Orientering om status for metantab fra biogasanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
18-11-2024
J nr. 2024 - 2253
Akt-id 447195
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om ændring i bæredygtighedsbekendtgørelsen
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse nr. 530 af 28/05/2024 om
bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. (bæredygtighedsbekendtgørel-
sen) som er trådt i kraft d. 1. juli 2024.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen blev ændret som opfølgning på aftalepunktet
om metantab i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 fra 25. juni 2022 ind-
gået mellem Socialdemokratiet (den daværende regering), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Formålet med ændringen er at sikre adgang til relevante produktionsfaciliteter
og -oplysninger til de måleoperatører, som skal udføre kvantificering af metan-
tab fra biogasanlæg under Energistyrelsens måleprogram. Der henvises til be-
kendtgørelsens § 27 om adgang til kvantificering.
Bekendtgørelsen var i høring fra den 15. april 2024 til 13. maj 2024. På bag-
grund af offentlig høring af ændring af bæredygtighedsbekendtgørelsen er der
ikke foretaget væsentlige justeringer. Der fremsendes til udvalgets orientering
høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse
med høringen.
Til udvalgets orientering kan jeg yderligere oplyse, at Energistyrelsen efter et
udbud har udvalgt Teknologisk Institut som ekstern konsulent til at gennemføre
ovennævnte måleprogram. Afrapportering forventes i 3. kvartal af 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 72
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for
biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.1)
I medfør af § 3, stk. 2, § 56 c, stk. 1-3, § 56 d, § 56 f, § 58
b, stk. 1, § 68, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af ved-
varende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar
2024, og § 35 d, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om gasforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Formål
§ 1. Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risi-
koen for, at produktionen af biomassebrændsler og flydende
biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, var-
me, køling eller brændsler eller til energiformål i virksomhe-
der eller private husholdninger, sker ved en ikkebæredygtig
anvendelse af biomasse og uden en tilstrækkelig begræns-
ning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse
af fossile brændstoffer. Bekendtgørelsen indeholder i forbin-
delse med regler om begrænsning af drivhusgasemissioner
også regler om begrænsning af og tilsyn og kontrol med
udslip af metan fra anlæg, der producerer, opgraderer, renser
eller anvender biogas, og fra anlæg til fremstilling af metan
ved metanisering. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at
Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser vedrø-
rende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til
Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen.
Anvendelsesområde
§ 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgen-
de:
1) Virksomheder, der anvender biomassebrændsler eller
flydende biobrændsler i anlæg til produktion af elek-
tricitet, opgraderet eller renset biogas, forgasningsgas
eller biogas fremstillet ved metanisering, varmeproduk-
tion eller køling, eller der anvender biogas til transport
eller procesformål.
2) Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i
en virksomhed.
3) Importører og producenter af træpiller, træbriketter og
brænde til energiformål.
4) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af doku-
mentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse
eller i medfør af Håndbogen.
Definitioner
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affalds-
direktivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet be-
vidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde
denne definition.
2) Anden produktion: En produktionsproces, der ikke
er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindu-
stri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spil-
devandsrensning.
3) Anlæg: En teknisk enhed, der anvender biomasse-
brændsler eller flydende biobrændsler til produktion
af elektricitet, varme, køling, brændsler eller til pro-
cesformål i virksomheder. Eksempler på anlæg er en
kraftværksblok, en kedel og et biogasopgraderingsan-
læg.
4) Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære pro-
dukter, affald og restprodukter af biologisk oprindel-
se fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske
stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fis-
keri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af
affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kom-
munalt fast affald af biologisk oprindelse.
5) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret
ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.
1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovtidende A
2024 Udgivet den 29. maj 2024
28. maj 2024. Nr. 530.
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-3373
DB000909
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 72
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
6) Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved
skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der
er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse.
7) Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler
produceret af biomasse.
8) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomas-
se. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob
omsætning af organisk materiale og ved termisk for-
gasning af biomasse.
9) Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid),
CH4 (metan) og N2O (lattergas).
10) EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af
drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference
som angivet i VE-direktivet.
11) Fast biomassebrændsel: Biomassebrændsel lavet af
træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og fast
kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra
landbrug samt affald og restprodukter fra træindustri
og faste affalds- og restprodukter fra anden produk-
tion.
12) Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energi-
formål, bortset fra transport, herunder elektricitet og
opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af bio-
masse.
13) Frivillig ordning: En certificeringsordning, (eng. ”Vo-
luntary Scheme”) som mindst indeholder samme
krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets mi-
nimumskrav, og som Europa-Kommissionen har god-
kendt kan dokumentere overholdelse heraf.
14) Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgas-
ning af biomasse.
15) Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor
biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat/
region eller kildeområde. I håndbogen fastsættes nær-
mere regler for angivelse af geografisk oprindelse.
16) Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyl-
delse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af
drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til ener-
giformål.
17) Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede
brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt,
som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på
anlægget til produktion af elektricitet, varme eller pro-
cesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel,
som anlægget producerer.
18) Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som rå-
produkter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der
er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor for-
holdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i for-
bindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlig-
hedskarakteristik kan vurderes. I håndbogen fastsættes
nærmere regler for definition af kildeområde.
19) Metanisering: Fremstilling af metan ved brug af kul-
dioxid fra biogasproduktion, hvor der tilføres brint
produceret ved elektrolyse.
20) Opgraderingsanlæg: En teknisk enhed, hvori biogas
opgraderes til gaskvalitet til at opfylde de gældende
krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres gennem gassystemet, jf. § 2, stk. 1, i lov
om gasforsyning.
21) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt el-
ler de slutprodukter, der er det primære formål med
produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst
ændret for at producere det.
22) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og
skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af
landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ik-
ke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssek-
torer eller tilknyttet forarbejdning.
23) Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra
dyrkning og høst af afgrøder.
24) Råmateriale: Inputmateriale til en produktionsproces
for biomassebrændsler.
25) Skov: Et areal på mere end 0,5 hektar og en mini-
mumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 me-
ter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct. eller
med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier
på stedet, dog ikke jord, der overvejende er under
landbrugs- eller urban -arealanvendelse, jf. FN’s Food
and Agriculture Organizations definition af skov. Som
skov regnes desuden områder, der af den kompetente
myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark
anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt
fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er
mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlys-
ninger, der ikke er træbevoksede.
26) Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management
Certification): En certificeringsordning, der indehol-
der en standard med kriterier for skovforvaltning, som
tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og
sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter
forpligter sig til at følge.
27) Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer
til at viderebringe oplysninger i produktionskæden
om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakte-
ristika, som sikrer at massebalanceprincippet er over-
holdt, og at output-biomassens karakteristika er doku-
menteret i overensstemmelse med tilsvarende input.
28) Støtteberettiget biogas: Ved støtteberettiget biogas
forstås biogas, undtagen forgasningsgas, der anvendes
til produktion af elektricitet, opgraderet biogas leveret
til et sammenkoblet gassystem eller renset biogas le-
veret til et bygasnet eller sælges til brug for transport
eller procesformål i virksomheder eller til varmepro-
duktion, og som er omfattet af statsstøtteordninger.
29) Træaffald: Som defineret i Håndbogen.
30) Træbiomasse: Som defineret i Håndbogen.
31) Træ fra ikkeskov: Som defineret i Håndbogen.
32) Uafhængig kompetent virksomhed: En af kravet om
virksomheders identificering af metantab uafhængig
virksomhed, der er kompetent til at foretage identifi-
kation, kortlægning og vurdering af kilder til meta-
ntab, der opstår i forbindelse med produktion, opgra-
dering, rensning og anvendelse af biogas hos de af
reglerne omfattede virksomheder. Virksomheden skal
28. maj 2024. 2 Nr. 530.
tillige være kompetent til at udarbejde et program til
egenkontrol for at minimere risikoen for metantab.
33) VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af ener-
gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).
34) VE-loven: Lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021.
Kapitel 2
Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler og
biomassebrændsler, der anvendes til produktion af
elektricitet, varme, køling og brændsler, til energiformål i
virksomheder, samt til træpiller, træbriketter eller brænde
som produceres eller importeres med henblik på salg til bl.a.
private husholdninger
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra
landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra
landbrugsarealer
§ 4. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
produceret af biomasse, som stammer fra landbrugsarealer,
til produktion af elektricitet, varme, køling eller til produk-
tion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas,
skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de
bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Biomassebrændsler, der anvendes af virksomheder
i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under
20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2 MW for
gasformige biomassebrændsler, er undtaget fra kravet i stk.
1. For opgraderingsanlæg gælder, at anlæg med en kapacitet
på under 200 m3 metan pr. time, er undtaget fra kravet i stk.
1.
§ 5. Det skal sikres, at biomassebrændsler ikke fremstilles
af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet, jf. dog
stk. 2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne
bestemmelse et areal, som havde en af følgende statusser i
januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne
status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved
forstås skov og andre træbevoksede arealer med hjem-
mehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt
tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske
processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiver-
sitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den
relevante kompetente myndighed i det pågældende land
er blevet udpeget som et areal med høj biodiversitet,
med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette
råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelses-
formål.
3) Områder der ved international eller national ret eller
af den relevante kompetente myndighed er udlagt som
naturbeskyttelsesområde.
4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryd-
delsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i
internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbej-
det af mellemstatslige organisationer eller Den Interna-
tionale Naturværnsunion (IUCN).
5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar,
som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville
forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og
som opretholder den naturlige artssammensætning og
de økologiske kendetegn og processer.
6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar,
som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer, der
ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig
intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og
af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget
som arealer med høj biodiversitet, med mindre det do-
kumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet
for at bevare deres status som græsarealer med høj
biodiversitet.
Stk. 2. Kan det dokumenteres, at produktionen af råma-
terialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke for-
styrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de
ovenfor nævnte områder skal sikre, kan råmaterialer fra dis-
se områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.
§ 6. Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra
arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstof-
lager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i
januar 2008, og som ikke længere har denne status:
1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent
eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller
vandmættede.
2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset
med træer af en højde på over fem meter og med en
kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer,
der kan nå disse tærskler på lokaliteten.
3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en
højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad
på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå
disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumen-
teres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er
således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B
i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 21 i denne
bekendtgørelse.
§ 7. Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra
arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre
det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale
ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
Bæredygtighedskrav til affald og restprodukter fra
landbrugsarealer
§ 8. Det skal sikres, at der for biomassebrændsler, der
er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra
landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndterings-
planer på bedrifts- eller leverandørniveau for at afhjælpe
virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i
jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduk-
tet stammer fra.
28. maj 2024. 3 Nr. 530.
Øvrige bæredygtighedskrav for biogas
§ 9. Biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfylde stk.
2, jf. stk. 3-6.
