDE 4 KAPITEL 1 KONKLUSION
For de områder, hvor markedsaktørerne oplever udfordringer forbundet med loven, indikerer
resultaterne fra styrelsens tre monitereringsrunder, at dette hovedsageligt skyldes de nye reg-
ler om urimelig handelspraksis generelt i UTP-direktivet. I de få tilfælde, hvor respondenter har
påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske im-
plementering.
Endelig viser resultaterne, at den hyppighed hvormed virksomhederne oplever urimelige han-
delspraksisser, overordnet set ikke har ændret sig væsentligt over de tre år, hvor monitorerin-
gen har været udført. Der er dog i flere tilfælde en tendens til, at den andel af virksomhederne,
som ofte oplever en given handelspraksis er faldet.
På baggrund af styrelsens monitorering af fødevarehandelsloven er det samlet styrelsens vur-
dering, at loven i dens nuværende form i tilstrækkelig grad imødekommer det bagvedliggende
UTP-direktivs formål om at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer
mod urimelig handelspraksis fra større købere ved at fjerne eller begrænse visse former for
handelspraksis i samhandelen i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
SIDE 5 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Kapitel 2
Indledning
Den 1. juli 2021 trådte lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden i kraft, jf. lov nr. 719 af 27. april 20211
(fødevarehandelslo-
ven). Loven implementerer direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relationer mel-
lem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
2
(herefter benævnt ”UTP-direkti-
vet”). Direktivet har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis (såkaldt
urimelig handelspraksis eller ”Unfair Trading Practices”).
Med fødevarehandelsloven blev det besluttet, at der skulle foretages en løbende monitorering
af effekterne af loven og samles op herpå i en evaluering tre år efter lovens ikrafttræden, dvs. i
2024.
Medlemsstaterne er i medfør af UTP-direktivet forpligtet til at offentliggøre en årlig rapport om
de aktiviteter, der udføres i relation til UTP-direktivets håndhævelse. Rapporten skal bl.a. inde-
holde antallet af modtagne klager og antallet af undersøgelser, som er iværksat eller afsluttet i
løbet af det foregående år. Monitoreringen er derfor gennemført sideløbende med den generelle
rapportering.
I denne evaluering beskrives de væsentligste aktiviteter, som styrelsen har gennemført til brug
for den løbende monitorering af effekterne af loven. Herefter gennemgås resultaterne fra mo-
nitoreringen og de erfaringer, som interessenter er fremkommet med. Evalueringen gennemgår
således det overordnede billede fra alle tre monitoreringsrunder, og adskiller sig fra den gene-
relle afrapportering, som i modsætning til denne evaluering ikke har haft fokus på eventuelle
effekter af det danske valg af implementeringsmodel.
__________________
1
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/719 (lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden ”fødevarehandelsloven”).
2
L_2019111DA.01005901.xml (europa.eu)
SIDE 6 KAPITEL 3 REGLERNE
Kapitel 3
Reglerne
3.1 Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Fødevarehandelsloven regulerer de aftaler, der indgås ved samhandel mellem leverandører og
købere af landbrugs- og fødevarer i alle led af forsyningskæden. Det vil sige både primærpro-
ducenter, fremstillingsvirksomheder, distributører og detailhandlen. Loven regulerer ikke for-
brugeres indkøb af landbrugs- og fødevarer.
Den danske implementering går videre end det bagvedliggende UTP-direktiv ved at udvide an-
vendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører nyder den beskyttelse, direktivet
giver, uanset leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke. I forhold til reglerne om
maksimale betalingsfrister i lovens §§ 3 og 4 gælder visse undtagelser for henholdsvis små kø-
bere med en årlig omsætning på to mio. euro eller mindre og for store leverandører med en
årlig omsætning på mere end 350 mio. euro.
Det følger af fødevarehandelslovens § 21, stk. 2, at loven finder anvendelse på alle aftaler, der
indgås efter den 1. juli 2021. I medfør af lovens § 21, stk. 3, skulle aftaler, der var indgået inden
den 1. juli 2021, bringes i overensstemmelse med fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser
senest den 30. april 2022.
Boks 3.1
Baggrund for reglerne
» Har til formål at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer mod uri-
melig handelspraksis fra større købere
» Forbyder 16 former for urimelig handelspraksis
SIDE 7 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Boks 3.2
Forbudsbestemmelser
Ufravigelige forbudsbestemmelser (den sorte liste3
)
1. Betaling for letfordærvelige landbrugs- og fødevarer senere end 30 dage4
2. Betaling for andre landbrugs- og fødevarer senere end 60 dage5
3. Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel
4. Ensidig ændring af kontraktvilkår
5. Krav om betaling, som ikke vedrører salget af leverandørens landbrugs- og fødevarer
6. Krav om betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens forsøm-
melse
7. Køber nægter at give skriftlig bekræftelse af handelsbetingelser
8. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmelig-
heder
9. Køber truer med eller iværksætter handelsrepressalier, f.eks. hvis leverandørens juri-
diske rettigheder udøves
10. Krav om kompensation for omkostninger ved at behandle kundeklager, selvom der
ikke er forsømmelighed fra leverandøren
Forbudsbestemmelser, der kan fraviges ved forudgående aftale (den grå liste6
)
11. Køberen returnerer ikke-afsatte landbrugs- og fødevarer uden at betale
12. Køberen opkræver betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation
13. Krav om at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag
som følge af f.eks. salgsfremstød
14. Krav om betaling for varens reklame
15. Krav om betaling for varens markedsføring
16. Krav om betaling for personale til at indrette lokaler til salg af varen
__________________
3
De handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5, anses på grund af deres karakter som urimelige og er
derfor altid forbudte. Disse forbudsbestemmelser omtales som ’den sorte liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammen-
hæng betegnes som 'The Black List' eller 'Black UTPs'.
4
For leverandører over 350 mio. euro alene gælder kun en maksimal betalingsfrist på 60 dage. Der er ikke fastsat maksimale
betalingsfrister for købere med en årlig omsætning på mindre end 2 mio. euro.
5
Ibid.
6
De former for handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6, er kun lovlige, hvis der forinden er truffet aftale
herom i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne. Disse forbudsbe-
stemmelser omtales som ’den grå liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammenhæng betegnes som 'The Grey List' eller
'Grey UTPs'.
SIDE 8 KAPITEL 4 EVALUERING
Kapitel 4
Evaluering
4.1 Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven
Med fødevarehandelsloven blev der indført en ny sektorspecifik regulering af fødevareforsy-
ningskæden, som førhen ikke var blevet reguleret særskilt i dansk ret. Loven implementerer
som nævnt det bagvedliggende UTP-direktiv, der er et såkaldt minimumsdirektiv. Medlemssta-
terne har derfor haft mulighed for at indføre mere vidtgående regler.
Med fødevarehandelsloven blev det besluttet at implementere UTP-direktivet uden de omsæt-
ningskategorier, der følger af direktivets artikel 1, med visse undtagelser for så vidt angår be-
stemmelserne om betalingsfrister. Fødevarehandelsloven finder derfor anvendelse i flere hand-
ler, end hvad der følger af det bagvedliggende direktiv.
På den baggrund blev det besluttet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle foretage en
løbende monitorering af lovens effekter og samle op herpå i en evaluering tre år efter lovens
ikrafttræden, dvs. i 2024.7
4.2 Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering tager udgangspunkt i resultaterne og erfarin-
gerne fra den løbende monitorering af fødevarehandelslovens effekter.
På baggrund af dialog med en række brancheorganisationer og deres medlemmer har styrelsen
identificeret fem fokusområder for styrelsens monitorering:
» Betydningen for danske leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere
» Risiko for fravalg af mindre leverandører
» Forbrugerpriserne
» Uønskede effekter på landdistrikter og lokalområder
» Kreditfacilitering
» Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af loven
For at undersøge de fem ovennævnte fokusområder har styrelsen gennemført følgende aktivi-
teter:
» Årlige spørgeskemaer til relevante virksomheder
» Årlige møder og løbende dialog med relevante brancheorganisationer
» Analyse af relevante tal og data
__________________
7
Jf. Lovforslag L 184 fremsat af daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) og vedtaget den 22. april 2021. For stemte S, V,
DF, SF, RV, EL, KL og UFG. Imod stemte NB og LA: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l184/index.htm
SIDE 9 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Som en del af den løbende monitorering har styrelsen i foråret 2022, 2023 og 2024 udsendt
spørgeskemaer til en række relevante brancheorganisationer, der repræsenterer virksomheder
i de berørte led i fødevareforsyningskæden, dvs. både leverandører og købere af landbrugs- og
fødevarer. Brancheorganisationerne har herefter videredistribueret styrelsens spørgeskemaer
til disse virksomheder.
Styrelsen har endvidere afholdt årlige møder med brancheorganisationer for at drøfte virksom-
hedernes erfaringer med fødevarehandelsloven, samt resultaterne fra styrelsens årlige spørge-
skemaer. Styrelsen har desuden været i løbende dialog med organisationerne og relevante virk-
somheder om fortolkning af reglerne, ligesom styrelsen har opfordret organisationer og virk-
somheder til at henvende sig til styrelsen med eventuelle spørgsmål og udfordringer.
Styrelsen har derudover løbende indhentet et udsnit af onlinepriser på udvalgte produkter og
produktsortimenter fra dagligvarehandlens webshops ved hjælp af webscraping. Formålet med
indhentningen af prisdata har været at øge det samlede datagrundlag for evalueringen af lovens
effekter. Styrelsen vurderer imidlertid, at der ikke kan drages konklusioner på baggrund af de
indhentede prisdata. Det skyldes bl.a., at prisdataene i høj grad er påvirket af udefrakommende
omstændigheder, bl.a. Covid-19, krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise, der har bi-
draget til stigende fødevarepriser i Danmark.
Det har således ikke været muligt at isolere de reelle effekter af fødevarehandelsloven på bag-
grund af relevante tal og data. Grundlaget for denne evaluering af fødevarehandelsloven består
derfor af resultaterne og erfaringerne fra styrelsens tre monitoreringsrunder samt løbende di-
alog med relevante brancheorganisationer og virksomheder.
I de følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder.
4.3 Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder
4.3.1 Formål og metode
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har haft til formål at
belyse eventuelle udfordringer forbundet med fødevarehandelsloven samt undersøge effek-
terne af den nye fødevarehandelslov, i det omfang det var muligt at isolere en sådan effekt. Sty-
relsen har undladt at bede virksomhederne angive detaljerede oplysninger om fx omsætning og
kontraktforhold for ikke at pålægge respondenterne unødvendige byrder.
Forud for udsendelsen af styrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har styrelsen været i di-
alog med relevante brancheorganisationer for at identificere eventuelle uklarheder i spørge-
skemaundersøgelserne.
Styrelsen har efterfølgende fremsendt de endelige spørgeskemaer til organisationerne, som vi-
deredistribuerede spørgeskemaet til relevante medlemmer i de pågældende organisationer,
dvs. virksomheder, der sælger og/eller køber landbrugs- og fødevarer.
Spørgeskemaerne indeholdt en række filtreringsspørgsmål således, at de enkelte virksomheder
kun er blevet stillet de spørgsmål, der var relevante netop for dem. Afhængig af, hvordan virk-
somhederne svarede på disse filtreringsspørgsmål, kunne virksomhederne således blive stillet
op til 28 spørgsmål. Virksomhedernes besvarelser var anonyme for styrelsen.
Styrelsen har i 2022, 2023 og 2024 modtaget henholdsvis 45, 57 og 46 gennemførte besvarel-
ser. Ud fra brancheorganisationernes medlemstal skønner styrelsen, at omkring 400-500 virk-
somheder har modtaget spørgeskemaerne årligt.
SIDE 10 KAPITEL 4 EVALUERING
Den relativt lave svarprocent i spørgeskemaundersøgelserne kan medføre, at undersøgelsens
konklusioner er skæve i forhold til oplevelsen i alle virksomhederne bredt set. Dette vil eksem-
pelvis være tilfældet, hvis kun de virksomheder, der i størst omfang oplever problemer med
urimelig handelspraksis har besvaret spørgeskemaerne. Dette kan føre til at eventuelle udfor-
dringer med loven overvurderes. En anden konsekvens af det lave antal besvarelser er, at min-
dre år-til-år ændringer i besvarelserne i absolutte tal kan fremstå markante, når de er opgjort i
andele. Desuden er respondenterne anonyme, og styrelsen har derfor ikke oplysninger om,
hvorvidt det er de samme respondenter, der har besvaret spørgeskemaerne hvert år. Der skal
derfor tages forbehold, herunder især ved fortolkning af år-til-år ændringer.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2022 skal ses i lyset af, at de nye regler dengang
kun havde været gældende i kort tid, herunder overgangsbestemmelsen. Mange virksomheder
havde dermed eksisterende aftaler ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2021, som først blev æn-
dret i foråret 2022.
