ULØ alm. del - svar på spm. 25 om talepapir fra samrådet den 13.11.24 om, konsekvenser for borgere og lokalsamfund ved placering af energianlæg i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A-D

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 13. november 2024 (ULØ
alm. del spørgsmål 25) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 13.11.24 om,
konsekvenser for borgere og lokalsamfund ved placering af energianlæg i
landdistrikterne, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. A-D
Svar:
Se venligst vedhæftede bilag.
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.blkm.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 449453
Dato:
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25


Samrådsspørgsmål 1, 2, 3 og 4
Der er fire samrådsspørgsmål efter ønske fra Susie Jessen
(DD).
A. Mener ministrene, at det er en retfærdig geografisk fordeling af
vedvarende energianlæg, når 24 ud af 26 statslige energiparker
placeres i Jylland?
B. Vil ministrene redegøre for, hvor mange husstande regeringens
ambition om en firedobling af vedvarende energi i 2030 reelt vil
kunne dække, og hvorfor regeringen vurderer, at der er behov for
netop en firedobling af vedvarende energi i 2030? Endvidere bedes
ministrene forholde sig til professor i energiplanlægning ved Aalborg
Universitet Brian Vads udtalelse ”Den målsætning skal vi have
skrottet. Det er et helt urealistisk højt mål” ("Vild plan vil plastre
Jylland til med solceller: Nu taler kritiker om afvikling og usælgelige
huse" bragt på jyllands-posten.dk den 25. september 2024)
C. Forstår ministrene borgernes bekymring i Perbøl over at blive
omringet af 2 m høje solcelleanlæg, og hvad vil ministrene gøre for
at imødekomme disse bekymringer? (Der henvises til artiklen "I en
sønderjysk landsby får de gråd i stemmen eller føler sig som
lottovindere. Årsagen er de solceller, som står til at omringe deres
hjem" bragt den 25. september 2024.)?
D. Vil ministrene redegøre for, hvilke overvejelser regeringen har gjort
sig om konsekvenserne for landdistrikternes borgere og
lokalsamfund ved placeringen af statslige og ikke-statslige
energianlæg?
Ministeren for byer og landdistrikter besvarer spørgsmål A, C og D.
Klima-, energi- og forsyningsministeren spørgsmål B og bidrager til
besvarelsen af spørgsmål D.
Dato: 13. november 2024
Akt nr. 449453
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Side 2
Akt nr. 449453
[SAMRÅDSTALE]
Det talte ord gælder.
• Tak for indbydelsen til samråd om energiparker.
• Klima-, energi- og forsyningsministeren og jeg er glade
for at få denne mulighed for at fortælle om statsligt
udpegede energiparker, målsætningerne for
udbygningen af vedvarende energi og nye regler for at
beskytte og kompensere naboer til nye anlæg for
vedvarende energi.
• Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål A, C og D.
• Derefter vil klima-, energi- og forsyningsministeren
besvare spørgsmål B.
[Spørgsmål A – Geografisk fordeling af energiparker]
• Spørgsmål A handler om den geografiske fordeling af
statsligt udpegede energiparker.
• Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at der har
været dialog om udpegning af potentielle energiparker
med kommuner i hele landet.
• Det er helt afgørende at sige, at der kun udpeges arealer
til energiparker, som har tilslutning fra kommunerne.
Side 3
Akt nr. 449453
• Den geografiske fordeling afspejler derfor, hvilke
kommuner der har givet tilslutning til udpegning af
energiparker.
• Jeg vil gerne uddybe, hvad der er foregået:
• Som opfølgning på Klimaaftalen om mere grøn strøm og
varme fra 2022 og Klimaaftale om mere grøn energi fra
sol og vind på land fra december 2023 har kommuner og
VE-opstillere kunnet indmelde arealer til statsligt
udpegede energiparker med frist 1. oktober 2022 og 4.
december 2023.