Stk. 2. Produktion af biogas skal hovedsagelig baseres på
anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I perioden fra den
1. august 2018 til og med den 31. juli 2023 må der pr.
periode højst anvendes 12 pct. energiafgrøder ved produkti-
onen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af
biogas. I perioden fra den 1. august 2023 til og med den
31. juli 2024 må der højst anvendes 9 pct. energiafgrøder
ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til
produktion af biogas. I perioden fra den 1. august 2024 til
og med den 31. juli 2025 må der højst anvendes 4 pct.
energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput
pr. anlæg til produktion af biogas. Der må også højst anven-
des 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt
i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas i perioden 1.
august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende
indberetningsperioder. For de nævnte perioder gælder dog
særlige bundfradrag, jf. stk. 3.
Stk. 3. I perioden 1. august 2023 til og med den 31. juli
2024 og i perioden 1. august 2024 til og med den 31. juli
2025 er det for hver periode tilladt, at anlæg af de første
50.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct.
energiafgrøder. I perioden 1. august 2025 til og med den
31. juli 2026 og i efterfølgende indberetningsperioder er det
tilladt, at anlæg af de første 36.000 ton biomasse (bundfra-
drag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. Betingelserne
for energiafgrøder finder anvendelse for al produktion af
biogas, uanset biogasanlæggets størrelse og størrelsen på de
anlæg, der anvender biogassen til produktion af elektricitet,
transport, proces, varme eller brændsler.
Stk. 4. Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 og 3
opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperiode.
Stk. 5. Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse
energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne bekendtgørel-
se. Fra og med 1. august 2025 må majs dog ikke anvendes
som en energiafgrøde, jf. stk. 2-4. Efter- og mellemafgrøder
er ikke omfattet af kravene til energiafgrøder. Ved efter- og
mellemafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med
det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra
hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny hovedaf-
grøde.
Stk. 6. Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan
anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor må kasse-
res, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov,
herunder affald og restprodukter fra skovbrug, og af affald
og restprodukter fra træindustri samt af træbiomasse fra
ikkeskov
§ 10. Ved anvendelse, produktion og import af biomasse-
brændsler produceret af biomasse, som stammer fra skov,
skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§
12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 2. Ved anvendelse, produktion og import af biomas-
sebrændsler produceret af affald og restprodukter fra træin-
dustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne
i § 12 og § 14 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 3. Ved anvendelse, produktion og import af biomas-
sebrændsler produceret af træbiomasse fra ikkeskov skal
virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er
opfyldt, jf. dog § 11.
§ 11. En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriteri-
erne i §§ 12-16 opfyldes, når:
1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler jf. §
10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning
eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt
på 5 megawatt eller derover, jf. dog stk. 2.
2) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til
energiformål i virksomheder, når anlægget har en ind-
fyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf.
dog stk. 3.
3) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst
20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4-6.
4) Virksomheden anvender gasformige biomassebrænd-
sler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, op-
varmning eller køling, når anlægget har en indfyret
termisk effekt på 2 megawatt eller derover.
Stk. 2. Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til
produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en
kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 3. Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til energiformål
i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 4. Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
det pågældende brændsel i virksomheder, der årligt produce-
rer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton
træbriketter eller 5.000 ton brænde, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Hvor der foreligger dokumentation for, at en speci-
ficeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive
anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bære-
dygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades for den pågælden-
de mængde.
Stk. 6. For virksomheder omfattet af § 11, stk. 1, nr. 3, kan
opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades
for træpiller henholdsvis produceret i Danmark eller impor-
teret fra 1. november 2022 til og med 30. april 2024.
Biomasse fra skov
§ 12. For at minimere risikoen for, at der anvendes skov-
biomasse fra ikkebæredygtig produktion, skal det sikres,
at det land, hvor skovbiomassen blev fældet, har indført
national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i
fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessy-
stemer, der sikrer, jf. dog stk. 2:
1) fældningens lovlighed,
2) at skove genetableres på fældede arealer,
3) at områder, der ved international eller national ret el-
ler af den relevante kompetente myndighed i det på-
gældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder,
herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes,
28. maj 2024. 4 Nr. 530.
4) at fældningen udføres under hensyntagen til oprethol-
delsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med
det formål at minimere skadevirkninger, og
5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens pro-
duktionskapacitet på lang sigt.
Stk. 2. Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1,
ikke er tilgængelig på landeniveau for et eller flere af de
under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet være
indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der
sikrer, at de pågældende kriterier overholdes.
Stk. 3. Dokumentation af kravene i stk. 1 og 2, skal ske i
overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde
områder og særlige arter
§ 13. For at minimere risikoen for, at der anvendes bio-
masse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v.,
skal det sikres, at der ved forvaltningen af skoven ydes
beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige
områder og særlige arter.
Stk. 2. Dokumentation af kravene i stk. 1, skal ske i over-
ensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Klimakrav til skovbiomasse, herunder LULUCF
§ 14. Det skal sikres, at landet eller den regionale orga-
nisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomassen
stammer, er part i Parisaftalen, og enten:
1) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De For-
enede Nationers rammekonvention om klimaændringer
(UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i land-
brug, skov og arealanvendelse, hvormed det sikres, at
ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af
biomasse medregnes i landets forpligtelse til at minds-
ke drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bi-
drag, eller
2) har indført nationale eller regionale love i overensstem-
melse med Parisaftalens artikel 5, som finder anven-
delse i fældningsområdet, med henblik på at bevare
og øge kulstoflagre og -dræn, og det dokumenteres,
at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke
overstiger optag.
Stk. 2. Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig
skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkil-
deområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og
-dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.
Stk. 3. Dokumentation af kravene i stk. 1 og stk. 2 skal
ske i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i Hånd-
bogen.
Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af
kulstoflagre
§ 15. Det skal sikres:
1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbio-
massens oprindelsesland eller skovkildeområdet,
2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, eller
3) at der kun anvendes restprodukter.