4.3.2 Generelle oplysninger om virksomhederne
Fødevarehandelsloven regulerer bl.a. længden på de betalingsfrister, der må benyttes ved han-
del med landbrugs- og fødevarer. I den forbindelse er det afgørende, om man som leverandør
har en omsætning på over 350 mio. euro, eller som køber har en omsætning på to mio. euro
eller mindre, og om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.
Kun en lille andel af besvarelserne i de tre monitoreringsrunder har været fra små virksomhe-
der. I alle år har mellem fire til syv pct. af virksomhederne haft under to mio. euro i omsætning.
Til sammenligning har omkring 41 pct. af virksomhederne i gennemsnit haft en omsætning på
over 350 mio. euro i de tre årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har angivet, at de både sælger og køber landbrugs- og fødeva-
rer, jf. Figur 4.1. Omkring halvdelen af de respektive sælgere og købere har angivet, at de hand-
ler med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.
Figur 4.1 Karakteristika over virksomhederne
56
59
35
34
71
83
41
6
44
41
65
66
29
17
59
94
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Sælger landbrugs- og fødevarer til forbrugerne
Sælger landbrugs- og fødevarer til udenlandske
virksomheder
Køber letfordærvelige landbrugs- og fødevarer
Køber letfordærvelige landbrugs- og fødevarer
Køber landbrugs- og fødevarer
Sælger landbrugs- og fødevarer til virksomheder
Har over 350 mio. euro i årlig omsætning
Har under 2 mio. euro i årlig omsætning
ja nej
SIDE 11 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter.
Anm.: Fordelingen er et gennemsnit over spørgeskemabesvarelser fra 2022, 2023 og 2024, hvor styrelsen modtog henholdsvis
46, 57 og 45 gennemførte besvarelser.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
4.3.3 Urimelig handelspraksis
Fødevarehandelsloven har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis i
samhandelen mellem købere og leverandører i alle led af landbrugs- og fødevareforsyningskæ-
den (såkaldt urimelige handelspraksisser eller Unfair Trading Practices).
4.3.3.1 Forbudte handelspraksisser
De former for handelspraksis, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5 (den sorte liste),
betragtes som urimelige på grund af deres art og er derfor altid forbudte. Forbuddene kan der-
for ikke fraviges ved aftale. I forbindelse med de tre monitoreringsrunder har styrelsen spurgt
ind til virksomheders oplevelser med disse urimelige handelspraksisser efter fødevarehandels-
lovens ikrafttræden.
Der er en række handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig har ople-
vet disse. Der er samtidig enkelte handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne
oplever dem, dog i højere grad ”sjældent” end ”ofte”, jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3 i afsnit
5.1.
Blandt de 10 ufravigelige urimelige handelspraksisser på den sorte liste, er der fire typer ulovlig
handelspraksis, som styrelsen har fundet anledning til at fremhæve. Den første er forbuddet
mod urimeligt lange betalingsfrister i fødevarehandelslovens §§ 3 og 4, som fastsætter maksi-
male betalingsfrister på henholdsvis 30 dage for letfordærvelige og 60 dage for andre land-
brugs- og fødevarer8
.
Adspurgte om, hvorvidt virksomhederne havde oplevet urimeligt lange betalingsfrister efter
fødevarehandelslovens ikrafttræden,9
har knap 43 pct. af respondenterne i 2024 svaret ”Nej,
ikke længere”, jf. Figur 4.2.
__________________
8
I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på over 350 millioner euro, kan leverandøren maksimalt indgå aftaler
med en betalingsfrist på op til 60 dage. Dette gælder uanset, om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer eller ej.
For købere med en årlig omsætning på 2 millioner euro eller mindre er der ingen begrænsninger i henhold til fødevarehandels-
loven for, hvor lang betalingsfrist der kan aftales.
9
Dvs. betalingsfrister der er længere end 30 dage for letfordærvelige varer, og 60 dage for andre landbrugs- og fødevarer.
SIDE 12 KAPITEL 4 EVALUERING
Figur 4.2 Oplever din virksomhed urimeligt lange betalingsfrister?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Svaret ”Nej, ikke længere” kan antageligvis ses som et udtryk for de umiddelbare effekter af fø-
devarehandelsloven, da svaret antyder, at virksomhederne oplevede den pågældende handels-
praksis, men at adfærden ophørte efter fødevarehandelsloven trådte i kraft. Af de oplistede han-
delspraksisser i den sorte liste gør dette sig primært gældende for anvendelsen af urimeligt
lange betalingsfrister. Resultaterne fra de tre årlige monitoreringsrunder peger endvidere på,
at færre virksomheder oplever denne handelspraksis.
Brancheorganisationer har også givet udtryk for, at det har været relativt nemt for virksomhe-
der at implementere fødevarehandelslovens betalingsfrister og dermed foretage de nødvendige
tilpasninger af deres leveringsaftaler.
Udover lange betalingsfrister, er der særligt tre andre former for urimelig handelspraksis, som
respondenterne oplever udfordringer med:
1. Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af land-
brugs- og fødevarer
2. Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren
3. Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens
forsømmelighed eller fejl
Angående nr. 1 ”Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører
salg af landbrugs- og fødevarer” indikerer resultaterne, at leverandører i stigende grad ople-
ver denne type handelspraksis efter indførelsen af fødevarehandelsloven. I både 2023 og 2024
har omkring halvdelen af respondenterne svaret, at de oplever at blive opkrævet betaling for
ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og fødevarer. Dette er en stigning fra
kun omkring en tredjedel af respondenterne i 2022, jf. Figur 4.3 nedenfor. Til gengæld er den
andel der ofte oplever den pågældende handelspraksis næsten halveret fra 2023 til 2024.
18
8
5
20
23
14
38
52
43
20
15
33
5
2
5
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 13 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Flere brancheorganisationer har fremhævet, at deres medlemmer oplever problemer med sær-
ligt denne type handelspraksis. Enkelte organisationer fremhæver netop denne type handels-
praksis som et område, hvor der fortsat er plads til forbedringer, når det kommer til den prak-
tiske implementering af loven i aftaleforholdet mellem leverandører og købere i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden. Tendensen kan måske også helt eller delvist være udtryk for at fø-
devarehandelsloven har medført øget fokus på temaet.
Figur 4.3 Oplever din virksomhed opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af le-
verandørens landbrugs- og fødevarer?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Nr. 2 ”Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren” er en anden handels-
praksis, som respondenterne særligt oplever udfordringer med. I 2024 svarede omkring halv-
delen af respondenterne, at de oplever denne type urimelig handelspraksis. Det er lidt mindre
end i 2023, men på samme niveau som i 2022 hvor loven blev indfaset, jf. Figur 4.4.
Figur 4.4 Oplever din virksomhed ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
20
23
12
13
25
40
10
17
19
40
27
24
18
8
5
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
15
15
14
33
44
36
5
6
7
33
27
38
15
8
5
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 14 KAPITEL 4 EVALUERING
Angående nr. 3 ”Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes le-
verandørens forsømmelighed eller fejl” har omkring 40 pct. af respondenterne i 2024 svaret, at
de oplever, at køberen opkræver betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandø-
rens forsømmelighed eller fejl. Sammenholdt med de tidligere års besvarelser er der ikke tegn
på, at udviklingen er nedadgående for denne type handelspraksis siden indførelsen af fødeva-
rehandelsloven, jf. Figur 4.5.
Figur 4.5 Oplever din virksomhed opkrævning af betaling for forringelse eller tab, som
ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Resultaterne af styrelsens undersøgelser over de tre årlige monitoreringsrunder indikerer, at
de tre ovennævnte typer forbudte handelspraksisser er de største udfordringer for danske le-
verandører af landbrugs- og fødevarer. Det noteres desuden at det hyppigst angivne svar for de
fleste øvrige handelspraksisser er ”Nej, var aldrig et problem”, jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3
i afsnit 5.1.
4.3.3.2 Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige
Styrelsen har også spurgt ind til virksomheders oplevelser med de former for handelspraksis,
som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste). Det gælder generelt for disse former
for handelspraksis, at de kun er lovlige, hvis der forinden er truffet aftale herom i klare og utve-
tydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne.
Spørgeskemaundersøgelsen viser udelukkende, hvor udbredte de nævnte handelspraksisser på
den grå liste er blandt respondenterne i de tre årlige monitoreringsrunder. Resultaterne viser
derimod ikke, om de pågældende handelspraksisser var aftalt mellem købere og leverandører i
”klare og utvetydige vendinger”, og dermed hvorvidt handelspraksisserne er omfattet af for-
buddet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste).
I den forbindelse har enkelte brancheorganisationer påpeget, at det for virksomheder kan være
vanskeligt at vurdere og fastslå, hvornår et aftalevilkår, der er omfattet af den grå liste, er aftalt
i ”klare og utvetydige vendinger”.
15
17
17
18
29
24
10
6
12
43
46
38
15
2
10
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 15 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne er mindre entydige for handelspraksisserne på
den grå liste i forhold til handelspraksisserne på den sorte liste i fødevarehandelslovens §§ 3-
5.10
Der er en række grå handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig
har oplevet disse, jf. Figur 5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1. Der er samtidig enkelte grå
handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne oplever dem. Disse handelspraksis-
ser er:
1. Køberen kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med
salgsfremstød
2. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring
3. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame
Undersøgelsens resultater indikerer, at nr. 1 ”Køberen kræver, at leverandøren bærer omkost-
ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød”, har været, og fortsat er, en udbredt
handelspraksis blandt købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer i Danmark. I 2024 har
71 pct. af respondenterne svaret, at de oplever denne handelspraksis. Lidt under en tredjedel
af disse respondenter har dog angivet, at de kun oplever den ”sjældent”, jf. Figur 4.6. Der er en
vis reduktion i den andel, som oplever denne praksis ofte.
Figur 4.6 Oplever din virksomhed, at køber kræver, at din virksomhed bærer omkost-
ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
__________________
10
For et overblik over alle former for urimelige handelspraksis indeholdt i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste) se Figur 5.4,
Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1 Bilag.
50
38
40
15
31
31
3
4
7
25
25
19
8
2
2
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 16 KAPITEL 4 EVALUERING
Der er tegn på, at nr. 2 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring”,
fortsat er en fremtrædende praksis. Selvom adfærden er mindsket siden indførelsen af fødeva-
rehandelsloven, har lidt over halvdelen af respondenterne i 2024 svaret, at de oplever, at køber
kræver betaling fra leverandøren for købers markedsføring, jf. Figur 4.7.
Enkelte brancheorganisationer har i den sammenhæng anført, at de savner gennemsigtighed i
forhold til, hvad leverandørerne bliver opkrævet betaling for. Ifølge brancheorganisationerne
gælder dette også i forhold til den urimelige handelspraksis på den sorte liste, hvor leverandø-
ren bliver opkrævet betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og
fødevarer, jf. afsnit 4.3.3.1 ovenfor.
Figur 4.7 Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers markedsføring?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Angående nr. 3 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame”, er der ikke
tegn på at denne praksis i særlig grad er mindsket siden indførelsen af fødevarehandelsloven,
om end lidt færre ofte oplever denne praksis. I gennemsnit har lidt over halvdelen af respon-
denterne i de tre monitoreringsrunder svaret, at de enten sjældent eller ofte oplever, at køber
opkræver betaling fra leverandøren for køberens reklame, jf. Figur 4.8.
45
33
36
15
27
19
5
6
2
25
31
38
10
2
5
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 17 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 4.8 Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers reklame?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
I alle årene har et flertal af respondenterne således angivet, at de fortsat oplever, at køber kræ-
ver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød,
samt at køber opkræver betaling for købers markedsføring og/eller reklame. Virksomhedernes
besvarelser indikerer, at købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer ikke oplever de
øvrige handelspraksisser på den grå liste i samme omfang.
4.3.4 Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft betyd-
ning for danske leverandørers salg til udenlandske købere
Det bagvedliggende direktiv om urimelig handelspraksis er som nævnt et minimumsdirektiv.
Direktivet fastlægger derfor alene, hvilken regulering de enkelte medlemsstater som minimum
er forpligtede til at gennemføre. Det er forskelligt, hvordan medlemsstaterne i EU har valgt at
implementere UTP-direktivet i deres nationale lovgivning, og der kan derfor gælde varierende
regelsæt alt afhængig af, hvilket lands lovgivning parterne har besluttet, at deres aftale skal
være underlagt.
Styrelsen har derfor haft fokus på at undersøge fødevarehandelslovens betydning for danske
leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere. Styrelsen har i gennemsnit mod-
taget 35 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har svaret, at de ikke oplever, at fødevarehandelsloven har haft
betydning for deres salg af landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere, jf. Figur 4.9 neden-
for. I styrelsens seneste monitoreringsrunde fra 2024 har samtlige respondenter svaret, at fø-
devarehandelsloven ikke har påvirket deres konkurrenceevne over for udenlandske købere, el-
ler at de ikke var bekendt hermed.
35
27
26
15
27
26
5
6
7
35
38
38
10
2
2
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 18 KAPITEL 4 EVALUERING
Figur 4.9 Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds salg af
landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere?