• På baggrund af statslige screeninger af arealer og 117
indmeldinger har Plan- og Landdistriktsstyrelsen
sammen med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen været i grundig dialog med
kommuner og VE-opstillere over hele landet om disse
arealer.
• Efter dialogen er kommunalbestyrelserne blevet bedt
om at melde tilbage, om de kan tilslutte sig, at de
pågældende arealer udpeges til energiparker.
• På nuværende tidspunkt har kommunalbestyrelserne
givet tilslutning til, at der kan arbejdes videre med
udpegning af 26 energiparker.
• De indmeldte 26 energiparker har et samlet teoretisk
energipotentiale på ca. 15,2 TWh.
Side 4
Akt nr. 449453
• Det teoretiske energipotentiale kan blive reduceret i
forbindelse med den videre planlægning.
• Men tallet viser, at kommunerne er parate til at bidrage
væsentligt til at nå målsætningen i Klimaaftale 2022 om
at sikre rammevilkår for en firedobling af
elproduktionen fra sol og vind på land, svarende til 50
TWh i 2030.
• Som det fremgår af spørgsmålet, kommer hovedparten
af de kommunale tilslutninger fra Jylland.
• Nuværende status er, at 25 ud af 26 potentielle
energiparker med kommunalbestyrelsernes tilslutning
er beliggende i Jylland. Den sidste er beliggende i
Holbæk Kommune.
• Der kan være flere grunde til denne geografiske
fordeling.
• For det første er der helt enkelt bedre plads til
vedvarende energi i mindre tæt befolkede områder.
• For det andet er der i mange jyske kommuner stor
politisk vilje til at udbygge vedvarende energi og
udnytte de nye erhvervsmuligheder, der følger med, når
virksomheder kan placere sig tæt på produktionen af
grøn strøm.
• For det tredje afhænger efterspørgslen af, om
kommunen har behov for de udvidede rammer for
Side 5
Akt nr. 449453
planlægning for VE, der følger af en udpegning til
energipark.
• Det kan fx være højere vægtning af hensynet til VE i
forhold til andre hensyn. Det kan også være muligheden
for at placere PtX og anden erhvervsmæssig bebyggelse
tæt på VE-anlæg i det åbne land.
• Det er væsentligt at bemærke, at de nuværende 26
potentielle energiparker ikke giver det fulde billede af
udbygningen af VE på tværs af landet. Og derfor heller
ikke giver det fulde billede af den geografiske fordeling.
• Mange kommuner planlægger selv for betydelige
arealer til VE.
• Fra 2019 til 2023 steg elproduktionen fra solcelleanlæg
og landvindmøller fra ca. 11 TWh i 2019 til ca. 14,2 TWh
i 2023, svarende til en stigning på ca. 30 pct. Heraf kom
størstedelen af stigningen fra solcelleanlæg.
• Og mange kommuner vil fortsat selv stå for planlægning
af VE, selv om der nu er mulighed for at ønske statslig
udpegning af energiparker med lempeligere vilkår.
• Et eksempel er Faxe Kommune på Sjælland, der selv har
ønsket at stå for planlægning for et areal, der oprindelig
var indmeldt i oktober 2022. Nu planlægger kommunen
selv for et stort solcelleanlæg på arealet og har sendt en
lokalplan i offentlig høring.
Side 6
Akt nr. 449453
• I 2022 var Faxe Kommune i øvrigt den kommune, hvor
der var tredjestørst tilvækst i elproduktion fra
solcelleanlæg og vindmøller.
• Kommunerne har forskellige forudsætninger og tilgange
til VE-udbygningen og efterspørgslen efter statslig
udpegning af energiparker.
• På den baggrund kan man sige, at den geografiske
fordeling i høj grad afspejler kommunernes egne
ønsker og valg og derfor ikke er et diktat fra København
eller Christiansborg.
• Og alternativet til en model, hvor det er kommunerne
selv, der ønsker de her energiparker, det er jo, at det er
os på Christiansborg, der skal sidde og beslutte, hvor de
skal være uden at spørge de lokalvalgte.