Stk. 2. Dokumentation af kravene i stk. 1, nr. 1-3 skal
ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Hånd-
bogen.
Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af
træ fra ikkeskov
§ 16. Ved anvendelse jf. § 11 af træbiomasse fra ikkeskov
skal følgende krav opfyldes:
1) Krav om genetablering.
2) Krav om risikovurdering og risikominimering ift. na-
turværdier.
Stk. 2. Dokumentation skal ske i overensstemmelse med
de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Flydende biobrændsler
§ 17. En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler
til produktion af elektricitet, varme eller køling, skal sikre,
at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæ-
redygtighedskriterier:
1) Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produce-
ret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og
restprodukter fra landbrugsarealer.
2) Kriterierne i §§ 12 og 14 for flydende biobrændsler
produceret af biomasse fra skov, herunder affald og
restprodukter fra skovbrug.
Biomassebrændsler til elproduktion
§ 18. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
til produktion af elektricitet skal sikre, at et eller flere af
følgende krav er opfyldt, når dette sker til opfyldelse af
EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse
med vurdering af berettigelse til finansiel støtte:
1) elektriciteten produceres i anlæg med en samlet nomi-
nel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW,
2) i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret
termisk effekt på mellem 50 og 100, skal elektricite-
ten produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvar-
meproduktionsteknologi, eller i tilfælde af rent elpro-
ducerende anlæg, overholde et energieffektiviserings-
niveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik
(BAT-AEEL’er) som defineret i Europakommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442,
3) i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret ter-
misk effekt på over 100 MW, skal elektriciteten produ-
ceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduk-
tionsteknologi, eller i tilfælde af rent elproducerende
anlæg, opnå et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36
pct., eller
4) elektriciteten produceres ved anvendelse af CO2-op-
samling og –lagring fra biomasse.
Stk. 2. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
i et rent elproducerende anlæg, må til brug for opfyldelse
af EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i for-
bindelse med vurdering af berettigelse til finansiel støtte
ikke anvende fossile brændstoffer som hovedbrændsel, og
må i øvrigt kun tages i betragtning hertil, hvis der ikke er
et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffek-
28. maj 2024. 5 Nr. 530.
tiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med
den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel
14 i direktiv 2012/27/EU.
Stk. 3. De krav, der fremgår af § 18, stk. 1 og 2, gælder
udelukkende for anlæg, der sættes i drift eller omdannes til
brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021, og
berører desuden ikke støtte, der ydes i henhold til støtteord-
ninger i overensstemmelse med artikel 4, som er godkendt
senest den 25. december 2021.
Stk. 4. De krav der fremgår af § 18, stk. 1, finder ikke
anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af særlig
underretning fra klima-, energi- og forsyningsministeren til
Europakommissionen på grundlag af en behørig dokumente-
ret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden.
§ 19. Til brug for opfyldelse af EU-målet i VE-direktivets
artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse med berettigelse til finan-
siel støtte til forbrug af flydende biobrændsler, må klima-,
energi- og forsyningsministeren ikke ud fra andre bæredyg-
tighedsbegrundelser end de i bekendtgørelsen nævnte, afvise
at tage flydende biobrændsler, der er fremstillet i overens-
stemmelse med § 17, i betragtning.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for offentlig støtte, der ydes i
henhold til støtteordninger, som er godkendt inden den 24.
december 2018.
Kapitel 3
Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for
biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes
til produktion af elektricitet, varme, køling, brændsler og til
energiformål i virksomheder
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug
samt affald og restprodukter fra anden produktion, herunder
husdyrbrug, akvakultur og fiskeri
§ 20. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restpro-
dukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektri-
citet, varme, køling, opgraderet biogas, renset biogas eller
forgasningsgas, skal opfylde følgende besparelse af drivhus-
gasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog
stk. 4 og 5:
1) mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1.
januar 2021 og til og med den 31. december 2025, og
2) mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar
2026 eller senere.
Stk. 2. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske
produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler pro-
duceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.
Stk. 3. Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.
Stk. 4. Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på
under 20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2
MW for gasformige biomassebrændsler, samt opgraderings-
anlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er
ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparel-
se af drivhusgasemissioner.
Stk. 5. Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der
produceres ved anvendelse af husholdnings- eller hushold-
ningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse
af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, affald
og restprodukter fra træindustri samt træbiomasse fra
ikkeskov
§ 21. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler,
jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme eller køling, til
energiformål i virksomheder eller importerer eller produce-
rer træpiller, træbriketter eller brænde skal opfylde følgende
besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s
fossile reference, jf. dog stk. 2 og 3:
1) mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024,
2) mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025, og
3) mindst 83 pct. fra den 1. januar 2028.
Stk. 2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal bereg-
nes for hvert anlæg i overensstemmelse med reglerne i kapi-
tel 9 i Håndbogen.
Stk. 3. For anlæg med en kapacitet på 5 megawatt eller
derover gælder kravene i stk. 1 frem til 29. juni 2023. Fra
30. juni 2023 gælder kravene i stk. 1 for anlæg med en
kapacitet på 2,5 megawatt eller derover og for det pågæl-
dende brændsel i virksomheder, der årligt importerer eller
producerer mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton træbriketter
eller 5.000 ton brænde.
Flydende biobrændsler
§ 22. En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler
til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal
opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i
forhold til EU’s fossile reference:
1) mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produ-
ceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. oktober
2015,
2) mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produ-
ceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015
og indtil den 31. december 2020, og
3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produ-
ceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021.
Stk. 2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal bereg-
nes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbo-
gen.