Note: Antal besvarelser var 31 i 2022, 36 i 2023 og 28 i 2024.
Anm.: I kategorien ”Andet” fra 2022, som består af fire besvarelser, har en enkelt respondent uddybet, at lovens regler om beta-
lingsfrister har haft positiv betydning for virksomheden. En anden respondent har omvendt uddybet, at lovens regler om beta-
lingsfrister har haft en negativ betydning for virksomhedens brug af kreditfacilitering. De øvrige to respondenter har svaret ”ved
ikke”.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
4.3.5 Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af
mindre leverandører
Det andet fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været,
hvorvidt fødevarehandelsloven har medført en risiko for fravalg af mindre leverandører af let-
fordærvelige landbrugs- og fødevarer. Det skyldes, at den danske regulering af længden på be-
talingsfrister varierer for disse produkter, alt efter om man handler med leverandører med en
årlig omsætning, der ligger helholdsvis over eller under tærsklen på 350 mio. euro.
Styrelsen har spurgt købere, om de har fravalgt at indkøbe fra leverandører, som følge af de nye
regler i fødevarehandelsloven. Styrelsen har i gennemsnit modtaget 17 gennemførte besvarel-
ser fra købere over de tre årlige monitoreringsrunder. Langt størstedelen af disse købere har
svaret, at den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister ikke har
haft betydning for deres indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra leverandører
med en årlig omsætning under 350 mio. euro.11
__________________
11
Jf. Figur 5.7 i afsnit 5.1 Bilag.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%
Nej
Min virksomhed har oplevet at blive fravalgt
som leverandør
Min virksomhed har oplevet, at lovens faste
rammer gør det nemmere at forhandle med
udenlandske købere
Min virksomhed har oplevet ikke at kunne
forhandle sig til lige så gode vilkår som før
Andet
2024 2023 2022
SIDE 19 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Styrelsen har endvidere spurgt leverandører, om den danske fødevarehandelslovs regulering af
længden på betalingsfrister har haft betydning for deres salg af letfordærvelige landbrugs- og
fødevarer, herunder om de har oplevet at blive fravalgt som leverandør.
I 2024 har styrelsen modtaget to gennemførte besvarelser fra leverandører, der begge har an-
givet, at fødevarehandelsloven ikke har haft betydning for deres salg af letfordærvelige land-
brugs- og fødevarer.12
I 2022 og 2023 har styrelsen modtaget henholdsvis 5 og 17 gennemførte besvarelser fra leve-
randører. Disse besvarelser efterlader et mindre entydigt billede. Lidt over halvdelen af respon-
denterne har svaret, at fødevarehandelsloven enten ikke har haft betydning eller har gjort det
nemmere at sælge letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. De resterende respondenter har
omvendt angivet, at fødevarehandelsloven har medført, at leverandøren har oplevet enten at
blive fravalgt som leverandør, at have fået reduceret sit salg af letfordærvelige landbrugs- og
fødevarer, eller ikke at kunne forhandle sig til lige så gode vilkår som før, fødevarehandelsloven
trådte i kraft.13
4.3.6 Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af fødevare-
handelsloven
Det tredje fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været
eventuelle konsekvenser for forbrugerpriserne.
Fødevarehandelsloven indeholder en række forbud, der skal mindske forekomsten af såkaldt
urimelig handelspraksis, og som er tiltænkt at være en beskyttelse af særligt mindre leveran-
dører af landbrugs- og fødevarer. Et centralt element i loven er reguleringen af betalingsfrister
for at beskytte mindre leverandører mod urimeligt lange betalingsperioder. En mulig konse-
kvens af dette kan være, at likviditet flyttes ned gennem forsyningskæden, så større aktører skal
betale hurtigere til deres leverandører. Dette kan i sidste ende betyde, at de større virksomhe-
der overfører de øgede likviditetsomkostninger til forbrugerne i form af højere priser. Omvendt
kan kravet om en kortere betalingsfrist føre til forhandling af andre vilkår i en aftale om handel
med landbrugs- og fødevarer, hvor køberen fx kompenseres med en lavere pris. Fødevarehan-
delsloven kan dermed føre til ændringer i forbrugerpriserne.
På den baggrund har styrelsen undersøgt, om virksomheder, der sælger direkte til forbrugere,
har ændret deres salgspris på landbrugs- og fødevarer som følge af enten den danske fødevare-
handelslov eller UTP-reglerne generelt.
Styrelsen har i gennemsnit modtaget 37 gennemførte besvarelser af dette spørgsmål i de tre
årlige monitoreringsrunder.
Langt de fleste respondenter har svaret, at de ikke har ændret deres salgspris til forbrugere, og
de få respondenter, der har angivet, at de har ændret salgsprisen, gav udtryk for, at dette skyld-
tes de nye regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implemente-
ring af direktivet.14
__________________
12
Jf. Figur 5.8 i afsnit 5.1 Bilag.
13
Ibid.
14
Jf. Figur 5.9 i afsnit 5.1 Bilag.
SIDE 20 KAPITEL 4 EVALUERING
4.3.7 Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive
eller negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder
Det fjerde fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været even-
tuelle konsekvenser for landdistrikter og lokalområder.
Fødevarehandelsloven kan medføre både positive og negative konsekvenser for de mindre lo-
kalsamfund. Dette skyldes en forventning om, at mindre leverandører af landbrugs- og fødeva-
rer vil nyde en beskyttelse som følge af reglerne om urimelig handelspraksis. Da det netop er
disse virksomheder, der hyppigere er at finde i landdistrikterne, kan fødevarehandelsloven
gavne de mindre lokalsamfund. På den anden side kan fx reguleringen af betalingsfrister flytte
likviditet fra detailleddet til leverandørerne, hvilket potentielt kan svække vilkårene for daglig-
varebutikker i landdistrikter og lokalområder. Landdistrikter og lokalområder skal i denne
sammenhæng forstås som byer og områder med 2.000 eller færre indbyggere.
I den forbindelse har styrelsen spurgt leverandører og købere, hvorvidt de nye regler om uri-
melig handelspraksis, efter deres opfattelse, har påvirket landdistrikter og lokalområder i Dan-
mark.
Styrelsen har i gennemsnit modtaget 45 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre
årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har svaret, at reglerne enten ikke har påvirket landdistrikter og
lokalområder, eller at respondenterne ikke er bekendte hermed, jf. Figur 4.10 nedenfor.
Figur 4.10 Har den danske fødevarehandelslov efter din virksomheds opfattelse påvir-
ket landdistrikter og lokalområder?
Note: Antal besvarelser var 42 i 2022, 51 i 2023 og 43 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
De respondenter, der har svaret, at reglerne har påvirket landdistrikter og lokalområder i Dan-
mark, har anført, at reglerne har haft både positive og negative effekter. Én respondent har ud-
dybet, at dagligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder allerede var presset før de nye
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Ja, med positive effekter som fx bedre vilkår
for mindre virksomheder, der sælger
landbrugs- og fødevarer
Ja, med negative effekter som fx manglende
investeringer i og lukning af dagligvarebutikker
Ja, andet (uddyb nedenfor)
Nej
Ved ikke
2022 2023 2024
SIDE 21 FØDEVAREHANDELSLOVEN
regler om urimelig handelspraksis trådte i kraft, og at de seneste års butikslukninger har været
forårsaget af forskellige faktorer, herunder af fødevarehandelslovens regler. En anden respon-
dent har bemærket, at en yderligere skærpelse af reguleringen vil kunne få alvorlige negative
konsekvenser for dagligvarehandlen i landdistrikter og lokalområder i form af bl.a. butiksluk-
ninger.
4.3.8 Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes mu-
ligheder for at benytte kreditfacilitering
Det femte fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været ”kre-
ditfacilitering”.
Kreditfacilitering (også kendt som Supply Chain Financing) er en ydelse, hvor køber – mod be-
taling – stiller sin kreditværdighed og kreditlinjer til rådighed for sine leverandører. En leve-
randør, der selv har en relativt mindre fordelagtig kreditværdighed, kan gennem kreditfacilite-
ring opnå kontant betaling (typisk indenfor 2-5 dage) til en lavere betaling/rente, end ved egen
bankfinansiering. På den måde kan leverandøren opnå kontant betaling til en relativt lavere
rente samtidig med, at køberen har lange betalingsfrister. For finansieringsinstituttet, der ind-
går i aftalen om kreditfacilitering med køberen, kan finansieringsinstituttet opnå profitable
rente- og/eller gebyrindtægter samt lavere finansiel risiko end ved en normal kreditaftale mel-
lem instituttet og leverandøren.
Fødevarehandelsloven forbyder ikke virksomheders brug af kreditfacilitering. Loven regulerer
dog længden på betalingsfrister, og disse frister har bl.a. betydning for, om købere finder det
attraktivt at tilbyde deres leverandører kreditfacilitering. Betalingsfristerne kan dermed indi-
rekte påvirke brugen af kreditfacilitering.
På den baggrund har styrelsen undersøgt, hvor udbredt brugen af kreditfacilitering var blandt
virksomheder, før fødevarehandelsloven trådte i kraft. Virksomhederne er endvidere blevet
bedt om at angive, om den danske fødevarehandelslov eller de generelle regler om urimelig
handelspraksis har haft betydning for deres virksomheds brug af kreditfacilitering.
I de tre årlige monitoreringsrunder har styrelsen i gennemsnit modtaget 46 gennemførte be-
svarelser på spørgsmålene om kreditfacilitering.
Lidt over en tredjedel af respondenterne i 2024 har svaret, at de gjorde brug af kreditfacilitering
inden fødevarehandelsloven trådte i kraft, jf. Figur 4.11. Ud af disse har lidt over en tredjedel
angivet, at de gjorde brug af kreditfacilitering i ”høj” eller ”meget høj” grad.15
__________________
15
Jf. Figur 5.10 i afsnit 5.1 Bilag.
SIDE 22 KAPITEL 4 EVALUERING
Figur 4.11 Har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den 1. juli 2021
(dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)
Note: Ovenstående blev introduceret som et ny spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for
spørgsmålet for 2023 eller 2022. Antal besvarelser var 42 i 2024, hvor 16 svarede ”Ja” og 26 svarede ”Nej”.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024
Adspurgt hvorvidt reglerne om urimelig handelspraksis har haft betydning for virksomheder-
nes brug af kreditfacilitering, svarede 73 pct. i 2024, at dette ikke var tilfældet, hvilket er en
stigning fra 66 pct. i 2023 og 62 pct. i 2022, jf. Figur 4.12.
Figur 4.12 Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds brug
af kreditfacilitering?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 45 i 2022, 50 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.
En betydelig del af respondenterne svarer, at fødevarehandelsloven har haft betydning for de-
res virksomheds brug af kreditfacilitering, og at dette har haft konsekvenser for deres virksom-
hed, jf. Figur 4.13 og Figur 4.14.
38 62
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Ja Nej
38
34
27
62
66
73
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja Nej
SIDE 23 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 4.13 Har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft konsekvenser
for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 16 i 2022, 17 i 2023 og 12 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Figur 4.14 I hvor høj grad har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft
konsekvenser for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 11 i 2022, 10 i 2023 og 6 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Ja, positive konsekvenser
Ja, negative konsekvenser
Nej
Andet
2024 2023 2022
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
2024 2023 2022
SIDE 24 KAPITEL 4 EVALUERING
Af de respondenter, der har svaret, at deres virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering har
haft konsekvenser for deres virksomhed, har størstedelen angivet, at dette skyldtes de nye reg-
ler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implementering som så-
dan, jf. Figur 4.15.
Figur 4.15 Hvad er den primære årsag til, at fødevarehandelslovens regulering har ført
til ændret brug af kreditfacilitering med konsekvenser for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 10 i 2022, 9 i 2023 og 6 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Resultaterne viser, at det ud af styrelsens fem fokusområder for monitoreringen særligt er i
forhold til brugen af kreditfacilitering, at de nye regler om urimelig handelspraksis har haft kon-
sekvenser for købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer.
Enkelte brancheorganisationer har ligeledes bemærket, at brugen af kreditfacilitering er blevet
påvirket negativt af de nye regler om betalingsfrister i fødevarehandelsloven og det bagvedlig-
gende direktiv om urimelig handelspraksis.
Brancheorganisationerne har bl.a. anført, at kreditfacilitering ikke længere bliver tilbudt og an-
vendt i samme grad som tidligere. Ifølge brancheorganisationerne har betalingsfristerne på
henholdsvis 30 dage for handel med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer og 60 dage for
handel med andre landbrugs- og fødevarer gjort det økonomisk mindre attraktivt for købere,
der førhen har gjort brug af kreditfacilitering, at tilbyde deres leverandører denne finansie-
ringsmulighed. Det skyldes, at betalingsfristerne er for korte.