• Og det er en radikal foranding af vores lokale folkestyre,
jeg i hvert fald ikke er tilhænger af, og jeg har i den
sammenhæng et par citater med fra nogle jyske
borgmestre.
• Vi kan starte med Per Bach Laursen, der er borgmester i
Vesthimmerlands Kommune. Han slår fast, at ”det er jo
ikke København, der kommer og siger, at der skal være
de her parker. Hele udgangspunktet er en
byrådsbeslutning, som vi forfølger. Hvis man vil have
Side 7
Akt nr. 449453
produktiviteten i Danmark – og særligt i Nordjylland –
op, er det her nødvendigt.”
• Og vi kan gå videre til Mogens Gade, der er borgmester i
Jammerbugt Kommune: ”Det er født ude ved os og
kommet fra bunden. Det er nogle projektmagere, der er
kommet til os, men vi kunne jo bare have sagt nej tak. Vi
er ikke blevet påduttet noget fra regeringen, tværtimod
kunne jeg på det her område næsten have ønsket mig
mere statslig indblanding.”
• Og vi tager en mere. Borgmester H.C. Østerby fra
Holstebro: ”Det store anlæg i Idomlund er noget, vi selv
ønsker. Vi kan se fremtidens arbejdspladser i det
projekt, fordi der kommer til at være industrier, som vil
lægge sig op ad det.”
• Så det er bare for at slå fast, at kommunerne kan sige nej
tak, hvis ikke de ønsker en statsligt udpeget energipark,
og som citaterne her tydeligt viser, så er det ikke
Christiansborg, der kommer og bestemmer, hvor de skal
ligge.
• Men – og det anerkender vi – der er også gener ved at
være naboer til energianlæg, og det er noget af
baggrunden for forslaget i regeringens landdriktsudspil
fra august 2024 om at målrette 200 mio. kr. i årligt
tilskud til de kommuner, der bidrager mest til
udbygningen af VE på land.
Side 8
Akt nr. 449453
• Regeringen forventer at kunne præsentere den
konkrete model for udmøntning af tilskuddet i starten af
2025.
• Fordelingen af et sådant tilskud vil netop afspejle den
geografiske fordeling af vedvarende energi på tværs af
landet. Også den del af energi, der ikke har med statsligt
udpegede energiparker at gøre. Og nærmest uanset
hvordan man skruer den model sammen, så vil det de
facto være en omfordeling af midler fra by til land og fra
øst til vest.
• Fordi det er de vestlige kommuner, der har bidraget
mest til vedvarende energi.
[Spørgsmål C om borgernes bekymring for at blive
omringet af solceller]
• Jeg vil nu fortsætte med at svare på spørgsmål C, der
handler om bekymringen hos borgere i Perbøl over at
blive omringet af solcelleanlæg.
• Jeg kan sagtens forstå, at der kan være bekymring hos
borgere i de områder, hvor man overvejer at opstille
solceller.
• Det gør særligt indtryk på mig, når borgere føler, at
lokale VE-projekter har en negativ betydning for deres
Side 9
Akt nr. 449453
boligsituation, hverdag og nærmiljø. Og når man oplever
strid i lokalsamfundet pga. solcelleparkerne.
• Vi har søgt at imødekomme en del af den lokale
bekymring over de store solcelleparker med den nye
bekendtgørelse fra foråret 2024 om planlægning for
solceller i det åbne land.
• Planlægning for solcelleanlæg er en kommunal opgave,
og det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune,
der har mulighed for at finde den bedst mulige lokale
løsning og inddrage borgerne i planlægningen.
• Den nye solcellebekendtgørelse indeholder derfor en
række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de
kan planlægge for solcelleanlæg, og der er blandt andet
anbefalinger om afstand til beboelse.
• I forhold til landsbyer, sommerhusområder og
kolonihaveområder er anbefalingen en afstand på 150
meter til solcellerne.