Stk. 3. Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den
fysiske produktion af flydende biobrændsler er påbegyndt.
Kapitel 4
Minimering af metantab
§ 23. En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser
eller anvender biogas, skal sikre, at der for at identificere
metantab minimum én gang årligt foretages en gennemgang
af virksomhedens anlæg til produktion, opgradering, rens-
ning eller anvendelse af biogas, eller fra anlæg til fremstil-
ling af metan ved metanisering. Den første gennemgang
af et anlæg skal være gennemført senest den 1. januar
28. maj 2024. 6 Nr. 530.
2024. Anvendelse af biogas fra affaldsdeponiers bioafgas-
ning er ikke omfattet af kravene i dette kapitel.
Stk. 2. En virksomhed, for hvis anlæg det er dokumente-
ret, at reglerne i dette kapitel efterleves konsekvent og effek-
tivt, kan få nedsat frekvensen, jf. stk. 1, for den pligtige gen-
nemgang til identificering af metantab til hvert andet år, på
dette anlæg. Energistyrelsen træffer afgørelse om dette, hvis
virksomheden ansøger herom i forbindelse med indberetnin-
gen af oplysninger, jf. stk. 4. Energistyrelsens afgørelse kan
ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren
eller Energiklagenævnet.
Stk. 3. Gennemgangen, jf. stk. 1, skal foretages af en af
anlægget uafhængig kompetent virksomhed, og gennemgan-
gen indeholdende lækagesøgning skal omfatte den anlægs-
tekniske drift på anlægget, hvor der sker produktion, opgra-
dering, rensning eller anvendelse af biogas.
Stk. 4. Efter at have afsluttet gennemgangen af anlægget
skal den uafhængige kompetente virksomhed, jf. stk. 3,
udarbejde en rapport til virksomheden med en liste over
identificerede kilder til metantab på anlægget, og en plan
for hvilke tiltag der bør gennemføres, så metantab så vidt
muligt undgås, samt angive inden for hvilken tidsfrist tilta-
gene normalt vil kunne gennemføres. Energistyrelsens ska-
belon til en rapport, der findes på hjemmesiden www.ens.dk,
skal anvendes ved afrapporteringen. Rapporten overdrages
til virksomheden efter endt gennemgang, jf. stk. 1. Virksom-
heden sender en kopi af rapporten til Energistyrelsen senest
3 måneder efter datoen for gennemførelse af den pligtige
gennemgang af virksomhedens anlæg, jf. stk. 1.
Stk. 5. Virksomheden, jf. stk. 1, skal sikre sig, at de kilder
til metantab, der er identificeret på virksomhedens anlæg,
udbedres i henhold til angivelserne i rapporten, jf. stk. 4.
Stk. 6. Energistyrelsen kan påbyde, at kilder til metantab,
som er konstateret ved den uafhængige kompetente virk-
somheds gennemgang af anlægget og nævnt i rapporten til
virksomheden, jf. stk. 4, skal bringes i orden inden for en
frist. Energistyrelsen giver påbud, såfremt kilder til meta-
ntab på anlægget ikke er planlagt håndteret hensigtsmæssigt
i henhold til anvisninger i egenkontrolprogrammet, jf. § 24,
eller ikke er håndteret som led i virksomhedens umiddelbare
opfølgning på rapporten i forhold til udbedringer, der kan
ske under driften.
Egenkontrolprogram
§ 24. En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser
eller anvender biogas, jf. § 23, skal under inddragelse af
den uafhængige kompetente virksomhed, jf. § 23, stk. 3,
udarbejde et program til egenkontrol med metantab på an-
lægget. Den uafhængige kompetente virksomhed skal doku-
mentere at være inddraget i udarbejdelsen af egenkontrol-
programmet ved at underskrive dette. Af bilag 2 til denne
bekendtgørelse fremgår, hvilke elementer et egenkontrolpro-
gram som minimum skal indeholde oplysninger om. Et
egenkontrolprogram skal ajourføres ved ændringer på an-
lægget, der påvirker risikoen for, at der opstår metantab på
anlægget.
Stk. 2. Virksomheden skal gennemføre egenkontrol i hen-
hold til anvisningerne i programmet, jf. stk. 1.
Begrænsning af metantab fra punktkilder
§ 25. Fra den 1. januar 2024 må en virksomhed, jf. § 23,
stk. 1, med et eller flere opgraderingsanlæg maksimalt have
et metantab på 1 pct. fra hvert enkelt opgraderingsanlæg
under normal drift.
Konsekvenser for pristillæg eller tilskud efter VE-loven og
klageadgang
§ 26. Det er en betingelse for at modtage pristillæg eller
tilskud i henhold til støtteordningerne fastsat i VE-lovens §§
43 b-43 g, at reglerne om minimering af metantab i dette
kapitel overholdes.
Stk. 2. Såfremt en virksomhed, der modtager pristillæg
eller har tilsagn om tilskud, overtræder en eller flere af
bestemmelserne i dette kapitel om minimering af metantab,
kan Energistyrelsen stoppe udbetalingen af støtte, indtil kra-
vene er efterlevet. Tilsvarende gælder, hvor en virksomhed
gentagne gange undlader at efterleve Energistyrelsens på-
bud efter dette kapitel om minimering af metantab. Fra det
tidspunkt, hvor overtrædelsen ophører, og Energistyrelsen
har taget dette til efterretning, genoptager Energistyrelsen
udbetalingen af støtte. I særligt grove tilfælde med overtræ-
delse af bestemmelserne om metantab kan Energistyrelsen
permanent fratage en virksomhed retten til fremtidig støtte
ved at trække tilsagnet om pristillæg eller tilskud tilbage.