Leverandører og køberes muligheder for at anvende kreditfacilitering inden for fødevarehan-
delslovens rammer er ét blandt flere emner, som også bliver drøftet i samarbejdet på tværs af
medlemsstaterne i EU, jf. afsnit 4.4.2.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
2022
2023
2024
Ved ikke
Den særlige danske implementering, der går videre end det bagvedliggende EU-
direktiv
De nye regler om urimelig handelspraksis generelt
SIDE 25 FØDEVAREHANDELSLOVEN
4.4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven siden
juli 2021
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som uafhængig håndhævelsesmyndighed i for-
hold til reglerne om urimelig handelspraksis i fødevarehandelsloven. Det er således Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, der modtager eventuelle klager og træffer afgørelse i henhold til
fødevarehandelslovens regler.
Styrelsen kan iværksætte undersøgelser på baggrund af klager fra leverandører, leverandøror-
ganisationer eller andre organisationer med en berettiget interesse heri. Styrelsen kan tillige
iværksætte undersøgelser af egen drift.
Siden loven trådte i kraft, har styrelsen modtaget én klage. Klagen blev dog efterfølgende truk-
ket tilbage, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er truffet afgørelser i sager efter fødeva-
rehandelsloven.
4.4.1 Fokus på oplysning og vejledning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden fødevarehandelsloven trådte i kraft haft fokus
på at oplyse og vejlede virksomheder om reglerne i den nye lov.
Styrelsen har udarbejdet en vejledning, der skal give virksomheder et overblik over reglerne,
og giver en række konkrete eksempler på, hvem og hvad reguleringen omfatter, og hvad der
udgør urimelig handelspraksis. Vejledningen er tilgængelig på Konkurrence- og Forbrugersty-
relsens hjemmeside: www.kfst.dk/utp.
Styrelsen har ligeledes modtaget i alt 40 henvendelser siden lovens ikrafttræden fra branche-
organisationer og virksomheder, herunder spørgsmål om fortolkningen af lovens 16 forbuds-
bestemmelser. Størstedelen af henvendelserne blev modtaget i 2021, og antallet har sidenhen
været aftagende, jf. Figur 4.16.
Figur 4.16 Antal henvendelser, styrelsen har modtaget, siden lovens ikrafttræden
Anm.: Antallet for 2024 er foreløbigt og er opgjort per 28. august 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
19
11
8
2
0 5 10 15 20
2021
2022
2023
2024
SIDE 26 KAPITEL 4 EVALUERING
Styrelsen har vejledt virksomheder og brancheorganisationer generelt omkring lovens bestem-
melser og fortolkningen heraf. Den generelle vejledning har omhandlet en række emner, her-
under spørgsmål til reglerne om betalingsfrister og lovens anvendelsesområde, jf. Figur 4.17.
Figur 4.17 Oversigt over styrelsens vejledning siden lovens ikrafttræden
Note: Figuren viser antallet af gange, et emne indgår i de henvendelser, styrelsen af modtaget. Den er baseret på 40 henvendel-
ser. Flere emner kan indgå i samme henvendelse, hvorfor summen af figuren på 61 er højere end antallet af henvendelser.
Anm.: Kategorien ”Andet” indeholder henvendelser om bl.a. følgende emner: Forskellen mellem de oplistede handelspraksisser
i den grå og sorte liste, vejledning omkring indgivelse af klage, betalingsbetingelser, konsignation og værdidelingsklausuler.
Oversigten er opgjort per 28. august 2024 og indeholder derfor også de to henvendelser fra 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen har endvidere deltaget i arrangementer og drøftelser om fødevarehandelsloven, og
har ved disse lejligheder haft dialog med virksomheder og brancheorganisationer om de udfor-
dringer, lovgivningen har medført.
Det er styrelsens indtryk, at der generelt har været opmærksomhed om fødevarehandelsloven,
og at virksomhederne har haft fokus på at tilpasse deres aftaler i overensstemmelse med reg-
lerne. Det er endvidere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer
i vidt omfang løser udfordringer med reglerne gennem dialog.
1
1
2
2
3
4
4
4
5
5
8
10
12
0 2 4 6 8 10 12 14
Ensidige ændringer af leveringsaftalen
Lovvalg
Lovens anvendelsesområde (fysiske og
juridiske personer)
Kreditfacilitering
Levering/Regelmæssig levering
Beregning af omsætning
Annullering/Tilbagelevering
Betalinger, som ikke vedrører landbrugs-
og fødevarer
Lovens anvendelsesområde på
kantinedrift
Overgangsbestemmelsen
Andet
Lovens anvendelsesområde (produkter)
Betalingsfrister
SIDE 27 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Styrelsen er eksempelvis bekendt med, at en brancheorganisation i 2022 har oprettet et 'Advi-
sory Board', som har til formål at rådgive brancheorganisationens medlemmer om lov om uri-
melig handelspraksis og komme med anbefalinger til, hvornår brancheorganisationen bør en-
gagere sig i klagesager om overtrædelser af denne lov i tilfælde af sager, der har generel eller
principiel betydning for brancheorganisationens medlemmer. Styrelsen er blevet informeret
om, at brancheorganisationen indledningsvist forsøger at løse sådanne sager gennem dialog
med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandelsloven, og – hvis nød-
vendigt – vil en eventuel sag blive indbragt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så vidt
styrelsen er bekendt, har dette Advisory Board drøftet en række sager. Styrelsen har dog, som
tidligere nævnt, på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen klager (ud over en enkelt som
blev trukket tilbage).
4.4.2 Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne
For at opnå en ensartet tilgang til fortolkningen af reglerne om urimelig handelspraksis i hele
EU, foreskriver UTP-direktivet et tæt samarbejde mellem EU-medlemsstaternes håndhævende
myndigheder og med Europa-Kommissionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har deltaget i drøftelser med flere europæiske håndhæ-
velsesmyndigheder omkring implementeringen og håndhævelsen af forbudsbestemmelserne.
Styrelsen har endvidere deltaget i særskilte drøftelser med de øvrige nordiske lande med hen-
blik på at dele erfaringer med håndhævelsen af de respektive landes regler om urimelig han-
delspraksis.
SIDE 28 KAPITEL 5 BILAG
Kapitel 5
Bilag
5.1 Bilag
Figur 5.1 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2024)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
10
10
0
17
12
14
2
5
12
26
21
24
40
36
12
14
12
12
14
14
12
19
7
7
43
57
45
76
60
38
24
38
60
33
10
7
10
5
10
5
5
19
5
0% 50% 100%
Krav om kompensation for omkostningerne ved
behandling af kundeklager, som ikke skyldes
leverandørens forsømmelighed eller fejl
Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis
leverandøren udøver sine
kontraktmæssige/juridiske rettigheder
Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens
forretningshemmeligheder
Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på
aftalebetingelser i leveringsaftalen
Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,
som ikke skyldes leverandørens
forsømmelighed eller fejl
Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg
af leverandørens landbrugs- og fødevarer
Ensidige ændringer af vilkårene i
leveringsaftalen
Annullering af ordrer på letfordærvelige
landbrugs- og fødevarer med kort varsel
Urimeligt lange betalingsfrister
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 29 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.2 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2023)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
8
10
2
2
17
23
15
2
8
25
33
8
17
29
25
44
23
23
6
4
2
6
6
17
6
2
52
54
50
77
65
46
27
27
42
15
6
2
10
10
2
8
8
31
2
0% 50% 100%
Krav om kompensation for omkostningerne ved
behandling af kundeklager, som ikke skyldes
leverandørens forsømmelighed eller fejl
Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis
leverandøren udøver sine
kontraktmæssige/juridiske rettigheder
Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens
forretningshemmeligheder
Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på
aftalebetingelser i leveringsaftalen
Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,
som ikke skyldes leverandørens forsømmelighed
eller fejl
Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg
af leverandørens landbrugs- og fødevarer
Ensidige ændringer af vilkårene i
leveringsaftalen
Annullering af ordrer på letfordærvelige
landbrugs- og fødevarer med kort varsel
Urimeligt lange betalingsfrister
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 30 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.3 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2022)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 40 i 2022.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
13
10
5
3
15
20
15
5
18
13
33
8
15
18
13
33
18
20
8
8
0
5
10
10
5
8
38
58
38
80
65
43
40
33
48
20
10
13
8
13
15
18
15
23
5
0% 50% 100%
Krav om kompensation for omkostningerne ved
behandling af kundeklager, som ikke skyldes
leverandørens forsømmelighed eller fejl
Handelsrepressalier eller trusler herom, hvis
leverandøren udøver sine
kontraktmæssige/juridiske rettigheder
Ulovlig erhvervelse m.v. af leverandørens
forretningshemmeligheder
Nægtelse af at give skriftlig bekræftelse på
aftalebetingelser i leveringsaftalen
Opkrævning af betaling for forringelse eller tab,
som ikke skyldes leverandørens
forsømmelighed eller fejl
Opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg
af leverandørens landbrugs- og fødevarer
Ensidige ændringer af vilkårene i
leveringsaftalen
Annullering af ordrer på letfordærvelige
landbrugs- og fødevarer med kort varsel
Urimeligt lange betalingsfrister
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 31 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.4 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2024)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
2
36
26
40
12
7
17
19
26
31
24
5
5
19
2
7
7
17
10
48
62
38
38
19
43
76
45
2
5
2
2
5
2
0% 50% 100%
Skriftlig overslag på anmodning fra
leverandøren
Køber kræver betaling for personale til at
indrette lokaler til salg af leverandørens
produkter
Køber kræver betaling for købers
markedsføring
Køber kræver betaling for købers reklame
Købet kræver, at leverandøren bærer
omkostninger ved prisnedslag i forbindelse
med salgsfremstød
Køber kræver betaling som betingelse for
oplagring, udstilling eller anden præsentation
Ikke-afsatte fødevarer returneres uden
betaling
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 32 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.5 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2023)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
2
33
27
38
17
8
13
27
27
31
19
13
8
8
6
6
4
8
10
44
67
31
38
25
52
73
40
10
2
2
2
4
4
0% 50% 100%
Skriftlig overslag på anmodning fra
leverandøren
Køber kræver betaling for personale til at
indrette lokaler til salg af leverandørens
produkter
Køber kræver betaling for købers
markedsføring
Køber kræver betaling for købers reklame
Købet kræver, at leverandøren bærer
omkostninger ved prisnedslag i forbindelse
med salgsfremstød
Køber kræver betaling som betingelse for
oplagring, udstilling eller anden
præsentation
Ikke-afsatte fødevarer returneres uden
betaling
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 33 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.6 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2022)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 40 i 2022.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
3
8
45
35
50
33
5
13
15
15
15
15
10
15
3
10
5
5
3
8
3
43
60
25
35
25
43
73
40
8
10
10
8
8
5
0% 50% 100%
Skriftlig overslag på anmodning fra
leverandøren
Køber kræver betaling for personale til at
indrette lokaler til salg af leverandørens
produkter
Køber kræver betaling for købers
markedsføring
Køber kræver betaling for købers reklame
Købet kræver, at leverandøren bærer
omkostninger ved prisnedslag i forbindelse
med salgsfremstød
Køber kræver betaling som betingelse for
oplagring, udstilling eller anden
præsentation
Ikke-afsatte fødevarer returneres uden
betaling
Ja, ofte Ja, sjældent Nej, ikke længere Nej, var aldrig et problem Ved ikke
SIDE 34 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.7 Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister
haft betydning for din virksomheds indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer
fra leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?
Note: Antal besvarelser var 18 i 2022, 18 i 2023 og 16 i 2024. Kun besvarelser fra købere af letfordærvelige landbrugs- og føde-
varer er medtaget.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Nej
Min virksomhed har oplevet, at lovens faste
rammer gør det nemmere at indkøbe
letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra
mindre leverandører
Min virksomhed har fravalgt at indkøbe
landbrugs- og fødevarer fra leverandører
med en årlig omsætning under 350 mio.
euro
Min virksomhed har reduceret sit indkøb af
landbrugs- og fødevarer fra leverandører
med en årlig omsætning under 350 mio.
euro
Min virksomhed har oplevet ikke at kunne
forhandle sig til lige så gode vilkår som før
Andet
2024 2023 2022
SIDE 35 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.8 Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister
haft betydning for din virksomheds salg af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra
leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?