• I forhold til beboelse er anbefalingerne følgende: Hvis
solcellerne kun skal opstilles på én side af en
fritliggende beboelse, bør de placeres i mindst 150
meters afstand. Hvis solceller opstilles på to sider af en
beboelse, bør afstanden være mindst 300 meter. Og på
tre eller flere sider er anbefalingen mindst 750 meter.
Side 10
Akt nr. 449453
• Bekendtgørelsen indeholder også anbefalinger om
afskærmning i form af beplantning. Som alt overvejende
hovedregel bør der være beplantning rundt om
solcelleparker, så de i praksis ikke vil virke så synlige og
påtrængende for naboer og lokalsamfund.
• Kommunerne har dog mulighed for at finde den bedst
mulige lokale løsning efter en konkret vurdering i de
enkelte tilfælde.
• Når vi taler om situationer som den, der er beskrevet i
Perbøl, lægger jeg stor vægt på, at bekendtgørelsens
anbefalinger om afstand bør gælde.
• Med de anbefalinger om fx afstand vil det samtidig
fortsat være muligt for borgerne at benytte sig af de
ordninger for nabokompensation, som Folketinget har
vedtaget. De ordninger forudsætter nemlig en afstand
på under 200 meter til et VE-anlæg.
• Det er vigtigt – for kompensation til naboer og
lokalsamfund er afgørende for den lokale opbakning til
opstilling af vedvarende energi.
[Spørgsmål D om konsekvenser for lokalsamfund]
• Det leder mig naturligt til det sidste spørgsmål om
konsekvenserne for lokalsamfundet.
Side 11
Akt nr. 449453
• Uanset hvor, vi etablerer nye solcelleanlæg og
landvindmøller, vil det påvirke lokalsamfund og naboer.
• Det anerkender jeg, og derfor står vi også med en
samfundsopgave uden lette løsninger.
• For selvfølgelig er der gener, når man bliver nabo til et
vedvarende energianlæg.
• Regeringen har taget flere initiativer til at kompensere
naboer og lokalsamfund.
• Klimaaftale 2023 indeholder en række initiativer, der
via øget lokal kompensation på yderligere op til 2,5 mia.
kr. har til formål at kompensere de berørte naboer (via
VE-bonus) og lokalsamfund (via grøn pulje).
• Klima-, energi- og forsyningsministeren vil om lidt
fortælle mere om disse initiativer.
• Derudover har vi, som jeg netop nævnte under
besvarelsen af spørgsmål C, udstedt en
solcellebekendtgørelse.
• Og som også nævnt tidligere lægger vi stor vægt på, at
det er kommunerne, der beslutter, om og hvor der skal
etableres VE-anlæg.
• Indtil videre har den offentlige debat handlet mest om
de ulemper, der følger med lokalt. Det er helt naturligt.
Side 12
Akt nr. 449453
• Det, vi har forsøgt med energiparkerne, det er at få
nogle fordele med også.
• Før energiparkerne kunne man lave solceller, som der
ikke er alverdens arbejdspladser i.
• Med lov om energiparker har vi forsøgt at skabe
mulighed for erhvervsudvikling, vækst, lokale
arbejdspladser, så man kan tiltrække virksomheder,
PtX, noget der skaber vækst, job og muligheder i vores
landdistrikter, der har brug for dem, og det er også
noget, der er opdaget ude lokalt.
• Og bare for at citere Mogens Gade igen: ”En af vores
parker giver 100 permanente arbejdspladser, når den
står færdig, og det betyder meget i et område som
vores.”
• Og derfor har vi forsøgt med lov om statsligt udpegede
energiparker at sørge for, at der også er nogle fordele til
et lokalområde i form af øget vækst, arbejdspladser og
erhvervsudvikling.
• Jeg vil nu give ordet videre til klima-, energi- og
forsyningsministeren, som vil besvare spørgsmål B og
uddybe min besvarelse af spørgsmål D.