Stk. 3. Energistyrelsens afgørelse med grundlaget for et
stop af støtteudbetaling midlertidigt eller permanent, jf. stk.
2, kan påklages til Energiklagenævnet, og kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Adgang til kvantificering
§ 27. Anlæg, der er omfattet af § 23, stk. 1, skal give en
virksomhed, som Energistyrelsen udpeger til opgave med at
kvantificere metantab, adgang til relevante produktionsfaci-
liteter for at udføre arbejdet med kvantificering af metantab
på virksomhedens arealer eller på arealer, som virksomhe-
den har adgang til at benytte til formålet.
Stk. 2. Anlægget skal i forbindelse med udførelsen af
kvantificeringen give en udpeget virksomhed, jf. stk. 1,
adgang til de produktionsoplysninger, som virksomheden
efterspørger til brug for en retvisende kvantificering af an-
læggets metantab, og anlægget skal bistå virksomheden med
arbejdet, jf. stk. 1, i nødvendigt omfang.
Kapitel 5
Indberetning og dokumentation
Fast biomasse
§ 28. En virksomhed, der anvender fast biomassebrændsel
til at producere elektricitet, varme eller køling eller til ener-
giformål i virksomheder, eller som importerer eller produce-
rer træpiller, brænde eller briketter skal hvert forår indsende
følgende oplysninger til Energistyrelsen:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og ty-
pe af anvendte råprodukter for det foregående kalen-
derår.
28. maj 2024. 7 Nr. 530.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregåen-
de kalenderår har overholdt krav om opfyldelse af
bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. Op-
lysningerne skal inden indberetning være verificeret af
en 3. part, jf. § 31.
Stk. 2. Virksomheden skal efter anmodning endvidere stil-
le de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til
rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og
type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret
form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4. Energistyrelsen fastsætter frist for indsendelse af
oplysningerne og offentliggør denne på Energistyrelsens
hjemmeside.
Biogas
§ 29. En virksomhed, der anvender biogas til at producere
elektricitet, opgraderet eller renset biogas, eller anvender
biogas til transport, procesformål, varme eller køling skal
årligt og inden den 31. marts hvert år indsende følgende
oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 4:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og ty-
pe af anvendte råprodukter for den foregående indbe-
retningsperiode.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregå-
ende indberetningsperiode har overholdt krav om op-
fyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for be-
sparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel
2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være
verificeret af en 3. part, jf. § 31.
Stk. 2. Virksomheden skal efter anmodning endvidere stil-
le de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til
rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og
type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret
form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4. For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli
2021 skal alle støttemodtagere senest den 1. september 2021
indberette alle typer og mængder af biomasser, der er an-
vendt i biogasproduktionen fra den 1. august 2020 til den
31. juli 2021.
Stk. 5. Ved indberetning for indberetningsåret 1. august
2021 til 31. juli 2022 skal alle virksomheder, der anvender
biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemod-
tagere eller ej, senest den 1. september 2022 indsende to
separate indberetninger. Den ene indberetning skal indehol-
de de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden
fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Den anden ind-
beretning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger
og vedrøre perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. juli 2021.
Stk. 6. Ved indberetning for perioden 1. august 2022 – 31.
december 2023 skal alle virksomheder der anvender biogas
til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemodtagere
eller ej, senest den 31. marts 2024 indsende to separate
indberetninger for perioden. Den ene indberetning skal inde-
holde de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden
fra den 1. august 2022 til den 31. december 2022. Den
anden indberetning skal indeholde de i stk. 1 omfattede
oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. januar 2023 til
den 31. december 2023. For indberetningen 31. marts 2025
og fremover indberettes der for det forudgående kalenderår
(januar-december).
Stk. 7. For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af
§ 9, gælder endvidere følgende:
1) Energistyrelsen kan kræve, at virksomheden for egen
regning indsender en revisorerklæring, som bekræfter
forhold vedrørende de anvendte råvarer samt produkti-
onen og leveringen af biogas, og som påtegnes af en
godkendt revisor.
2) Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplys-
ninger om type og vægt af anvendte råvarer til rådig-
hed for den indberetningspligtige virksomhed. Oplys-
ningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende
registreres i en logbog.
3) Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger
fra indberetningspligtige virksomheder, producenter af
biogas eller forgasningsgas og Landbrugsstyrelsens Le-
verandørregister for gødningsleverancer.
4) Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.
Stk. 8. Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for
den godkendte revisors revision efter stk. 7, nr. 1.
§ 30. Omkostninger ved indberetning og måling efter §§
28 og 29 afholdes af virksomheden.
Uafhængig kontrol
§ 31. Virksomheden skal over for Energistyrelsen doku-
mentere, at der er etableret en forudgående uafhængig kon-
trol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for
Energistyrelsen i henhold til §§ 28 og 29, og at denne kon-
trol er af en tilstrækkelig standard.
Stk. 2. Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de syste-
mer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige,
pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke
bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf
kan blive til affald eller et restprodukt.
Krav til verifikatorer
§ 32. For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksom-
heders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomasse-
brændsler produceret af skovbiomasse, affald og restproduk-
ter fra træindustri eller træbiomasse fra ikke-skov, skal en
verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre
certificering efter:
1) mindst én skovcertificeringsordning,
2) mindst én certificeringsordning for biomasseprodukti-
on, f.eks. SBP, og
3) mindst en sporbarhedscertificeringsordning.
Stk. 2. Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste
over de ordninger, der kan danne kvalifikationsgrundlag for
verifikatorer.