Note: Antal besvarelser var 5 i 2022, 17 i 2023 og 2 i 2024. Kun besvarelser fra sælgere af letfordærvelige landbrugs- og fødeva-
rer er medtaget.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Nej
Min virksomhed har oplevet, at lovens faste
rammer gør det nemmere at sælge…
Min virksomhed har oplevet at blive
fravalgt som leverandør
Min virksomhed har fået reduceret sit salg
af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer
Min virksomhed har oplevet ikke at kunne
forhandle sig til lige så gode vilkår som før
Andet
2024 2023 2022
SIDE 36 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.9 Har din virksomhed ændret salgsprisen på sine landbrugs- eller fødevarer
grundet den danske fødevarehandelslov?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 23 i 2022, 23 i 2023 og 26 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Figur 5.10 I hvor høj grad har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den
1. juli 2021 (dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)
Note: Ovenstående blev introduceret som et ny spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for
spørgsmålet for 2023 eller 2022. Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 16 i
2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024
4
9
96
91
100
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2022
2023
2024
Ja Nej
13 25 50 13
0% 20% 40% 60% 80% 100%
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad


Fødevare-
handelsloven
Evaluering
November 2024
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 60
Erhvervsudvalget 2024-25
Fødevarehandelsloven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 41 71 50 00
E-mail: kfst@kfst.dk
Online ISBN 978-87-7029-839-1
Evaluering af fødevarehandelsloven 2024 er udarbejdet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
November 2024
Indhold
Kapitel 1 4
Konklusion .........................................................................................................................................4
1.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af
evalueringen.........................................................................................................................................................4
Kapitel 2 6
Indledning...........................................................................................................................................6
Kapitel 3 7
Reglerne...............................................................................................................................................7
3.1 Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden ......7
Kapitel 4 9
Evaluering...........................................................................................................................................9
4.1 Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven ................................................................9
4.2 Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering..............................9
4.3 Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder..........................................................10
4.3.1 Formål og metode ...........................................................................................................................10
4.3.2 Generelle oplysninger om virksomhederne........................................................................11
4.3.3 Urimelig handelspraksis...............................................................................................................12
4.3.3.1 Forbudte handelspraksisser...................................................................................................12
4.3.3.2 Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige .............15
4.3.4 Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft
betydning for danske leverandørers salg til udenlandske købere ...........................................18
4.3.5 Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af
mindre leverandører......................................................................................................................................19
4.3.6 Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af
fødevarehandelsloven...................................................................................................................................20
4.3.7 Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive
eller negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder ...........................................21
4.3.8 Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes
muligheder for at benytte kreditfacilitering.......................................................................................22
4.4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven
siden juli 2021...................................................................................................................................................26
4.4.1 Fokus på oplysning og vejledning............................................................................................26
4.4.2 Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne...................................................................28
Kapitel 5 29
Bilag....................................................................................................................................................29
5.1 Bilag...........................................................................................................................................................29
SIDE 4 KAPITEL 1 KONKLUSION
Kapitel 1
Konklusion
1.1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer og konklusioner på baggrund af
evalueringen
I 2021 trådte en ny lov i kraft, der regulerer samhandlen mellem fødevarehandelsvirksomhe-
der. Erhvervsministeren tilkendegav, at loven skulle evalueres i 2024.
Resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (”styrelsen”) årlige monitoreringsrun-
der i henholdsvis 2022, 2023 og 2024, jf. afsnit 4.2, viser umiddelbart, at der i Danmark er re-
lativt få aftalevilkår, hvor købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer oplever proble-
mer med urimelige handelspraksisser. Overordnet og isoleret set viser resultaterne fra moni-
toreringsrunderne, at der ikke er tegn på urimelige handelspraksisser i større omfang. Også
styrelsens håndhævelse af reglerne peger i denne retning. Siden loven trådte i kraft har styrel-
sen kun modtaget én klage, som efterfølgende blev trukket tilbage. Styrelsen har således ikke
modtaget en eneste reel klage over manglende overholdelse af reglerne.
Enkelte brancheorganisationer har dog fremhævet, at der fortsat er plads til forbedringer på
visse områder, når det kommer til den praktiske anvendelse af loven og markedsaktørernes
overholdelse af reglerne. Dette gælder særligt i relation til kravet om, at aftalevilkår, der frem-
går af fødevarehandelslovens § 6, skal være aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”, og i rela-
tion til købers opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og
fødevarer, jf. afsnit 4.3.3. Styrelsen har ikke modtaget eller behandlet klager, der vedrører
disse forhold.
Det er styrelsens forståelse, bl.a. på baggrund af dialog med brancheorganisationerne, at virk-
somhederne i vidt omfang har tilpasset sig reglerne siden lovens implementering. Det er end-
videre styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisationer i vidt omfang
løser udfordringer med urimelige handelspraksisser gennem dialog.
Eksempelvis har en brancheorganisation i 2022 oprettet et 'Advisory Board', som rådgiver
dets medlemmer om fødevarehandelsloven og vurderer, om eventuelle klagesager skal indgi-
ves til styrelsen. Styrelsen er blevet informeret om, at brancheorganisationen først forsøger at
løse sager gennem dialog med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevare-
handelsloven, og at boardet kan indbringe sagerne for styrelsen, hvis det findes nødvendigt, jf.
afsnit 4.4.1.
Både virksomheder og brancheorganisationer har endvidere udtrykt, at de ikke ønsker æn-
dringer i fødevarehandelslovens forbudsbestemmelser.
Udover at spørge ind til virksomhedernes erfaringer med urimelige handelspraksisser, har
styrelsen også undersøgt mulige afledte effekter af loven, herunder bl.a. om reglerne har haft
konsekvenser for landdistrikter og lokalområder, og om reglerne har haft betydning for virk-
somhedernes brug af kreditfacilitering.
Fødevarehandelsloven implementerer EU-direktivet om urimelige handelspraksisser i dansk
lov. Den danske fødevarehandelslov har ikke de omsætningskategorier, der følger af direkti-
vets artikel 1, og finder derfor anvendelse i flere handler, end hvad der følger af UTP-direkti-
vet. I den forstand går fødevarehandelsloven videre end direktivets krav.
SIDE 5 FØDEVAREHANDELSLOVEN
For de områder, hvor markedsaktørerne oplever udfordringer forbundet med loven, indikerer
resultaterne fra styrelsens tre monitereringsrunder, at dette hovedsageligt skyldes de nye reg-
ler om urimelig handelspraksis generelt i UTP-direktivet. I de få tilfælde, hvor respondenter
har påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske
implementering.
Endelig viser resultaterne, at den hyppighed hvormed virksomhederne oplever urimelige han-
delspraksisser, overordnet set ikke har ændret sig væsentligt over de tre år, hvor monitorerin-
gen har været udført. Der er dog i flere tilfælde en tendens til, at den andel af virksomhederne,
som ofte oplever en given handelspraksis er faldet.
På baggrund af styrelsens monitorering af fødevarehandelsloven er det samlet styrelsens vur-
dering, at loven i dens nuværende form i tilstrækkelig grad imødekommer det bagvedliggende
UTP-direktivs formål om at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer
mod urimelig handelspraksis fra større købere ved at fjerne eller begrænse visse former for
handelspraksis i samhandelen i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
SIDE 6 KAPITEL 2 INDLEDNING
Kapitel 2
Indledning
Den 1. juli 2021 trådte lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i
landbrugs- og fødevareforsyningskæden i kraft, jf. lov nr. 719 af 27. april 2021
1
(fødevarehan-
delsloven). Loven implementerer direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relatio-
ner mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
2
(herefter benævnt ”UTP-
direktivet”). Direktivet har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis
(såkaldt urimelig handelspraksis eller ”Unfair Trading Practices”).
Med fødevarehandelsloven blev det besluttet, at der skulle foretages en løbende monitorering
af effekterne af loven og samles op herpå i en evaluering tre år efter lovens ikrafttræden, dvs. i
2024.
Medlemsstaterne er i medfør af UTP-direktivet forpligtet til at offentliggøre en årlig rapport
om de aktiviteter, der udføres i relation til UTP-direktivets håndhævelse. Rapporten skal bl.a.
indeholde antallet af modtagne klager og antallet af undersøgelser, som er iværksat eller af-
sluttet i løbet af det foregående år. Monitoreringen er derfor gennemført sideløbende med den
generelle rapportering.
I denne evaluering beskrives de væsentligste aktiviteter, som styrelsen har gennemført til
brug for den løbende monitorering af effekterne af loven. Herefter gennemgås resultaterne fra
monitoreringen og de erfaringer, som interessenter er fremkommet med. Evalueringen gen-
nemgår således det overordnede billede fra alle tre monitoreringsrunder, og adskiller sig fra
den generelle afrapportering, som i modsætning til denne evaluering ikke har haft fokus på
eventuelle effekter af det danske valg af implementeringsmodel.
__________________
1
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/719 (lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden ”fødevarehandelsloven”).
2
L_2019111DA.01005901.xml (europa.eu)
SIDE 7 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Kapitel 3
Reglerne
3.1 Regler om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
Fødevarehandelsloven regulerer de aftaler, der indgås ved samhandel mellem leverandører og
købere af landbrugs- og fødevarer i alle led af forsyningskæden. Det vil sige både primærpro-
ducenter, fremstillingsvirksomheder, distributører og detailhandlen. Loven regulerer ikke for-
brugeres indkøb af landbrugs- og fødevarer.
Den danske implementering går videre end det bagvedliggende UTP-direktiv ved at udvide an-
vendelsesområdet. Udvidelsen betyder, at alle leverandører nyder den beskyttelse, direktivet
giver, uanset leverandørens størrelse og relative forhandlingsstyrke. I forhold til reglerne om
maksimale betalingsfrister i lovens §§ 3 og 4 gælder visse undtagelser for henholdsvis små kø-
bere med en årlig omsætning på to mio. euro eller mindre og for store leverandører med en
årlig omsætning på mere end 350 mio. euro.
Det følger af fødevarehandelslovens § 21, stk. 2, at loven finder anvendelse på alle aftaler, der
indgås efter den 1. juli 2021. I medfør af lovens § 21, stk. 3, skulle aftaler, der var indgået inden
den 1. juli 2021, bringes i overensstemmelse med fødevarehandelslovens forbudsbestemmel-
ser senest den 30. april 2022.
SIDE 8 KAPITEL 3 REGLERNE
Boks 3.1
Baggrund for reglerne
» Har til formål at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer mod uri-
melig handelspraksis fra større købere
» Forbyder 16 former for urimelig handelspraksis
Boks 3.2
Forbudsbestemmelser
Ufravigelige forbudsbestemmelser (den sorte liste
3
)
1. Betaling for letfordærvelige landbrugs- og fødevarer senere end 30 dage
4
2. Betaling for andre landbrugs- og fødevarer senere end 60 dage
5
3. Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kort varsel
4. Ensidig ændring af kontraktvilkår
5. Krav om betaling, som ikke vedrører salget af leverandørens landbrugs- og fødevarer
6. Krav om betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens forsømmelse
7. Køber nægter at give skriftlig bekræftelse af handelsbetingelser
8. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmeligheder
9. Køber truer med eller iværksætter handelsrepressalier, f.eks. hvis leverandørens juridiske
rettigheder udøves
10. Krav om kompensation for omkostninger ved at behandle kundeklager, selvom der ikke er
forsømmelighed fra leverandøren
Forbudsbestemmelser, der kan fraviges ved forudgående aftale (den grå liste
6
)
11. Køberen returnerer ikke-afsatte landbrugs- og fødevarer uden at betale
12. Køberen opkræver betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation
13. Krav om at leverandøren bærer alle eller en del af omkostningerne ved prisnedslag som
følge af f.eks. salgsfremstød
14. Krav om betaling for varens reklame
15. Krav om betaling for varens markedsføring
16. Krav om betaling for personale til at indrette lokaler til salg af varen
__________________
3
De handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5, anses på grund af deres karakter som urimelige, og er
derfor altid forbudte. Disse forbudsbestemmelser omtales som ’den sorte liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sam-
menhæng betegnes som 'The Black List' eller 'Black UTPs'.
4
For leverandører over 350 mio. euro alene gælder kun en maksimal betalingsfrist på 60 dage. Der er ikke fastsat maksimale
betalingsfrister for købere med en årlig omsætning på mindre end 2 mio. euro.
5
Ibid.
6
De former for handelspraksisser, som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6, er kun lovlige, hvis der forinden er truffet aftale
herom i klare og utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne. Disse forbudsbe-
stemmelser omtales som ’den grå liste’, mens de tilsvarende bestemmelser i EU-sammenhæng betegnes som 'The Grey List' eller
'Grey UTPs'.
SIDE 9 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Kapitel 4
Evaluering
4.1 Baggrund for evaluering af fødevarehandelsloven
Med fødevarehandelsloven blev der indført en ny sektorspecifik regulering af fødevareforsy-
ningskæden, som førhen ikke var blevet reguleret særskilt i dansk ret. Loven implementerer
som nævnt det bagvedliggende UTP-direktiv, der er et såkaldt minimumsdirektiv. Medlems-
staterne har derfor haft mulighed for at indføre mere vidtgående regler.
Med fødevarehandelsloven blev det besluttet at implementere UTP-direktivet uden de om-
sætningskategorier, der følger af direktivets artikel 1, med visse undtagelser for så vidt angår
bestemmelserne om betalingsfrister. Fødevarehandelsloven finder derfor anvendelse i flere
handler, end hvad der følger af det bagvedliggende direktiv.
På den baggrund blev det besluttet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle foretage en
løbende monitorering af lovens effekter og samle op herpå i en evaluering tre år efter lovens
ikrafttræden, dvs. i 2024.
7
4.2 Fokusområder og fremgangsmåde for monitorering og evaluering
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering tager udgangspunkt i resultaterne og erfa-
ringerne fra den løbende monitorering af fødevarehandelslovens effekter.
På baggrund af dialog med en række brancheorganisationer og deres medlemmer har styrel-
sen identificeret fem fokusområder for styrelsens monitorering:
» Betydningen for danske leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere
» Risiko for fravalg af mindre leverandører
» Forbrugerpriserne
» Uønskede effekter på landdistrikter og lokalområder
» Kreditfacilitering
» Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af loven
For at undersøge de fem ovennævnte fokusområder har styrelsen gennemført følgende aktivi-
teter:
» Årlige spørgeskemaer til relevante virksomheder
» Årlige møder og løbende dialog med relevante brancheorganisationer
» Analyse af relevante tal og data
__________________
7
Jf. Lovforslag L 184 fremsat af daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) og vedtaget den 22. april 2021. For stemte S, V,
DF, SF, RV, EL, KL og UFG. Imod stemte NB og LA: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l184/index.htm
SIDE 10 KAPITEL 4 EVALUERING
Som en del af den løbende monitorering har styrelsen i foråret 2022, 2023 og 2024 udsendt
spørgeskemaer til en række relevante brancheorganisationer, der repræsenterer virksomhe-
der i de berørte led i fødevareforsyningskæden, dvs. både leverandører og købere af land-
brugs- og fødevarer. Brancheorganisationerne har herefter videredistribueret styrelsens spør-
geskemaer til disse virksomheder.
Styrelsen har endvidere afholdt årlige møder med brancheorganisationer for at drøfte virk-
somhedernes erfaringer med fødevarehandelsloven, samt resultaterne fra styrelsens årlige
spørgeskemaer. Styrelsen har desuden været i løbende dialog med organisationerne og rele-
vante virksomheder om fortolkning af reglerne, ligesom styrelsen har opfordret organisatio-
ner og virksomheder til at henvende sig til styrelsen med eventuelle spørgsmål og udfordrin-
ger.
Styrelsen har derudover løbende indhentet et udsnit af onlinepriser på udvalgte produkter og
produktsortimenter fra dagligvarehandlens webshops ved hjælp af Web scraping. Formålet
med indhentningen af prisdata har været at øge det samlede datagrundlag for evalueringen af
lovens effekter. Styrelsen vurderer imidlertid, at der ikke kan drages konklusioner på bag-
grund af de indhentede prisdata. Det skyldes bl.a., at prisdataene i høj grad er påvirket af ude-
frakommende omstændigheder, bl.a. Covid-19, krigen i Ukraine og den efterfølgende energi-
krise, der har bidraget til stigende fødevarepriser i Danmark.
Det har således ikke været muligt at isolere de reelle effekter af fødevarehandelsloven på bag-
grund af relevante tal og data. Grundlaget for denne evaluering af fødevarehandelsloven be-
står derfor af resultaterne og erfaringerne fra styrelsens tre monitoreringsrunder samt lø-
bende dialog med relevante brancheorganisationer og virksomheder.
I de følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder.
4.3 Udvalgte resultater fra de tre monitoreringsrunder
4.3.1 Formål og metode
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har haft til formål at
belyse eventuelle udfordringer forbundet med fødevarehandelsloven samt undersøge effek-
terne af den nye fødevarehandelslov, i det omfang det var muligt at isolere en sådan effekt.
Styrelsen har undladt at bede virksomhederne angive detaljerede oplysninger om fx omsæt-
ning og kontraktforhold for ikke at pålægge respondenterne unødvendige byrder.
Forud for udsendelsen af styrelsens årlige spørgeskemaundersøgelser har styrelsen været i
dialog med relevante brancheorganisationer for at identificere eventuelle uklarheder i spørge-
skemaundersøgelserne.
Styrelsen har efterfølgende fremsendt de endelige spørgeskemaer til organisationerne, som
videredistribuerede spørgeskemaet til relevante medlemmer i de pågældende organisationer,
dvs. virksomheder, der sælger og/eller køber landbrugs- og fødevarer.
Spørgeskemaerne indeholdt en række filtreringsspørgsmål således, at de enkelte virksomhe-
der kun er blevet stillet de spørgsmål, der var relevante netop for dem. Afhængig af, hvordan
virksomhederne svarede på disse filtreringsspørgsmål, kunne virksomhederne således blive
stillet op til 28 spørgsmål. Virksomhedernes besvarelser var anonyme for styrelsen.
Styrelsen har i 2022, 2023 og 2024 modtaget henholdsvis 45, 57 og 46 gennemførte besvarel-
ser. Ud fra brancheorganisationernes medlemstal skønner styrelsen, at omkring 400-500 virk-
somheder har modtaget spørgeskemaerne årligt.
SIDE 11 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Den relativt lave svarprocent i spørgeskemaundersøgelserne kan medføre, at undersøgelsens
konklusioner er skæve i forhold til oplevelsen i alle virksomhederne bredt set. Dette vil ek-
sempelvis være tilfældet, hvis kun de virksomheder, der i størst omfang oplever problemer
med urimelig handelspraksis, har besvaret spørgeskemaerne. Dette kan føre til at eventuelle
udfordringer med loven overvurderes. En anden konsekvens af det lave antal besvarelser er,
at mindre år-til-år ændringer i besvarelserne i absolutte tal kan fremstå markante, når de er
opgjort i andele. Desuden er respondenterne anonyme, og styrelsen har derfor ikke oplysnin-
ger om, hvorvidt det er de samme respondenter, der har besvaret spørgeskemaerne hvert år.
Der skal derfor tages forbehold, herunder især ved fortolkning af år-til-år ændringer.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2022 skal ses i lyset af, at de nye regler dengang
kun havde været gældende i kort tid, herunder overgangsbestemmelsen. Mange virksomheder
havde dermed eksisterende aftaler ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2021, som først blev
ændret i foråret 2022.
4.3.2 Generelle oplysninger om virksomhederne
Fødevarehandelsloven regulerer bl.a. længden på de betalingsfrister, der må benyttes ved
handel med landbrugs- og fødevarer. I den forbindelse er det afgørende, om man som leveran-
dør har en omsætning på over 350 mio. euro, eller som køber har en omsætning på to mio.
euro eller mindre, og om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.
Kun en lille andel af besvarelserne i de tre monitoreringsrunder har været fra små virksomhe-
der. I alle år har mellem fire til syv pct. af virksomhederne haft under to mio. euro i omsæt-
ning. Til sammenligning har omkring 41 pct. af virksomhederne i gennemsnit haft en omsæt-
ning på over 350 mio. euro i de tre årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har angivet, at de både sælger og køber landbrugs- og fødeva-
rer, jf. Figur 4.1. Omkring halvdelen af de respektive sælgere og købere har angivet, at de
handler med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer.
Figur 4.1 Karakteristika over virksomhederne
SIDE 12 KAPITEL 4 EVALUERING
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter.
Anm.: Fordelingen er et gennemsnit over spørgeskemabesvarelser fra 2022, 2023 og 2024, hvor styrelsen modtog henholdsvis
46, 57 og 45 gennemførte besvarelser.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
4.3.3 Urimelig handelspraksis
Fødevarehandelsloven har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for handelspraksis
i samhandelen mellem købere og leverandører i alle led af landbrugs- og fødevareforsynings-
kæden (såkaldt urimelige handelspraksisser eller Unfair Trading Practices).
4.3.3.1 Forbudte handelspraksisser
De former for handelspraksis, som er oplistet i fødevarehandelslovens §§ 3-5 (den sorte liste),
betragtes som urimelige på grund af deres art og er derfor altid forbudte. Forbuddene kan
derfor ikke fraviges ved aftale. I forbindelse med de tre monitoreringsrunder har styrelsen
spurgt ind til virksomheders oplevelser med disse urimelige handelspraksisser efter fødevare-
handelslovens ikrafttræden.
Der er en række handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig har op-
levet disse. Der er samtidig enkelte handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhe-
derne oplever dem, dog i højere grad ”sjældent” end ”ofte”, jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Figur 5.3 i
afsnit 5.1.
Blandt de 10 ufravigelige urimelige handelspraksisser på den sorte liste, er der fire typer ulov-
lig handelspraksis, som styrelsen har fundet anledning til at fremhæve. Den første er forbud-
det mod urimeligt lange betalingsfrister i fødevarehandelslovens §§ 3 og 4, som fastsætter
maksimale betalingsfrister på henholdsvis 30 dage for letfordærvelige og 60 dage for andre
landbrugs- og fødevarer
8
.
Adspurgte om, hvorvidt virksomhederne havde oplevet urimeligt lange betalingsfrister efter
fødevarehandelslovens ikrafttræden,
9
har knap 43 pct. af respondenterne i 2024 svaret ”Nej,
ikke længere”, jf. Figur 4.2.
__________________
8
I aftaleforhold, hvor leverandøren har en årlig omsætning på over 350 mio. euro, kan leverandøren maksimalt indgå aftaler
med en betalingsfrist på op til 60 dage. Dette gælder uanset, om der handles med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer eller
ej. For købere med en årlig omsætning på 2 mio. euro eller mindre er der ingen begrænsninger i henhold til fødevarehandelslo-
ven for, hvor lang betalingsfrist der kan aftales.
9
Dvs. betalingsfrister der er længere end 30 dage for letfordærvelige varer, og 60 dage for andre landbrugs- og fødevarer.
SIDE 13 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 4.2 Oplever din virksomhed urimeligt lange betalingsfrister?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Svaret ”Nej, ikke længere” kan antageligvis ses som et udtryk for de umiddelbare effekter af fø-
devarehandelsloven, da svaret antyder, at virksomhederne oplevede den pågældende han-
delspraksis, men at adfærden ophørte efter fødevarehandelsloven trådte i kraft. Af de opli-
stede handelspraksisser i den sorte liste gør dette sig primært gældende for anvendelsen af
urimeligt lange betalingsfrister. Resultaterne fra de tre årlige monitoreringsrunder peger end-
videre på, at færre virksomheder oplever denne handelspraksis.
Brancheorganisationer har også givet udtryk for, at det har været relativt nemt for virksomhe-
der at implementere fødevarehandelslovens betalingsfrister og dermed foretage de nødven-
dige tilpasninger af deres leveringsaftaler.
Udover lange betalingsfrister, er der særligt tre andre former for urimelig handelspraksis, som
respondenterne oplever udfordringer med:
1. Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af land-
brugs- og fødevarer
2. Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren
3. Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leverandørens
forsømmelighed eller fejl
Angående nr. 1 ”Leverandøren opkræves betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører
salg af landbrugs- og fødevarer” indikerer resultaterne, at leverandører i stigende grad ople-
ver denne type handelspraksis efter indførelsen af fødevarehandelsloven. I både 2023 og 2024
har omkring halvdelen af respondenterne svaret, at de oplever at blive opkrævet betaling for
ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og fødevarer. Dette er en stigning fra
kun omkring en tredjedel af respondenterne i 2022, jf. Figur 4.3 nedenfor. Til gengæld er den
andel der ofte oplever den pågældende handelspraksis næsten halveret fra 2023 til 2024.
Flere brancheorganisationer har fremhævet, at deres medlemmer oplever problemer med
særligt denne type handelspraksis. Enkelte organisationer fremhæver netop denne type han-
delspraksis som et område, hvor der fortsat er plads til forbedringer, når det kommer til den
SIDE 14 KAPITEL 4 EVALUERING
praktiske implementering af loven i aftaleforholdet mellem leverandører og købere i land-
brugs- og fødevareforsyningskæden. Tendensen kan måske også helt eller delvist være udtryk
for, at fødevarehandelsloven har medført øget fokus på temaet.
Figur 4.3 Oplever din virksomhed opkrævning af betaling, som ikke vedrører salg af le-
verandørens landbrugs- og fødevarer?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Nr. 2 ”Køberens ensidige ændringer i leveringsaftalen med leverandøren” er en anden han-
delspraksis, som respondenterne særligt oplever udfordringer med. I 2024 svarede omkring
halvdelen af respondenterne, at de oplever denne type urimelig handelspraksis. Det er lidt
mindre end i 2023, men på samme niveau som i 2022 hvor loven blev indfaset, jf. Figur 4.4.
Figur 4.4 Oplever din virksomhed ensidige ændringer af vilkårene i leveringsaftalen?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 15 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Angående nr. 3 ”Leverandøren opkræves betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes
leverandørens forsømmelighed eller fejl” har omkring 40 pct. af respondenterne i 2024 svaret,
at de oplever, at køberen opkræver betaling for forringelse eller tab, som ikke skyldes leveran-
dørens forsømmelighed eller fejl. Sammenholdt med de tidligere års besvarelser er der ikke
tegn på, at udviklingen er nedadgående for denne type handelspraksis siden indførelsen af fø-
devarehandelsloven, jf. Figur 4.5.
Figur 4.5 Oplever din virksomhed opkrævning af betaling for forringelse eller tab, som
ikke skyldes leverandørens forsømmelighed eller fejl?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Resultaterne af styrelsens undersøgelser over de tre årlige monitoreringsrunder indikerer, at
de tre ovennævnte typer forbudte handelspraksisser er de største udfordringer for danske le-
verandører af landbrugs- og fødevarer. Det noteres desuden at det hyppigst angivne svar for
de fleste øvrige handelspraksisser er ”Nej, var aldrig et problem”, jf. Figur 5.1, Figur 5.2 og Fi-
gur 5.3 i afsnit 5.1.