Stk. 3. For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksom-
heders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomasse-
brændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifika-
28. maj 2024. 8 Nr. 530.
tor være godkendt eller akkrediteret til at udføre certifice-
ring efter mindst en frivillig ordning.
Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensa-
tion fra et eller flere af kravene i stk. 1 og stk. 3.
Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenæv-
net.
Krav og retningslinjer i Håndbogen
§ 33. Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller
indberettes til Energistyrelsen i henhold til § 9, §§ 28-29 og
31-32 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og
retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen.
Frivillige nationale eller internationale ordninger
§ 34. Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direk-
tivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgørelse
om, at en national eller international certificeringsordning,
der fastsætter standarder for fremstilling af biomassebrænd-
sler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data
om drivhusgasbesparelser med henblik på overholdelse af
VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser,
at partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler
overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7,
kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumente-
re opfyldelse af §§ 5-8, 12 og 14. For § 12 og § 14 skal
verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certifi-
cerede mængder. Certificeringsorganet kan blive underlagt
tilsyn jf. § 36.
Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at virk-
somheder kan bruge bestemte nationale eller internationale
certificeringsordninger til at dokumentere opfyldelse af be-
stemte krav.
Kapitel 6
Digital kommunikation
§ 35. Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som
virksomheder er forpligtet til at foretage i medfør af denne
bekendtgørelse eller af Håndbogen, skal ske digitalt ved at
anvende et af Energistyrelsen udarbejdet indberetningsske-
ma, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder,
der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post
efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med
CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktivite-
ter for tilslutning til Digital Post.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 36. Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørel-
se og Håndbogen.
Stk. 2. Virksomhederne skal til en hver tid udlevere mate-
riale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der omfatter doku-
mentation af kravene i §§ 4-22.
Stk. 3. Såfremt der konstateres problemer med manglende
overholdelse i forbindelse med tilsyn af certificeringsorga-
ner, jf. § 32, stk. 1, underretter Energistyrelsen straks den
frivillige ordning.
Kapitel 8
Indhentelse af oplysninger om anvendelse og forbrug af
energi fra vedvarende energikilder
§ 37. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til
sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen indhente nødvendige oplysninger hos enhver
juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse
og forbrug af energi fra vedvarende energikilder.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 38. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for
bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-17,
2) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for
besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 20-22,
3) undlader at få gennemført en gennemgang af virksom-
hedens anlæg for at få identificeret metantab af en
uafhængig kompetent virksomhed, jf. § 23, stk. 1-3,
4) undlader at efterkomme påbud om at udbedre identifi-
cerede kilder til metantab i henhold til § 23, stk. 6,
5) undlader at udarbejde et program til egenkontrol med
metantab efter retningslinjerne for dette, jf. § 24,
6) undlader at efterkomme påbud om begrænsning af
metantab fra et opgraderingsanlæg, jf. § 25,
7) nægter en virksomhed, som Energistyrelsen har givet
til opgave at kvantificere metantab, adgang til anlæg-
gets relevante produktionsfaciliteter, jf. § 27,
8) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive
oplysninger i henhold til §§ 28-29,
9) undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i
henhold til § 31 eller § 32, eller
10) undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i
henhold til § 36, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme
påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om fremme af ved-
varende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
28. maj 2024. 9 Nr. 530.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 641 af 27. maj 2023 om bæ-
redygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for bi-
omassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål,
m.v. ophæves.
Energistyrelsen, den 28. maj 2024
Konstitueret VD
Lars Nielsen
/ Jane Glindvad Kristensen
28. maj 2024. 10 Nr. 530.
Bilag 1
Liste over energiafgrøder
Afgrøde
Majs1) Kolber
Helsæd2)
Roer Rod
Korn Kerner
Helsæd
Græs3) Helsæd fra arealer i omdrift
Kløvergræs4) Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift
Jordskokker Rod
1) Majs udgår af listen over energiafgrøder pr. 1. august 2025.
2) Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.
3) Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget.
4) Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.
28. maj 2024. 11 Nr. 530.
Bilag 2
Program til egenkontrol for at undgå metantab
Et egenkontrolprogram skal indeholde følgende elementer, for at sikre at anlægget til biogasproduktion
i tilstrækkelig grad gennemgås for at begrænse og opfange mulige kilder til metantab forbundet med
produktionen af biogas:
– En henvisning til den overordnede anlægskomponent og hvilke dele af den der er udført kontrol på
– Beskrivelse af delen der udføres søgning på, frekvens for kontrol, samt dato for senest udførte kontrol
– Hvorvidt der har været konstateret metantab
– Handling for udbedring af evt. metantab
Hvilke anlægskomponenter der skal fremgå af egenkontrolprogrammet kan udledes fra systemafgræns-
ningen for den pågældende type anlæg. Som minimum skal egenkontrollen omfatte alle gasbærende
komponenter, sammenføjninger generelt, overgange mellem svejsede og ikke-svejsede dele, og åbninger
som dæksler, ventiler m.m.
28. maj 2024. 12 Nr. 530.


Side 1/3
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat ift. høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af
bæredygtighedsbekendtgørelsen (adgang for målefirma til kvantificering af
metantab på biogasanlæg i 2024-2025)
Energistyrelsen har den 15. april 2024 sendt et udkast til ændret
bæredygtighedsbekendtgørelse (bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse
af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til
energiformål, m.v.) i høring.
Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i offentlig høring med en frist for afgivelse af
høringssvar til og med den 13. maj 2024.
Der er modtaget i alt 5 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring, hvoraf 3
af høringssvarene indeholder indholdsmæssige bemærkninger til regeludkastet i
høring.