4.3.3.2 Handelspraksisser, der kræver forudgående aftale for at være lovlige
Styrelsen har også spurgt ind til virksomheders oplevelser med de former for handelspraksis,
som er oplistet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste). Det gælder generelt for disse for-
mer for handelspraksis, at de kun er lovlige, hvis der forinden er truffet aftale herom i klare og
utvetydige vendinger i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem aftaleparterne.
Spørgeskemaundersøgelsen viser udelukkende, hvor udbredte de nævnte handelspraksisser
på den grå liste er blandt respondenterne i de tre årlige monitoreringsrunder. Resultaterne
viser derimod ikke, om de pågældende handelspraksisser var aftalt mellem købere og leveran-
dører i ”klare og utvetydige vendinger”, og dermed hvorvidt handelspraksisserne er omfattet
af forbuddet i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste).
I den forbindelse har enkelte brancheorganisationer påpeget, at det for virksomheder kan
være vanskeligt at vurdere og fastslå, hvornår et aftalevilkår, der er omfattet af den grå liste,
er aftalt i ”klare og utvetydige vendinger”.
SIDE 16 KAPITEL 4 EVALUERING
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne er mindre entydige for handelspraksisserne på
den grå liste i forhold til handelspraksisserne på den sorte liste i fødevarehandelslovens §§ 3-
5.
10
Der er en række grå handelspraksisser, hvor svarene indikerer, at virksomhederne aldrig
har oplevet disse, jf. Figur 5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1. Der er samtidig enkelte grå
handelspraksisser, hvor en større andel af virksomhederne oplever dem. Disse handelsprak-
sisser er:
1. Køberen kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med
salgsfremstød
2. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsføring
3. Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame
Undersøgelsens resultater indikerer, at nr. 1 ”Køberen kræver, at leverandøren bærer omkost-
ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød”, har været, og fortsat er, en udbredt
handelspraksis blandt købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer i Danmark. I 2024
har 71 pct. af respondenterne svaret, at de oplever denne handelspraksis. Lidt under en tred-
jedel af disse respondenter har dog angivet, at de kun oplever den ”sjældent”, jf. Figur 4.6. Der
er en vis reduktion i den andel, som oplever denne praksis ofte.
Figur 4.6 Oplever din virksomhed, at køber kræver, at din virksomhed bærer omkost-
ninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Der er tegn på, at nr. 2 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens markedsfø-
ring”, fortsat er en fremtrædende praksis. Selvom adfærden er mindsket siden indførelsen af
__________________
10
For et overblik over alle former for urimelige handelspraksis indeholdt i fødevarehandelslovens § 6 (den grå liste) se Figur
5.4, Figur 5.5 og Figur 5.6 i afsnit 5.1 Bilag.
SIDE 17 FØDEVAREHANDELSLOVEN
fødevarehandelsloven, har lidt over halvdelen af respondenterne i 2024 svaret, at de oplever,
at køber kræver betaling fra leverandøren for købers markedsføring, jf. Figur 4.7.
Enkelte brancheorganisationer har i den sammenhæng anført, at de savner gennemsigtighed i
forhold til, hvad leverandørerne bliver opkrævet betaling for. Ifølge brancheorganisationerne
gælder dette også i forhold til den urimelige handelspraksis på den sorte liste, hvor leverandø-
ren bliver opkrævet betaling for ydelser eller forhold, der ikke vedrører salg af landbrugs- og
fødevarer, jf. afsnit 4.3.3.1 ovenfor.
Figur 4.7 Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers markedsføring?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Angående nr. 3 ”Køberen kræver betaling fra leverandøren for køberens reklame”, er der ikke
tegn på at denne praksis i særlig grad er mindsket siden indførelsen af fødevarehandelsloven,
om end lidt færre ofte oplever denne praksis. I gennemsnit har lidt over halvdelen af respon-
denterne i de tre monitoreringsrunder svaret, at de enten sjældent eller ofte oplever, at køber
opkræver betaling fra leverandøren for køberens reklame, jf. Figur 4.8.
SIDE 18 KAPITEL 4 EVALUERING
Figur 4.8 Oplever din virksomhed, at køber kræver betaling for købers reklame?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 40 i 2022, 48 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
I alle årene har et flertal af respondenterne således angivet, at de fortsat oplever, at køber
kræver, at leverandøren bærer omkostninger ved prisnedslag i forbindelse med salgsfrem-
stød, samt at køber opkræver betaling for købers markedsføring og/eller reklame. Virksomhe-
dernes besvarelser indikerer, at købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer ikke ople-
ver de øvrige handelspraksisser på den grå liste i samme omfang.
4.3.4 Fødevarehandelsloven har ikke eller har kun i begrænset omfang haft betyd-
ning for danske leverandørers salg til udenlandske købere
Det bagvedliggende direktiv om urimelig handelspraksis er som nævnt et minimumsdirektiv.
Direktivet fastlægger derfor alene, hvilken regulering de enkelte medlemsstater som mini-
mum er forpligtede til at gennemføre. Det er forskelligt, hvordan medlemsstaterne i EU har
valgt at implementere UTP-direktivet i deres nationale lovgivning, og der kan derfor gælde va-
rierende regelsæt alt afhængig af, hvilket lands lovgivning parterne har besluttet, at deres af-
tale skal være underlagt.
Styrelsen har derfor haft fokus på at undersøge fødevarehandelslovens betydning for danske
leverandørers konkurrenceevne over for udenlandske købere. Styrelsen har i gennemsnit
modtaget 35 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har svaret, at de ikke oplever, at fødevarehandelsloven har
haft betydning for deres salg af landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere, jf. Figur 4.9
nedenfor. I styrelsens seneste monitoreringsrunde fra 2024 har samtlige respondenter svaret,
at fødevarehandelsloven ikke har påvirket deres konkurrenceevne over for udenlandske kø-
bere, eller at de ikke var bekendt hermed.
SIDE 19 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 4.9 Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds salg af
landbrugs- og fødevarer til udenlandske købere?
Note: Antal besvarelser var 31 i 2022, 36 i 2023 og 28 i 2024.
Anm.: I kategorien ”Andet” fra 2022, som består af fire besvarelser, har en enkelt respondent uddybet, at lovens regler om beta-
lingsfrister har haft positiv betydning for virksomheden. En anden respondent har omvendt uddybet, at lovens regler om beta-
lingsfrister har haft en negativ betydning for virksomhedens brug af kreditfacilitering. De øvrige to respondenter har svaret ”ved
ikke”.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
4.3.5 Fødevarehandelsloven har ikke eller kun i begrænset omfang ført til fravalg af min-
dre leverandører
Det andet fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været,
hvorvidt fødevarehandelsloven har medført en risiko for fravalg af mindre leverandører af let-
fordærvelige landbrugs- og fødevarer. Det skyldes, at den danske regulering af længden på be-
talingsfrister varierer for disse produkter, alt efter om man handler med leverandører med en
årlig omsætning, der ligger helholdsvis over eller under tærsklen på 350 mio. euro.
Styrelsen har spurgt købere, om de har fravalgt at indkøbe fra leverandører, som følge af de
nye regler i fødevarehandelsloven. Styrelsen har i gennemsnit modtaget 17 gennemførte be-
svarelser fra købere over de tre årlige monitoreringsrunder. Langt størstedelen af disse kø-
bere har svaret, at den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister
ikke har haft betydning for deres indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra leve-
randører med en årlig omsætning under 350 mio. euro.
11
__________________
11
Jf. Figur 5.7 i afsnit 5.1 Bilag.
SIDE 20 KAPITEL 4 EVALUERING
Styrelsen har endvidere spurgt leverandører, om den danske fødevarehandelslovs regulering
af længden på betalingsfrister har haft betydning for deres salg af letfordærvelige landbrugs-
og fødevarer, herunder om de har oplevet at blive fravalgt som leverandør.
I 2024 har styrelsen modtaget to gennemførte besvarelser fra leverandører, der begge har an-
givet, at fødevarehandelsloven ikke har haft betydning for deres salg af letfordærvelige land-
brugs- og fødevarer.
12
I 2022 og 2023 har styrelsen modtaget henholdsvis 5 og 17 gennemførte besvarelser fra leve-
randører. Disse besvarelser efterlader et mindre entydigt billede. Lidt over halvdelen af re-
spondenterne har svaret, at fødevarehandelsloven enten ikke har haft betydning eller har
gjort det nemmere at sælge letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. De resterende respon-
denter har omvendt angivet, at fødevarehandelsloven har medført, at leverandøren har ople-
vet enten at blive fravalgt som leverandør, at have fået reduceret sit salg af letfordærvelige
landbrugs- og fødevarer, eller ikke at kunne forhandle sig til lige så gode vilkår som før, føde-
varehandelsloven trådte i kraft.
13
4.3.6 Virksomheder har ikke ændret salgspriser til forbrugere som følge af fødevarehan-
delsloven
Det tredje fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været
eventuelle konsekvenser for forbrugerpriserne.
Fødevarehandelsloven indeholder en række forbud, der skal mindske forekomsten af såkaldt
urimelig handelspraksis, og som er tiltænkt at være en beskyttelse af særligt mindre leveran-
dører af landbrugs- og fødevarer. Et centralt element i loven er reguleringen af betalingsfrister
for at beskytte mindre leverandører mod urimeligt lange betalingsperioder. En mulig konse-
kvens af dette kan være, at likviditet flyttes ned gennem forsyningskæden, så større aktører
skal betale hurtigere til deres leverandører. Dette kan i sidste ende betyde, at de større virk-
somheder overfører de øgede likviditetsomkostninger til forbrugerne i form af højere priser.
Omvendt kan kravet om en kortere betalingsfrist føre til forhandling af andre vilkår i en aftale
om handel med landbrugs- og fødevarer, hvor køberen fx kompenseres med en lavere pris. Fø-
devarehandelsloven kan dermed føre til ændringer i forbrugerpriserne.
På den baggrund har styrelsen undersøgt, om virksomheder, der sælger direkte til forbrugere,
har ændret deres salgspris på landbrugs- og fødevarer som følge af enten den danske fødeva-
rehandelslov eller UTP-reglerne generelt.
Styrelsen har i gennemsnit modtaget 37 gennemførte besvarelser af dette spørgsmål i de tre
årlige monitoreringsrunder.
Langt de fleste respondenter har svaret, at de ikke har ændret deres salgspris til forbrugere,
og de få respondenter, der har angivet, at de har ændret salgsprisen, gav udtryk for, at dette
skyldtes de nye regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske imple-
mentering af direktivet.
14
__________________
12
Jf. Figur 5.8 i afsnit 5.1 Bilag.
13
Ibid.
14
Jf. Figur 5.9 i afsnit 5.1 Bilag.
SIDE 21 FØDEVAREHANDELSLOVEN
4.3.7 Få virksomheder angiver, at fødevarehandelsloven har medført (enten positive eller
negative) konsekvenser for landdistrikter og lokalområder
Det fjerde fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været
eventuelle konsekvenser for landdistrikter og lokalområder.
Fødevarehandelsloven kan medføre både positive og negative konsekvenser for de mindre lo-
kalsamfund. Dette skyldes en forventning om, at mindre leverandører af landbrugs- og fødeva-
rer vil nyde en beskyttelse som følge af reglerne om urimelig handelspraksis. Da det netop er
disse virksomheder, der hyppigere er at finde i landdistrikterne, kan fødevarehandelsloven
gavne de mindre lokalsamfund. På den anden side kan fx reguleringen af betalingsfrister flytte
likviditet fra detailleddet til leverandørerne, hvilket potentielt kan svække vilkårene for dag-
ligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder. Landdistrikter og lokalområder skal i denne
sammenhæng forstås som byer og områder med 2.000 eller færre indbyggere.
I den forbindelse har styrelsen spurgt leverandører og købere, hvorvidt de nye regler om uri-
melig handelspraksis, efter deres opfattelse, har påvirket landdistrikter og lokalområder i
Danmark.
Styrelsen har i gennemsnit modtaget 45 gennemførte besvarelser til dette spørgsmål i de tre
årlige monitoreringsrunder.
Størstedelen af respondenterne har svaret, at reglerne enten ikke har påvirket landdistrikter
og lokalområder, eller at respondenterne ikke er bekendte hermed, jf. Figur 4.10 nedenfor.
Figur 4.10 Har den danske fødevarehandelslov efter din virksomheds opfattelse påvir-
ket landdistrikter og lokalområder?
Note: Antal besvarelser var 42 i 2022, 51 i 2023 og 43 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
De respondenter, der har svaret, at reglerne har påvirket landdistrikter og lokalområder i
Danmark, har anført, at reglerne har haft både positive og negative effekter. Én respondent
har uddybet, at dagligvarebutikker i landdistrikter og lokalområder allerede var presset før de
SIDE 22 KAPITEL 4 EVALUERING
nye regler om urimelig handelspraksis trådte i kraft, og at de seneste års butikslukninger har
været forårsaget af forskellige faktorer, herunder af fødevarehandelslovens regler. En anden
respondent har bemærket, at en yderligere skærpelse af reguleringen vil kunne få alvorlige
negative konsekvenser for dagligvarehandlen i landdistrikter og lokalområder i form af bl.a.
butikslukninger.
4.3.8 Betalingsfristerne i fødevarehandelsloven kan påvirke virksomhedernes muligheder
for at benytte kreditfacilitering
Det femte fokusområde for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens monitorering har været
”kreditfacilitering”.
Kreditfacilitering (også kendt som Supply Chain Financing) er en ydelse, hvor køber – mod be-
taling – stiller sin kreditværdighed og kreditlinjer til rådighed for sine leverandører. En leve-
randør, der selv har en relativt mindre fordelagtig kreditværdighed, kan gennem kreditfacili-
tering opnå kontant betaling (typisk indenfor 2-5 dage) til en lavere betaling/rente, end ved
egen bankfinansiering. På den måde kan leverandøren opnå kontant betaling til en relativt la-
vere rente samtidig med, at køberen har lange betalingsfrister. For finansieringsinstituttet, der
indgår i aftalen om kreditfacilitering med køberen, kan finansieringsinstituttet opnå profitable
rente- og/eller gebyrindtægter samt lavere finansiel risiko end ved en normal kreditaftale
mellem instituttet og leverandøren.
Fødevarehandelsloven forbyder ikke virksomheders brug af kreditfacilitering. Loven regule-
rer dog længden på betalingsfrister, og disse frister har bl.a. betydning for, om købere finder
det attraktivt at tilbyde deres leverandører kreditfacilitering. Betalingsfristerne kan dermed
indirekte påvirke brugen af kreditfacilitering.
På den baggrund har styrelsen undersøgt, hvor udbredt brugen af kreditfacilitering var blandt
virksomheder, før fødevarehandelsloven trådte i kraft. Virksomhederne er endvidere blevet
bedt om at angive, om den danske fødevarehandelslov eller de generelle regler om urimelig
handelspraksis har haft betydning for deres virksomheds brug af kreditfacilitering.
I de tre årlige monitoreringsrunder har styrelsen i gennemsnit modtaget 46 gennemførte be-
svarelser på spørgsmålene om kreditfacilitering.
Lidt over en tredjedel af respondenterne i 2024 har svaret, at de gjorde brug af kreditfacilite-
ring inden fødevarehandelsloven trådte i kraft, jf. Figur 4.11. Ud af disse har lidt over en tred-
jedel angivet, at de gjorde brug af kreditfacilitering i ”høj” eller ”meget høj” grad.
Figur 4.11 Har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den 1. juli 2021
(dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)
Note: Ovenstående blev introduceret som et nyt spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for
spørgsmålet for 2023 eller 2022. Antal besvarelser var 42 i 2024, hvor 16 svarede ”Ja” og 26 svarede ”Nej”.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024
SIDE 23 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Adspurgt hvorvidt reglerne om urimelig handelspraksis har haft betydning for virksomheder-
nes brug af kreditfacilitering, svarede 73 pct. i 2024, at dette ikke var tilfældet, hvilket er en
stigning fra 66 pct. i 2023 og 62 pct. i 2022, jf. Figur 4.12.
Figur 4.12 Har den danske fødevarehandelslov haft betydning for din virksomheds brug
af kreditfacilitering?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser for hvert år var henholds-
vis 45 i 2022, 50 i 2023 og 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.
En betydelig del af respondenterne svarer, at fødevarehandelsloven har haft betydning for de-
res virksomheds brug af kreditfacilitering, og at dette har haft konsekvenser for deres virk-
somhed, jf. Figur 4.13 og Figur 4.14.
SIDE 24 KAPITEL 4 EVALUERING
Figur 4.13 Har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft konsekvenser
for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 16 i 2022, 17 i 2023 og 12 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Figur 4.14 I hvor høj grad har din virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering haft
konsekvenser for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 11 i 2022, 10 i 2023 og 6 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024.
SIDE 25 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Af de respondenter, der har svaret, at deres virksomheds ændrede brug af kreditfacilitering
har haft konsekvenser for deres virksomhed, har størstedelen angivet, at dette skyldtes de nye
regler om urimelig handelspraksis generelt, og ikke den særlige danske implementering som
sådan, jf. Figur 4.15.
Figur 4.15 Hvad er den primære årsag til, at fødevarehandelslovens regulering har ført
til ændret brug af kreditfacilitering med konsekvenser for din virksomhed?
Note: Antal besvarelser var 10 i 2022, 9 i 2023 og 6 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Resultaterne viser, at det ud af styrelsens fem fokusområder for monitoreringen særligt er i
forhold til brugen af kreditfacilitering, at de nye regler om urimelig handelspraksis har haft
konsekvenser for købere og leverandører af landbrugs- og fødevarer.
Enkelte brancheorganisationer har ligeledes bemærket, at brugen af kreditfacilitering er ble-
vet påvirket negativt af de nye regler om betalingsfrister i fødevarehandelsloven og det bag-
vedliggende direktiv om urimelig handelspraksis.
Brancheorganisationerne har bl.a. anført, at kreditfacilitering ikke længere bliver tilbudt og
anvendt i samme grad som tidligere. Ifølge brancheorganisationerne har betalingsfristerne på
henholdsvis 30 dage for handel med letfordærvelige landbrugs- og fødevarer og 60 dage for
handel med andre landbrugs- og fødevarer gjort det økonomisk mindre attraktivt for købere,
der førhen har gjort brug af kreditfacilitering, at tilbyde deres leverandører denne finansie-
ringsmulighed. Det skyldes, at betalingsfristerne er for korte.
Leverandører og køberes muligheder for at anvende kreditfacilitering inden for fødevarehan-
delslovens rammer er ét blandt flere emner, som også bliver drøftet i samarbejdet på tværs af
medlemsstaterne i EU, jf. afsnit 4.4.2.
SIDE 26 KAPITEL 4 EVALUERING
4.4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af fødevarehandelsloven siden
juli 2021
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som uafhængig håndhævelsesmyndighed i
forhold til reglerne om urimelig handelspraksis i fødevarehandelsloven. Det er således Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, der modtager eventuelle klager og træffer afgørelse i hen-
hold til fødevarehandelslovens regler.
Styrelsen kan iværksætte undersøgelser på baggrund af klager fra leverandører, leverandør-
organisationer eller andre organisationer med en berettiget interesse heri. Styrelsen kan til-
lige iværksætte undersøgelser af egen drift.
Siden loven trådte i kraft, har styrelsen modtaget én klage. Klagen blev dog efterfølgende truk-
ket tilbage, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er truffet afgørelser i sager efter fødeva-
rehandelsloven.
4.4.1 Fokus på oplysning og vejledning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden fødevarehandelsloven trådte i kraft haft fokus
på at oplyse og vejlede virksomheder om reglerne i den nye lov.
Styrelsen har udarbejdet en vejledning, der skal give virksomheder et overblik over reglerne,
og giver en række konkrete eksempler på, hvem og hvad reguleringen omfatter, og hvad der
udgør urimelig handelspraksis. Vejledningen er tilgængelig på Konkurrence- og Forbrugersty-
relsens hjemmeside: www.kfst.dk/utp.
Styrelsen har ligeledes modtaget i alt 40 henvendelser siden lovens ikrafttræden fra branche-
organisationer og virksomheder, herunder spørgsmål om fortolkningen af lovens 16 forbuds-
bestemmelser. Størstedelen af henvendelserne blev modtaget i 2021, og antallet har sidenhen
været aftagende, jf. Figur 4.16.
Figur 4.16 Antal henvendelser, styrelsen har modtaget, siden lovens ikrafttræden
Note: Antallet for 2024 er foreløbigt og er opgjort per 28. august 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
SIDE 27 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Styrelsen har vejledt virksomheder og brancheorganisationer generelt omkring lovens be-
stemmelser og fortolkningen heraf. Den generelle vejledning har omhandlet en række emner,
herunder spørgsmål til reglerne om betalingsfrister og lovens anvendelsesområde, jf. Figur
4.17.
Figur 4.17 Oversigt over styrelsens vejledning siden lovens ikrafttræden
Note: Figuren viser antallet af gange, et emne indgår i de henvendelser, styrelsen har modtaget. Den er baseret på 40 henven-
delser. Flere emner kan indgå i samme henvendelse, hvorfor summen af figuren på 61 er højere end antallet af henvendelser.
Anm.: Kategorien ”Andet” indeholder henvendelser om bl.a. følgende emner: Forskellen mellem de oplistede handelspraksisser
i den grå og sorte liste, vejledning omkring indgivelse af klage, betalingsbetingelser, konsignation og værdidelingsklausuler.
Oversigten er opgjort per 28. august 2024 og indeholder derfor også de to henvendelser fra 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen har endvidere deltaget i arrangementer og drøftelser om fødevarehandelsloven, og
har ved disse lejligheder haft dialog med virksomheder og brancheorganisationer om de ud-
fordringer, lovgivningen har medført.
Det er styrelsens indtryk, at der generelt har været opmærksomhed om fødevarehandelslo-
ven, og at virksomhederne har haft fokus på at tilpasse deres aftaler i overensstemmelse med
reglerne. Det er endvidere styrelsens forståelse, at leverandører, købere og brancheorganisati-
oner i vidt omfang løser udfordringer med reglerne gennem dialog.
SIDE 28 KAPITEL 4 EVALUERING
Styrelsen er eksempelvis bekendt med, at en brancheorganisation i 2022 har oprettet et 'Ad-
visory Board', som har til formål at rådgive brancheorganisationens medlemmer om lov om
urimelig handelspraksis og komme med anbefalinger til, hvornår brancheorganisationen bør
engagere sig i klagesager om overtrædelser af denne lov i tilfælde af sager, der har generel el-
ler principiel betydning for brancheorganisationens medlemmer. Styrelsen er blevet informe-
ret om, at brancheorganisationen indledningsvist forsøger at løse sådanne sager gennem dia-
log med den virksomhed, der anklages for at have overtrådt fødevarehandelsloven, og – hvis
nødvendigt – vil en eventuel sag blive indbragt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så
vidt styrelsen er bekendt, har dette Advisory Board drøftet en række sager. Styrelsen har dog,
som tidligere nævnt, på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen klager (ud over en enkelt
som blev trukket tilbage).
4.4.2 Samarbejde på tværs af EU-medlemsstaterne
For at opnå en ensartet tilgang til fortolkningen af reglerne om urimelig handelspraksis i hele
EU, foreskriver UTP-direktivet et tæt samarbejde mellem EU-medlemsstaternes håndhævende
myndigheder og med Europa-Kommissionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har deltaget i drøftelser med flere europæiske håndhæ-
velsesmyndigheder omkring implementeringen og håndhævelsen af forbudsbestemmelserne.
Styrelsen har endvidere deltaget i særskilte drøftelser med de øvrige nordiske lande med hen-
blik på at dele erfaringer med håndhævelsen af de respektive landes regler om urimelig han-
delspraksis.
SIDE 29 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Kapitel 5
Bilag
5.1 Bilag
Figur 5.1 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2024)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 30 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.2 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2023)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 31 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.3 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2022)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 40 i 2022.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 32 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.4 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2024)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 42 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 33 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.5 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2023)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal gennemførte besvarelser var 48 i 2023.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 34 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.6 Oplever din virksomhed efter fødevarehandelslovens ikrafttræden følgende
former for urimelig handelspraksis? (2022)
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 40 i 2022.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 35 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.7 Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister
haft betydning for din virksomheds indkøb af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer
fra leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?
Note: Antal besvarelser var 18 i 2022, 18 i 2023 og 16 i 2024. Kun besvarelser fra købere af letfordærvelige landbrugs- og føde-
varer er medtaget.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 36 KAPITEL 5 BILAG
Figur 5.8 Har den danske fødevarehandelslovs regulering af længden på betalingsfrister
haft betydning for din virksomheds salg af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer fra
leverandører med en årlig omsætning under 350 mio. euro?
Note: Antal besvarelser var 5 i 2022, 17 i 2023 og 2 i 2024. Kun besvarelser fra sælgere af letfordærvelige landbrugs- og fødeva-
rer er medtaget.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
Figur 5.9 Har din virksomhed ændret salgsprisen på sine landbrugs- eller fødevarer
grundet den danske fødevarehandelslov?
Note: Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 23 i 2022, 23 i 2023 og 26 i 2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelser i perioden 2022-2024
SIDE 37 FØDEVAREHANDELSLOVEN
Figur 5.10 I hvor høj grad har din virksomhed gjort brug af kreditfacilitering inden den
1. juli 2021 (dvs. inden fødevarehandelsloven trådte i kraft)? (2024)
Note: Ovenstående blev introduceret som et nyt spørgsmål i styrelsens spørgeskema i 2024. Styrelsen har derfor ikke data for
spørgsmålet for 2023 eller 2022. Dataetiketter angiver svarfordelingen i procenter. Det absolutte antal besvarelser var 16 i
2024.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgeskemaundersøgelse i 2024