I det følgende vil de indholdsmæssige høringssvar fra hver afsender blive refereret,
og i et efterfølgende afsnit følger Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil. ENS
bemærkninger er markeret med kursiv. For præcise oplysninger om
høringssvarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar i det hele.
Høringssvarene kan ses på Høringsportalen i en samlet fil. Følgende høringsparter
har haft indholdsmæssige kommentarer til forslaget:
Lundsby Renewable Solutions A/S (Lundsby) bemærker, at der i
bæredygtighedsbekendtgørelsen står, at anlæggene har 1 mdr. (4 uger) til
indsendelse af rapport efter anlægsgennemgang af tredjepart. Dette vil Lundsby
gerne opfordre til ændres til 2 mdr., således processen/samarbejdet mellem
målefirma og anlæg bedre kan udføres uden tidspres.
ENS har noteret sig dette ønske. ENS er opmærksom på, at det også tidligere har
været drøftet mellem ENS og interessenter, om fristen på 4 uger var for kort. ENS
vurderer, at der vil være en gevinst ved at sikre en grundig og god dialog mellem
anlægget og kontrolfirmaet omkring løsningen på udfordringer med kilder til
metantab. På den baggrund forlænger ENS fristen i bekendtgørelsens § 23, stk. 4,
idet der i lyset af tidligere indmeldte behov gives en frist for indsendelse af
rapporten på 3 måneder fra anlægsgennemgangen.
Green Gas Denmark (DI) bifalder, at Energistyrelsen følger op på
kontrolordningen for metantab. Ordningen og bekendtgørelsen er blevet drøftet
med medlemsvirksomhederne, og der er i den forbindelse modtaget forslag om, at
der gennemføres andre ændringer af bekendtgørelsen samtidig med den aktuelle.
Kontor/afdeling
Gas og biogas
Dato
22-05-2024
J nr. 2024-3373
/ cpcn
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 72
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/3
Green Gas Denmark mener, at det bør beskrives i bekendtgørelsen, hvordan
virksomheder, der udfører kontrolbesøg, skal kategorisere lækager, herunder ift.
benævnelsen ”væsentlig/ikke væsentlig”. Det oplyses, at det er branchens
oplevelse, at kontrolvirksomhederne benytter kategoriseringen inkonsistent, hvorfor
kontrolrapporterne ikke kan sammenlignes på tværs af anlæg og producenter.
Endelig henstiller Green Gas Denmark til, at Energistyrelsen præciserer § 25 i
bekendtgørelsen, så det utvetydigt kommer til at fremgå, at en punktkilde er at
betragte som ét enkeltstående opgraderingsanlæg, hvorfor et biogasanlæg med
f.eks. to opgraderingsanlæg ikke kan benytte et vægtet gennemsnit ved udregning
af metantab fra biogasanlæggets opgraderingsanlæg.
ENS kvitterer for de modtagne input til reguleringen. Ift. den konkrete gennemførelse
af kontrolbesøg vil ENS henlede opmærksomheden på, at der i vejledningen
”Vejledning til anlægsgennemgang og lækagesøgning” (ligger også på hjemmesiden
ENS.dk som version 1.0.), der er udarbejdet med henblik på at understøtte og
ensarte de eksterne virksomheders kontrolarbejde, findes nærmere retningslinjer for
anlægsgennemgangen. I lyset af de gjorte erfaringer efter den første
anlægsgennemgang arbejdes der på en opdatering af vejledningen i hvilken
forbindelse sondringen væsentlig/ikke væsentlig forventes at udgå. Det vil i stedet
fremgå, at kontrolrapporten, der udarbejdes på baggrund af anlægsgennemgangen,
skal indeholde en oversigt over alle identificerede kilder til metanemissioner.
Udgangspunktet er således, at alle kilder til tab skal angives, og at der skal
specificeres udbedringstiltag og frister for alle kilder, der ikke kan henføres til
kategorien ”teknologibetingede tab”. Ift. § 25 vil ENS indsætte den efterspurgte
præcisering for at undgå tvivl om fortolkningen af bestemmelsen.
Biogas Danmark (BD) støtter op om den foreslåede hjemmel til at muliggøre
gennemførelsen af en målekampagne med kvantificering af metantab fra
biogasanlæg i 2024 og 2025. BD oplyser, at BD forudsætter, at Energistyrelsen forud
for igangsættelsen af målekampagnen har udarbejdet en fyldestgørende protokol for
gennemførelsen af kvantificeringerne og herunder, at målingerne er repræsentative
i forhold til teknologi og anlægsbestykning, og at de dermed kan lægges til grund for
en opdatering af emissionsfaktorerne og DCEs inventory indberetninger.
Biogas Danmark påpeger derudover vigtigheden af, at der udarbejdes retningslinjer
for varsling af kvantificeringen og at det sikres, at målingerne gennemføres under
normale driftsbetingelser.
ENS kvitterer for opbakningen til gennemførelse af en målekampagne. ENS kan
samtidig bekræfte, at der vil blive fastsat klare rammer for arbejdet med
kvantificeringen i den kontrakt m.v., som indgås med vinderen af den udbudte
opgave med at gennemføre målekampagnen. Særligt fokus vil være på at sikre
kvaliteten og repræsentativiteten af de gennemførte målinger, således at der sikres
det bedst mulige grundlag for beregning af opdaterede emissionsfaktorer. ENS kan
Side 3/3
endelig forsikre om, at der vil blive gjort en stor indsats for at give de biogasanlæg,
der udvælges til at deltage i målekampagnen, den nødvendige varsling ift. besøg
m.v., og at der vil blive udvist smidighed i den forbindelse, herunder også for at sikre
at målingerne vil afspejle en normal drift af anlæg.